Havenyt uge 7, 2008

Dejlige weekenddage med sol og temperaturer op over 10° C først i februar – hvor fantastisk dejligt. Et par fridage fra februar og vintertemperaturer blev det til.

Desværre er nattefrosten tilbage igen sidst på ugen. Det glemte vi alt om, og der er i det lys sikkert blevet lavet lige så mange dårlige som gode ting i haverne i weekenden. Riven var måske ikke helt til at holde i ro, der skulle rives blade af, der er blevet fjernet grangrene fra krukker, hvor små påskeliljer havde fået knopperne op over jorden, måske har man endda ladet sig lokke til at slå græsplænen, som er vokset lidt næsten hele vinteren.

De garvede og kloge haveejere nøjedes med at nyde solen, blomsterne og den første humlebi og sommerfugl. Honningbierne har også været en tur ude af staderne. Det bedste, man har kunnet gøre på en lun februardag, er nok at vaske drivhus og potter, så det hele er klar til brug engang i marts.

De smukke hvide vintergækker

I gamle haver er der store fede blokke af vintergækker med løg i flere etager. De er flotte, men venter på at blive delt og givet til nye haver, hvor der måske ingen vintergækker er, eller næsten ingen. På den måde kan man sprede glæden over disse smukke hvide vinterblomster – men først når vi har nydt blomsterne i år, plukket dejlige buketter og sendt gækkebreve afsted.

Hvis man ikke allerede har vintergækker i græsplænen, kan det anbefales, hvis man planter dem et sted, hvor man kan vente med at slå græsset, til vintergækkernes blade er næsten visnet ned.

Du kan deltage i en afstemning om, hvor i haven vi dyrker vintergækker.

Valentins dag med blomster fra haven

Hvis kærestens forventning er en stor flot buket fra blomsterbutikken, så er det der, man skal hen og bruge et antal hundrede kroner. Men måske sætter din kæreste slet ikke pris på blomster, som er kunstigt dyrkede og med sikkerhed sprøjtet under dyrkningen i drivhus. Kender man sin kæreste godt nok til, at man er sikker på, at en lille buket med tre erantis eller en overdådig buket med 100 vintergækker vil vække lige så stor glæde, så er det billigere og sjovere at gå en tur i haven i år, hvor de allerede blomstrer overdådigt.

Hvis man har flair for det, så kan man binde en fantasifuld og flot lille buket med vintergækker, erantis og juleroser sammen med små fund af grønne blade, visne frøstande, grene af troldhassel, kaprifoliegrene med grønne småblade, udsprungne hasselrakler osv. Hvis man har bispehue i haven, så er vinterbladene nu ved at antage røde nuancer og er flotte i buketter.

Men havebuketten skal overbringes med samme kærlighed og stolthed som den købte – mindst.

Verbena i haven

De fleste kender sikkert den smukke Verbena bonariensis, der står med halvanden meter høje stængler og skyer af lysllilla blomster, som næsten svæver over blomsterbedene i sensommeren. Men der er mange andre verbenaarter og -sorter, som er værd at have i haven. De blomstrer først sidst på sommeren og langt ind i efteråret. Men selv om de blomstrer forholdsvis sent, så skal de alligevel sås allerede her i februar eller først i marts for at give det overdådige blomsterflor. Læs mere i artiklen Verbena i haven. I artiklen Kæmpejernurt er det en såvejledning til arten, som skal udsættes for kulde for at spire.

Ramsløg som krydderurt

Ramsløg vokser vildt i kystnære bøgeskove. I haven kan den bruges som forårsbunddække under træer og buske. Man skal dog lige være opmærksom på, at den sår sig selv livligt og derfor spredes i haven over år. Den kan udvikle sig til ukrudt, men den kan også spises, og man kan derved holde bestanden nede. Den har en rigtig god og stærk løgsmag, og den skal kun bruges i begrænset mængde. 5–10 små løg er nok til en ret. Det er en god afløser for hvidløg, hvis beholdningen er ved at slippe op. I øvrigt er der masser af opskrifter på nettet med ramsløg. De unge blade af ramsløg kan også spises.

Lige nu er ramsløgenes friskgrønne blade på vej op gennem jorden, så de er lette at finde. Man kan løsne jorden i en bevoksning med ramsløg og pille de største løg op og lade de andre vokse videre til de kommende års høst. Men det er vigtigt, at man er sikker på, at det er ramsløg, da andre forårsblomsterløg er giftige. Ellers man kan »nøjes« med at plukke de grønne blade. De grønne blade har løglugt og smag, så vær sikker på det, når du høster, for de kan ligne f.eks. skovtulipaner lidt i farve og form, og begge er på vej op netop nu.

Man kan i øvrigt købe frø af ramsløg, hvis man ikke har en løvskov i nærheden, hvor den er vildtvoksende, og man kan høstes lidt frø i juni. Der, hvor de vokser vildt i skoven, er der som regel så mange, at man kan tillade sig at plukke en håndfuld blade til at prøve med.

Masser af lækre sprøde jordskokker

I år har man kunnet grave rodfrugter og herunder jordskokker op næsten hver dag – der har kun været få dage med virkelig frossen jord.

Det er næsten det rene guld, man graver op, når man tænker på kiloprisen i supermarkedet, og der har de ofte for længst mistet spændstigheden. Jordskokkerne holder sig bedst ude i havens kolde jord, og de er i topkvalitet her i februar, men der skal ikke megen varme til, førend de efter den milde vinter vil begynde at sætte spirer.

Nyopgravede jordskokker er knasende sprøde, og brugt rå i en salat har de en dejlig nøddesmag. Hvis man har mange, så er en jordskoksuppe eller ovnbagte jordskokker to rigtig gode retter, og der findes masser af opskrifter på nettet, bare man søger på jordskokker. Jordskokker, som er tilberedt, smager ikke af så meget i sig selv, så det er vigigt at kombinere dem med andre grønsager eller krydderurter til at give retten smag.

Jordskokker skal man helst grave systematisk og effektivt op, da de sætter en ny plante for hver eneste lille skok, man glemmer i jorden. Det gør selvfølgelig ikke så meget, hvis man har et stykke jord, hvor der permanent står jordskokker, men hvis man vil dyrke dem ved at sætte pæne store knolde hvert år i lige rækker et nyt sted i haven, så skal det gamle dyrkningssted ryddes op effektivt.

Hvis jorden er til det, kan man godt allerede nu sætte jordskokker. Brug pæne store jordskokker med så få »buler« som muligt som læggemateriale. Så er afkommet måske også uden så mange udvoksninger og til at skrælle nogenlunde let.

Dejlige vinterporrer

Måske står der stadig efterårsporrer, som har overlevet den milde vinter. Men vinterporrerne har en bedre kvalitet nu end efterårsporrerne, så tag et køligt overblik og vurder, om ikke der er vinterporrer nok til at dække behovet frem til ca. 1. april, når porresæsonen oftest er slut.

Er der stadig brugbare efterårsporrer, kan man overveje at høste dem, skære dem i skiver og lægge dem i fryseren til sidst på foråret, når der hverken er løg eller porrer at hente derude. Det er hurtigt, da porrer ikke skal blancheres. Det er også godt med nogle poser med porretop til at tage en håndfuld af til suppekogning, evt. også fintsnittet porretop til at give suppe eller andre retter et grønt pift.

Porrer med kørveldressing

Hvis man i haven har kørvel, så kan man lave en meget velsmagende skålfuld marinerede porrer. Skær en masse porrer ud i triller. Kog dem netop møre og vend dem i en dressing af olie, citron, salt, fintsnittet skalotteløg, hakket persille og kørvel. Start med kun en spsk kørvel til en halv snes porrer, hvis man ikke er sikker på, at familien er helt vild med den lakridsagtige smag fra kørvelen.

Husk at vande planterne i drivhuset

Weekendens høje temperatur og solskin dræner lynhurtigt drivhusets potter for vand, når planterne bruger vand til fordampning i stor stil. Så det er en god ide at se til dem og give dem bare lige så meget vand, at jorden er let fugtig. Det bliver koldt igen sidst på ugen, så de skal stadig holdes til den tørre side.

Frøukrudt spirer og vokser

Den indtil nu meget milde vinter har givet det frøukrudt, som spirer frem selv her i de kolde måneder, gode vilkår. En del ukrudtsarter, bl.a. almindelig fuglegræs, er spiret frem allerede i efteråret, og de vokser langsomt, men ufortrødent videre i vintermånederne.

Hvis man har en meget let jord, så det er muligt at skuffe gangarealer, indkørsler med belægning af jord, grus og løse sten m.m. nu, så er det en god ide at få fjernet så meget af ukrudtet i februar som muligt. Nogle af disse ukrudstarter blomstrer meget tidligt, ofte allerede i marts. På tungere jorde, som nu er vandmættede, vil det ødelægge jordstrukturen at hakke. Her må man være tålmodig lidt endnu.

Varmt vejr giver problemer med kartofler i jorden

Kartoffelproducenterne har været i medierne og gøre opmærksom på, at den milde vinter næsten uden frost bliver et problem, da deres spildkartofler ikke ødelægges af frost, og derfor vil spire frem i foråret og give problemer, ikke kun med kartofler som ukrudt i næste afgrøde, men også risiko for kartoffelål, hvis tendensen med milde vintre fortsætter.

De samme problemer er der selvfølgelig også i haven, hvis man ikke har gjort sig stor umage med at samle selv de allermindste kartofler op ved optagningen. Det er vigtigt at tænke de fremspirende kartofler ind i sit sædskifte. Det er en god ide med 5 år mellem dyrkning af kartofler for at undgå kartoffelål. Det problem kan man dog også løse ved kun at dyrke nematodefri kartoffelsorter.

Det er en rigtig god ide i sædskiftet af dyrke afgrøder efter kartofler, hvor det er let at få fjernet de fremspirende kartofler. Det er i hvert fald en rigtig dårlige ide at så rodfrugter efter kartofler, da fremspirende kartofler i rækker med små kimplanter er umulige at fjerne uden at ødelægge f.eks. en halv meter gulerodsrække. Det bedste er en afgrøde, som plantes så sent ud, at man når at se kartoflerne spire frem og kan grave dem op først. Det kan være afgrøder som majs, porrer, selleri og vinterkål. Men endelig ikke tomat, som tilhører samme familie som kartofler og derfor ikke bør dyrkes efter kartofler.

Rådne æbler i haverne

Den lune vinter har også betydet, at der i mange haver ligger mange rådne æbler på jorden. Normalt ville der nu have været besøg af et træk af sjaggere, som er gode til at rydde op i nedfaldsæblerne. Hvis ikke havens fugle kan klare sagen og der ingen sjaggere kommer til hjælp, er man nødt til at rive de sidste æblerester sammen i marts for at undgå smitte med skurv og gul monilia til næste års frugt.

Plantemarkeder i det jydske i 2008

Hvis du holder af at tage på plantemarkeder og finde nye planter til din have, så kan du allerede nu få sat kryds i kalenderen for de markeder, du gerne vil besøge i det jydske. Det er Haveselskabets Randers Havekreds, som på deres hjemmeside har lavet en rigtig god oversigt over markeder i Jylland.

Arrangementskalenderen på Havenyt.dk

I den her forbindelse vil jeg lige gøre opmærksom på, at alle med arrangementer omkring have er meget velkomne til at indsende oplysninger herom til redaktionen. De bliver i løbet af nogle dage lagt ind i vores arrangementskalender, hvor der allerede ligger rigtig mange arrangementer for de kommende måneder.