Havenyt uge 38, 2009

Sidst halvdel af september byder på det allerstørste udbud af grønsager og frugt overhovedet. Der er endnu tomater, agurker, peber og chili i drivhuset, og tomaterne er fantastisk søde. I køkkenhavens bede er der sikkert stadig squash, grønne bønner og de lækre borlottobønner, og samtidig kan man hente næsten hele spekret af efterårsgrønsager som rodfrugter, kål, fennikel, bladbede, knudekål, græskar, porre og masser af bladgrønsager fra store spinatblade til tynde mizunastængler. Selleri og persillerod er dog ikke så store, hvis haven er tørkeramt, men de vil hente ind på det i løbet af efteråret. På frugtsiden er der masser af frugt, hvis man har bare et par frugttræer i haven. Friske nødder kan man også hente, hvis man har hasselbuske eller et valnøddetræ.

Hvis man har passet sine sommerblomster med vand og gødning, så er de stadig overdådige og fylder krukker og bede med blomster, der lyser op i den stadig tidligere skumring.

Billederne er fra Bornholm og Christiansø

Billederne er i denne uge fra Bornholm og Christiansø – redaktøren har været med på Landsforeningen Praktisk Økologis medlemstur, hvor vi besøgte en række private haver de to steder og desuden fik vandret i den dejlige bornholmske natur.

Pas på, at planterne ikke mangler vand

Lige nu er planterne ikke i vækstfase, men ved at afmodne væksten. Derfor er vi ikke i det røde alarmfelt her i september, selvom jorden er ret så tør mange steder, og der ikke er udsigt til regn lige nu.

Der er dog god grund til at holde øje med nogle af havens planter. Det gælder især nyplantede stauder og stedsegrønne og de af køkkenhavens nye afgrøder, som er i kraftig vækst, såsom spinat, majroer, kinesiske bladgrønsager og salat. Men hold også øje med hække, træer og buske plantet i foråret, som måske ikke har så stort et rodsystem endnu.

Færre lyse timer kræver mere planlægning

Det er snart jævndøgn, så vi har ikke er ret mange lyse timer efter arbejdstid, så det gælder om at planlægge. Aftenerne kan vi bruge til at sætte os ned med en stak havebøger eller gå på nettet og finde inspiration til nyanlæg i haven og overveje, om der er spændende nye træer, buske, stauder og forårsløg, som vil passe ind i haven.

Halvdårligt vejr kan også fint bruges til en tur på planteskole eller havecenter, så de nye planter er i hus, til en af de kommende weekender, eller når man har fri om dagen. Man kan også bestille planterne på nettet til levering lige til døren. Lige nu kan man plante de planter, som købes i potte. De barrodede skal ikke plantes før omkring løvfald.

For mange frugter kan knække grene af træet

Hvis man har æble- og pæretræer, som bærer helt eventyrligt mange frugter, så vær opmærksom på, at eventyret kan slutte brat med, at en stor gren knækker under vægten af frugterne. Hvis man er uheldig, kan den flække helt inde ved stammen og måske ind i stammen.

Løsningen er at plukke nogle frugter af yderst, eller sætte en solid støtte under grenen. En sådan støtte skal være virkelig solid, for hvis den knækker, kommer grenen med hele sin vægt i et nu, og så går det for alvor først rigtig galt.

Undgå at bruge rådden og muggen frugt

Under frugttræerne ligger der allerede masser af nedfalden frugt, som kan bruges til at presse most af eller koge mos af til nedfrysning. Men man skal være kritisk i sin brug af den nedfaldne frugt og sortere den inden brug. Nedfaldsfrugt udvikler let råd i de stødte pletter, og ved insektangreb inde i frugten kan der forekomme mugdannelser.

Rådden og muggen frugt kan indeholde svampegiften patulin. I dyreforsøg har den givet symptomer i mavetarmkanalen, men det vides endnu ikke, om det også er tilfældet hos mennesker, hvis vi udsættes for patulin. Ligeledes ved man ikke med sikkerhed, om det er kræftfremkaldende. Men der er fastsat grænseværdier for patulin i saftprodukter. Fødevarestyrelsen anbefaler derfor haveejerne at være omhyggelige ved brug af nedfaldsfrugt til most. Patulin ødelægges ikke ved opvarmning. Der er divergerende oplysninger om hvorvidt gæring ødelægger patulin, men i EU-dokumenter er der oplyst indhold af patulin i cider.

I æbler breder patulin sig ikke ud i hele frugten som den gør i andre mere saftige frugter som pærer og blommer. Derfor er det nok at skære rådpletter godt og grundigt væk.

Drivhuset i efteråret

Vi har i år i drivhuset fået rigtig mange tomater og agurker, hvis de ikke tidligt er blevet angrebet af spindemider, meldug, agurkeskimmel og kartoffelskimmel. Specielt cherrytomater giver mange fine tomater helt ind i efteråret.

Det er vigtigt at holde drivhuset mest mulig fri for dug om natten, da våde planter på den her årstid hurtigt giver grobund for råd- og skimmelangreb.

Først og fremmest skal man udlufte i drivhuset om natten. Hvor mange vinduer, der skal stå åbne, er forskelligt fra drivhus til drivhus. Det afhænger bl.a. af, hvor drivhuset er placeret. I meget lukkede haver kan det være nødvendigt også at have døren stående helt eller delvis åben. Hvis der er udsigt til meget lave temperaturer, er det selvfølgelig bedre at lukke dør og vinduer for natten, men det er meget vigtigt hurtigt at få lukket op om dagen og få al fugt ud, da planterne ellers får angreb af gråskimmel. Hvis der skal vandes, skal det ske om morgenen på solrige dage, så jordenoverfladen kan nå at tørre inden aften. Nu er det også en god idé at tynde ud i bladmassen på tomatplanterne. Fjern skimmelangrebne blade og de nederste, store, gamle blade. Det øger luftcirkulationen.

Tomatplanterne skal ikke have adgang til for megen væde, da de så let sprækker. Dyrker man i drivhusjorden, kan man helt holde op med at vande og lade planterne hente vandet nedefra. Det giver nogle meget velsmagende tomater i de næste par uger. Agurkplanter og chili skal stadig vandes.

Chili modner til langt hen på efteråret – faktisk lige til frosten ødelægger planterne. Men høst dem efterhånden, som de modner, da de også kan angribes af f.eks. gråskimmel. Er der flere modne chili, end man kan nå at spise, er det let at gemme chili til vinterens retter, da man både kan tørre chilierne og fryse dem ned.

Hvis der snart ikke er flere agurker og tomater, kan man overveje, om planterne skal ryddes for at give plads til efterårsafgrøder som spinat, almindelig rucola, mizuna og sennep. De vil kunne nå at udvikle blade til salatskålen og tåler let frost. Hvis de dækkes med fiberdug ved frost, kan de vokse videre i foråret.

Sidste chance for at så rug som efterafgrøde

Det har været svært at få etableret efterafgrøde i år de steder, hvor det er meget tørt, mens den står fint i den vestlige del af landet, hvor man har fået regn nok.

Her efter midten af september kan man stadig nå at så efterafgrøde, hvis man gerne vil have dækket bar jord i køkkenhaven. Men eneste mulighed er rug, som overvintrer og skal hakkes om eller muldes ned til foråret.

Det flerårige ukrudt luges bedst om efteråret

Det tidlige efterår er i øvrigt et rigtigt godt tidspunkt til at fjerne flerårigt ukrudt i bedene på. Hvis man ikke har fået hakket og luget godt nok i sommerens løb, så er problemet sikkert blevet endnu større. Skvalderkålens udløbere breder sig let 1–1,5 m væk fra det oprindelige areal i løbet af en sommer.

Gennemgraver man jorden og fjerner så mange rødder som muligt her i sensommeren, så har man har næsten et halvt år til at efterluge, inden det igen bliver så- og plantetid. Brug gravegreben til at løsne jorden med på et par kvadratmeter ad gangen, så kan man som regel hive rødder af både kvikgræs og skvalderkål op i lange stykker. På den måde bliver der færrest små uopdagede rodstykker tilbage i jorden. Fremspirende planter vil om et par uger sladre om, at der er rødder, man har overset.

Dækning med sort plastfolie eller ukrudtsdug

Ser bedene helt uoverkommelige ud, og kan man rydde dem for de bevaringsværdige planter, kan man i stedet for løsne jorden og dække den med sort plastfolie eller ukrudtsdug et helt år. Hvis man lader stykket ligge brak et år på den måde, så slipper man af med skvalderkål, tidsler og kvikgræs. Men det ser ikke særligt pænt ud i haven. Man kan evt. lægge flis henover. Eller plante nogle squash eller vintergræskar ned gennem overdækningen næste år i maj, så det bliver dækket med frodige, grønne planter sommeren igennem.

Man kan godt lade enkelte planter stå eller plante nye ned gennem en ukrudtsdug eller sort plastfolie, men hvis der er meget flerårigt ukrudt på arealet, så finder det lynhurtigt vej op i de huller, som man har klippet til planterne. Så det kræver konstant og konsekvent lugning omkring planterne. Det gælder også ved evt. plantning af græskar som foreslået ovenfor. Det er derfor ikke en tilrådelig løsning andet end ved få planter som f.eks. træer og buske, og det er en god idé at forsøge at dække helt ind omkring stammerne med lystæt materiale. Stauder er det en god idé at vente med at plante til året efter, når bedet er helt fri for flerårigt ukrudt.

Metoden dur ikke til arealer, hvor der er forårsløgblomster i jorden. Så de skal graves op først og placeres et andet sted, inden arealet overdækkes. Det er kun gøres effektivt i foråret, hvor man kan se, hvor løgblomsterne er. Gør man det nu, mister man med garanti en masse løg.

Porrer – stokløbning og larver

Porrer er dejlige, og sommer- og efterårsporrer er allerede store og klar til brug. Det er derfor ærgerligt, hvis en del af dem går i stok, eller der er larvegnav inde i skafterne

Porre er en toårig afgrøde, som først skal blomstre andet år, hvor den bruger al sin energi til at danne blomst og sætte frø. Normalt snyder vi planten og spiser den allerede første år. Men der er næsten altid nogle enkelte porrer i en række, som går i stok, dvs. begynder at sætte blomst allerede første år. Når det sker allerede her i eftersommeren, bliver porren stort set uspiselig. Så det er virkelig ærgerligt, hvis man har mange porrer, som er gået i stok her i september.

Årsagen til stokløbning skal søges i, at planterne har været udsat for meget varierende tempetaturer i løbet af døgnet i småplantestadiet, specielt i forbindelse med udplantning. Derfor er det kritisk at plante tidligt ud i forbindelse med kolde nætter. Store temperaturudsving kan også ske ved meget varme dage og kølige nætter i et drivhus inden udplantningen.

Porremøllets larve er ansvarlig for de gnavskader, som man kan finde dels i bladene, dels inde i skaftet. Normalt er det kun mindre skader inde i skafterne og oftest kun et par ringe ind og kun i en del af skaftet. Så der er på det her tidspunkt kun en udvej – skær det ødelagte fra og brug resten. Porremøllets larve kan bekæmpes med Bacillicus thurigiensis, som er et bakteriepræparat, som også bruges mod kållarver, men det skal ske, så snart man opdager angrebet. Det er godkendt til økologisk brug.

Svampe i natur og have i efteråret

Både ude i naturen og inde i vore haver vrimler svampene op af jorden i september, hvis jorden er fugtig nok, men mange steder er det stadig alt for tørt. Det er ellers lidt imponerende, at der over nat kan skyde helt nye paddehatte op. For de, der hader svampe i græsplænen er der ingen trøst – de kan ikke fjernes. Og derfor må man lære børnene, at de skal lade svampene i fred. De skal hverken røre dem eller ødelægge dem. Men gerne se og beundre.

Man kan derfor lige så godt indstille sig på at nyde synet. Og hvis de er spiselige, kan man jo høste den del af havens overflod også. Hvis man altså tør. Når man har anskaffet eller lånt en svampebog på biblioteket, bliver man i første omgang overrasket over, hvor mange der er, og hvor meget de tilsyneladende ligner hinanden. Det kan derfor være en god idé at tage på en svampetur med en ekspert, som kan udpege de næsten idiotsikre, som både smager godt og næsten ikke kan forveksles med de giftige.

Indsamling har givet Den Økologiske Have 20.000 kr.

Den Økologiske Have leder fortsat med lys og lygte efter minimum 290.000 kr., da Haven ellers må lukke ned. Foreløbig har Odder Kommune ikke villet yde støtte til en af deres største turistattraktion. Og lige nu er indsamlingen det, der har givet mest: foreløbig står der over 20.000 kr. på en spærret konto. Hvis man giver et bidrag, er man sikker på, at det kun kommer til anvendelse, hvis Haven kan fortsætte. Ellers får man pengene retur. Man kan følge situationen på Den Økologiske Haves hjemmeside.