Spørg eksperterne

Skal mamelukærme vinterbeskyttes?

Hvordan vinterbeskytter jeg min mamelukærme staude. Skal den klippes ned og hvornår?

Med venlig hilsen
Frida Stevnhoved, oktober 2012

Svar

Hvis du er helt sikker på, at det er en mamelukærme, Lavatera trimestris, du har, så kan du godt opgive alt om vinterpleje. Den dør uvægerligt.

Men muligvis er det en tysk poppelrose, Lavatera thuringiaca, for du kalder den »mamelukærme staude«. Jeg hæfter mig ved det med staude, fordi poppelrose nemlig er en staude eller egentlig en halvbusk.

Den tyske poppelrose kan det betale sig at beskytte med visne blade omkring roden. Dæk eventuelt efter med en vintermåtte eller grangrene. Vent med nedklipningen indtil foråret er godt i gang (skal vi sige: i midten af april?), for de visne stængler holder på sne og blade, som beskytter rod og vækstpunkter.

Til venstre mamelukærme, som er en meget dejlig sommerblomst (foto: Karna Maj). Til højre tysk poppelrose, som er en halvbusk, der efterhånden kan blive ret stor. Her fotograferet i blomst midt på sommeren. Den findes også i lyserøde nuancer og hvid. (foto: Bolette Crossland)

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

sommerblomsten mamelukærme

Mamelukærme er en meget dejlig sommerblomst. Foto: Karna Maj

Tysk poppelrose i blomst i juli.

Tysk poppelrose er en halvbusk som efterhånden kan blive ret stor. Her fotograferet i blomst midt på sommeren. Den findes også i lyserøde nuancer og hvid. Foto: Bolette Crossland

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Forhandlerguide

Birk & Barfod

Blomsterfrø i store mængder

Staudemarken

Stauder i potter.

Havearkitekt Lene Palmer

Havedesign i København og på Sjælland

Urtegartneriet

Biodynamiske duftgeranier.

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Prydhaven > Skal mamelukærme vinterbeskyttes?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider