Havenyt uge 23, 2010

Haverne sopper nærmest i vand efter mandagens megen regn, hvor der er faldet helt op til 60 mm regn. Mange steder har man fået næsten al den regn, som man kan forvente at få i en normal juni måned. Det er fortrinsvis den sydlige del af landet, der har fået de store mængder, mens de nordvestlige egne, hvor der var mest brug for vand, må vente til sidst på ugen med de store regnmængder.

Al snak om at vande jordbær, salat og kartofler, kan godt gemmes væk lige foreløbig. De har nok for nu. I stedet for kan man nyde den frodige grønne have med de farverige junistauder og struttende planter af kål, salat, løg, majs og selleri – i modsætning til de foregående år, hvor vi har manglet vand på det her tidspunkt, og det har været svært at få udplantningsplanterne i gang.

Regn og jordstruktur

Når jorden er dyndvåd af væde er det vigtigt ikke at bearbejde den, da det let ødelægger en god jordstruktur. Vent med at gå i jorden, til vandet er trængt ned, og overfladen er let smuldrende, når man kultiverer eller river.

Hvis man får stående vand i haven hver gang, vi får en gang kraftig regn, så må man overveje mulighederne for at dræne haven bedre.

Havens jord skal kunne modtage kraftig regn, men det er lidt uheldigt lige nu, hvor der er i haverne ofte er områder med næsten bar jord, hvor planterne endnu ikke dækker jorden og ikke har bundet jordstrukturen med rødder. Jorden risikerer at slemme til under kraftig regn, så der ikke er luft nok i jorden til at planterne kan spire og vokse optimalt. Det er især galt på fintfræsede bede med nysåede rækker. Her kan man risikere, at det såede ikke spirer tilfredsstillende på grund af iltmangel.

Det kolde forår har betydet, at jordtemperaturen først nu er ved at være varmet op til omkring 14° C – den var lidt varmere nogle steder i weekenden, hvor vi havde dejlige dage med sol og sommer. Og først når jorden er varmet op, er det en god ide at begynde at dække jorden med et lag jorddække, som kan forhindre, at kraftig regn ødelægger jordstrukturen.

Planter har brug for masser af vand hen over sommeren

Selv om der lige nu er vand nok, skal man tænke fremad, for vand fordamper hurtigt, når først solen skinner og det blæser. Mange planter er ikke veletablerede med dybe rødder endnu, og der er megen bar jord, så fordampningen er tårnhøj, indtil planterne dækker jorden, eller vi får etableret et godt jorddække.

Regnen i denne uge kommer lige tilpas til en række afgrøder i køkkenhaven, som skal have masser af vand – og regn ovenfra er at foretrække frem for at skulle vande. Det er kartofler, løg, jordbær, dild og salat. Udbyttet reduceres, hvis der ikke er vand nok. Salat bliver bittert og dild bliver småt og går i blomst. Ærter tåler heller ikke at tørste ret længe. Men alt det behøver vi ikke at tænke på det første stykke tid – jorden er mange steder nærmest vandmættet som i det tidlige forår. Nu gælder det bare om at forhindre, at vandet fordamper igen – ingen ved jo, om vi pludselig får en periode uden ret megen nedbør.

Hold på vandet i jorden

Der er al mulig grund til at gøre mest muligt for at holde på den vandreserve, som er i jorden her først på sommeren, så det kommer planterne til gavn. De fleste steder i landet er det meget dyrt at vande. Sommeren igennem gælder det derfor om at forhindre, at nedbøren fordamper alt for hurtigt.

I et bed, hvor planterne dækker jorden, skulle man tro, at planterne hurtigere kommer til at mangle vand end i et bed med få planter og bar jord. Men det er ikke tilfældet, da et bladdække effektivt forhindrer, at fugtigheden forsvinder lige op i den blå luft. Det er bl.a. derfor at man kan tillade sig at underså f.eks. kål og majs med jordkløver eller sneglebælg, når planterne er kommet i god vækst.

Et kultiveret bed med løs jord isolerer også noget mod fordampning, så det gælder om at kultivere øverligt, så snart jorden efter en gang regn eller vanding tillader det.

Det, der holder bedst på vandet, er dog et mindst 4–5 cm tykt lag jorddække. Skal det også hindre fremspiring af ukrudt, skal det være 10–15 cm tykt. Snart er planterne i køkkenhaven ved at være så store, at jorden kan dækkes med et mere eller mindre tykt lag, uden at man risikerer, at solsorte og duer ødelægger planterne ved at søge efter insekter og frø. Men endnu er f.eks. rodfrugterne for små til, at man kan dække her.

I artiklen Jorddække og jorddækkematerialer kan du se forslag til dækkematerialer. Jorddækket modvirker ikke kun vandfordampningen – det formulder langsomt og tilfører derfor nye plantenæringstoffer til planterne på stedet, og desuden giver det nyttedyrene bedre livsbetingelser. Desværre også sneglene, så i meget snegleplagede haver, kan det være nødvendigt at undlade at dække.

Krukker kan også jorddækkes

Krukker vander man dagligt, og her sker der også en fordampning fra overfalden, specielt ved nytilplantede krukker. Det kan man forhindre med et passende jorddække. Til krukker skal der ikke bruges så mange liter jorddække, så her kan det være en god ide at bruge den lidt dyre løsning kakaoflis, som har den gode egenskab, at skallerne nærmest klistrer sig sammen, når de blive våde, så de bliver liggende.

Man kan også fint bruge bark- eller træflis. Det isolerer lige så godt mod fordampning, og når man bruger dækmaterialer, undgår man, at jorden slemmes sammen ved den daglige vanding og dermed bliver for kompakt.

Så bønner i flere hold

Jordtemperaturen er lige omkring de 14–15° C, så hvis man ikke allerede har sået bønner, så kan man gøre det, når jorden igen bliver lun og lækker og til at bearbejde. Læg evt. bønnerne til forspiring i et fugtigt klæde i en plastpose – de tager ca. 3 døgn om at spire, og klædet skal måske vædes undervejs. Det giver færre spring i rækkerne med bønner, som ikke spirer. Ulempen er, at de skal sås på dagen, hvor spirerne titter frem.

Det er en god ide at så bønner i flere omgange, så man får friske bønner helt frem til oktober. Så en tredjedel nu, en tredjedel omkring sankthans og den sidste tredjedel lige først i juli. Det er normalt kun den første såning, der giver problemer med fremspiring. Senere er jorden gennemvarm, og bønnerne spirer langt bedre.

Så de toårige blomster i juni

Mens haven er alt for våd til at arbejde i, kan man så i potter og kasser. Lige nu er det såtid for alle de toårige – f.eks. forglemmigej, stedmoderblomster, hornviol, gyldenlak, fingerbøl, marieklokke, skarleje og vellugtende aftenstjerne.

De kan sås i potter og såbakker eller direkte på et såbed, hvor de udtyndes og plantes ud på blivestedet i eftersommren, så de er klar til at fylde haven med blomster i foråret. Man kan købe frø i flotte sorter, eller man kan selv høste frø af en del af arterne, hvis de er ved at have modent frø. Tager man selv frø, er man ikke sikker på efterkommernes farver, og måske bliver blomsterne også lidt mindre.

Hvis de sås på frilandsbed, er det en god ide at så i en overskyet og ikke al for varm periode – men vent med at så til der ikke er udsigt til store regnmængder, og jorden igen er fint smuldrende. Begynder jorden at tørre ud inden fremspiring, kan det være nødvendigt at holde bedet fugtigt til frøene spirer.

Så nyt hold salat, koriander og dild

Lige nu kan man høste den første salat og meget mere er på vej. Vi får som regel sået og plantet meget mere end salatskålen kan aftage. Først i juli begynder salaten at gå i stok, og pludselig står vi uden salat. Medmindre vi altså sørger for at så et ny hold nu og derefter lidt hver 14. dag frem til 1. august. Ved at vælge salat med forskellig udviklingstid, er man helt sikker på, at der altid er salat i bedste størrelse.

Prøv at vurdere, hvor mange salatplanter, man kan nå at spise inden for 2–3 uger, og så lidt tyndt i rækken. Det er bedre at give god plads på et såbed til de planter, man virkelig skal bruge end lave 100 salatplanter eller mere. Hvis man har snegleproblemer, kan det dog være en god ide at så rigeligt, eller i kasser og potter til udplantning, og så stille disse et sted, hvor sneglene ikke kan æde småplanterne.

Koriander både spirer og vokser hurtigt, hvis det passes med vand. Koriander udtyndes, efterhånden som det bruges, til 10 cm, og til sidst kan man lade den gå i blomst, når næste såning er klar til høst. Korianderfrø gemmes til næste års såning eller bruges i madlavningen. Samme fremgangsmåde gælder for dild. Begge sås mindst hver 3. uge hele sommeren, hvis man er til frisk dild og koriander.

Agurker, peber, meloner og auberginer i drivhuset

De mange dage med solskin har betydet, at man nu kan plante agurker, peber, meloner og auberginer ud i drivhuset uden problemer Det er meget vigtigt, at der ikke er stående fugtighed inde omkring agurkplantens stængel, da den så lettere angribes af svampesygdomme. Løsningen er at sætte potteklumpen ovenpå den løsnede jord og så hyppe jord, gerne iblandet en masse god kompost og lidt sand/grus, op om potteklumpens sider, men ikke ovenpå. Hvis planten efter udplantningen begynder at få lidt slappe blade, så er det oftest ikke vandmangel, men et dårligt rodsystem. Øget vanding forværrer oftest problemet, det er bedre at etablere lidt afskærmning for direkte sol på planten midt på dagen. Brug f.eks. et enkelt lag fiberdug.

Det er vigtigt at styre agurkplanternes vækst, da de ellers overtager hele drivhuset, og man vil ikke få en jævn forsyning af agurker sommeren igennem. Traditionelt beskærer man, så agurkerne dannes på sideskud, men er alternative metoder – se artiklen Agurker kan beskæres på flere måder.

Spansk peber, chili, meloner og auberginer kan udplantes samtidig med agurk. På spansk peber og chili kniber man de første 5–7 blomster af, så planten når at blive så stor, at den har blade nok til at starte frugtproduktion, dvs. at planten skal være begyndt at sætte nogle gode sideskud.

Hvis man ønsker at dyrke chili og peber hele sæsonen i potter, skal man være opmærksom på, at deres størrelse afhænger af pottens størrelse – store potter giver større planter og dermed flere frugter.

Spansk peber og chili sætter man normalt først ud på terrasser eller udplantes på friland omkring sankthans, når der er blevet sommer for alvor. På det tidspunkt er der også for lidt lys i bunden af drivhuset til, at de udvikles optimalt.

Bind op så det ikke vælter i blæsten

Den megen væde har givet god plantevækst, og nogle planter er blevet ret høje, ikke mindst stauderne. Nu er det tid at finde saks, snor, opbindingspinde og sindrige opbindingssystemer frem. Kombinationen af våde planter og blæst får let stauder, tomater og valske bønner til at vælte mere eller mindre. Sidst på ugen bliver det ret blæsende. Og har en staude først lagt sig ned og er begyndt at ændre skudretning, så bliver den altid mindre pæn igen, selv om den bliver bundet op efterfølgende.

Tomater skal bindes til pæl eller have et spiralstativ til at sno sig op igennem, når de plantes ud på friland. Det vigtigste er, at de har støtte mod vindens belastninger, og at opbindingen kan holde til vægten fra frugterne. Så er opbindingssystemet mindre afgørende.

Valske bønner er på vej opad nu, og hård vind kan vælte dem. De knækker normalt ikke og rejser sig ofte også helt eller delvis igen, så længe der ikke er tunge bælge på. Spørgsmålet er derfor mere, om naboafgrøderne kan tåle at have de store bladrige planter hængende hen over sig. Har man flere rækker med valske bønner ved siden at hinanden, er det letteste at hegne stykket ind med pæl og snor mellem pælene. Har man kun en enkelt række, kan man sætte pæl ned med en meters mellemrum og trække snor ind og ud mellem planterne i begge retninger, så de »låses« og ikke kan vælte udad. Man behøver ikke at føre snoren rundt om hver enkelt plante. Man kan nøjes med at gøre det med ca. 30 cm mellemrum. Sæt meterhøje pæl ned, så man evt. senere kan binde endnu en række snor om højere oppe, når bælgene bliver store og tunge.Hvis man sår en lav sort af valske bønner er man ude over opbinding, men udbyttet er lidt mindre.

Masser af frugt og bær

Når der har været nætter med sen frost og begyndende blomstring i bærbuske og frugttræer, kan man godt blive lidt nervøs for, at det ødelægger blomsterne, så det nedsætter udbyttet på frugttræer og bærbuske. Men heldigvis ser det ud til, at der er ansat pænt mange frugter og bær. Måske endda så mange, at der skal tyndes i frugterne, men det venter man normalt med til efter junifaldet, hvor træerne selv smider de frugter, de ikke mener at kunne udvikle.

Stikkelsbærrene udvikles hurtigt lige nu, men der er endnu et par uger, til man kan plukke grønne stikkelsbær til grød og kompot. I mens kan man trække masser af fine rabarberstilke – rabarber kan godt lide det kølige og fugtige vejr.

Hindbærrene blomstrer endnu ikke, så også her bliver høsttidspunktet senere end de foregående år.

Ukrudt eller ønsket plante

Jo mere grøn, man er som haveejer, jo sværere er det at genkende kimplanter på alt det, som spirer frem lige nu i en varm og dejlig våd jord. Det er næsten overvældende, selv for en garvet havedyrker. Men fjernelse af ukrudt er helt nødvendigt i rækker med såede afgrøder, da ellers kan blive kvalt af konkurrerende planter. Ukrudt har ofte en større vækstkraft end vore dyrkede planter. Hvis du skal luge rækker med rodfrugter, kan du se rodfrugternes kimplanter i artiklen Rodfrugter – spiretid og kimplanter.

Det er derfor en god ide at lære de forskellige planter at kende både som nyspirede med kimblade, som oftest er anderledes end de efterfølgende blade, og som småplante. Der er ikke så mange steder, hvor man kan finde billeder af de forskellige planter i babystadiet. Men Ukrudtsnøglen på Planteinfo kan være til god hjælp til at identificere de vilde arter, som regnes for ukrudtsplanter. Her kan man også klikke ind på de enkelte planter, se dem i voksenstadiet og læse om, hvordan de formerer sig.

Som nybegynder kan det være svært at se forskel på ukrudt- og kulturplanter, og hvis rækken af det såede ikke spirer godt, så man tydeligt kan se rækken af ens planter, må man nøjes med at luge de planter væk i første omgang, som man er sikker på er ukrudt. Hvis de står mange andre steder i haven end i den såede række, kan man være nogenlunde sikker på, at det ikke er den såede sort. Helt sikker kan man jo aldrig være, da f.eks. persille, dild og morgenfruer, der har fået lov til at så sig selv, kan spire frem i en ukrudtsagtig mængde. Morgenfruer kan hurtigt kvæle alt andet på et stykke, hvor de har fået lov til at kaste frø.

Bladene ædes af skadedyr

Lige nu får vi her på Havenyt.dk mange spørgsmål om skadedyr. Vi kan slet ikke nå at besvare alle. Så inden du sender et spørgsmål ind, så prøv lige at se, om ikke der allerede er en artikel eller et svar om netop dit skadedyr.

Der er to steder, hvor du kan finde oplysninger. Under Spørg Eksperterne i kategorien skadedyr kan du finde mange svar omkring havens skadedyr, og hvad du kan gøre ved dem. I vores database med Skadedyr og sygdomme kan du søge på plantearter og se de mest almindelige skadedyr og sygdomme, som angriber netop denne plante.

Spindemølangreb

På bl.a. æbletræer, blommetræer, tjørn, benved, slåen og mirabelle kan man her i juni se visne blade indspundet i kraftige spind. Inde i spindene finder man masser af larver af spindemøl, som vil gå i gang med at æde blade på træerne. Angrebene er ikke livstruende for planterne. Specielt tjørnehække kan dog blive næsten afløvede ved voldsomme angreb.

Snareorm, som spindemøllenes larver hedder, bekæmper man ved at ødelægge spindene ved at feje med en stiv kost eller spule med vand. Varmt vand er mest effektiv. Når de ret seje spind først er åbnet, kan fuglene lettere få fat i larverne. En anden mulighed er Bacillus thurigiensis, et bakteriepræparat, som det er overkommelig at sprøjte mindre træer og hække med, men det skal gøres, mens larverne er små, og skal gentages.

Hvor er bladlusene i år?

Det kølige vejr i maj og her i starten af juni har dog en god bivirkning: I mange haver har man stort set ingen bladlus endnu. Hvornår har vi sidst haft rosenknopper uden bladlus? Måske hænger det også sammen med, at der i foråret var utrolig mange mariehøns, som dukkede frem fra deres vinterhi. Men vi skal ikke glæde os for tidligt – bladlusene skal nok dukke op.

Heller ikke blommetræerne er i år så plaget af melet blommebladlus på undersiden af bladene på blommetræet. De er i øvrigt ikke nogen alvorlig trussel, hvis det er et stort træ, og der skal nok komme masser af blommer trods angreb. Men bladluseangreb ser grimt ud, især når den klistrede honningdug giver grobund for sodskimmel, så bladene senere også får en sort belægning.