Grønkål

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Grønkål er blandt de tidligst dyrkede grønsager i Norden. Grønkål er meget rig på vitaminer og mineraler og da de fleste sorter samtidig er vinterhårdføre, er det en af de vigtigste vintergrønsager.

Grønkål – mange sorter

Grønkål og purpurkål

Meget høje purpurkål ved siden af en meget kompakt, lav grønkålssort med en smuk blågrøn farve. Pometet 2002. Foto: Karna Maj

Grønkål, Brassica oleracea convar. acephala var. sabellica, er ikke kun den grønne, krusede kål, som traditionelt dyrkes i danske køkkenhaver. Der findes også sorter med helt rødlilla blade, som kaldes purpurkål, og palmekål med mørk blågrønne og buklede blade. Nogle sorter har meget krusede blade, mens f.eks. ‘Red Russian’ har glatte blade med lilla bladstilke.

De forskellige sorter har desuden meget forskellig stammehøjde. Der er lave sorter, som kun bliver 30–50 cm høje, halvhøje sorter på 50–90 cm og høje sorter. Der findes endda en gammel sort, ‘Ostfriesische Palme’, som kan bliver op til 1,8 meter høj, hvor de nederste blade bruges som dyrefoder, og de øverste til spisebrug. Det er måske den, som kan ses på gamle tegninger brugt som juletræ.

Hvis man vil være sikker på at kunne høste grønkål hele vinteren, er det vigtigt at vælge en sort, som er helt vinterhårdfør.

Dyrkning af grønkål

Man kan dyrke grønkål på alle slags jorde, men får de største planter og udbytter på næringsrige jorde, som holder godt på vandet. Det er vigtigt, at der er tilstrækkelig med fosfor og kalium, da det ellers kan være årsag til gule blade nederst, som falder af. Kål foretrækker en jord med en pH-værdi på omkring 7.

Grønkål kan gødes ved at tilføre kompost i foråret og jorddække med halvt omsat kompost, som dels kan holde på jordens fugtighed og dels kan gøde løbende, efterhånden som komposten nedbrydes, og næringssaltene bliver tilgængelige. Grønkål vokser langt ud på efteråret, og selv i milde perioder i vinterhalvåret, er der tilvækst af nye småblade.

Grønkål anbringes i sædskiftet sammen med de andre medlemmer af kålfamilien, og det er vigtigt at overholde minimum 4 års dyrkningspause (helst 6 år), inden der igen dyrkes kål på et bed, da man ellers kan opformere kålbrok, som kan umuliggøre dyrkning af kål på jorden i mange år.

Grønkål kan sås direkte fra sidst i april eller plantes ud som forkultiverede planter fra maj. Afstanden i rækken og melllem rækkerne skal være ca. 50 cm.

Kållarver

Grønkål og purpurkål

Høje purpurkål og en mellemhøj grønkålssort med friskgrønne blade og en løs vækst. Pometet 2002. Foto: Karna Maj

Grønkål angribes som andre arter i kålfamilien af kålsommerfuglenes larver. Nogle år kan angrebet være så voldsomt, at planterne næsten afløves, hvis man ikke griber ind. Det gode ved grønkål er, at selv om kållarverne spiser en stor del af bladene, vil der altid nå at komme en del nye i løbet af efteråret.

Man kan forebygge angreb ved at overdække grønkålene med forskellige slags net eller fiberdug fra først i juli. På grønkål er det dog ret let at pille kållarver af nogle gange om ugen og på den måde begrænse skaderne.

Hvis man har mange grønkål, så det synes uoverkommeligt at fjerne larverne ved indsamling, kan man bruge bakteriepræparatet Baccilius thurigiensis, som får larverne til at miste ædelysten, hvorefter de dør i løbet af nogle dage. Da kålsommerfuglene hele tiden lægger nye æg, skal behandlingen gentages med jævne mellemrum.

Grønkål som anden afgrøde

Man kan også så eller udplante senere, f.eks. efter de tidlige kartofler. Jo senere man planter, jo mindre når grønkålsplanterne selvfølgelig at blive, men man kan så bruge en mindre planteafstand. For at få en rimelig plantestørrelse, bør man dog ikke udplante senere end 1. juli.

‘Red Russian’ har den korteste udviklingstid, så den kan bruges til sen såning i juli–august. Den har en mild smag og kan bruges i salatskålen i småbladsstadiet i efteråret.

Sorter af grønkål, purpurkål og palmekål

Grønkål

‘Pentland Brig’ – Gammel hårdfør sort med bølgede, lysere grønne blade. Halvhøj. Udviklingstid 70 dage. Fin syrlig smag.

‘Dwarf Green Curled’ – Gammel sort fra 1860 med krusede, grønne blade. Lav (30–45 cm høj). Vinterhårdfør.

‘Halvhøj kruset’ – Dansk sort med store moskrusede blade. Kraftig plante. Halvhøj. Udviklingstid 60 dage. Er ikke fuldt vinterhårdfør, men kan overvintre. Giver stort høstudbytte et stykke ind i vinteren. God til frysning.

‘Westlandse Winter’ – Meget krusede grønne blade. Halvhøj. Vinterhårdfør med vedblivende vækst til april–maj.

Purpurkål

‘Redbor’ F1 – Meget flotte mørkviolette krusede blade. Halvhøj til høj. Meget dekorativ kål. Bedst til frisk brug, da den ved kogning bliver grålig grøn.

‘Finsk/baltisk rød’ – Gammel sort. Hele planten er kraftig mørkviolet. Fint kruset. Halvhøj. Udviklingstid 65 dage. Meget dekorativ. Bladene bliver ved kogning mørkegrønne.

‘Red Russian’ – Fligede grågrønne blade med violette ribber. Dekorativ kål med mild smag. Ikke så hårdfør som almindelig grønkål, men overvintrede planter sætter hurtigt nye blade i det tidlige forår. Kort udviklingstid, kun 50 dage.

Palmekål

‘Nero di Toscana’ – Lange, smalle, mørk blågrønne blade, som er stærk buklede. Udviklingstid 70 dage. Meget dekorativ – ligner en lille palme. Meget fin spisekvalitet.

Kommentarer

Der er 7 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Hvidløg og Vin

Øko sættehvidløg, 5 efterårssorter

Gartneri Toftegaard

Anderledes grøntsager med smag!

Bjarne’s frø og planter

Frø af spændende og eksotiske planter

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

The Plant Explorer

Kæmpe udvalg af græskar- og bønnefrø.

Frøsnapperen

Frø til de mest smagfulde grøntsager

Tiny Gardens

Mikrogrønt, sunde spirer.

Albinus Frø

Frø til de nye nordiske køkkenhaver

Solsikken

Alt til den økologiske have

Økologiens Have

Frø og udplantningsplanter, samt have

Urtegartneriet

Biodynamiske og økologiske grønsagsfrø.

Her er du: Forsiden > Køkkenhaven > Grønsager > Kål > Grønkål

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider