Spørg eksperterne

Hvilke larver er det mellem mine fliser?

Jeg har problemer med, at jeg mellem mine fliser på terrassen har en masse »larver«, som graver alle fugerne op. Jeg kan fuge fliserne med sand i en uendelighed men dagen efter er sandet gravet op igen.

Er der nogen, som ved hvilken larve dette er (de er cirka 25mm lange) – se foto. Hvad kan jeg eventuelt gøre for at slippe af med dem?

Håber I kan hjælpe!

Med venlig hilsen
Martin Teilmann, april 2012

Svar

Jeg har spurgt Lars Stubsgaard, som er biolog hos Borregaard BioPlant ApS. Han har dette svar til dig:

Det er stankelbenslarver. De er oftest et problem i folks græsplæner her om foråret. Lidt sjovt, at de er i fugerne, men det er jo nok de voksne stankelben, der er på banen i august/september, og som har lagt æg hér, fordi der er lidt jord i fugen. Se mere om stankelben på nyttedyr.dk

På nyttedyr.dk sælger vi midlet ‘Vectobac’ mod larver af stankelben, men det virker bedst mod de små stadier og derfor anbefales behandling i oktober. Muligvis kan man også få effekt nu ved at overdosere. Vectobac indeholder en bakterie;Bacillus thuringiensis, som er ufarlig for mennesker.

Stankelben er normalt kun et problem på lette jorde – hvis du har lerjord, er det måske derfor at de voksne insekter vælger dine sandfuger. Du kan overveje at skifte sandet ud med oliegrus, som pakker bedre, og måske gør fugerne mindre tilgængelige for stankelbenene til æglægning fremover. Det giver også mindre fremspirende ukrudt. Der findes også andre løsninger med mere avancerede og lidt dyre fugematerialer, hvis problemet forsætter – se Dansand. Men som Lars Stubsgaard skriver, så er det ikke almindeligt, at de findes i fuger i fliser. Så måske gentager det sig ikke.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Forhandlerguide

Revira – det usynlige hegn

Det usynlig hegn mod uønskede dyr.

Borregaard BioPlant

Nyttedyr til drivhuset og haven.

Solsikken

Alt til den økologiske have

Robinie.dk – SkovTrup

Beskyt afgrøder med insektnet – bionet

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Skadedyr > Hvilke larver er det mellem mine fliser?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider