Spørg eksperterne

Hvor kan jeg købe en rektangulær regnvandsbeholder?

Vi har på diverse hjemmesider søgt efter en rektangulær regnvandsbeholder. Den eneste model vi har kunnet finde er fra Harcostar på 750 liter til over 2.000 kr. Den er ikke bare for stor, men også for dyr.

Det vi søger er en rektangulær beholder på 300–400 liter. Kan I anvise en forhandler?

Med venlig hilsen
Edith Lysholm, april 2010

Svar

Jeg har lige nu ikke kendskab til en rektangulær regnvandsbeholder i den ønskede størrelse og prisleje. Jeg har den anden dag set en rektangulær grøn plast regnvandsbeholder i reklamebladet fra Nettorvet.dk. Men den var lige så stor og dyr, som den, du fortæller om.

Hvis I godt kunne få plads til en beholder på 1000 l, men det kun er prisen, der er et problem, så prøv at gå på Gul og Gratis eller Den blå Avis. Her kan man let finde palletanke (de er firkantede) med aftapningshane til mellem 250 og 400 kr. Det er ofte firmaer, som sælger dem, som har fået varer leveret i dem. Husk at sikre dig, hvad der har været i tanken. Det skal helst have været madvarer i – tanken er mærket med et drikkeglas, hvis den er godkendt til mad- og drikkevarer. Hvis der er tråd/net rundt om dem, vil man kunne lade dem overvokse med slyngplanter, f.eks. efeu, som er stedsegrøn. Det vil næsten kunne skjule dem.

Du kan prøve at søge på forskellige ord på Google for at finde flest muligheder: regnvandsbeholder, regnbeholder, palletank, regnvandstank. Det sidste ord ledte faktisk til firmaet Regnvandstanken.dk, som laver regnvandsbeholdere i mange størrelser og udformninger. Her er nogle flade tagtanke på 700 l, men prisen er igen høj. Regnvandsbeholdere på 7–800 l ser ud til at koste 2–3000 kroner, hvis det skal være kvalitetsprodukter. Jeg har ikke kunnet finde beholdere i mindre størrelse i rektangulær udformning.

Jeg har fundet et par meget billige, men hvor længe de holder, og dermed hvor billigt det er i længden, kan jeg udtale mig om – se MoreLand

Det vil tage virkelig lang tid at få et overblik over alle muligheder, men måske er I så heldige, at en af de mange brugere her på Havenyt.dk ved, hvor I kan finde lige netop den rektangulære beholder, som I ønsker jer. Eller måske har en god ide til en alternativ løsning.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er 14 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Forhandlerguide

Genvand.dk

Alternativ til seperation af kloak mm

Toolworld.dk

Alt i redskaber og værktøj til haven

Karma Shop DeLuxe

Nyd den stille rislen af vand.

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Vand i haven > Hvor kan jeg købe en rektangulær regnvandsbeholder?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider