Tips og ideer

Fæld træer med rod med en kædetalje

Efter at have købt en sommerhusgrund med en masse træer, der stod i vejen for udsigten, fandt min mand og søn ud af at »fælde« træer med et spil, her en kraftig kædetalje (koster ca. 500 kr), men et elektrisk spil kunne sagtens bruges i stedet.)

Fordelen ved metoden er, at træet vælter i den retning, man trækker, og ikke mindst at man får roden med op i samme arbejdsgang.

Man binder et kraftigt tov, der skal have en brudstyrke på mindst tre gange spillets trækkraft (en kæde eller stålwire er endnu bedre, fordi det ikke giver sig) rundt om det træ der skal fældes (ca. i hovedhøjde). Bind spillet fast langt nede om et solidt træ, der er længere væk end højden af træet, der skal fældes, og træk i spillet, indtil tovet er godt stramt. Læg en stor bjælke eller stamme ved foden af træet der skal fældes, så træet vipper op, når det vælter. Grav derefter en rende rundt om træet, hug/sav rødder over, stram tov/wire lidt mere, hug/sav igen osv. Når træet lægger sig ned bliver roden løftet med op, og så er det bare at skære træet op.

Træer på op til ca. 10 m. højde lægger sig uden problemer pænt ned, hvor de skal. Det man skal passe på, er at tovet/wiren er stærkt nok og i god stand, for et tov der springer efter at have været hårdt belastet er frygtindgydende. Det anbefales, at man holder husdyr og børn indendøre, mens arbejdet foregår, så de ikke løber ind under træet og får det i hovedet, når det falder.

Det tager normalt ca. 1 time for dem at trække et træ op med rod på denne måde.

Hvis man har store rødder efter træer, der er fældet på normal vis, kan man på tilsvarende måde trække roden op med spillet ved at grave roden lidt fri, binde tovet eller wiren fast om roden og derefter fortsætte som beskrevet ovenfor.

– Susanne Rydeng

Kommentarer

Der er 4 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Land Højbede

Land Højbede og Plantekasser

Robinie.dk – SkovTrup

Byg dit Højbed med eg eller robinietræ

Havearkitekt Lene Palmer

Havedesign i København og på Sjælland

Her er du: Forsiden > Tips og ideer > Anlæg > Fæld træer med rod med en kædetalje

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider