Spørg eksperterne

Kan en 45 år gammel ligusterhæk blive pæn efter nedskæring?

Hvis man fornyer en hæk, der er 45 år gammel, bliver den så nogensinde pæn, hvis den skal op i en højde på 190 cm?

Der er delte meninger om fornyelse af ligusterhæk, men jeg kan ikke finde nogle svar på fornyelse af så gammel en hæk. Hvor langt ned skal den skæres, er det også 5 cm over jorden?

Med venlig hilsen
Stine Christensen, oktober 2012

Svar

Liguster kan forynges ganske som alle andre buske ved, at man skærer den »helt ned«, som man siger. Dvs. til ca. 5 cm over jorden. Vent med det voldsomme indgreb indtil marts, for så er det lettest at se, hvilke dele af planterne, der er døde om vinteren, og hvilke man kan bygge en ny hæk op på. Hækken skal nok blive pæn og tæt fra grunden, men den vil være noget løs i det de første par år, hvor skuddene er lange og ranglede.

Vær opmærksom på, at enkelte planter i hækken kan være døde. De må graves op og erstattes af nye, unge planter. Desværre kan man ikke længere få den sort (‘Atrovirens select’), der var gængs for 45 år siden, så de nye planter vil se en smule anderledes ud, end de gamle.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Ullerupvejs Plante Salg.

Hviken hæk vælger man?

BIOBYG– lidt mere levende

Organisk alternativ Lufttørret egetræ

Arresø Pil

Flet selv pilehegnet

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Hegn og hæk > Kan en 45 år gammel ligusterhæk blive pæn efter nedskæring?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider