Spørg eksperterne

Hvordan formerer man mistelten?

Vi har fået nogle frugter fra misteltenen. Hvorledes får man dem til at gro på en værtsplante og hvilke?

Med venlig hilsen
Per Milling, august 2002

Svar

Det er ganske enkelt at formere mistelten. Man skal have modne frugter, det vil sige de skal være mælkehvide og man skal kunne se grønne frø inde i frugten. Med en finger klemmer man frugten fast på en gren eller stamme af et træ. Det er bedst at sætte frugten fast, så de ikke er i fuld sol, da de så let tørrer ud. Der skal »podes« en del på samme træ, da der ikke er stor anslagsprocent, og da der skal både han- og hunplanter til for at få frugter. Lad være med at skære i træet for at hjælpe misteltenen, det vil næsten altid betyde, at der kommer svamp i de små nye planter. Æble er det mest almindelige at »pode« mistelten på, men i naturen findes de også på bl.a. poppel og østrigsk fyr.

Med venlig hilsen
Jens Thejsen
Konsulent, underviser og forfatter, www.jensthejsen.dk

Kommentarer

Der er 2 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Urtegartneriet

Biodynamiske duftgeranier.

Birk & Barfod

Blomsterfrø i store mængder

Staudemarken

Stauder i potter.

Havearkitekt Lene Palmer

Havedesign i København og på Sjælland

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Prydhaven > Hvordan formerer man mistelten?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider