Havenyt uge 16, 2009

Foråret startede meget langsomt i marts, men er i løbet af påsken næsten eksploderet – vi har nærmest fra dag til dag har kunnet se nye planter springe ud med blomster og løv. De første bøgetræer stod allerede helt lysegrønne i påsken, og mange steder folder bøgebladene nu de spæde lysgrønne plicerede blade ud. Birketræerne springer ligeledes ud i sart lysegrøn og hækkene grønnes. Forsytiabuskene blev knaldgule på få dage, og i haver og hegn lyser hvide mirabelletræer op mod den blå himmel.

Blomsterbedene var i påsken gule af påskeliljer, og det gælder om at nye de mange flotte narcisser, for med de varme dage, er skønheden kort. De første udsprungne er allerede ved at visne, og knopperne på pinseliljerne svulmer allerede. I staudebedet lyser gemseroden gul, og de blå farver kommer fra vårkærminde, kærmindesøster og den toårige forglemmigej. De botaniske tulipaner lyser op som farveklatter – ikke mindst de røde lægger man mærke til i den ellers gule og blå have. Det er nu man skal overveje, om der skal korrigeres i haveplanen med hensyn til plante- og farvekombinationer. Og måske er der plads til at indpasse nye forårsblomstrende planter.

Køkkenhaven halter bagefter

Med en nyslået plæne, lugede blomsterbede, nedklippede roser og lavendler, så begynder prydhaven at se indbydende ud, mens der stadig er lang vej i køkkenhaven, inden bedene er ordnede, og der er sået og plantet til. Her må man vente med at så og plante, til jorden er varm nok, og mange af grønsagsarterne tåler ikke nattefrost, og den kan vi risikere at få langt ind i maj, nogle steder endda i starten af juni. Men der er en del af køkkenhavens afgrøder, som kan sås nu, og et par af dem skal helst i jorden her midt i april.

Kartofler og stikløg skal i jorden snarest muligt

Kartoffelskimmelen kommer efterhånden hvert år og ødelægger toppene allerede først i juni. Derfor er det meget vigtigt at få kartoflerne i jorden så hurtigt som muligt, så de kan nå en rimelig udvikling og størrelse inden da.

Det er mindst lige så vigtigt at få sat både stikløg af zittauerløg og rødløg samt sat skalotteløg hurtigst muligt, hvis man ikke allerede har gjort det i påsken. Løg er kun i den vegetative fase, dvs. vækst af grøn top, indtil sankthans. Så begynder løgdannelsen, og løgenes størrelse vil afhænge af, hvor stor løgplanten er nået at blive inden sankthans.

Asparges allerede midt i april

Når vi kan se de første aspargesskud titte frem midt i april, så er det nok det tidligste vi endnu har kunnet høste nye asparges i Danmark. Men det har hen over påskeferien også været usædvanligt varmt vejr i forhold til årstiden, og hvis der er noget, asparges reagerer på, så er det varme. Det kender vi fra maj, hvor kombinationen varme og væde kan få aspargesproduktionen til nærmest at eksplodere.

Anlæg et aspargesbed

Hvis man drømmer om et aspargesbed i haven, så er det i de kommende 1–2 uger, at man skal købe planterne. Inden man køber planterne, skal aspargesbedet være gjort klart. I hvert fald hvis det er såkaldte kroner, man køber og ikke aspargesplanter i potter. Kronerne er rødder med småbitte skud inde ved plantebasis. De må ikke tørre ud fra opgravning til plantning. Hvis de skal transporteres, skal de pakkes i f.eks. fugtige aviser.

Når man køber planter, så sørg for at få gode store planter, så man måske kan høste nogle få skud næste år og næsten fuldt udbytte i 2010. I fagsproget hedder de store planter AA planter. Når først planterne er etableret, kan der høstes asparges de næste 10–20 år i bedet.

Hvis man synes, at det er for dyrt at købe aspargesplanter, så kan man selv så sine planter og have tålmodighed 1–2 år længere. Der er ikke så mange sorter af asparges at vælge mellem, men den gamle sort Mary Washington er udmærket. Nogle af de nyere F1 sorter kun med hanplanter kan man tilsyneladende kun få fat i som planter. Hanplanter giver flere og større skud.

Se dagbogsnotat på Havelyst.dk om plantning af nye aspargesplanter i 2008.

Hvad kan der sås ved en jordtemperatur på 8°?

Alle planter har en minimumstemperatur, hvor deres frø kan spire, og den er langt under hvad der er optimal, og hvor spiringen sker hurtig. En tommelfingerregel siger, at man ikke skal så, førend jorden er 8° varm. Her først på ugen er jordtemperaturen helt oppe på 9–10° C, men falder til ca. 8–9° C sidst på ugen, når både dag- og nattemperaturerne bliver lavere. Der er endda forudsigelse om risiko for nattefrost i weekenden.

En del afgrøder kan spire ved 4–5° C: Dild, valske bønner, kålroe, knudekål, løg, majroe, pastinak, persille, persillerod, porrer, radis, salat, skorzonnerod, spinat.

Radiser og salat spirer hurtigt selv ved lave temperaturer, så de skal bare sås nu. Persille, et hold sommergulerødder og dild er der heller ikke så meget tvivl om, da vi har brug for hurtig ny persille og dild og de første små lækre gulerødder.

Men rodfrugter, løg og porre spirer meget langsommere nu end om 1–2 uger, når jordtemperaturen gerne skulle blive en del højere. Man kan overveje at så dem nu, da de er omkring 3 uger om at spire, og de risikerer ikke at spire godt, hvis vi får en varm og tør maj. Men på den anden side, så spirer de hurtigere i varm jord, og dermed når ukrudtet i rækken ikke at blive så voldsom, inden de er store nok til at kunne luges.

Rodfrugterne kan man derfor overveje, om man vil så nu eller vente en til to uger til jorden er lidt varmere. Da de kan sås helt frem til 20.maj, så kan man nå at så om, hvis et tidligt sået hold ikke kommer godt nok.

Du kan i artiklen Spiretemperatur og spiretid se, hvornår jorden er varm nok til, at du kan så de forskellige slags grønsagsfrø.

Så radiser som rækkemarkører

Det er en god ide at så et radisefrø for ca. hver 10 cm i rækker med langsomtspirende planter, så man kan hakke mellem rækkerne efter en uges tid, når radisernes kimplanter viser sig. Desuden kan især gulerødder godt lide lidt pionerplanter i rækken, de vokser faktisk fint sammen med de enkeltstående radiser helt frem til radiserne er store nok til at kunne høstes. Se mere herom i artiklen Radiser.

Sæt tomatplanterne på dagophold i drivhuset

Hvis man har sået tomat, chili og peber til »normal« tid, så bugner vindueskarmene med tomat-, chili- og peberplanter samt en masse sommerblomster. Og pladsmangelen bliver bare større og større, efterhånden som de vokser og skal have større potter. Det er vigtigt at ompotte i tide.

Næsten uanset hvor lys vindueskarmen er, så får planterne for lidt lys – de bliver let lange og ranglede. Hvis man har tid og mulighed kan man bære planterne frem og tilbage på dagsophold i drivhuset. Temperaturen i drivhuset skal være min. 12° C, så det kræver at solen skinner.

De første par dage i drivhuset er det en god ide at beskytte planterne mod den stærke sol, f.eks. med et enkelt lag fiberdug, da den skarpe sol ellers kan give solskoldninger på bladene.

Men nattemperaturen er stadig så lav, at de skal ind i god tid, inden det begynder at blive koldt i drivhuset. Det er katastrofalt at glemme dem – de tager skade af temperaturer under 8° C. Så sæt evt. alarmen til i armbåndsuret eller på mobilen, så man ikke glemmer dem.

Allerede efter få dage i drivhuset kan man se, hvordan de lidt spinkle vinduesopdrættede begynder at få en mere mørkgrøn farve og bliver kraftigere.

Agurk skal sås nu inde i varmen

Agurker til drivhuset kan man enten købe eller så selv. Når man sår midt i april, så har de en passende størrelse til at udplante i drivhuset i sidste halvdel af maj, når jorden er varm nok.

Så agurkerne indenfor i 8 cm potter. Så et frø i hver potte og så 1–2 planter ekstra, da der måske er frø, der ikke spirer. Agurker spirer bedst ved 22–25° C. De vil efter ca. 1 måned have 3 blade og have den ideelle størrelse til at plante ud i drivhuset. Er de ret meget større, er de sværere at få til at overleve udplantningen. Vælg en meldugsresistent sort – det er de fleste af de almindelige sorter, som sælges i forretningerne idag.

Hvis man har lyst til at eksperimentere med andet end grønne agurker – enten den lange almindelige eller skoleagurken, så kan man prøve ‘Suyo Long’ eller citronagurk. De har dog begge det minus, at de får hanblomster, som skal knibes af, og de får lettere meldug end de resistente sorter. Der er endnu ingen sorter, som er resistente mod agurkskimmel.

Beskæring af lavendler

Lavendler kan enten beskæres her i april samtidig med roserne, eller efter afblomstring sidst på sommeren. Hvis man beskærer dem her i foråret og kun beskærer med nogle cm i de mere urteagtige dele, får man nogle flotte buskede lavendler.

Hvis de er blevet for høje, kan man beskære dem længere nede, men det er vigtigt, at man ikke skærer helt ned i de træagtige dele, hvor der ikke er skud at se, da man så risikerer, at der ikke bryder nye skud frem. Man skal derfor vente med at skære dem ned, til man kan se, hvor der kommer nye veludviklede skud.

Skærer man lavendler meget tilbage, vil de skyde nogle meget lange skud for at kompensere for al den vækst, som er fjernet. Det er derfor bedst at beskære mere moderat – og hvert år, så den kraftige tilbageskæring undgås.

Mos i græsplænen kan let rives af

Mos i græsplænen er et af det hotteste emner blandt haveejere. Alle vil have det væk, og det skal være lige nu. Græsset er først ved at være i god vækst, og jo mere mos, der er i plænen, jo mere svagt er græsset. Begynder man at rive og flå i mosset med river, mosriver, mekaniske eller elektriske mosfjernere, mens mosset endnu står grønt og frodigt, får man også hevet græsset med af.

Mos trives kun optimalt i vinterhalvåret – så snart vi i foråret får en varm og især tør periode, visner mosset helt af sig selv og kan let rives af. Det er ved at ske allerede nu på grund af det varme og tørre vejr. Der er ingen grund til at strø kemikalier ud for at få mosset til at visne – så får man en grim plæne med sort vissent mos i stedet for grønt mos, og det sorte mos skal også rives sammen.

Mosset visner samtidig med, at jorden er så varm, at nyt græsfrø kan spire. Så vent til mosset lysner og let kan rives af med en rive eller fjernes med maskine. Man kan evt.vertikalskære, hvis der er meget mos. Ved små plæner kan en håndrive, evt. en mosrive, dog let klare problemet. Det afrevne kan komposteres.

Derefter kan man efterså og topdresse hullerne – eller måske trænger hele plænen til en gang topdressing med en blanding af kompost og sand. Man kan købe en færdigblanding til at topdresse med, eller man kan blande den selv. Læs mere om græspleje i artiklen En græsplæne uden kemi og i ekspertsvar om græsplæne

Hvis man skal så større stykker til med græs, så forbered arealet og vent med at så til næste gang, hvor der er udsigt til en god gang regn.

Så krydderurter i drivhuset

I drivhuset kan man så havemerian, basilikum, græsk oregano og mange andre krydderurter, og med de høje dagtemperaturer i denne uge, er det en god ide nu at så diverse arter og sorter af basilikum til udplantning på friland eller i krukker sidst i maj, når faren for nattefrost er ovre.

Nætterne er stadig lidt kolde og kommer betænkelig tæt på frysepunktet, så derfor bør i hvert fald ananassalvie og citronverbena foreløbig blive i drivhuset lidt endnu. Rosmarin og laurbær tåler heller ikke egentlig nattefrost, men de godt tåle at temperaturen komme ned omkring frysepunktet, så man kan godt overveje at sætte dem ud på et beskyttet sted, f.eks. tæt op af huset. Men hvis det kommer rigtig nattefrost, skal de beskyttes eller ind igen.