Spørg eksperterne

Gladiolus – er løgene syge og bør kasseres?

Jeg har i år haft sat mange gladiolus, deraf ca. 60% nye løg. De tegnede rigtigt fint og satte mange stande med store knopper – men de sprang imidlertid aldrig rigtigt ud. Kanten af blomsterne krøllede sammen, og jeg har måttet klippe mange blomsterstande af, uden at de nogensinde blomstrede rigtigt. Jeg tror selv, det skyldtes en svampesygdom, men underligt alligevel, at alle planterne led af samme syge, både nye og gamle.

Nu er mit spørgsmål: bør jeg kasseres alle løgene og starte forfra næste år? Eller er det ‘bare’ noget, som skyldtes nogle særlige omstændigheder denne sommer, og som ikke er gået i løgene?

Gladiolus

Kanten af blomsterne krøllede sammen, og jeg har måttet klippe mange blomsterstande af, uden at de nogensinde blomstrede rigtigt. Foto: Lene Ellegaard

Mange tak på forhånd!

Med venlig hilsen
Lene Ellegaard, oktober 2012

Svar

Når det er alle planterne – nye som gamle – sygdommen går ud over, må man søge dens årsag i forholdene på voksestedet. Det er med gladiolus, som det er med andre sarte, sydlige planter, at de foretrækker en veldrænet, tør og gerne kalkrig jord. Det behov har det været svært at tilfredsstille i den forløbne sommer. Derfor bliver deres rødder svækket, og det giver udslag i en næsten paradoksal vandmangel.

Rådet i denne situation er derfor at tage løgene op straks og undersøge dem for bløde og skimlede pletter, sådan at de angrebne løg kan kasseres. Derpå har de gode løg godt af at blive helt tørre udenpå, og når det er sket, kan de opbevares tørt og køligt eller lægges ud igen. Voksestedet må løsnes grundigt i bunden, og der må tilføres filtergrus i et lag på ca. 5 cm tykkelse. Dette grus skal indarbejdes i den eksisterende jord, og der bør desuden tilføres kalk i en mængde, der farver voksestedet helt hvidt. Kultiver kalken ned umiddelbart før lægning af løgene.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Plantesygdomme > Gladiolus – er løgene syge og bør kasseres?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider