Spørg eksperterne

Ukendt løgplante breder sig – botaniske tulipaner?

I flere bede i min have er denne ukendt løgplante dukket op. Den breder sig for hvert år, men der kommer aldrig blomster, hvilket jeg selvfølgelig håbede på. Det er som om, den laver udløbere under jorden. Er det ukrudt? Eller vil der pludselig dukke en fremmeartet løgblomst frem?

Jeg fik på et tidspunkt nogle aflægger af blomster fra en have med sjældne blomster og der »fulgte« nogle meget fine enkle gule små botaniske tulipaner med, kunne det være noget lignende?

Løg og underjordisk udløber af den ukendte løgplante. Foto: Hanne Westphal

Med venlig hilsen
Hanne Westphal, marts 2015

Svar

Lige da jeg læste dit spørgsmål og så billedet, var jeg helt sikker på, at det er skovtulipaner. Det tror jeg også det er, og din beskrivelse: nogle meget fine enkle gule små botaniske tulipaner, passer også perfekt undtagen på et punkt. Du skriver små. Skovtulipaner bliver 20–30 cm høje. Så måske er det en anden vild tulipan.

Skovtulipan, Tulipa sylvestris, breder sig netop ved underjordiske udløbere, og min bestand er nu på ca. 10m2 og de står meget tæt. Faktisk så tæt, at de ikke længere blomstrer helt så meget, som da planteafstanden var større.

Jeg tror dine kommer til at blomstre, hvis de får lov til at vokse og visne naturligt ned. Løgene ser ud til at være store nok til at blomstre – så måske om en god måneds tid. Skovtulipan skal stå et sted, hvor man ikke kultiverer og graver i jorden.

Men det kan også være, at de står et forkert sted. Selv om den hedder skovtulipan, er den mere til sol eller let skygge. Mine har vokset i fred under et æbletræ, men med ret megen sol. Træet blev fældet sidste år, så nu er det spændende at se virkningen.

Læs lille artikel om skovtulipan

Skovtullipan

Skovtulipan i min have – det er en rigtig fin løgblomst. Alle blomsterne vender mod syd, og man bliver så glad, når de står med de meget gule blomster. Foto: Karna Maj

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Forhandlerguide

Blomstergården

Duftende Georgin hentet hjem fra Canada.

Staudemarken

Stauder i potter.

Havearkitekt Lene Palmer

Havedesign i København og på Sjælland

Solsikken

Alt til den økologiske have

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Prydhaven > Løg og knolde > Ukendt løgplante breder sig – botaniske tulipaner?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider