Spørg eksperterne

Angribes de to sidste agurkeplanter også af larver?

Min flotte agurkplante mistede totalt saftspændingen i løbet af et par døgn. Den havde hængt lidt med bladene i dagene efter udplantningen, men var faktisk kommet over det.

Umiddelbart troede jeg, at det var svampeangreb – den var ellers plantet på en forhøjning og der var blandet grus i jorden på forhøjningen. Men så undersøgte jeg stænglen lige over jorden, og det vrimlede med larver. Hvad er årsagen – larverne – eller er de først kommet til senere?

Slap agurkplante

Agurkplanten mistede totalt saftspændingen og et blik på stænglen lige over jorden gav mistanke om svampeangreb Foto: Karna Maj

Larver i stængel

Men inde i stænglen var der noget helt uventet. Foto: Karna Maj

melonfluelarver

Det vrimlede med larver. Foto: Karna Maj

Jeg er jo nu lidt nervøs for at de to sidste skal lide samme skæbne – det er en anden sort, og de ser fine ud.

Med venlig hilsen
Karna Maj, juni 2010

Svar

Billederne viser tydeligt, at der er tale om flue- eller myggelarver (hverken hoved eller ben). Ved et opslag i »Den Grønne Bog« fandt jeg ikke noget om flue- eller myggelarver på agurk. Heller ikke søgning på internettet gav bid, så her var jeg ved at komme til kort, men ved en søgning på agurkens slægtninge fandt jeg frem til melonfluen, Bactrocera cucurbitae, som ganske rigtig kan finde på at lægge sine æg i unge planter af bl.a. agurk. Larverne lever kun kort, og de vil snart forpuppe sig i jorden, så det haster med at få dem uskadeliggjort!

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Borregaard BioPlant

Nyttedyr til drivhuset og haven.

Revira – det usynlige hegn

Det usynlig hegn mod uønskede dyr.

Solsikken

Alt til den økologiske have

Robinie.dk – SkovTrup

Beskyt afgrøder med insektnet – bionet

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Skadedyr > Angribes de to sidste agurkeplanter også af larver?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider