Dagene er korte, og grå, når solen slet ikke titter frem i de få lyse timer. Men vi glemmer det næsten her midt i juleræs med gavekøb og lange sedler over indkøb til julen. Vi haster af sted for at nå at købe familiens juletræ og lidt pyntegrønt, hvis vi ikke selv har det i haven.
Det er en god ide midt i al denne juletravlhed at få tid til en tur i haven eller en gå- eller cykletur – ikke mindst hvis vejret arter sig fra sin pænere side. Det giver ny energi til mere juletravlhed.
Det er dejligt ude på landet – her i december er luften mange steder er tyk af lyden at snakkende gæs, som søger føde. Her er de sammen med svaner til ædegilde på en roemark. Foto: Karna Maj
Mange haveejere har stadig en del dejlige grønsager i køkkenhaven og æbler i kasser, som det vil være en rigtig god ide at spise masser af som modvægt til decembers søde spiser og julefrokosternes lidt fede spiser, som er svære at undgå her op til jul. Har man ikke selv grønsager i haven, så er der masser af gode danske produkter at købe. Det er de solide vintergrønsager, der skal på menuen nu.
Jordskokkernes stængler og blade er visne og kan nu godt skæres af 25 cm over jorden og kommes i komposten. Det gør det lidt lettere at komme til at grave en portion jordskokker op. Foto: Karna Maj
Ude i haven kan man glæde sig over kristtornbuske eller træer med flotte røde bær – hvis altså ikke fuglene lige har nået at rydde dem, inden de skal nydes eller måske med i julepyntningen. Men det er ikke kun alle de stedsegrønne, der er flotte lige nu.
Hvis man har plantet de rigtige arter, er der blomstrende buske derude. Jo mildere et sted man bor, jo større chance er der for at have blomstrende buske i december. De to klassikere er vinterjasmin med de gule små blomster på lange, tynde grene, og kejserbusken med de lyserøde blomster. De er begge hårdføre. I milde egne af landet kan man desuden se frodige buske med store gule blomsterstande – det er en Mahoniakrydsning, og flotte lilla blomster – det er en hebe. De står midt i deres bedste blomstringstid. I krydderurtebedet eller i drivhuset blomstrer måske en rosmarin med yndige små læbeblomster, men de blomstrer først, når de er et par år gamle.
I blomsterbedet er juleroserne på vej op, der er primula, som allerede blomstrer, og ser man godt efter, kan man finde spidse vintergækknopper i den typiske grågrønne farve på vej op af jorden. Der er lang tid til forår, men det er godt lige at se, at de er på vej. Får vi en mild januar kan de blomstre allerede sidst i januar. Men lige nu er det bedst, at de har lidt blade over sig. Også sankthansurten grågrønne skud er allerede oppe som var det i februar.
Hebe med smukke lilla blomster i december. Det er dog ikke alle hebe, som blomstrer i vores klima, og mange hebe er ikke særligt vinterhårdføre. Foto: Karna Maj
Juleroser er dejlige, og vi opfatter den som en juleblomst, selv om de først blomstrer senere ude i haven.
Normalt ser man ude i haven ikke noget til den hvide julerose, Helleborus Niger, førend tidligst i februar, og normalt kan man ikke engang drive den frem i blomst til jul. Men de sidste par år har de hvide knopper tittet op gennem det brune bladdække midt i december. Hvis man har mange, kan man overveje at grave en blok op til drivning. Ellers kan man købe en i blomst i potte og plante den ud i haven bagefter. Hvis den kommer inde fra varmen, skal man lige afhærde den inden udplantning i haven.
I normale år kommer de første lyserøde Helleborus orientalis frem med sine knopper i december eller januar/februar, alt efter vinterens mildhed. Det er den tidligste art. I år er knopperne også på vej op gennem de visne blade, der dækker jorden. Hvis man graver en blok op nu, kan den drives i blomst til nytår. Måske endda til jul. Den mister ved drivning indenfor det meste af den lyserøde farve. Men det er vigtigt at de drives med forsigtighed, dvs. langsomt vænnes til indeklima og varme.
Er man mere til blomster end gran her midt i december, så er julens blomster først og fremmest juleroser, hyacinter og tarzetter og så de gamle juleblomster julestjerne, julebegonia og røde julitulipaner. Foto: Karna Maj
Julen rykker nærmere, og på terrasser, ved indgangsdøren og i gårdhaver er det flot at pynte krukker med gran og andet pyntegrønt. Bøgegrene med vissent løv, visne hortensiablomster, grene med røde bær og japanske lygter er flotte at stikke ned mellem alt det grønne. Men det er vigtigt kun at bruge de krukker, som er frostsikre. Alle andre krukker skal tømmes og sættes indendøre, inden jorden i dem fryser, så krukkerne måske sprænges, når jorden udvider sig.
Har man store stedsegrønnne træer og buske, som man kan skære store grene af, kan de i større blomsterkummer og -kasser stikkes ned, så det kommer til at se ud som om, de er beplantet med stedsegrønne buske. Det ser ikke kun flot ud, men fuglene bruger også sådanne steder til at sidde i læ, når det blæser.
Fuglene kan stadig finde masser af føde i haven i form af insekter, orm, frugt og frø. Hvis man ikke allerede er begyndt at fodre, kan det være en god ide at vente, til det bliver virkelig vinter. På den måde får man ryddet op i modne frø, snegle, larver, halvrådne æbler osv. Det er selvfølgelig en forudsætning, at man ikke har ryddet haven for alle disse fødeemner.
Det er en god ide at have foderbræt og foderautomat samt foder klar til den dag, hvor frost og kulde for alvor sætter ind. Man kan selvfølgelig godt begynde at fodre nu, hvis man gerne vil have oplevelsen af fuglene på foderbrættet tæt ved vinduet. Men det er mest for vores egen skyld.
Hosta har de yndigste frøstande, hvor de lange sorte frø nærmest hænger og dingler. De er fine til dekorationer, men frøene falder ofte af. Foto: Karna Maj
Det er de færreste, som er selvforsynende med julens grantræ, og der sælges da også grantræer på stort set ethvert gadehjørne, og der er masser af små og store plantager, hvor man kan få lov til at udsøge sig familiens juletræ og selv fælde det.
Hvis man vil være sikker på, at juletræet er økologisk dyrket, så er det ikke noget problem som sådant. Kun at finde et så tæt på, at man ikke ender med al for megen CO2-belastende bilkørsel for at få et økologisk grantræ. Det er derfor en god ide at se indenfor på Økowebs liste over forhandlere af økologiske juletræer og udse sig det sted, som er nærmest. Mange af stederne kan man samtidig købe økologiske fødevarer i stedets gårdbutik. Der er også muligt at bestille juletræer flere steder og få det leveret til døren – i hvert fald i visse områder af landet. Man kan også få leveret et økologisk juletræ til døren i de tættere befolkede områder.
Selv om vi har haft nattefrost en del gange, så kan man de fleste steder stadig hente lidt til salatskålen af de de typer bladgrønt, som kan tåle lidt kulde. Det gælder f.eks. den almindelige rucola, der er masser af – hvis man altså lige huskede at så et par rækker sidst i juli, eller man har ladet planterne kaste frø og selvså. I efteråret gror de villigt selv inde under frugttræer, måske er det her, man næste år skal lægge planter ud, som er gået i frø.
Kørvel, som er sået i sensommeren, overvintrer grøn, så her kan man godt tage lidt. Prøv f.eks. at komme lidt i en olieeddikemarinade sammen med hakket skalotteløg til at komme over en portion kogte porrer. Det er virkelig godt. Der er sikkert også stadig blade at hente på bladbede, spinatbede og spinat. Derimod er salat og dild en saga blot, medmindre man har dækket meget effektiv mod frost.
En af efterårets topscorer i både udseende og udbytte er den flotte sennep ‘Red Giant’, der kan blive 30 cm høj, men ligesom rucolaen smager den ikke af ret meget her i december.
Det er nu nødvendigt at lægge madvanerne om nu og tilpasse sig vintergrønsagerne. Efter en lang sommer med masser af søde velsmagende tomater fra egen have, fristes man nu heller ikke ligefrem til at spise købetomater – de smager ikke af ret meget andet end vand og må nærmest betragtes som rødt pynt.
Når der ikke er mere bladgrønt og salat at hente, kan man gå over til at bruge fintsnittet kål i salatskålen. Her kan bruges både rød-, hvid-, grøn- og rosenkål. Det er mere vitaminrigt og sundt end den drevne eller importerede salat, man kan købe. Og man kan lave nogle både meget velsmagende og mættende salater ved at kombinere fintsnittet kål med bl.a. røde æbler og appelsiner, nødder, mandler, rosiner, tørrede abrikoser, dadler og tranebær samt en velsmagende dressing. Med de nævnte ingredienser bliver salaten helt juleagtig.
Og så er der de dejlige porrer, alle rodfrugterne, grønkål, rosenkål og hovedkål, kartofler, løg osv.
Man kan godt blive skuffet, hvis man har købt røde gulerødder og det kun er skrællen, der er rød. Så må man nyde udseendet, inden man skræller. Der findes sorter, hvor hele guleroden er rødlig. Foto: Karna Maj
Har man ikke selv flere grønsager og æbler, så er der stadig masser af velsmagende dansk frugt og grønt at købe. Måske skal man lede lidt efter det – supermarkederne vil hellere sælge billigere udenlandsk frugt og grønt.
På trods af at de mest velsmagende æbler er de danske, så er der næsten ingen til salg i de store supermarkeder. Det udenlandske er billigere, men der er dokumentation for, at det, der importeres, bl.a. fra Sydeuropa, indeholder væsentlig flere rester af sprøjtemidler.
Støtter vi ikke vore danske producenter, så drejer de nøglen om, og ud over sund, dansk frugt og grønt, mister vi også arbejdspladser og får mere forurening i transportsektoren globalt set. Når man køber økologisk dansk frugt og grønt, støtter man både sin egen sundhed, miljøet og vore arbejdspladser, og her er man sikker på, at der ikke er sprøjterester i frugterne.
Måske er julens luksus i virkeligheden at købe de velsmagende danske råvarer lige fra rødkål til røde pigeoner. Der er stadig mange små plantager, hvor man kan købe en kasse danske æbler ved vejen, og der er spredt ud over landet gårdbutikker med både frugt, grønt, ænder og flæskesteg til salg. På Ecowebs markedsplads kan du finde oversigter over økologiske gårdbutikker, stalddørssalg, abonnementskaser, torvesalg m.m. En anderledes juleindkøbstur kunne måske være en god ide midt i julemånedens stress.
Hvis man ikke har tid, så er der næsten overalt i landet mulighed for at bestille ugekasser med frugt og grønt leveret til køkkendøren, men her er der ikke garanti for, at det er dansk frugt og grønt – men man kan jo spørge, inden man bestiller sit abonnement. De fleste steder i landet kan man endda få leveret en abonnementskasse med økologisk frugt og grønt lige til døren.
I foråret er det let at komme på alle de ting, man mangler i haven. Det er her, man finder ud af, at spadeskaftet jo egentlig er knækket, at drivhuset er for lille, at man mangler nogle flotte krukker, at man godt kunne tænke sig en drivbænk, eller der mangler ophæng til redskaberne – for nu bare at nævne noget. Man kan også ønske sig eller give en haveplan. Så prøv at tænk på haveting, når der skrives ønskeseddel – eller finde på gaver til andre med haveinteresse. Hvis du går ind i forhandlerguiden her på Havenyt.dk, skulle det ikke være svært hurtigt at få lavet en lang ønskeseddel med haveting.
Vintertiden er til gengæld læsetid, så det er oplagt til jul at ønske sig havebøger. Der er i år ikke udkommet nær så mange nye havebøger som de foregående år. Men gode bøger behøver jo heller ikke at være nye – i Nordisk Illustreret Havebrugsleksikon (ca. 1920–1940) er der megen god gammel viden, men også forældet viden, så det er ikke en begynderbog for nye haveejere.
Hvis du mangler inspiration til havebøger, du kan ønske dig eller give som gave, så kan du gå ind og finde inspiration i vores kategori med bøger.
Du kan også gå en tur i boghandlen og gennemse dens udvalg og finde ud af, hvilke der evt. fortjener at komme med på ønskesedlen eller blive til en god julegave til en haveinteresseret ven.
En anden god gaveide er et abonnement på et tidsskrift – man kan også selv ønske sig et abonnement. Det er en gave, hvor modtageren hele næste år vil sende en venlig tanke til giveren. Der er tre gode muligheder, når det drejer sig om danske havetidsskrifter:
Bladbederne lyser op i den mørke tid, og de tåler lidt frost. Hvis man sætter vækstbuer med to lag fiberdug eller bobleplast over, kan man være heldig og have bladbeder hele vinteren. Foto: Karna Maj
Det er næsten ikke til at stå for de små juletræer i potter. I de fleste tilfælde er de ikke mærket med art, så man ved ikke, hvordan de vil udvikle sig, hvis de plantes i haven bagefter. Foto: Karna Maj
Solen står lavt her i de korte dage i december, og det giver lys og skygge nye steder. Her fanger solen lige en krukke med namenia. Foto: Karna Maj
Kålroer er en af de gamle vintergrønsager, som vi skal til at lære og spise igen. Foto: Karna Maj
I sidste uge fik hele Danmark et par frostnætter, så nu er det vist endegyldigt farvel til de allersidste tallerkensmækkere for i år. Foto: Karna Maj
Porretop er uvurderlig til en suppevisk. Det er en god ide at komme de porretoppe, som man ikke lige har brug, for i fryseren til senere brug. Foto: Karna Maj
Sankthansurten står stadig med dekorative brunlige blomsterskærme. Kigger man længere ned, så er der i år allerede masser af de små yndige grågrønne skud, der ligner små blomster. Foto: Karna Maj
Røde rosenkål er ikke bedre end de grønne smagsmæssigt, men de er unægtelig flotte i haven her i den farveløse tid. Foto: Karna Maj
Små tykke buttede vintergækknopper står lige i jordoverfladen, når man kommer til at rive lidt for mange blade væk. Foto: Karna Maj
Juletarzetten er en yndig juleblomst, men det er ikke så ofte, man se den til salg. Foto: Karna Maj
Hvis man ikke allerede har reddet georgineknoldene ind i frostfri omgivelser, så er det en god ide at tage dem op nu. Har man ingen opbevaringsmuligheder, så prøv at dække deres voksested med et tykt lag blade – måske kan det redde dem gennem en mild vinter. Foto: Karna Maj
Timian er en rigtig vinterkrydderurt, bl.a. helt uundværlig til gule ærter. Den tåler vinteren fint – det er i forårssolen, at planterne kan finde på at opgive ævred. Foto: Karna Maj