Havenyt uge 14, 2008

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Påskeliljerne står i fuldt flor og giver farve til haverne. Hækkene grønnes, kastanjens store svulstige knopper er ved at åbne sig, humle- og honningbier og sommerfugle besøger flittigt havens mange blomster. Og stærene holder festligt kalas i trætoppene eller indtager en stærekasse og sidder i hullet og fortæller, at her er dejligt at være.

Men det vi venter på, er at kunne komme i jorden. Lægge kartofler, sætte løg, så frø, plante stauder om osv. Men jorden skal være bekvem og varm nok først. Heldigvis har vi ruller med klar plast, drivbænke og drivhuse, så det er ikke i mange haver, at der ikke er gang i forkultivering af en eller anden slags. Det kan man se, hvis man har adgang til at følge med i de nu 36 medlemshaver på Havelyst.dk – her sker noget hele tiden, og man kan se, om de andre er i gang med at læggekartoflerne, om de beskærer roser eller er gået i gang med at så i drivhuset, eller man kan se feriebilleder fra dejlige besøgshaver i udlandet.

Jordtemperatur med og uden plastdække

På de mere lette jorde er jorden er ved at være så tør, at man kan grave, kultivere og rive den uden problemer, mens det kniber lidt med det på de mere fede jorde. Men det er ikke nok, at jorden er bekvem til at gå i – den skal også være varm nok til at så, sætte løg og lægge kartofler, inden man kan gå i gang.

Jorden er desværre stadig ret kold – fra 3,8° C i Nordjylland ti 5,8° C på Lolland, men den foreventes den kommende uge at stige så minimum skulle blive 4,8° C i Thy og 6,2° C ved Tinglev. Lige nu er det for koldt at så i den bare jord på friland, bekvem eller ej.

Hvis man har haft plast dækket over et stykke jord i et stykke tid, er temperaturen højere, ofte 3–4°, hvilket betyder at man de fleste steder har jord, som er ved at være oppe på 8° C, som er minimum for sætning af tidlige kartofler. Hvis man har opvarmet jord til det, så er det også en god ide at så et par rækker tidlige gulerødder og persille, lidt dild og sætte et mindre antal stikløg. Det kan give lidt tidigere afgrøder, og man risikerer ikke alverden. Man kan nå at så og sætte om, hvis galt skulle være.

Tidlige kartofler under plastdække

Hvis man har haft overdækket et jordstykke med plastik, og jorden herunder både er bekvem at bearbejde og mindst de magiske 8° i døgngennemsnit, så er det bare at få lagt et hold forspirede kartofler. Lige nu kan vi ikke se skyggen af vinter forude – og så længe kartoflerne er under jordniveau generer nattefrosten ikke. Så det er nu, der skal satses på tidlige kartofler til Grundlovsdag, mens det i år nok ikke kan nås til pinse, som ligesom påsken falder meget tidligt i år.

Forkultivering i drivhuset

I drivhuset kan man nu begynde at forkultivere en del af de grønsager og blomster, som skal plantes ud i maj. Mange af de planter, som skal forkultiveres, kommer fra andre klimazoner og skal have et forspring for at nå at udvikle frugter og frø.

Af grønsager er det især porre, salat og kål, man forkultiverer. Den største fordel ved at lave sine egne udplantningsplanter er, at man selv kan bestemme sorten. Det giver sikkerhed for, om det er efterårs- eller vintersorter af porre og rosenkål, og desuden er der mange flere spændende kålsorter til rådighed fra frø, end man kan købe som udplantningsplanter. De allertidligste blomkål, kan det dog godt betale sig at købe, da blomkål er kritisk med temperaturer under forkultiveringen.

Normalt vil man ikke prikle og plante disse planter om, hvorfor det er vigtigt, at de har næring nok under hele forkultiveringen. Det gøres bedst ved at lægge et godt lag kompost i bunden af såkassen og derover en mere næringsfattig såjord. Efter såning dækker man med klar plast, så jorden varmes op, og den forbliver fugtig under spiringen. Hvis nætterne er kølige, kan man evt. lægge isolerende bobleplast eller andet over, som kan forhindre at jorden afkøles så hurtigt om natten

I drivhuset kan man også så en lang række sommerblomster til udplantning, f.eks. tagetes, ærteblomster, tropæleum, zinnea, sommerridderspore og andre blomster, som ikke kræver så høje temperaturer for at spire. Da såningen kan drille på friland i maj, hvis vi får en tør maj måned, kan det være en god ide at helgardere ved at så nogle potter eller bakker med disse sommerblomster i drivhuset her i starten af april. Man kan få hurtigere gang i spiringen ved at så indenfor og prikle ud senere.

Der er ingen grund til at forkultivere mange gange det antal planter, som man skal bruge, med mindre man nyder at forære planter væk. Det er bedre at så med lidt større afstand i såkasserne, så den enkelte plante får god plads. På den måde får man også gode udplantningsplanter med en god rodklump. Kål, salat og blomster skal helst stå med 3–4 cm indbyrdes afstand for at give gode udplantningsplanter, mens porrer kan stå tættere. Ærteblomster forkultiveres i potter til direkte udplantning, gerne med 3–4 planter i hver 8–10 cm potte.

I det ny forårsnummer af Praktis Økologi er der en 4 siders artikel om forkultivering i drivhus.

De første grønsager kan høstes

De tidlige afgrøder kommer fortrinsvis fra stauderne i vores køkkenhave og fra nogle få arter, som man skal huske at så året før. I år har det dog været så mildt, at de første radiser og nameniablade kan høstes allerede nu, hvis man vovede at så nogle rækker i januar.

Purløgen kan man nu forsigtig nippe en lille håndfuld af til en ægge- eller spegepølsemad, og det er virkelig en gourmetmad her i april.

Vinterbroccoli har på lune steder kunnet overvintre i denne vinter, og lige nu står den med de sødeste små mørklilla broccolibuketter, og der er mange flere på vej. De er små, men lækre – og en udsøgt delikatesse i april. Næsten lige så gode er de blomsterskud, som snart vokser frem på grønkålene, hvis man har ladet dem stå.

I år er de tidligste rabarbersorter så langt fremme, at man kan høste lækre små rabarberstilke til årets første kompot eller tærte – måske er det allerede nummer to.

Spinatbeden sætter lige nu flittigt nye lysegrønne blade, som kan snittes med i salatskålen eller bruges som spinat, hvis man har mange at høste fra. Har spinaten overlevet vinteren, kan man også hente de første blade herfra. Men spinatbeden er en mere sikker afgrøde. Havesyren står også med spidse friskgrønne blade op.

Blomsterbede ordnes med forsigtighed

De fleste har nok allerede været i gang i staudebedene, men her er alligevel en opsamling af, hvad man skal tænke på, når man går i gang.

Alt det visne skal skæres vi væk nu, dog ikke hortensiablomster, som det er en god ide at lade blive siddende 1–2 uger endnu. Hvis det er stauder, som skyder frem sent, så klip så højt, at du kan se, hvor de står, eller marker med et par pinde, sten eller måske et langtidsholdbart planteskilt. De mere hårdføre roser kan vi godt overveje at beskære nu – se nedenfor. Lavendler skal vente, især hvis de skal klippes ned, da man så tydeligt skal kunne se, hvor der er kraftig og god nyvækst.

Alle nedfaldne grene og kviste skal selvfølgelig fjernes, mens visne blade gerne må blive liggende som jorddække i blomsterbedene. Er det blade fra frugttræer, så kan det dog være en god ide at fjerne dem, så f.eks. skurvsmitte ikke smitter de kommende nye blade på æble- og pæretræerne.

Hvis man i sine blomsterbede kun vil have de stauder, som man har plantet, så sæt bare kultivatoreren i jorden, så snart den er tilpas tør. Herved fjerner man effektivt alt det som er ved at spire frem. Det kræver dog, at man har styr på, hvor de stauder står, som spirer frem sent. Ellers risikerer man at beskadige dem ret alvorligt. F.eks. kan man lige nu slet ikke se, hvor havens hosta står.

Have med overraskelser

Hvis man er til en mere vild have med masser af overraskelser, så skal man gå mere forsigtigt til værks. Allerede nu er der masser af kimplanter spiret frem fra frø. Man ser tydeligt små erantisblade, som har et eller to år på bagen, men også de nyspirede kimplanter står der. Den smukke lærkesporers helt fine lysegrønne kimplanter er på vej op. Og mange, mange flere er i gang med spiringen eller kommer inden for den næste måned, f.eks. cosmos, morgenfruer, amarant, kantbæger. Hvis man ikke vil have alt det frøukrudt, så hak bare. Men hvis man synes at haven ser charmerende ud med disse selvsåede blomster, så giv haven en nænsom omgang med håndlugning af kendt ukrudt.

Nogle af arterne spirer så massivt, at en gang med lugekloen igennem kun virker som en tiltrængt udtynding. Andre skal man se i tide og værne om, f.eks. selvsåede juleroser. Hvis man vil forsøge sig med charmen med det selvsåede, så er det på knæ og se, hvor man luger og bruger lugekloen eller måske en cirkelhakke. Det bedste er nogle steder med senere spirende arter kun at fjerne det store ukrudt som mælkebøtter, skvalderkål, kvikgræs, fuglegræs og diverse græstotter.

Hvis man ikke har en genbank af alle disse smukke selvsående sommerblomster i sin havejord, skal man ikke fortvivle. De kan sås direkte på voksestedet i første halvdel af maj. Men naturmetoden er billigere, lettere og mere sikker. Og så fordeler de sig oftest på en mere naturlig måde, end når vi planter.

Beskæring af roser

En gammel regel siger, at roser kan beskæres, når forsythiaen står gul, og det gør den nu. Man kan selvfølgelig aldrig vide sig helt sikker på, om der kommer hård frost inden for de næste par uger, og i de områder, som er særligt udsatte, kan det være en god ide at vente et par uger endnu. Men på et tidspunkt må man tage en beslutning, og lige nu kan vi ikke se vintervejr i anmarch, men der loves dog nattemperaturer nær frysepunktet. Roser dør jo ikke, hvis nogle af nye skud virkelig skulle tage skade af sen, hård nattefrost. Det værste der kan ske, er at de skal skyde helt fra bunden. Og det sker sjældent efter midten af april. Særligt sarte roser som teroser, kinesiske roser, miniatureroser og lave rankende noisetteroser bør man vente med til sidst i april eller først i maj. Det er altid en god ide at sætte sig ind i, hvor sart den enkelte rosenart og -sort er.

Start med at fjerne alle døde grene. Man bør klippe over et udadvendt skud, da det giver den flotteste rose, og man undgår krydsende grene. Er der helt døde grene, skæres de af i jordhøjde.

Hvis bedroser beskæres meget, dvs. ned til 15–25 cm over jorden, får man senere, men større blomster. Beskærer man mere moderat, får man tidligere, flere, men mindre blomster.

De roser, som blomstrer på etårige skud, skæres hårdere tilbage, mens man på de roser, som blomstrer på toårige grene, f.eks. mange slyngroser, kun fjerner døde og ældre grene og evt. skærer et enkelt skud tilbage til 20–30 cm over jorden, for at rosen ikke skal blive bar forneden, og desuden kan man studse grenene lidt for at holde rosen i en pæn facon.

Fjern det meste af jorddækket

Hvis der stadig er vinterdække på køkkenhavens bede, så skal det meste af det fjernes, så solens stråler kan ramme jorden og varme den op.

Samtidig kan man fjerne visne plantedele og hive gamle kålstokke op, hvis de ikke skal have lov til at blive stående og give lækre små kålskud a la broccolibuketter eller smukke gule skyer af kålblomster. De sidste porrer høstes og kommes i fryseren, inden blomsterstænglerne er på vej op gennnem skaftet.

Hvis man har vårsalat i haven, så er det om at spise nu, for den er allerede ved at udvikle sideskud med blomsteranlæg.

Aspargesbedet skal luges og dækkes

Køkkenhavens bede skal man ikke bearbejde, førend jorden falder virkelig godt for kultivatoren. Der er dog et bed, som skal luges, så snart jorden er til at arbejde i, og det er aspargesbedet.

Der er måske kun 3 uger til de første aspargesskud dukker op af jorden. Af samme grund er man nødt til at håndluge aspargesbedet. Hvis man vælger at bruge hakke til at fjerne helt småt ukrudt med, så skal man nærmest skrabe hen over jordoverfladen, hvis man ikke vil risikere at ødelægge de allerførste skud nede i jorden. Hvis aspargesbedet ikke har fået gødning i efteråret, kan man tilføre en gang grov kompost som jorddække nu, eller når man holder inde med stikningen i juni.

Hvis man skal en tur til stranden, er det en god ide at hjemføre et par sække tang til at dække jorden med i aspargesbedet, da det forhindrer at ukrudtsfrø spirer. Når tangen formulder, frigives der næringsstoffer, bla. en hel del mikronæringsstoffer. Tang omsættes dog langsomt – det er derfor det er så godt til jorddække, så det er ikke en hurtigvirkende gødskning, der er tale om. Men med et konstant jorddække over år, får man en stabil tilførsel. Asparges kommer ikke senere, fordi jorden dækkes med et lag tang nu – antagelig fordi aspargesplanten er en strandplante, som vokser vildt netop på steder med opskyllede tanglag.

Samme gode virkning både på afgrøden og ukrudtstrykket får man ved at dække jorden omkring planter af vild rucola, der forhåbentlig har overlevet vinteren.

Forebyg gråskimmel på jordbærrene

Man kan nedsætte risikoen fra gråskimmel på jordbærrene ved at fjerne de blade på jordbærplanterne, som er visne – det giver også bedre luftcirkulation. Det skal gøres nu, inden de nye skud kommer frem, da de meget let brækker af.

Samtidig kan man luge jordbærbedet. Hvis man ikke har fået klippet de visne udløbere af, så gør det, inden man går i gang med lugningen. Ellers risikerer man at få hevet de ellers rodfæstede planter op, som sidder i enden af udløberen.

Måske er der en del jordbærplanter, som ikke har overlevet vinteren. Forhåbentlig står der lidt nye planter, der kan bruges til indplantning i hullerne i jordbærbedet. Ellers må man se, hvad der er til salg i planteskolen. Jordbær plantet i foråret giver ikke så stort et udbytte som dem, der blev plantet sidste år i juli–august, bl.a. fordi de ikke har et godt etableret rodnet.

Husk jordbær skal ikke gødes i foråret – det fremmer bladvæksten og giver færre bær.

Græsplænen skal måske slås

Græsset har vokset lidt hele vinteren, og derfor kan det være nødvendigt at slå den allerede her først i april. Men vent med at slå den, til den er i vækst for alvor, da man ellers kan gøre mere skade end gavn. Første klipning skal være med klippehøjden indstillet til højest muligt. Græsset skal efter slåning være mindst 6–7 cm langt. Først næste gang klippes den til de normale 4,5 cm. Hvis der er meget afslået græs første gang, så riv det af.

Det er en god ide at rive græsplænen over for grene, sten og andet, som græsslåmaskinen ikke har godt af at »æde«, inden man slår første gang.

Her er du: Forsiden > 2008 > Havenyt uge 14, 2008

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider