Havenyt uge 2, 2009

Frosten bider derude, og det er vigtigt at huske at fodre havens fugle og sørge for frisk vand til dem. Planterne kan vi ikke gøre ret meget for – de hårdføre klarer sig, og de mere sarte gør normalt også, hvis man har beskyttet dem. Havens grønsager er mere udsatte, især hvis der er hård barfrost.

Derfor kan man som haveejer kun håbe på, at der falder en snebyge eller to og dækker jorden og planterne. Helst en dejlig løs sne, som virkelig kan isolere mod kulden ovenfra.

Det er dejligt med en frisk tur i haven eller en længere motionstur, ikke mindst hvis landskabet er dækket med sne eller det er højt og klart vejr med sol. Men det er bestemt også dejligt at synke ned i lænestolen med en god havebog eller med den bærbare, så man kan tage en tur rundt og se på alle de mange blomster- og grønsagssorter, man kan overveje at købe. Der er jo ikke så mange uger, til vi kan begynde at så det allerførste, f.eks. chili.

Men der er faktisk også ting i haven, som man kan overveje at gå ud og gå i gang med. Og så skal der hentes grønsager, hvis der stadig er nogle derude, og man kan få fat i dem. Er jorden frossen, er det godt at vide, at vi antagelig får tøvejr sidst på ugen.

Vinterkål i haven

Hvis man har grønkål og rosenkål i køkkenhaven, så er det næsten det flotteste syn her midt på vinteren, når solen skinner og får planterne til at se grønne og indbydende ud. Og de er også utroligt flotte pudret med et et lag sne.

Men det bedste er, at man lige kan liste ud i skumringen og hente en favnfuld sunde grønne blade eller en skålfuld friske rosenkål. Grønkålsblade kan man høste selv i frostvejr uden problemer. Det tager ikke så lang tid at skylle og koge grønkålsbladene, og når man selv hakker sin kål med en kniv, kan vælge at hakke så groft eller fint, som man synes. Den købte frosne er næsten altid meget finthakket.

Podekviste og podning

Æbletræer kan man næsten ikke få nok af. Hvis man har planer om at pode nye frugttræer med egne podekviste, f.eks. fra en ældre sort i egen have eller måske fra barndommens æbletræer, så skal man skære podekvistene nu, mens træerne er i absolut dvale. Skær dog ikke i hård frost. Ved selv at pode, har man mulighed for at få nye træer af nogle af de gamle sorter, som er udgået af planteskolernes sortiment. Selve podningen skal først ske i februar/marts, og indtil da skal podekvistene opbevares køligt, f.eks. viklet ind i fugtigt avispapir, lagt ned i en plastpose og i køleskabet.

Hvis man gerne vil lære at pode, er det rundt om i landet altid en række podekurser. Der plejer at at komme annoncer for ret mange podekurser her på Havenyt.dk i foråret. På nogle kurser kan man også medbringe egne podekviste. Kig efter dem under arrangementer i de kommende uger. Der er i øvrigt podekursus i forbindelse med vores Årsmøde i Landsforeningen Praktisk Økologi den 28. marts i Odder.

Pas på æblerne

Hvis man stadig er selvforsynede med æbler, så er det en god ide ikke kun at holde øje med, at de ikke fryser, men også at fjerne eventuelt rådne æbler, da de kan smitte dem, de rører ved. Desuden udskiller de rådne æbler ethylen i en sådan mængde, at andre frugter og grønsager får kortere holdbarhed. Og så er der musene, som også tit er et problem i æblekasserne.

Harer, mus og rådyr på rov i haven

De fleste af de små nytte- og skadedyr i haverne ser man ikke så meget til på den her årstid. De har puttet sig på lune overvintringssteder i jorden eller under organiske planteaffald. Mange håber på at frosten tager livet af skadedyrene – men desværre også gør den det også af med en del nyttedyr. Balancen mellem de nyttige og skadelige er nok ca. den samme til foråret.

Derimod lægger vi lige nu mærke til sporene efter de sultne harer, mus og rådyr i haverne. Det kan være gnav i frugttræernes bark, grene som spises på træer og buske eller grønne planter, som afgræsses. Det er flot at se rådyrene ude på marken, men ikke så sjovt, når det går ud over historiske roser, når spinat og bladbeder ædes ned til jordoverfladen, og grønkålsbladene forsvinder. Rådyrene finder selvfølgelig alle de bedste fødeemner i området, og her er haver gode steder.

Hvis man ikke kan leve med det, så må man opsætte et 2 m højt hegn hele vejen rundt, så der er lukket effektivt af. De professionelle bruger et 1,65 m højt dyrehegn, som er haresikkert forneden, og supplerer med 3 rækker pigtråd foroven. Man kan også forsøge at dyrke planter, som de godt kan lide og gerne må æde, og så håbe at de bliver mætte her. F.eks. græsser de gerne på sneglebælg, som man kan underså majs og kål med først i juni, og som overvintrer grøn.

Frugttræernes bark kan man på forskellig vis forsøge at beskytte mod gnaverne, hvis de er et problem. Desværre er der ingen sikre metoder. Nogle steder virker det at ophænge friske uldtotter fra får, andre steder er det mindre virkningsfuldt, og man må i stedet for etablere en fysisk beskyttelse. Smøring med hjortetaksolie afskrækker med lugten, men regner efterhånden af. Ifølge bogen Frugt og bær, som er rettet mod de økologiske avlere, kan man lægge en skovlfuld muslingeskaller rundt om frugttræets stamme som værn mod musegnav.

Lidt forår, farve og duft i stuen

Det tager ikke mange dage at drive forsythiagrene indenfor Men der er også andre tidligt blomstrende buske: Vinterjasminen har hele december blomstret overdådigt op af lune husmure, og kejserbusken lyser op i vintermørket med de sart lyserøde blomster, som dog hurtigt bliver kedelige i regn, rusk og frost. Andre tidlige blomstrende buske og træer er troldnød og Prunus subhirtella autumnalis. Hvis disse tidlige arter ikke allerede er sprunget ud i haven, så kan de drives frem i blomst på få dage.

Begynd med at sætte grenene til drivning et lidt køligt sted, til knopperne får farvet spids. Det er godt at overbruse grene til drivning med mellemrum, så knopperne ikke tørrer for meget ud. Specielt når det drejer sig om forsythia, så er der ingen grund til at undlade at klippe et par grene til vasen. De blomstrende grene skal alligevel klippes tilbage efter blomstring, så der kan dannes nye kraftige skud med masser af blomster til det følgende forår.

Hvis man ikke har disse tidligt blomstrende buske i haven til at plukke ind af, så må man trøste sig med, at der lige nu er masser af hyacinter billigt til salg, og de giver en fin duft i stuen. Så snart vi igen får mildt vejr døgnet rundt, kan man også plante nogle stykker ude i en krukke. Plant dem med potten, så de hurtigt kan flyttes indendøre, hvis det igen bliver frost.

Løgblomster efter drivning

Måske har man allerede haft en del løgblomster i blomst hen over julen. Det kan være hyacinter, juletulipaner, tarzetter og amaryllis. Hvis de nu er afblomstrede og kun står tilbage med bladene, så skal man træffe valget mellem at smide dem i skraldespanden eller forsøge at genbruge dem. Mange af dem kan genbruges ude i haven, og for amaryllis vedkommende kan man dyrke løgene frem til ny blomstring næste år. Læs mere i artiklen Løgblomster efter drivning

Dæk med juletræets grene

Hvis man følger den gamle tradition med, at juletræet skal stå til efter Hellig Tre kongers aften den 6. januar, så er juletræet lige ved at være ikke klar til at vinterdække med. Og der er lige nu virkelig brug for dække af de sartere planter mod frost.

Som regel er det først i det tidlige forår, hvor frost veksler med klart solskin, at grangrene yder deres største beskyttelse og gør mest gavn. Derfor er det under alle omstændigheder en god ide at lægge grenene hen over de mere sarte af havens planter. Lange grangrene kan stikkes ned i sneen eller jorden, hvis den ikke er frossen, så de arrangeres eller bindes rundt om sarte buske.

Hvis man ikke har nok fra juletræet, kan man ofte få lov til at hente nogle af de grene, som ligger i områderne i skovene, hvor der er klippet pyntegrønt inden jul. Måske ligger der stadig en stak usolgte juletræer nogle steder – de må være billige her efter nytår.

Man kan dog også drapere fiberdug rundt om sarte planter for at beskytte mod vinterklima og forårssolen, men det skæmmer havens udseende mere end grangrene.

Beskæring af birk, ahorn og vin

Der skal være en helt klar og vigtig grund til at beskære træer og buske, for når man beskærer, fjerner man dele af plantens produktionsapparat. Der bliver færre blade til at forsyne træet med energi, og man skaber mulige indfaldsveje for svampeangreb.

Hvis man har et birketræ eller en ahorn, som man har planer om at beskære, så er det ved at være allersidste chance, da de har tidlig saftstigning og vil bløde ved såring (miste masser af saft og dermed energi). Valnød har saftstigning allerede fra december. Selve blødningen er dog ikke så alvorlig for træet, det er det derimod, at træer i vinterperioden i dvale ikke har mulighed for at »reparere« på den skade, vi påfører dem ved at beskære. Det har de derimod i vækstsæsonen, så det er bedst at vente med med beskæringen til juli–august. Om sommeren er der desuden bedre mulighed for at vurdere virkningen, når man kan se træet med løv på.

I alle havebøger står der, at vin skal beskæres inden starten af det ny år. Men det kan ifølge vores vinekspert Michael Gundersen gøres helt hen i starten af marts, når vinterens frost er ovre. Det skulle være af mindre betydning, at vinplanten kommer til at bløde lidt. Til gengæld kan man bedre vurdere evt. skader fra vinteren, inden man beskærer. Michael Brat, Landbohøjskolen, er enig heri, og har i artikel i tidsskiftet Praktisk Økologi 6/2005 skrevet, at man kan vente helt frem til 1. maj med at beskære vinplanter på friland.

Frugttræer kan beskæres her i vintermånederne, men den bedste sårheling får man også her ved sommerbeskæring.

Beskær ikke i hård frostvejr

Man kan godt beskære i frostvejr, men ikke når det fryser meget. Kraftig frost kan betyde, at grene på flere træer bliver som glas og springer, det gælder f.eks. ask. Kraftig frost kan også betyde, at der kan komme efterfølgende frostsprængninger ved de friske beskæringssår. Så det er bedre at vente, til vejret bliver mildere igen – hvis man vil beskære om vinteren

Bestil frø på nettet

Hvis man i år vil satse på nye sorter af blomster, grønsager og krydderurter, så er det nu, man skal til at overveje, hvilke man vil prøve. I butikker og havecentre er frøposerne endnu ikke på hylderne, men man kan jo starte på frøfirmaernes hjemmesider. I forhandlerguiden her på Havenyt.dk kan du finde de fleste danske frøfirmaer, og de fleste steder er 2008 sortimentet ved at være på plads. Nogle af dem har også kataloger, som man kan bestille.

Nyt layout på Havenyt.dk

Måske har du bemærket, at der er kommet nyt layout på Havenyt.dk her fra årets start. Vi har ikke ændret ved navigationen på Havenyt.dk, så du kan fortsat finde tingene de sædvanlige steder. Men det var på tide at få et layout, som kan udnytte de større skærme og mere båndbredde, vi har fået siden Havenyt blev lanceret for snart 6 år siden. Det giver os mulighed for fremover at bruge større billeder i artiklerne.