Spørg eksperterne

Hvordan overvintrer jeg Lotus berthelotii?

Jeg har 2 Lotus berthelotii i ampel, som jeg købte i et plantecenter i foråret. De har hele sommeren blomstret rigt og er nu 1½ meter lange, så mit spørgsmål er hvad, hvor og hvordan gør jeg med dem i vinter, så jeg også kan nyde dem til næste sommer. Jeg har spurgt i plantecentret og været på nettet uden held, ikke andet end at de muligvis stammer fra de kanariske øer og hører til ærteblomster familien (kællingetand).

Med venlig hilsen
Ingolf Nielsen, oktober 2006

Svar

Lotus berthelotii, duenæb, findes vildtvoksende på Cap Verde øerne og i Tenerifa, hvor planten vokser på klipper i tågeskove i 700–1200 meters højde. Her blomstrer planten hovedsageligt om foråret. Blomsterne bestøves iøvrigt at fugle.

Duenæb skal indvintres lyst og køligt, gerne i et koldt værelse eller bedre i koldhus, hvor temperaturen ikke bevæger sig under frysepunkt. Fra efterår til vinter under de kølige forhold, vandes planten sparsomt. Det er vigtigt, at der er godt dræn i pottemulden, da duenæb ikke tåler stående vand omkring dens sarte rodnet. Klip gerne planten let tilbage i det tidlige forår.

Held og lykke med overvintringen!

Med venlig hilsen
Dorte K. Rhode Nissen
Biolog med speciale i botanik, Nissen Consult

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Forhandlerguide

Blomstergården

Duftende Georgin hentet hjem fra Canada.

Staudemarken

Stauder i potter.

Havearkitekt Lene Palmer

Havedesign i København og på Sjælland

Solsikken

Alt til den økologiske have

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Prydhaven > Hvordan overvintrer jeg Lotus berthelotii?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider