Spørg eksperterne

Hvad gør jeg ved en invasion af snegleunger på terrassen?

I flere dage, nu her hvor det har været mildt i vejret, har der været en sand invasion af snegleunger på min overdækkede terasse. Jeg har mistanke om, at ungerne er klækket under terassen, og mit spørgsmål er: Hvordan får jeg bugt med dem en gang for alle?

Indtil nu har jeg rendt rundt med kogende vand og hældt det på hver enkelt, fordi jeg ikke kan finde ud af nøjagtig, hvor de kommer fra. Kan jeg strø et eller andet ud, som rammer de snegle, der ikke er kommet frem endnu, og som ikke er farligt for andre dyr end sneglene (heller ikke katte og pindsvin, som kunne finde på at spise sneglene)?

Med venlig hilsen
Vibeke Jensen, oktober 2004

Svar

Jeg har ikke nogen løsning med et uskadeligt dryssemiddel og tvivler på, at de er kommet til verden under en overdækket terrasse, da der her må være alt for tørt.

Mit forslag er, at du får sneglene til at samle sig et sted, hvor du let kan samle dem sammen til aflivning. Prøv med nogle gamle kålblade, gerne nogle, som er slappe, gule, hullede og ser godt brugte ud. Det er supermad for snegle. De skal være fugtige. Overdæk dem evt. med et stykke plastik for at holde på fugtigheden. Så er der serveret fugt, mørke og mad – og lur mig, om ikke de søger derhen.

Du kan så med nogle dages mellemrum tage hvert enkelt kålblad op og børste de små snegle ned i en spand ved hjælp af en stiv skurebørste. Jeg har brugt metoden på friland et forår, hvor der pludselig vrimlede med små snegle.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er 2 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Robinie.dk – SkovTrup

Beskyt afgrøder med insektnet – bionet

Solsikken

Alt til den økologiske have

Borregaard BioPlant

Nyttedyr til drivhuset og haven.

Revira – det usynlige hegn

Det usynlig hegn mod uønskede dyr.

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Skadedyr > Hvad gør jeg ved en invasion af snegleunger på terrassen?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider