Spørg eksperterne

Er der en allergisammenhæng mellem primula og campanula?

Det kan godt være at min henvendelse til jer er forkert placeret, men jeg prøver alligevel.

Jeg er allergisk overfor primula, men det er kun et halvt år siden, jeg fik det konstateret Jeg vil selvfølgelig undgå dem nu, når de kommer frem igen. Mit spørgsmål er, om I ved, om der er en forbindelse imelllem primula og campanula. Jeg har en campanula i stuen og jeg snøfter og nyser, men jeg ved jo ikke, om det er det, der er årsagen.

Jeg er 78 år og bor i lejlighed, det har jeg gjort i 9 år, men ellers før har jeg haft have og boet på landet.

Med venlig hilsen
Inge Jørgensen, november 2010

Svar

Du er desværre blandt de få uheldige, der har fået allergi overfor primula. Primula er ellers listet i litteraturen som et af de bedre plantevalg for allergikere, men der er en gruppe mennesker, der også har overfølsomhed for denne plante. Typisk giver primula allergisymptomer ved fysisk kontakt, men jeg har læst, at den også i mere sjældne tilfælde kan udløse reaktion ved eksempelvis indånding af meget små plantedele.

Campanula er i bogen ‘Gode råd er grønne’, af Marianne Bjerke og Hallvard Ramfjord, udgivet af Norges Astma- og Allergiforbund, også angivet som et allergivenligt valg af planter til indendørsbrug.

Botanisk set er de to planter meget langt fra hinanden, set ud fra et familiært aspekt, og derfor er der ikke umiddelbart sammenhæng. Som nævnt er campanula også et allergivenligt plantevalg, men det kan på ingen måde udelukkes at du også har udviklet allergi overfor denne plante.

Jeg vil anbefale dig, at tage kontakt til Astma-Allergi Danmarks rådgivning, hvor den pollenansvarlige biolog måske kan give dig et endegyldigt svar.

Med venlig hilsen
Martin Theill Johansen
Landskabsarkitekt MDL

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Staudemarken

Billige solide stauder – Se webshoppen

Blomstergården

Duftende Georgin hentet hjem fra Canada.

Solsikken

Alt til den økologiske have

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Prydhaven > Er der en allergisammenhæng mellem primula og campanula?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider