Larven lidt tættere på. Foto: Elna Jensen
Vi bor på Grønland og driver fårehold. Vi har de seneste år haft problemer med larver, der spiser af poa græssets rødder, det er fra vores marker, så der bliver en del eller store pletter med dødt græs, hvor de har været i gang, vi ved ikke hvilken larve det er, men vi har fundet to, og har taget billeder af den.
Larven fotograferet med det græs, den æder af. Foto: Elna Jensen
I år er de også begyndt at spise af dem, der gror vildt. Vi ved ikke om det kan være stankelbenslarven. Det er kun poa græssets rødder, de spiser af.
Jeg håber i kan hjælpe os med, hvad vi kan gøre.
Med venlig hilsen
Elna Jensen, maj 2012
Det kan bestemt udelukkes, at det er stankelben, hvis larver æder af græsser. Dels er larven alt for lille, og dels er den ikke grå, som stankelbenslarver ellers er.
Desværre kan det ikke ses af billedet, om larven har ben og om den også har gangvorter, men den mørke markering i den ene ende tyder dog på, at der er tale om en billelarve. Prøv selv at se efter, om den har et tydeligt markeret hoved og seks krumme ben (men ingen gangvorter i bagenden). Hvis det er tilfældet, kan det slås fast, at der er tale om larver af en mindre billeart.
Det er besværligt at bekæmpe larver, som lever i jorden, men det er måske værd at forsøge med udsættelse af rovnematoder, som kan æde disse skadedyr indefra.
Elna Jensen har sendt dette uddybende spørgsmål efter at have modtaget ovenstående svar:
Tror du det kan være fritfluer? Den anden vi fandt, er lidt større end den på billedet, men ingen ben og ingen gangvorter.
Sten Porse har givet dette svar:
Den udvidede beskrivelse stemmer meget godt med fritfluer. Det er besværligt at gøre noget på kort sigt, men på længere sigt drejer det sig om at satse på de hjemmehørende, langsomt voksende, grønlandske arter og racer af græsserne. Det er ikke første gang, at der er beskrevet problemer med netop fåregræsningen, og hver gang har den egentlige årsag ligget i en forestilling om, at gødskning eller brug af højtydende, danske græstyper skulle give større udbytte.
Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk
Søg i forhandlerguiden:
Alt til den økologiske have
Nyttedyr til drivhuset og haven.
Beskyt afgrøder med insektnet – bionet
Det usynlig hegn mod uønskede dyr.
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Skadedyr > Larver æder vores græs i Grønland, men hvilken?
Kommentarer
Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…