En græsplæne uden kemi

Af Sten Porse, pensioneret faglærer, myrica.dk

Græsplæne

Drømmen om den flotte, grønne plæne stammer fra den engelske herregårdsplæne. Bodnant Garden i Wales. Foto: Jens Thejsen

En græsplæne er de fleste nybagte haveejeres ønskedrøm, men det ikke så let endda at få sig sådan én. Plænerne er en idé hentet fra den engelske eller romantiske havestil.

Her gjorde man det, at man stiliserede det fåregræssede engelske landskab med dets nedbidte græs, dets buskadser og dets trægrupper. Da dyrene foretrækker de bredbladede urter frem for græsserne, og til nød friske græstuer frem for stridt, gammelt græs, så er idealet altså en plantebestand af tæt klippede, friskgrønne græsplanter med ganske få blomsterplanter imellem.

Helt ukrudtsfri plæner er urealistiske

Hertil er så senere blevet føjet et endnu skrappere ideal: De helt ensartede, ukrudtsfrie sportsplæner. Lad det være sagt straks: det er næsten ugørligt at lave en ukrudtsfri plæne uden at bruge kemiske midler. Ikke engang de oprindelige, engelske mønsterplæner er helt ukrudtsfrie.

Hvis man skulle lave sig en ensartet plæne på økologisk vis, så måtte man regne med mange timers lugearbejde hver uge hen gennem vækstsæsonen. I det følgende tilstræbes derfor ikke den helt urealistiske målsætning, som de kemiske midler har vænnet os til at forlange opfyldt. Det siger ikke, at en økologisk plejet plæne er grim, eller at den vil fremkalde ironiske eller sarkastiske kommentarer hos naboer og venner, men kun at den ikke er 100 procent perfekt.

Valg af plæneklipper

Man bruger plæneklippere af to forskellige typer: Rotorklippere med vandret kørende vinger og cylinderklippere med vandret kørende, spiralsnoede skær. Begge typer findes i motordrevne udgaver, men kun cylinderklippere findes i en udgave til manuelt brug. Man bør nok overveje, om ikke kombinationen motion + forureningsfri klipning + mindre støjgener burde få én til at vælge håndskubberen?

Hvor ofte skal man klippe

Græsplæne

En plæne, der ikke plejes, bliver let fyldt med »ukrudt«. Foto: Karna Maj

I hvert fald gælder det, at jo mere tæt man klipper plænen, jo svagere rodnet får den. Til gengæld giver tæt klipning græsplanterne et forspring for ukrudtet, fordi de fremmede planter ikke tåler den hårde behandling så godt som græsserne. Omvendt kan man forberede sin plæne på hårde tider (sommertørke, vintervejr, slid) ved at klippe den mindre tæt, så den får et dybere og større rodnet. På dette sted vil nogen spørge: Hvor ofte skal man klippe? Det afhænger af, hvor friseret plænen skal være, eller hvor meget man orker!

Hyppig klipning eller plæne med blomster

Hyppig klipning giver en tæt, karseagtig plæne, hvor ukrudtet ikke er let at få øje på. Ved at klippe meget ofte, får man også kun ganske lidt afklip i plænen, hvor ormene hurtigt fjerner det. Der er meget godt at sige om den regelmæssige og ofte gentagne klipning, men det er bare ikke så let. Man glemmer, man udsætter, det regner, vennerne kommer på besøg, børnene slår telt op, osv. Resultatet bliver en plæne med tottet græs, med mange kløver-, mælkebøtte-, ærenpris- og bellisblomster. Det er måske heller ikke så galt, men værre er det, at der bliver grimme klumper af langt afklip, som skal fjernes fra plænen. Og tænker man sig ikke om, og får det tørret godt eller blandet godt med andet affald, så danner det ensilage i stedet for kompost i bunken.

Tromling forringer vækstvilkårene

Mos i plænen

Vertikalskæring giver andre fordele end bare at rive mos af med en rive. Foto: Karna Maj

Tidligere var det en given sag, at tromling er en god ting for en plæne. Det er det også – på en vis måde. Ved at tromle får man jævnet regnormenes små ekskrementhobe ud, og man får klemt skarpe sten og andet ubehageligt ned i overfladen. Samtidig får man også klemt overfladen sammen. Den bliver komprimeret, så luft og vand ikke slipper så let gennem den, og det forringer græsrøddernes miljø. Derfor er man i dag ved at gå væk fra tromlingen for at erstatte den med en kombination af topdressing og vertikalskæring.

Græspleje

Ved hjælp af en maskine med lodretgående, smalle knive gennemskærer man både græsset, laget af visne plantedele nedenunder, græsrødder og de øverste jordlag. Samtidig får man rykket mængder af mos og sammenfiltrede rester af græsafklip op, så de kan fjernes. Men den vigtigste gevinst ved vertikalskæringen er nu, at man får gennemluftet jorden, så der lettere kan trænge luft og vand ned i den.

For at sikre en holdbar virkning kan man supplere vertikalskæringen med tilførsel af en topdressing i et lag på et par cm’s tykkelse. Topdressingen kan blot bestå af filtersand, eller den kan bestå af en blanding af lige dele kompost og filtersand. I første tilfælde fyldes knivsporene, så de kan holdes åbne. Ved hjælp af den blandede topdressing kan man yderligere forbedre jordens humusindhold, dens indhold af mineralske stoffer og dens overfladestruktur.

Vertikalskæringen kan sådan set foretages i hele vækstsæsonen, men oftest gør man det i den første halvdel af april, hvor man kan forene den egentlige hensigt med afhjælpning af mos og sneskimmel. Når man har vertikalskåret plænen, får man som resultat en løs jordoverflade i plænen, nogle bare pletter – og en bunke mos. Når mosset er fjernet, kan man passende efterså på de bare pletter og topdresse, kalke og eventuelt gøde resten af plænen, så den er klar til vækstperioden.

Anlæggelse af ny plæne

Hvis man ønsker at anlægge en ny plæne, så skal begyndelsen gøres ved såbedet. Derfor er jordbehandlingen forud for såningen aldeles afgørende for det færdige resultat.

Kommentarer

Der er 15 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Lynge Naturgødning

Naturgødningskompost, dækbark, muldjord

Havegartneren

Ny have til gode priser.

ECOstyle A/S

Organisk gødning, nematoder, fælder m.m.

Havehandel.dk A/s

Skab en flot, tæt og slidstærk græsplæne

Her er du: Forsiden > Prydhaven > Græsplænen > En græsplæne uden kemi

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider