Havenyt uge 20, 2010

Lune majdage er på vej, og med den megen væde, vi netop har fået, vil væksten eksplodere i de kommende dage og gøre haven endnu grønnere. Æbletræerne vil springe ud og gøre pinsehaven eventyrligt flot i den grønne frodige kulisse med nydudsprungne træer og buske. Under træerne blomstrer de sene tulipaner stadigvæk, klokkescilla er ved at springe ud, de gule skovtulipaner blomstrer, mens sommerblomsterne endnu er små, og forsommerstauderne stadig kun står i knop. Men har man rhododendron med blomstring her midt i maj, så er der masser af dejlige farver at finde her.

I køkkenhaven stortrives alle de hårdføre grønsager trods de seneste ugers kulde, og de nyder godt af regnen i sidste uge. Der er sirlige grønne rækker med løgtoppe, kartoffelrækker, næsten selvlysende grønne salatrækker, og der tegner sig spæde, kun lige synlige rækker af gulerødder, der er ved at få første hold rigtige gulerodsblade. Udplantede kål- og porrerækker er synlige med det samme. Hvis man har asparges i haven, så bliver der masser til pinsefrokosten med de næste dages varme vejr. Til gengæld er der nok ikke mange haver, hvor man kan grave nye kartofler op til pinse.

Et flittigt hakkejern er dog lige nu ret nødvendigt, hvis de fine rækker ikke skal forsvinde og biive til en grøn ukrudtsmark i løbet af få uger. Det er nu, det gælder om at være på forkant med udkrudtet.

Maj med kulde

Endelig kommer der lune vinde og sommeragtige temperaturer – fra midt på ugen får vi nogle dage med omkring 20° varme, men igen lidt køligere i pinsen. Vi trænger også virkelig til at mærke solen bage os gennemvarme og se planterne trives optimalt. Maj har indtil nu været helt usædvanlig kold, ikke kun nogle dage, men i flere uger.

Kulden har forsinket planternes udvikling. Æbletræerne kommer til at blomstre næsten en måned senere end sidste år. Og vi har virkelig haft vores tålmodighed sat på prøve med tomater, chili, sommerblomster og deslige, som har haft det for koldt i drivhuset. Tomater som har stået i drivhuset om natten og på kolde dage har ikke vokset optimalt, og har man beholdt dem inde i vindueskarmen, er de blevet lidt ranglede. Heldigvis er der mange år imellem at maj er så kold en fornøjelse.

Jordtemperaturen ligger først på ugen fra 7,7 ° i Nordvestjylland til ca. 9° i det øvrige Danmark, og den vil frem til den 22.maj stige med hele 3°. Når jorden er 12° varm, kan man så majs direkte, og urtefrøene spirer kvikt og villigt. Det samme gør græsfrø, hvis man har eller skal have eftersået en græsplæne med bare pletter, eller skal så en helt ny plæne.

Nyd din egen og andres haver

Det er en travl tid i haven, der skal sås, plantes og ikke mindst luges og hakkes, især hvis vi får lidt væde kombineret med varme. Det er derfor tit, at man ikke når at nyde sin have – og andres haver – nok i denne hektiske tid. Og det er lidt synd, for netop nu blomstrer der så mange dejlige, træer, buske og ikke mindst stauder, at man bør rette ryggen og give sig tid til i det mindste at nyde sin egen have, men også at gå på besøg i andres haver, besøge de botaniske haver og andre åbne haver.

Det er her man henter inspiration, så man ikke kun køber lidt på må og få i supermarkedernes tilbudsstativer eller blandt det, som planteskolerne har valgt at forhandle. Man kan faktisk bestille planter, de ikke har, eller gå på jagt efter de ønskede arter og sorter i de efterhånden mange netbutikker. Man skal ikke altid lade sig nøje med hyldevarer. Mange af netbutikkerne har også salg hjemmefra, og en del af dem har flotte besøgshaver. Kig på deres hjemmesider.

Pinsen kan være en god anledning til at komme afsted på havetur.

Fugleunger i kasserne

Lige nu er der liv i havens fuglekasser, og her kan man følge med i fodringen, mens man skal være mere heldig med at få øje på rederne i havens træer og buske. Hvis man har fuglekasser med installeret kamera, har man mulighed for at følge med i ungernes liv og udvikling.

Stære er underholdende fugle at have i haven – i øjeblikket skræpper de vredt, hvis man kikker for meget på dem, når de fodrer unger. Men husk at nyde synet af de flittige fugle lige nu, for om få dage går ungerne af reden, og så er al spektaklet væk, og haven bliver igen mere stille. Nyd også synet af de mange næbfulde larver, som stærene dagligt fodrer ungerne med. De fleste er larver fra havens træer og buske.

Musvitter og blåmejser har mindst lige så travlt med at fodre unger i deres kasser, men her foregår det helt lydløst, og de vænner sig hurtigt til at man er lige i nærheden og kigger på dem. Det er en fryd at se den ene larve efter den anden blive leveret til ungerne.

Sommerblomster og frostrisiko

Det er slet ikke til at modstå plantestativer fyldt med sommerblomster, spanske marguritter og pelargonier til at fylde havens krukker og beholdere med. Og der er nok ikke ret mange, som ikke allerede har både købt og plantet lidt eller meget. På potterne står der ingen advarsler om, at de ikke tåler nattefrost – det er bare noget, man forventes at vide.

Men hvornår kan man risikere at plante sommerblomsterne ud? Det afhænger af risikoen for frost, hvor man bor. I de mest udsatte områder er frost helt hen først i juni ikke usædvanlig, mens man i milde kystområder næsten kan se bort fra risiko for nattefrost.

Så det er helt i orden at købe og plante sommerblomster nu, hvor udvalget er størst, men man skal være klar over, at man tager en stor eller lille risiko, alt efter hvor man bor.

Hvis man har krukker med hornvioler og stedmoder, så står de stadig flotte og er slet ikke tjenlige til udskiftning med sommerblomster. Krukker med afblomstrede løgplanter kan godt ryddes nu, hvis man planter påskeliljer, tulipaner m.fl. ud på et bed, hvor de kan vokse videre og visne naturligt ned.

Det perfekte tidspunkt for at så græsplæne

Jorden er dejlig fugtig, og det bliver 20° varmt i denne uge. Bedre betingelser får vi ikke for at så græs i dette forår. Oven i købet er der udsigt til lidt regn med nogle dages mellemrum.

Vejret er selvfølgelig også perfekt til at lægge rullegræs, da betingelserne er til stede for hurtig rodvækst. Husk at følge anvisningerne, der følger med rullegræsset – det er nødvendigt at vande i ugerne efter udlægningen af græsset.

Ærteris og ærtehegn

Ærterne – og for den sags skyld også ærteblomsterne – står i lange lige rækker, og det er nu – inden de starter længdevæksten for alvor, at vi skal have sat ærteris eller de høje ærtehegn op. Det er vigtigt, at man får sat et tilstrækkeligt højt ærtehegn op, da et for lavt ærtehegn let resulterer i knækkede stængler, og at man dermed går glip af de mange ærter i toppen af planterne.

Se på bagsiden af frøposen, hvor høje ærterne bliver. Selv såkaldte lave ærter bliver 50 cm høje, og her kan det godt betale sig at sætte nogle smågrene i jorden som ærteris. Især hvis børn selv skal kunne plukke ærtebælge, da de ellers let får ødelagt ærtestænglerne.

Når ærterne er kommet op, er det en god ide at så et nyt hold – hvis der er mere jord til rådighed til ærtedyrkning.

Hyp kartoflerne og brug hakkejernet

Kartoflerne skal hyppes hver uge i disse uger. Først og fremmest er det en god og let måde at bekæmpe ukrudtet på. Dernæst beskytter hyppevolden mod at kartoflerne bliver grønne. Og endelig vil en god hyppekam forhindre sporer fra kartoffelskimmel i at trænge ned og angribe kartoflerne, indtil man hurtigt får dem toppet af og al top fjernet. Kartoffelskimmel bliver dog først aktuel engang i juli på et tidspunkt, men det er nu, at hyppekammen skal etableres.

Når vi nu er ved kartoffelskimmel, så skal alt fremspirende kartoffelukrudt i haven fjernes med hård hånd, da man her kan risikere et lokalt meget tidligt udbrud af kartoffelskimmel.

Det er ikke kun kartoffelbedene, som har brug for ukrudtsbekæmpelse i de kommende uger. Fugtig jord og varme vil ikke kun få vore afgrøder til at eksplodere i vækst. Ukrudtet vokser endnu bedre. Så hakke- og skuffejern skal bruges meget flittigt. En kultivator kan også bruges, men den skal bruges, mens ukrudtet er på kimbladstadiet, hvor rødderne endnu er så lidt etableret, at det er nok at vælte dem, de behøver ikke at blive hakket over.

Udplantning inden Grundlovsdag

Det er en gammel regel, at udplantning af vintergrønsager som porrer, kål og selleri skal være afsluttet senest til grundlovsdag, hvis grønsagerne skal kunne nå at udvikles godt. Er de ikke allerede plantet ud, så er der nu kun godt 14 dage til at få det gjort. Sidste uge var det virkelig godt udplantningsvejr med regn og overskyet vejr. Jorden er dejlig fugtig lige nu, og hvis man samtidig kan plante ud op til et par dage med lidt skyet vejr med regnbyger, så er det perfekt.

Selleri tåler ikke frost, og porrer kan danne flere stokløbere, hvis de udsættes for frost, så begge dele kan fint vente lidt endnu. Kål, salat og løg haster det mere med at få plantet ud, især hvis planterne er store.

Slappe blade er ok ved udplantning

Det er få år, at man får udplantningsvejr med en hel række overskyede dage og regn, så planterne bare strutter og kommer helt uproblematisk i gang. Det normale er, at planterne står nogle dage med slappe blade midt på dagen, hvis solen skinner, selv om de ikke mangler vand. Når planterne ikke kan skaffe nok vand til fordampningen fra bladene, bliver de slappe. Men planten prioriterer bladene – de største og ældste bliver først slappe, mens de mindste normalt beholder saftspændingen. Hvis vejret er for stressende for planten, ofrer den et eller to af de ældste blade og lader det visne ned og bruger energien herfra til at udvikle nye rødder og sikre nyvækst af små nye blade. Så længe planterne om morgenen står strunke og saftspændte, skal de nok klare sig.

Det er en god ide at sørge for, at jorden er fugtig, indtil planterne har fået etableret et godt rodnet og kan skaffe vand nok. Men hvis man fortsætter sjatvandingen, så udvikles der fortrinsvis rødder i jordoverfladen og ikke de vigtige rødder, som skal hente vand fra dybden. Kål sender rødder helt ned i 2 meters dybde, og derfor klarer de sig godt, når først de er kommet i gang.

Skygge til nyudplantede planter

Kan man slet ikke finde dage med overskyet vejr til at plante planter ud i, så kan man skaffe dem lidt skygge på forskellig vis. Det letteste ved større arealer er at overdække med to lag fiberdug de første par dage lagt ud over vækstbuer. Hvid plastik er også brugbart, da der ikke bliver varmt under det, og det skal kun give skygge, ikke gå helt ned til jorden.

Hvis man kun har et begrænset antal planter, kan man sætte en stor omvendt plasturtepotte over den enkelte plante. Det er især brugbart ved kålplanter og stauder. Bedst er de potter med størst hulareal i bunden, så der kommer lidt lys ned. Planterne kan godt tåle at have en potte sat over i op til to døgn, uden at den tages af. Efter nogle døgn har plantens rødder etableret sig, så de kan forsyne planten med tilstrækkelig vand til at de kan holde saftspændingen.

Hvis man har mulighed herfor, kan potterne tages af fra sidst på eftermiddagen til først på formiddag. Hvis nætterne er kolde, kan potterne flyttes hen over f.eks. nyudplantede selleri og squashplanter om natten og tilbage over kålen om morgenen.

Sen udplantning og porremøl

Der er mange, som har hørt noget om, at man kan undgå angreb af porremøl, hvis man først udplanter porrer efter grundlovsdag. Der er noget om snakken, men det er kun under ganske bestemte forudsætninger.

Porremøl har flere generationer, og den første æglægning foregår inden grundlovsdag. Hvis der ingen porrer er i området, så bliver der ikke en anden generation, som er den, der virkelig skader porrerne.

Men det kræver at ingen i et lokalområde på størrelse med en landsby, planter porrer før efter grundlovsdag. Dels er det svært at holde styr på, dels er det svært at finde udplantningsplanter efter grundlovsdag, og endelig er det som regel sværere at få planter i groning i juni end i maj. Desuden skal man så undvære muligheden for at lave tidlige sommerporrer. Og man skal være sikker på, at der ikke står overvintrede porrerplanter i en eller anden have i maj. Så denne strategi kan der sikkert kun findes vilje til at gennemføre i et lokalområde, hvis der er virkelig massive problemer med porremøl.

Tomater, agurker og spansk peber i drivhuset

Jordtemperaturen er afgørende, når man planter ud i drivhuset, og i år har den været meget længe om at blive lun.

Hvis man dyrker i plantesække, er jorden lidt hurtigere varm end drivhusjorden. Drivhusjorden vil med de mange solskinstiner blive lun nok til at tomaterne kan plantes ud. De skal helst i jorden, senest når blomsterne springer ud, da de skal nå at etablere et godt rodnet, inden tomaterne skal til at vokse.

Agurker skal dog have minimum 18° C og helst 20° C i jordtemperatur (også nat og morgen), inden de trives for alvor, så her kniber det stadig med, at jorden er varm nok, og nattemperaturerne er også fortsat for lave for agurkplanter, så de har stadig bedst af at komme ind for natten. Hvis planterne er blevet meget store og ranglede, bliver de sværere at få i gang efter udplantning. Hvis man har flere frø tilbage, kan man overveje at så en backup plante. Får man ikke brug for den, kan man prøve at plante den ud et lunt sted på friland.

Spansk peber og chili er det også en god ide at lade stå en uge endnu i potterne. Spansk peber og chili kan man fint dyrke i store potter. Det har den fordel, at de kan flyttes ud senere – f.eks. hvis de får lus, eller vi får en rigtig dejlig varm sommer i år.

Majs, selleri, squash, agurker og græskar

Alle disse varmekrævende afgrøder tåler ikke frost, og deres udvikling er i år blevet noget forsinket i drivhuset af kulden, så de er ikke rigtig store nok til udplantning endnu. Selleri er først klart til at blive priklet ud, hvis de er sået sent. Og så længe jordtemperaturen ikke er oppe på 14° C, er det en god ide at vente og lade i hvert fald agurker, squash og græskar blive lidt større i det lune drivhus. Selleri tåler ikke lave nattemperaturer i længere tid, da det kan få dem til at gå i stok i løbet af sommeren. Kuldeeksponering får planterne til at tro, at de har været igennem en vinter og derfor skal blomstre og sætte frø.

Hvis disse noget varmekrævende planter er store nu, kan man begynde at vænne dem gradvist til udelivet ved at sætte dem ud nogle timer hver dag et sted med læ og sol.

Hvis man ikke har forkultiveret, kan man endnu nå at så squash og agurker til udplantning senere. Ellers må man købe planter. Jorden er endnu for kold til at så squash og agurker direkte, men det er muligt om en uge eller to.

Majs kan man så direkte sidst på ugen, hvis jordtemperaturen når op på 12°. Man kan dække med fiberdug for at øge temperaturen lidt, og det forhindrer samtidig duer i at hente majskernerne. Hvis man vælger en tidlig sort, vil den i hvert fald i de milde egne af landet kunne nå at udvikle majskolber, hvis vi får en god sommer. Det er en god ide at forspire majsfrøene i et fugtigt klæde inde i varmen. De spirer på ca. 3 døgn og man får større sikkerhed for, at der ikke kommer for mange spring i rækkerne. Ved direkte såning er der ikke tid til omsåning. Det kan faktisk også betale sig at forspire ved såning i potter i drivhuset.

Tomater til friland må vente

Tomater bør ikke plantes ud på friland endnu. Jorden skal være minimum 14° C, og det når den ikke op på nogen steder i denne uge, og der skal også helst være udsigt til lune dage og nætter. Det er derfor en god ide at lade de udendørs tomater stå i drivhuset mindst en ekstra uge i store potter. Det kan give pladsproblemer i mange mindre drivhuse, hvor det er en forudsætning for at få plads til at plante tomater m.m. ud, at de fleste udplantningsplanter kommer ud.

Først når nattemperaturen holder sig på minimum 10° C, er det en god ide at begynde at afhærde de tomatplanter, som senere skal plantes ud på friland. Og det er der ingen udsigt til i øjeblikket.

Sideskud på tomaterne

Det er vigtigt at kende sine tomatplanters måde at vokse på, da det er afgørende for, om de skal have knebet sideskud af eller ej. Kniber man sideskud af busktomater, får man næsten ingen tomater. Derimod skal de sorter, som er snoretomater, have knebet sideskud af. Ofte vil man på cherrytomater får et væsentlig større udbytte, hvis man lader 1–2 sideskud vokse med op, så man får flerstammede tomatplanter.

Brug erfaringen eller prøv lykken

Det er ikke altid lige let at finde ud af, hvornår det er bedst at plante og så tingene, men dybest set er det måske en af de parametre, som er med til at få havedyrkning til at virke lige udfordrende hvert år. At få planterne til at vokse og gro under de givne forhold. Hvert år har sine udfordringer, nogle år er det tørke og brændende sol, andre år koldt eller blæsende vejr.

Man kan følge haveejererfaringer for, hvornår det er de rigtige forhold for at så og plante, og så kommer man normalt ikke helt galt afsted. Det er den slags råd, som vi giver her på Havenyt. Eller også kan man bare forsøge sig frem og så og plante, når man mener at det er en god ide ud fra de givne forhold og ens egne erfaringer. Nogle gange går ikke så godt, men herregud, hvis det kun er en pose frø. Andre gange får man succes og kan glæde sig over tidlige afgrøder. Især hvis man bor i områder med ringe risiko for frost fra sidst i april, kan man få gode resultater med at så og plante tidligere end »normalt«.

Det er helt sikkert sjovt at udfordre vejret, og det gør havearbejdet mere spændende. Der, hvor man ikke skal eksperimentere, er med sjældne eller dyre frø eller planter, man ikke umiddelbart kan skaffe nye af.

Så bønner i flere hold

Bønner kan man eksperimentere med, men her gælder det om at vide, at bønne skal have mindst 14° varm jord for at spire ordenligt. Hvis man vil være sikker på at få tidlige bønner, sår man et hold i potter eller en kasse i drivhuset til udplantning.

På friland er det en god ide at så bønner i flere hold med f.eks. to-tre ugers mellemrum frem til starten af juli, da det giver en meget længere brugssæson. Og når jorden bliver varmere, bliver fremspiringen også bedre i bønnerrækkerne.

Ved den første såning er det en fordel med fiberdug over, da det giver et lidt beskyttet klima og hæver jordtemperaturen et par grader. Ved at forspire frøene i f.eks. et fugtig klæde, til de viser tegn på spiring, får man en meget højere spiringsprocent end ved at så i en stadig lidt for kold jord. Jorden kan evt. varmes op med overdækning af plastik frem til såning af frøene. Det giver altid lidt ekstra arbejde, når man går efter en tidlig afgrøde. Jo nærmere man kan komme de magiske 14° C, jo mere sikker er såningen.

Der er mange typer af bønner: perlebønner (haricot vert), brydbønner, snitbønner, voksbønner, frøbønner og pralbønner. De fleste typer fås både som buskbønner og stangbønner, og der er rigtig mange sorter med forskellig bælgfarve. Der finde grønne, gule, lille og rødmarmorede bønner. Se mere i artiklen Dyrkning af bønner

Husk at så nye hold udplantningsplanter

Mange haveejere synes, at der er for alt lidt plads i køkkenhaven. Men med lidt planlægning kan man høste to afgrøder på en del af arealet.

Der bliver plads til nye afgrøder, efterhånden som man graver kartofler op og høster salat, spinat og ærter. Sidst i juli tager man desuden alle løgene op og fjerner det ældste hold jordbærplanter. Derfor er det nødvendigt at så nu og igen om 2–3 uger, så man har udplantningsplanter i rette størrelse klar, til der bliver ledige jordstykker. Efter sankthans er udvalget af grønsager, man kan nå at så direkte, ret begrænset.

Til sommerudplantning er det især salat og kål med en kort udviklingstid, f.eks. grønkål, sommerhvidkål, spidskål, fennikel, tidlige broccoli og salatkål, der kan nå at udvikles.

Til sommerudplantning er det bedst at så i potter, så man kan plante ud næsten uanset vejret. Potterne skal stå udenfor og passes godt med vand. Når man har udplantningsplanter i potter i stedet for bakker eller lignende, beskadiger man ikke rødderne ved udplantningen. Planterne kan derfor vokse videre uden vækststandsning, hvis man bare vander dem i den første tid.

Man kan også så i mistbænk eller på et såbed på friland, som er lettere at holde vandet end potter. Hvis man planter ud i en periode med gråvejr og gerne regn, kan man som regel få planterne i gang, uden at de sættes for meget tilbage i væksten. Men det kan være problematisk i en varm og tør sommer.

Vigtigt at få tyndet ud i tide

Der er næsten altid flere planter i de såede grønsagsrækker, end der er brug for. Planterne kan kun udvikles optimalt, hvis de får plads nok. Hvis man vil have små gulerødder eller rødbeder, kan man selvfølgelig vælge lidt mindre afstand end den anbefalede afstand, og det kan godt give lidt større vægtudbytte. Men de fleste gange foretrækker man store og veludviklede grønsager.

En del grønsager kan man godt udtynde lidt mindre i første omgang, f.eks. persille og spinat, hvor man så senere kan fjerne hver anden plante. Men ofte får man det ikke gjort i tide, og så får man i stedet for hele rækker med nogle usle små planter, der ikke har plads nok. Spinat, der står for tæt, vil gå hurtigere i blomst, så her skal tyndes allerede ved første hold rigtige blade, som kan blive til en gang babyspinat til salatskålen.

Ny bog: Gamle danske frugtsorter

Gamle danske frugtsorter er en fin bog med gode fotos, som er taget af bogens forfatter Birgitte Svennevig. Ialt beskrives ca. 300 sorter af æbler, pærer, kirsebær og blommer. Beskrivelsen omfatter sortens historie, udseende, smag og sæson, og oplysningerne er indsamlet dels fra fagpersoner, dels fra de klassiske værker af de store danske pomologer C. Matthiesen og Anton Pedersen, som man i dag kun kan studere ved at låne dem fra biblioteket. Gamle danske frugtsorter kan man købe og have til rådighed i sin egen reol.

Birgitte Svennevig er journalist og vinklen er sortsbeskrivelser, ikke praktisk dyrkning. F.eks. vil praktikeren mangle oplysninger om sorternes bestøvningforhold, dette forhold er slet ikke omtalt. Disse oplysninger må man søge andet sted – i hvert fald inden valg af blomme- og kirsebærsort, da man ikke altid kan regne med en rimelig sandsynlighed for, at der er en bestøversort i nabohaverne. For mange af disse sorter er det kendt om de er selvbestøvende eller fremmedbestøvende, og gode bestøversorter kendes.

Bogen omtaler langt fra alle de gamle danske sorter, bl.a. er anerkendte og gode æblesorter som Bodil Neergaard og Dronning Louise ikke med. Men på æblesiden kan man supplere med Pometets æblenøgle, hvor man kan finde gode billeder og oplysninger om ikke mindre end 319 sorter, både ved søgning på navnet og ud fra de egenskaber en ukendt sort har.