Havenyt uge 42, 2004

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Langt de fleste steder i landet har der nu været lidt nattefrost af varierende styrke, og dermed er det også meget forskelligt, hvilke planter, der er blevet ødelagt af frosten. Blandt de mest følsomme er bl.a. græskar, bønner, flittiglise og tallerkensmækkerne. Hvis man har dækket de frostfølsomme grønsager med bare et enkelt lag fiberdug eller lignende materiale, er der næppe sket skade, da jorden stadig er ret varm.

I den kommende uge får vi igen højere nattemperaturer, så vi kan lade alle rodfrugterne og kålhovederne vokse videre et stykke tid endnu. Efterhånden som bladene falder af træerne, kan det dog være en god ide at rive dem sammen og lægge dem i bunden af bedene med de rodfrugter, som skal blive stående på bedet vinteren igennem. Det vil gøre det lettere at grave dem op i frostvejr. Det gælder også for porrerne.

Rodfrugter i vinterhalvåret

Rodfrugterne deler man traditionelt op i to kategorier: dem der kan blive stående ude på voksestedet hele året og dem, der skal tages op. Til de første hører pastinak, jordskok, havrerod og skorzonerrod, og det må bestemt tilrådes, at de bliver i jorden, hvor de bevarer sprødhed og friskhed bedst. Dette har dog den ulempe, at man i frostperioder ikke kan få fat i dem. Man skal derfor ved udsigt til frostperioder tage en beholdning op. Gulerødder, persillerødder, rødbeder, majroer, ræddiker og knoldselleri tåler ikke frost, og de tages derfor normalt op og lægges i sand, inden vi får nattefrost. Man kan udskyde optagningstidspunktet ved at dække bedet med et lag blade.

Det er vigtigt at såre rodfrugter mindst muligt, når de tages op og skal opbevares. Derfor vrider man toppen af i stedet for at skære den af.

Gulerødder kan dækkes og blive stående på bedet

De optagne rodfrugter kan opbevares hele vinteren frostfrit i sand, men mister efterhånden noget af det sprøde. Det kan derfor være en god ide at lade gulerødder til frisk forbrug stå i jorden til vinterens forbrug og dække dem effektivt mod frost. Det gør gulerodsavlerne i øvrigt også. De dækker med halm og plastik, og det kan gå ude på store markarealer, hvor der er tonsvis af gulerødder til forholdsvis få mus. Men i haver, hvor musene søger hen, når markerne afhøstes, er der mange mus til få gulerødder. Kombinationen halm og plastik giver tørre, lune forhold og vil give musene kombinationen et perfekt vinterbo og spisekammer. Det bedste dække får man ved i de kommende uger at dænge alle sammenrevne blade ovenpå gulerodsbedet og holde dem på plads med fiberdug. Der skal være minimum en dyne på 25 cm blade over gulerødderne. Det giver et meget vådt og snasket miljø, som musene ikke kan lide at færdes i, men hvor gulerødderne bevarer saftspændingen perfekt.

Kålen vokser stadigvæk

Grønkålen har en formidabel tilvækst lige nu og sætter masser af nye blade, så det snart ikke er til at se, hvor slemt det så ud, mens kållarverne hærgede i sensommeren og selvom der faktisk stadig er enkelte aktive kållarver på kålene.

Også rosenkål og hovedkål vokser. Der er mange forskellige sorter af rosenkål, og de har forskellig tidlighed. Efterårssorterne er ved at være store, men rosenkål får ikke den gode, lidt søde smag, inden de har fået frost. Efterårssorterne skal bruges, inden vinteren for alvor sætter ind, da de ikke tåler frost på samme måde som vintersorterne, der fint kan reserveres til vintermånederne.

Savoykål tåler også en hel del frost – ned til ca. –7° C, så dem kan man roligt lade vokse videre. En del sorter er dog tilbøjelig til at sprække, når de når over en vis størrelse, og så bliver der brug for mange opskrifter med kål, hvis de pludselig sprækker på stribe.

Hvidkål og rødkål vokser stadig, så det er med at udsætte høsten lidt endnu. De tåler kun let nattefrost. Ved udsigt til nattefrost kan det være en god ide at lægge et stykke fiberdug over kålbedet – jorden er jo varm endnu, så et lag fiberdug er nok til at holde kålene frostfri. Det samme gælder selleri, bladselleri, salat, bønner osv.

Glaskål og majroer tåler heller ikke andet end let frost, men her kan man dække med lidt blade, så de er beskyttet. De orientalske bladgrønsager tåler derimod en del nattefrost i efteråret.

Mange broccolisorter sætter efter det store hovede mindre broccolihoveder på sideskud. I efteråret kan man løbende høste en hel del sideskud. Udviklingen er langsommere end om sommeren, så der er mindre risiko for, at de når at gå i blomst, inden man får høstet dem.

Grønne bede med efterafgrøde

Køkkenhavens bede med efterafgrøde står grønne og fine. Det er en sand fryd at se på de fine grønne bede i stedet for bede fyldt med ukrudt. Det forudsætter dog, at efterafgrøden er spiret så godt, at den har overvokset og kvalt det fremspirende ukrudt.

Indtil den første rigtige frost kommer, vil planterne vokse og optage al den kvælstof, som eller ville blive udvasket fra vores dyrkningsjord. På den måde kan vi gemme den til næste afgrøde. Lidt et columbusæg. Hvis der er kvælstofsamlende planter imellem efterafgrøden, får vi af den vej også gødet jorden til den ny afgrøde i foråret.

Sætteløg af hvidløg

Hvis man ikke allerede har lagt hvidløg, så er det en god ide at få det gjort nu, mens jorden stadig er fin at arbejde i. Man kan sætte fed af de hvidløg, som man har høstet i år, hvis de var pæne, eller sætte fed af købte sættehvidløg. Man vil som regel også få et udmærket resultat med at sætte fed af de hvidløg, man køber til at spise, men man kan også købe kontrollerede sætteløg, som ikke koster meget mere. De fås i økologisk kvalitet hos Solsikken.

Planlægning af haven

Lige nu er det en god ide at bruge lidt tid på at overveje havens udseende og planlægge. Træerne lader om ganske kort tid bladene dale, og dermed er det sidste chance for at vurdere, om der er træer eller buske, der skal fældes for at give lys og luft, eller det er læ og hyggekroge, der er brug for, så der skal plantes buske og hække. Måske er der også noget, som skal holde flyttedag. Men vent til bladene er faldet af.

Nyplantning af træer og buske

Det er for sent at plante stedsegrønne buske nu. Det kan man ikke gøre igen før i foråret. Men husk at tage dem med i planlægningen. Ikke mindst, hvis der kommer en mindre pæn udsigt til syne efter løvfald, hvor en stedsegrøn busk eller hæk ville gøre underværker. Desværre vokser de stedsegrønne langsomt, så det er langtidsplanlægning. Men en klippet taks- eller buksbokhæk er smuk, og man vil kunne glædes over den i rigtig mange år. Desuden er de faktisk lettere at holde pænt klippet end mange af de løvfældende hække.

De løvfældende træer og buske, der skal flyttes, eller som købes som barrodede, skal ikke plantes før efter løvfald, så de ikke skal bruge vand til fordampning fra bladene. Men det er en god ide at forberede jorden til nye træer og buske nu, da jorden er lettere at bearbejde nu end sidst i oktober og først i november. Træer og buske i potter kan dog godt plantes nu, men rodsystemet er imidlertid lille og planten kan kommme til at mangle vand frem til løvfald.

Hvis man går med planer om at flytte større træer og buske på over et par meters højde, så skal man ud i helt andre overvejelser, da man så er nødt til at flytte planten med rodklump. Læs mere herom i artiklerne Flytning af større træer og Flytning af store træer.

Plant for fugle og insekter

De fleste vil gerne have mange fugle i haven, så det er en god ide at overveje, om man i sit valg af træer og buske kan få en fuglevenlig have ved at plante træer og buske, som fuglene kan bygge reder i, og som får bær og frugter, som fuglene kan æde i vinterhalvåret. Man kan også skele til, om blomsterne indeholder megen nektar og honning til glæde for insekterne.

Her er du: Forsiden > 2004 > Havenyt uge 42, 2004

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider