Havenyt uge 31, 2007

Der er varme og tørre dage i udsigt, og det trænger både vi og haverne i den grad til. Vore haver er dejlig grønne, og grønsager som selleri, porrer og gulerødder kan virkelig lidt den kølige og fugtige sommer, mens basilikum, tomater, bønner slet ikke udvikler sig optimalt i kulde og regn, og tomater smager ikke af ret meget i regnvejr. Det bliver dejligt igen at kunne spise solvarme tomater, hindbær, remonterende jordbær, stikkelsbær m.fl. – de smager simpelthen bare så meget bedre.

De tørre dage har vi også virkelig brug for til at få styr på ukrudtet i haven. I hele juli har man haft en fornemmelse af, at næste hold var ved at spire frem, inden man var færdig med at hakke. Og fik man ikke fjernet det omhakkede ukrudt efftektivt, så voksede det bare videre. Der er sikkert lidt chokerende at vende hjem til haven efter flere ugers ferie.

Den dejlig fugtige jord kan dog også udnyttes til udplantning af nye jordbærplanter, hvis man selv har sunde planter med rodfæstede nye udløbere. Eller man kan på afhøstede arealer så nye rækker salat, majroer, spinat, orientalske bladgrønsager eller måske en gang grøngødning.

Så grøngødning på de afhøstede arealer

Allerede nu er der efterhånden høstet en del afgrøder. Det giver mulighed for at så grøngødning i haven. Hvis man har bygget nyt hus, kan det også være en god start at så jorden midlertidig til med grøngødning, som bare kan fjernes, når man har fået lavet en plan for haven og skal til at plante.

Hvis jorden ikke er særlig god, er det en god ide at give den en jordforbedringskur. En jordforbedringskur virker dels ved den direkte jordbearbejdning, dels ved at rødderne gennemvæver jorden og endelig ved, at jorden tilføres en mængde organisk stof, når den store grønmasse indmuldes sent efterår eller formulder efter nedfrysning.

På en almindelig god havejord er der ikke brug for at give en jordforbedringskur. Men jorden indeholder stadig mange næringssalte, som udvaskes med regnen, hvis der ikke er planter til at optage dem. De udvaskede næringsstoffer går haven glip af. Og når de udvaskes til havmiljøet, er de med til at skabe efterårets iltsvind. Det er derfor en særdeles god ide at så en efterafgrøde, som kan optage og oplagre plantenæringsstofferne vinteren over. En mindre del af grøngødningen kan være kvælstofsamlende planter, så man ikke kun opsamler næringstoffer, men også tilfører haven ny ressourcer af kvælstof.

Udplantning af jordbærplanter

Jordbærbedene skal gødes i eftersommeren med et tyndt lag kompost. Gødes der for meget eller først i foråret, sætter jordbærplanterne mange blade og færre blomster og bær.

Jordbærplanter giver mindre bær med årene. De største bær får man de første 2 år, men udbyttemæssigt giver jordbærplanter normalt også et godt udbytte 3. år. Bærrene er mindre, men har en fin størrelse til at sylte. Derfor skal man hvert år sørge for at få nedlagt jordbærbede og få anlagt nye.

Jo tidligere man planter de nye jordbærplanter, jo større udbytte vil de give næste år, og i lige nu er jorden oven i købet dejlig fugtig til at plante i. Når man planter tidligt, skal man dog være indstillet på at passe de udplantede planter med vand i de kommende uger, som kan blive både varme og tørre.

Man kan bruge udløbere af egne planter til det nye jordbærbed, hvis alle planter i jordbærbedet ser sunde og frodige ud. Udløbere tages fra 1. års jordbær, evt. 2. års. Hvis der er bare nogle enkelte planter, som er små og ikke ser ud til at trives, så køb nye sunde planter. Det er ikke en formue – man får ca. 25 planter for 100 kr. Så kan man også samtidig afprøve nogle af de ny sorter, og ved at plante både tidlige og sene sorter, kan man have jordbær fra midt i juni til 1. august. Hvis man yderligere planter en remonterende jordbærsort, kan man også have jordbær i hele august og september måned.

Der er muligvis endnu ikke jordbærplanter til salg i havecentrene – ofte er de først til salg fra midt i august. Hvis man ikke har dræbersnegle i haven, skal man gennemse købte planter meget kritisk for evt. små snegle og snegleæg inden udplantning.

Egne planter tages til udplantning, når de har slået rod. Har de ikke slået rod i tilstrækkeligt grad til at de kan flyttes, må man vente med at plante ud. Man kan evt. grave urtepotter ned i bedet og få planterne til at slå rod her. Men det kræver, at man holder potterne fugtige, da de lettere tørrer ud end jorden i bedet. Til gengæld giver det en mere sikker udplantning.

Jordbær plantes normalt med minimum 50–60 cm afstand mellem rækkerne. Det giver både god luftcirkulation i år med fugtigt vejr og nok lidt færre skimlede bær, og god plads til at gå og plukke bær. Man kan dog vælge at tættere planteafstand, f.eks. 3 rækker på et 120 cm bed, men så skal den miderste række evt. ryddes efter 1. år og senest efter 2. år.

Mellemkultur mellem ny jordbærrækker

Mellem 1. års jordbær er der god plads til at dyrke en række hvidløg. Hvidløg sættes fra sidst i september og senest midt i oktober. Minusset er, at det er sværere at dække jordbærbedet med net mod fugle.

Man kan også vælge at så en 20 cm bred række sneglebælg eller jordkløver mellem jordbærrene. Det holder på jordstrukturen vinteren igennem og giver en god jord, når det hakkes om i foråret.

De gamle hindbærskud skal fjernes

Vi har i år fået mange og gode hindbær. De sidste hindbær er desværre ved at være spist, og det er tid til at fjerne alle de gamle skud, som har givet hindbær i sommer, så de unge skud fra foråret kan få lys og plads til at udvikle sig på. Det er dem, der skal give bær næste år.

De nye skud udtyndes til 10–15 pr. løbende meter række. Det er vigtigt at fjerne de gamle skud med det samme og helt nede ved jorden, da det forebygger hindbærstængelsyge. Det er lige nu let st se forskel på de nye og gamle skud. De gamle er helt brune, mens de unge endnu er grønlige. På de gamle skud kan man desuden se, hvor bærrene har siddet, og de begynder at få gullige blade.

Er der for mange æbler og pærer på grenene?

Udtynding af æbler og pærer burde være gjort for flere uger siden. Måske har man ikke fået det gjort – eller været tilstrækkelig hård. Det er derfor en god ide lige at se frugttræerne efter og vurdere, om grenene kan holde til vægten fra de æbler og pærer, som vil vokse kraftigt i vægt den næste måneds tid.

Det er ærgerligt at få ødelagt en pænt træ ved at en gren knækker under vægten. Et sådant stort sår vil også give adgang for angreb af diverse plantesygdomme. I værste fald flækker grenen helt ind i stammen. En tommelfingerregel er, at der gennemsnitligt skal være 1–2 håndsbredder mellem frugterne. To håndsbredder giver store flotte frugter, men færre kilo.

Udstening af kirsebær

Hvis man vil sylte kirsebær skal man have fjernet stenene. Hertil kan man bruge forskellige typer kirsebærudstenere. Den billigste betjener man helt manuelt ved at lægge hvert kirsebær op og trykke en pal ned, som trykker stenen ud. Men der er kommet mere avancerede udstenere på markedet, hvor man ikke skal lægge bærrene op enkeltvis, men i en lille skål. Man trykker her et stempel ned, som udstener en eller to kirsebær, afhængig af modellen. Der findes også en udstener, som kan udstene både kirsebær og blommer. Måske kan en udstener til oliven bruges, hvis man har en sådan. Den helt manuelle udstener kan man sikkert få i en velassorteret isenkrambutik. De mere avancerede kan købes hos Dansk Hjemmeproduktion.

Grønne valske bønner er en delikatesse

De valske bønner er ved at have de første bælge med store grønne bønner. Bønnerne tages ud af bælgene og blancheres nogle minutter, til man kan smutte den grønne bønne ud af den hvidlige yderste lag. Valske bønner er en stor delikatesse kogte og bare serveret med lidt god olivenolie og drysset med salt, som man gør sydpå. De blancherede og smuttede bønner kan fryses ned.

Husk at lade et par håndfulde af de valske bønner sidde til modenhed, så er er frø at høste af til næste års såning. De er ret dyre i indkøb.

Kogte og snittede grønne bønner eller voksbønner vendt i en olie-edikkedressing med hvidløg er ligeledes en stor delikatesse. Der kan tilsættes skivede tomater, som der nu er ved at være en hel del modne af både i drivhus og på friland. Et drys persille kan også anbefales.

Grønne valnødder til snaps

Man får en udsøgt snaps ved at lade grønne valnødder trække i neutral snaps i min. 3 måneder. Det er lige nu, at det er tid at høste et par grønne valnødder hertil. De skal være på størrelse med en stor hasselnød, når de høstes, og de skal høstes senest 15. august. I år er de store nok allerede.

Hvis man ikke selv har valnødder i haven, kan man sikkert få lov til at høste et par på et træ i nabolaget, hvis man spørger pænt. Bor man i de dele af landet, hvor valnøddetræer ikke trives, er det straks sværere. Måske har man forbindelser i de sydlige og østlige egne, så man kan få sendt nogle stykker. Der er mange opskrifter at finde på nettet – f.eks. hos Forenede Dram Bryggere.

Der er da også mange andre spændende urter og bær at lave snaps på, som man givet kan finde i egen have eller den stedlige natur – se årstidsartikler om snaps og bjesk.

Stiklingeformering af salvie

Stiklingeformering er den letteste måde af formere en lang række arter. Det kræver bare, at man gør det på det rette tidspunkt. Lige nu kan man f.eks. stiklingeformere salvie. Riv et skud af med hæl – det er det udtryk, man bruger for, at man river skuddet af en mere forveddet gren og får en lille stykke med af grenen. Skuddet sættes i en sandblandet jord og med 1 cm sand øverst. Sæt en hvid plastpose over og sæt potten eller kassen med stiklingerne et sted i skyggen. Man kan let se, om det lykkes, da de så sætter nye skud.

Stiklingeformering af buksbom

Mange drømmer om lave buksbomhække rundt om blomsterbede og urtebede, og så kan det godt betale sig selv at lave planterne. Buksbom stikkes i august–september i sandblandet jord med sand øverst, enten i kasser eller direkte på bede.

Stiklingerne klippes 8–12 cm lange, og bladene fjernes på den nederste tredjedel af stiklingen. Dæk med hvid plast eller et par lag fiberdug. Stiklingerne skal stå et skygget sted. Til forår begynder planterne at slå rod og kan plantes ud i rækker eller i potter til næste efterår eller næste forår igen.

Der findes flere arter af buksbom. Det er en rigtig god ide at tage alle stiklingerne fra en busk, hvis man skal lave en hæk af dem, da man så er sikker på, at hækken bliver ensartet at se på.

Så et nyt hold salat til efterårsbrug

Den først såede salat er nu ved at gå i stok. Hvis man ikke skal bruge jorden til at så ny afgrøde på, kan man lade nogle salatplanter stå og blomstre. De kan blive næsten mandshøje. Hvis der kommer perioder med tilpas tørt vejr i eftersommeren, kan man høste salatfrø til at så til næste forår.

Det er en god ide at så et nyt hold salat til efterårsbrug. Lige nu er det allersidste chance for at så, hvis salathovederne skal kunne nå at blive færdigudviklede. Det er vigtigt at så de hurtigstudviklende sorter til efterårsdyrkning. Ellers kan man så nogle af de mange flotte sorter af pluksalat.

Salatfrø spirer ikke, hvis temperaturen er over 21° C, men med lidt snilde er det muligt at at så salat ved sommertemperaturer. Lige nu er temperaturen dog ikke ligefrem et problem.

Gitterrust på pæretræernes blade

Igen i år er der angreb af gitterrust på pæretræernes blade, selv om vejret er ret tørt. Gitterrust er en svamp, der lever skiftevis på pære og enebær. De orange pletter er ikke til at tage fejl af. Du kan læse mere i artiklen Gitterrust/pæregitterrust. Det ser ud til at problemet måske er mindre her i 2007. Vær med i afstemningen, så vi kan få en strømpil for, om det er tilfældet i landet som helhed.

Natlys

Om aftenen er det en oplevelse at se natlys folde et nyt hold sart lysegule blomster ud hver aften i løbet af en lille times tid. Den enkelte blomst åbner sig så hurtigt, at man kan se det ske i små »ryk«. Natlys kaldes også for klokken otte. Navnet er fra før sommertidens indførsel, så i dag bør den faktisk hedde klokken ni, da det nu er tidspunktet for, at den åbner sine blomster. Næste formiddag visner de, og nye knopper folder sig ud om aftenen.

Natlys er toårig og er en af de planter, som sår sig selv villigt, når man først har den i haven. Den er dog let at hakke om, hvor man ikke ønsker at have den. Frøene er godt vinterfoder til fuglene, og de kan i øvrigt bruges på bagværk i stedet for birkes. Den besøges flittigt af natsværmerne.