Spørg eksperterne

Hvad er det for sorte udvækster på blommetræet?

Kulsvamp

Sorte udvækster, der ligner brombær, på vores blommetræ. Foto: Karin Riggelsen

De sorte udvækster vokser på mit blommetræ, kan I mon fortælle hvad det er?

Med venlig hilsen
Karin Riggelsen, januar 2013

Svar

Det, man ser på billedet, er frugtlegemenerne (hvad der svarer til paddehatte) af svampen »kulsvamp«. Den regnes for at være en alvorligt træødelæggende snylter, så de mange frugtlegemer kunne tyde på, at træet er stærkt skadet af svampen. Undersøg meget nøje, om grene og stamme er møre, hule eller skrøbelige, og sørg for at få fjernet de mest truende dele. Hvis de sorte puder sidder på begge sider af stammen, ville jeg råde til, at træet bliver fældet straks, men det er en risikabel sag at gøre det, for det kan falde helt uberegneligt, når noget af stammen bliver savet over. Søg fagkyndig bistand og foretræk en certificeret træplejer med forsikringen i orden.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er 2 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Forhandlerguide

ECOstyle A/S

SvampeFri mod meldug og skurv

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Plantesygdomme > Hvad er det for sorte udvækster på blommetræet?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider