Spørg eksperterne

Skal Sarracenia tages ind om vinteren?

Jeg haft en Sarracenia ude på terassen her i sommer, stående i rigeligt vand. Da jeg nødig vil have den går til i vinterens løb, vil jeg gerne vide: Om jeg kan tage den ind? Hvor varmt skal den stå? Og skal den vandes dagligt, da det er en sumpplante?

Med venlig hilsen
Ann Zachariasen, oktober 2011

Svar

Sarracenia – eller som slægten hedder på dansk: Fluetrompet – er udbredt i det meste af Nordamerika, nemlig fra det mellemste Canada til det sydligste Florida. Kun delstaterne i det vestlige USA og Canada har ingen vildtvoksende arter af denne slægt.

Når det er sagt, er det også let at forstå, at man ikke kan svare entydigt på et spørgsmål, som angår hele slægten. Derimod kan man svare mere generelt: planten skal stå lyst og kølig, men dog frostfrit, meget fugtigt og helst i surt vand. Den bedste overvintring vil sikkert være i et akvarium med en lys og kølig placering. Bunden i akvariet skal bestå af gennemvædet sphagnum, og det hele skal være lukket med et glaslåg. Sådan ser man botaniske haver overvintre deres kandebærere og fluetrompeter.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Forhandlerguide

Toolworld.dk

Alt i redskaber og værktøj til haven

Karma Shop DeLuxe

Nyd den stille rislen af vand.

Genvand.dk

Alternativ til seperation af kloak mm

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Vand i haven > Skal Sarracenia tages ind om vinteren?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider