Havenyt uge 6, 2004

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kyndelmisse – den 2. februar – var tidligere en vigtig dag. Man var halvvejs gennem vinteren, da 1. november i gamle dage blev betragtet som vinterens første dag, og 1. maj som den første forårsdag. og man skulle da helst have halvdelen af vinterforrådet tilbage. Det er der nok ikke mange, der har i dag. Selv med en stor køkkenhave er det de færreste, der har kartofler, kål, rodfrugter og æbler frem til 1. maj. Vi slipper lidt nemmere om ved at sikre os de daglige fødevarer.

Tidligere tog man også vejrvarsler af vejret ved kyndelmisse – og med tøvejr har vi udisgt til en god høst. Varslet siger, at er der tø, så skulle det være lige så godt som 100 læs hø. Tidligt forår får man, hvis det sner kyndelmissedag, eller hvis lærken høres første gang. Og hvis det blæser, så 18 kællinger ikke kan holde den 19., forsvinder kulden snart.

Tøvejr igen

Kulden er nu allerede forsvundet, sneen er væk, og vi kan igen se den brune jord og de grønne planter. Selv om det er flot med hvidt snedække, så rykker foråret lidt nærmere, når man igen kan gå en tur i haven og hente lidt vintergrønsager uden at være ved at fryse tæerne af i træskoene.

Det er efter en frostperiode altid lidt spændende at se, om planterne har klaret det. Hvis det har været barfrost en stor del af tiden, er der sket større skader, end hvis der har været snedække. Så det er sikkert ikke alle steder, at planterne har klaret sig lige godt.

Løgblomsterne er oppe

Når man går en tur i haven, må man hele tiden standse og beundre forårløgsblomsterne, som pibler frem overalt. De gule erantis står med de allerførste udsprungne blomster her umiddelbart efter, at sneen er smeltet væk. Utroligt, som de har udviklet sig i vintervejret under sneen.

Vintergækkernes hvide knopper stritter endnu lige op i luften, enkelte er dog på vej nedad og med nogle lune dage i vente, nikker de snart i vinden. Krokus er dog lidt mere forsigtig – de bliver foreløbig under jorden.

Dværgiris har allerede 5–10 cm høje blade, hvor de står i sol og læ. Måske kan de drives allerede nu – de springer jo ud allerede i marts. Selv tulipaner, som ellers først skal blomstre i april har sendt brunrøde bladspidser op på de luneste voksesteder, og hyacinternes tykke friskgrønne skud er flere cm høje. Narcisserne er lidt mere forsigtige. De er kun få cm over jorden.

Jo, det er en fryd at gå en tur i haven. Og hvis man har lyst, så kan man tage en lille potte med erantis eller vintergækker med ind i varmen og nyde blomsterne de få dage, de holder herinde. Vintergækker har godt af at blive delt med års mellemrum, så en blok vintergækker, der har været drevet, kan passende deles og plantes ud igen i det tidlige forår.

Vintergrønsagerne klarer sig

De steder, hvor der har været snedække, har persillen sikkert overlevet, og man kan igen hente lidt frisk persille til grønt drys.

Rosenkålen og grønkålen står stadig godt, selv om nogle af de ældste blade ser mindre pæne ud. Når man vil hente en frisk forsyning rosenkål, opdager man, at de nederste blade falder af. Også grønkålen smider efterhånden nogle af de nederste grove blade, mens resten knejser af friskhed og inviterer til at lave vintermad med grønkålssuppe eller grønlangkål.

Man kan også hente lidt vårsalat til salatskålen – også her er der sikkert lidt skade på nogle af de ældste blade. Vårsalat klarer sig bedst under lidt snedække i frostperioder.

Frosten er af jorden, og der kan igen hentes tiltrængte nye forsyninger af vinterporrer, pastinakker, skorzonerrod, havrerod og jordskokker.

Tilbage til det kolde opbevaringssted

Hvis man har flyttet kartofler, rodfrugter og æbler til et varmere opbevaringssted for at holde dem frostfri, er det vigtig, at få dem hurtigt tilbage til det tidligere opbevaringssted. Får kartoflerne det for varmt, begynder de at spire, gulerødderne begynder at sætte rødder og top, og æblerne kommer hurtigere til at smage gamle og bliver runkne.

Blomstrende grene

Når man først har haft nogle buketter med forsythiagrene inde, så får man lyst til at prøve at drive andre grene. Men det er langt fra alle grene, som lader sig friste til at springe ud, bare fordi de kommer ind i varmen. En af de tidligst blomstrende buske er fjeldribs, Ribes alpinum, og den kan drives nu. Den er i familie med blodribs, Ribes sanguineum, som man også kan drive, men de yndige røde blomsterklaser lugter desværre næsten som kattetis.

En sikker succes er grene af japansk kirsebær, som kan drives på kun ca. 2 uger. De får dog næsten hvide blomster ved drivning. Grene af japansk kvæde kan ligeledes drives, men også her bliver blomsterne mere blege. Pilegrene kan også drives, når de først viser lidt hvid spids.

Hvis man i haven har vinterblomstrende buske som troldnød, kejserbusk og vinterjasmin behøver man ikke at drive for at få blomster i vasen, de står allerede i fuld flor eller i knop derude.

Når man tager grene ind til drivning, er det nødvendigt at bruge en god skarp saks eller kniv til at skære et meget skråt snit forneden, da de med et vandret snit ikke kan suge vand nok. Grene med små knopper bør desuden overbruses med få dages mellemrum, da de ellers har let ved at tørre ind. Det er også en god ide at sætte dem køligt om natten, hvis de står i en meget varm stue. Skift også vandet i vasen jævnligt.

Her er du: Forsiden > 2004 > Havenyt uge 6, 2004

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider