Havenyt uge 26, 2010

Det er ferietid, og dermed er der også tid til at nyde alle de smukke blomster i haven lige nu: riddersporer, kornblomster, valmuer, fingerbøl, klokkeblomster, matrem, skønhedsøje, diktam, knopurt, løvefod, alpemandstro, storkenæb, ærenpris, timian og mange flere. Enten i egen have, i andres haver eller i besøgshaver landet over. Og det er med at nyde det, også selv om havernes planter mange steder er ved at være påvirket af en tiltagende vandmangel. Men måske får vi et par tordenbyger i løbet af ugen.

Skulle der komme uanmeldte feriegæster, så kan man hurtigt lave en spændende menu med friske grønsager fra haven. Lige nu kan vi hente nye kartofler, salat, agurker, grønne stikkelsbær og jordbær, har man sået tidligt er der måske også de første små gulerødder, lækre ærter, og snart også de første spidskål, blomkål og knudekål. Måske kan man også hive de første løg og hvidløg. Hvis man har været tidligt ude med forkultivering i februar, så er der måske også snart modne tomater og chili.

Ferietid betyder også mulighed for besøg i smukke parker og haver ude i ferielandet eller på rejser i udlandet. Det er en god måde at få nye ideer til sin egen have. Men det er ikke uden problemer at forlade sin have, hvis tørken truer.

Regnunderskud og fordampning

I den kommende uge loves der dejligt sommervejr, og det gælder om at nyde det og ikke kun tænke på, at havens planter som mangler vand. Det betyder ikke, at man skal forsømme sine planter.

Vejrudsigten for den kommende uge er sol, op mod 30° varme sidst på ugen, men både tirsdag og lørdag er der en chance for lokalt at få en regn- eller tordenbyge. Fra søndag er udsigten dog mere usikker. Derimod er det sikkert, at fordampningen er mindst 3–4 mm om dagen, og at regnunderskuddet dermed bliver større i ugens løb, hvis man ikke er så heldig at få en god tordenbyge. Der er således en god ide at fortsætte med at holde jorden vandet i haven, da truslen om tørke stadig er uhyre aktuel de fleste steder – se DMI’s tørkeindeks.

Det er mindre belastende, både fysisk og psykisk, at grundvande en gang om ugen mrf 30 mm, end at gå rundt med en vandkande flere timer om dagen og afbøde katastrofer. I staudebede med mange tørketålende stauder, kan det dog være en god ide kun at vande de, der har brug for det. Men som altid vand meget ad gangen – ikke lidt og tit.

Det koster selvfølgelig lidt, når man vander, men man kan sikkert finde et andet sted at spare. I køkkenhaven er det direkte en god forretning at vande, når planterne ellers ikke ikke vokser og udvikles. Det samme gælder nyplantede træer, buske, hække og nyanlagte plæner, hvor hele investeringen kan visne væk eller beskadiges, hvis der ikke vandes. Når man holder af planter er det desuden alt for deprimerende at se dem sove i solen eller endnu værre hænge også om aftenen efter solnedgang. Begge dele er tegn til, at der skal vandes. På meget varme dage vil mange planter dog hænge med bladene i middagstimerne, selvom jorden er fugtig.

Have, drivhus og ferie

Det er dejligt at komme på ferie, men lidt af et problem at skulle tage væk fra drivhus og have i længere tid. Så havens pasning i ferien bør overvejes lige så omhyggelig som resten af ferien.

En uge er ikke noget problem, for da kan ukrudtet ikke nå et overvokse grønsagerne, og man kan faktisk også tage på ferie fra drivhuset en hel uge, hvis man gennemvander det og jorddækker godt. Det gælder dog kun, hvis man dyrker planterne i drivhusjorden.

Dyrkes der i plantesække, skal der vandes dagligt, og så må man fri til naboen, familien eller de gode venner. Har man automatisk vanding, bør man også træffe aftale med dem om at holde øje med, at det fungerer, så man ikke kommer hjem til et drivhus med tørke og ødelagte planter.

I køkkenhaven dækker masser af afgrøder nu jorden, så her er ukrudtsproblemet overskueligt selv efter flere ugers ferie. Alle de steder, hvor der er bar jord mellem rækkerne, vil der være massivt af ukrudt efter 2–3 ugers ferie – og så er rækkerne med vintergulerødder og nysået salat svære at finde.

Det bedste, man man gøre, lige inden man tager afsted, er at fjerne ukrudtet, grundvande, løsne jorden og jorddække. Det vil være nok til at planterne klarer sig 10–12 dage selv uden regn.

Græsplænen er man nødt til at få en aftale med naboen om at slå, hvis man er væk mere end 8–10 dage – også for at undgå indbrud i ferien.

Krukker i ferien

Et særligt problem i ferien er alle de potter og krukker, mange får plantet til i maj og juni. Hvis man ikke skal på ferie, så er det jo også bare skønt med den fantastiske frodighed, som de kan tilføre en gårdhave eller en terrasse. Planterne er nu så store i forhold til den mængde jord, der er i potterne, at de i solskin og varmt vejr skal vandes hver dag, og det giver problemer ved en evt. ferie. Bedste løsning er at finde naboer eller venner med samme mængde pottetilbøjeligheder og forskudt ferieperiode, så man kan bytte pasning. Eller måske aflevere dem til pasning hos venner og bekendte, som så kan glæde sig over dem, mens de vandes.

Hvis man ikke har den mulighed eller en tålmodig sjæl, som gider vande de mange potter, må man etablere sig så godt som muligt og håbe på, at planterne overlever. Hvis de ikke har huller i bunden, så kan man efter en regnrig periode komme hjem til druknede planter. Men tørke plejer trods alt at være modstanderen. Det gælder derfor om sætte dem et skyggefuldt sted, sørge for at vande dem lidt rigeligt, men ikke drukne dem, sørge for undervanding – f.eks. ved at stille dem lidt ned i jorden, som kan vandes rigtig godt. Rødderne vil så søge ned i jorden – det giver problemer, når de skal flyttes tilbage igen, da rodnet så ødelægges. Ellers kan man sætte potterne ned i et kar med småsten i bunden og vand op til en fjerdel af pottens højde.

Hvis man har en vander, der kan tilsluttes en timer, så kan man sætte krukkeplanter helt tæt sammen og lade den vande et antal minutter hver dag. Men det kræver, at der er drænhuller i bunden, ellers drukner planterne, hvis der også kommer regn ovenfra. Det kan også give anledning til mistrivsel, hvis de overvandes. Det kræver en indstillingsperiode inden ferien.

En helt anden mulighed er at forære blomsterfloret væk og købe nye, når man kommer hjem. Gartnerier med egen produktion af udplantningsplanter er i gang med et nyt hold, som hjemvendte ferierende med nedvisnede potter er kunder til.

Chili og basilikum på friland

Hvis man har flere chiliplanter, end der er plads til i drivhuset kan man sætte dem på friland et lunt sted med læ i en stor potte, eller man kan forsøge sig med dyrkning i en tunnel med fiberdug over. I varme somre kan man også få et rimeligt udbytte af dem plantet ud på friland et lunt sted uden ekstra foranstaltninger.

Basilikum kan man også sætte udenfor, hvis man ikke har plads, men man får den flotteste basilikum i drivhus. Man kan i den lune jord også forsøge at så en række direkte på friland, men det afhænger helt af sommeren, om man får succes. Husk også at nippe topskuddet af basilikumplanterne, så de ikke går i blomst, men sætter masser af sideskud.

Slanger i hvidløgsrækkerne

Kommer du ud og opdager, at lange stængler snor sig rundt og ligner slanger i dine hvidløgsrækker, så tag det helt roligt. Det er ikke misvækst – du dyrker slangehvidløg.

Der findes to typer af hvidløg: De blødnakkede og de hårdnakkede. Hvis du dyrker de hårdnakkede, er der nu en »blomsterstilk« på vej op – der kommer ikke blomster, men en samling af små løg i toppen, såkaldte topløg. De kan bruges til opformering, men det tager 2–3 år, før de giver et stort hvidløg med fed. Der findes flere typer af hårdnakkede – hvis man har slangehvidløg danner deres blomsterstængel lige nu de flotteste snoninger. Om 1–2 uger har de rettet sig ud.

Hvis man ikke har brug for topløgene, kan man knibe stængelen af og bruge den i en wokret. De kan tørrede bruges i blomsterdekorationer eller foræres væk til andre havedyrkere, som gerne vil prøve slangehvidløg.

Der er en tendens til at hvidløg, som får fjernet blomsterstilken, får lidt større løg, men hvis hvidløgene er gødet tilstrækkeligt, er det kun ca. 5% større løg, mens løgstørrelsen reduceres en del, hvis løgstykket ikke er velgødet. I forsøg i Colorado var der en tendens til større løg, når man fjernede blomsterstilken i det stadie, hvor den snoede sig, men forsøget viste ikke en signifikant forskel. Der skulle være en vis erfaring for bedre holdbarhed, hvis stænglen først fjernes, når den bliver træet.

Du kan læse mere om amerikanske erfaringer med dyrkning af hvidløg her: Growing Garlic in Minesota og Forsøg med hvidløg i Colorado

Krydderurter – blomster eller blade

Det er krydderurternes blade, vi bruger, men mange krydderurterne er allerede nu i blomst, f.eks. purløg, timian og salvie, eller de er på vej, f.eks. mynte, merian, oregano. Krydderurternes blomster er smukke, og krydderurter er gode insektplanter, som tiltrækker masser af nyttige insekter til haven.

Men man får ikke både blomster og anvendelige blade til køkkenet. Man må vælge. Valget vil typisk være, at man skærer nogle af planterne tilbage inden blomstring eller tidligt i blomsterfasen, så man får nye friske blade, men lader lidt stå og blomstre til gavn for insekterne – og dermed bekæmpelsen af skadedyrene i haven.

Kinesisk purløg er en af de få krydderurter, som både har flotte blomster og brugbare blade samtidig, så her er ingen behov for beskæring.

Timian skal skæres tilbage efter blomstring

De forskellige timianarter blomstrer ikke helt på samme tid, men den almindelige havetimian, Thymus vulgaris, er ved at blomstre af nu. Bier og insekter besøger flittigt blomsterne, så man nænner næsten ikke at fjerne dem.

Men timian bør man skære tilbage efter blomstring, så de kan bruge al energi på at sætte de nye skud, som vi skal høste af det kommende år til brug i mad. Der er ingen grund til, at de bruger energien til at sætte frø, medmindre man vil høste til at så af. Det kan være en fordel at beskære dem, inden de er helt afblomstret.

Hvis de ikke beskæres, bliver de i løbet af få år meget høje, med lange forveddede grene og efterhånden bare forneden. Hvis man skærer dem tilbage, får man lave og mere kompakte og buskede timianplanter. Det er især vigtigt, hvis man bruger dem som kantrække.

Man må aldrig skære tilbage i de forveddede grene, men kun i frisk grønt, så der skal være mange nye skud til at vokse op.

Purløgsrækken skal skæres tilbage, vandes og gødes

Hvis man har ladet alle planterne i purløgsrækken blomstre, så er der ikke ret meget brugbart purløg lige nu. Måske er bladene også begyndt at få rust på bladene – det viser sig som små rustrøde prikker.

Det er derfor en god ide at skære purløgsplanterne af helt nede ved jorden og bruge toppen til jorddække i et andet bed. Det er vigtigt at fjerne det afklippede, hvis der er rustangreb, så det ikke smitter til de nye blade.

Derefter giver man rækken en god gang kompost eller organisk gødning baseret på planter. I purløgrækken, hvor man høster til frisk forbrug, bør man af hygiejniske grunde ikke anvende dyregødning eller urin. Rækken gennemvandes godt, og efter få dage skyder der nye fine purløgsblade frem. Indtil der er ny top at klippe af, kan man bruge kinesisk purløg (kinaløg) eller løgtop fra de første nye kepaløg, man høster.

Lad vinduerne stå åbne i drivhuset resten af sommeren

Fra juli er høj luftfugtighed det største problem i drivhuset, da våde planter har stor risiko for at få skimmelangreb. Det er derfor nødvendigt at have et par vinduer åbne i drivhuset om natten. Dette er kun muligt, hvis man ikke har monteret automatiske vinduesåbnere på alle drivhusets vinduer. Det er bedst at nøjes med at montere i den ene side af drivhuset. Man kan så lade vinduerne i den ene side stå permanent åbne resten af sommeren, og så snart det bliver varmt om morgenen, åbner de i den anden side og giver god udluftning.

Skal du på ferie, så lad et par vinduer stå åbne. Det er bedre, at det er lidt for køligt nogle dage, end at drivhuset bliver for varmt. Har du for lille et vinduesareal til, at temperaturen kan holdes nede, så må døren også stå åben. Men her er det dog bedst at have en havepasser til at holde øje med vejret og lukke, hvis det bliver blæsevejr med vinden ind i drivhuset eller en lang periode med koldt vejrlig.

Se efter skadedyr i drivhuset

Det er først nu, at der rigtig begynder at dukke skadedyr op i drivhuse. Dage med varmt og solrigt vejr kan resultere i en hurtig opformering af evt. skadedyr i drivhuset, så det er en god ide at holde øje med udviklingen. Brug en lup og hold øje med, om der dukker spindemider op på agurkplanterne, mellus på tomaterne og bladlus på spansk peber og chili. Skal man have succes med at bruge nyttedyr i drivhuset, skal de købes og sættes ud, når angrebet er nyt. Hvis angrebet er voldsomt, bør antallet af skadedyr reduceres med insektsæbe, inden nyttedyrene udsættes.

Der er to gode netsteder, hvor man kan læse om og se billeder af skadedyrene i drivhuset og de nyttedyr, som man kan købe til at sætte ud for at nedbringe antallet. Nyttedyr udrydder aldrig et angreb helt. Hjemmesiderne tilhører to producenter af nyttedyr i Danmark: EWH BioProduction og Borregaard BioPlant ApS.

Nyttedyr kan bestilles hos FDB og Matas, Solsikken, i de fleste planteskoler og havecentre eller direkte fra førnævnte producenter. Nyttedyrene leveres på forskellig måde. Kommer de med posten, skal man være opmærksom på, at de ikke tåler en dag i en glohed postkasse, og at de helst skal udsættes den dag, de modtages. Er der mange skadedyr, bør man minimere disses antal dagen før forventet modtagelse med en sæbevandsbehandling, så planterne når at blive helt tørre inden udsætning.

Melonfluens larver kan ødelægge agurker, squash og græskar

Måske opdager man slet ikke, at den visnende plante er fyldt med fluelarver, og at det er årsagen til at en agurk, squash, melon eller græskar skvatter omkuld. Umiddelbart ser det ud som om der er gået råd i planten lige i jordoverfladen. Hvor tit det forekommer er ikke godt at vide, da det er en skadegører, som vi ikke er opmærksom på.

Det er derfor en god ide at undersøge alle udgåede planter for larver inde i plantens stængel nede ved jorden. Melonfluens larver går nemlig meget hurtigt i jorden, forpupper sig og hermed opformeres skadegøreren. Læs mere i svaret på spørgsmålet Angribes de sidste to agurkplanter også af larver?.

Rustangreb på hvidløg

Bedst som man går og glæder sig over store flotte hvidløg, kan man komme ud for, at der pludselig dannes orange pletter på bladene, og at de nærmest eksploderer i antal i løbet af kort tid. Det er rustangreb på linje med rust på pæreblade, brombær osv. Der er mange slags rust, og de angriber kun specifikke værter. Når angrebet udvikler sig, kan man på de først angrebne blade se de orange pletter bive til sorte pletter, som indeholder sporer, som vil sprede smitten videre. Derfor er det en god ide at fjerne blade med sorte sporer.

Heldigvis er hvidløgene ved at være så store og veludviklede, at man får pænt store hvidløg alligevel. Men det er deprimerende at se de flotte planters blade blive angrebet og ødelagt. Læs mere i artikelen Løg- og porrerust.

Så og plant nye afgrøder

Førhen skulle der bare avles til fryser og syltekrukker. I dag er vi mere til friske grønsager så stor en del af året som muligt. Derfor skal der sås og plantes nye afgrøder i hele juli. Først i juli kan man nå at så voksbønner, grønne bønner, bladbeder, glaskål/knudekål af tidlige sorter, dild og salat. Hvis salat skal nå at danne hoved i efteråret, skal man så senest sidst i juli. Salat spirer ikke ved temperaturer over 21°, så midt i sommervarmen er det bedre at forkultivere i potter et køligt sted. Eller man kan forsøge at dække såstedet og holde det fugtigt – dækket skal fjernes, så snart kimplanterne kan skimtes på vej op. Almindelig rucola kan man dog først så fra august – den går i blomst i sommervarmen.

Man kan endnu nå at plante sommerkål og grønkål ud på ledige arealer, men det er bedst at finde et passende tidspunkt, hvor der er udsigt til kølige dage med overskyet vejr og gerne regn. Har man ikke fået forkultiveret planter, skal man skynde sig at forkultivere i potter, så de kan plantes ud, når det bliver plantevejr igen. Lige nu er det for tørt og varmt at så direkte.

Orientalske bladgrønsager kan sås midt i juli

Midt i juli er det tid at så de orientalske bladgrønsager, så det er en god ide nu at få købt frøene, hvis man ikke allerede har foretaget indkøbet i foråret. Ofte har butikkerne allerede sendt frøstativer med indhold tilbage til frøfirmaerne, men der er mange firmaer, som har net- og postordresalg – se Forhandlerguiden.

Hvis man kun skal have en enkelt række af de orientalske, så kan man med fordel købe et brev frø af blandede asiatiske grønsager. Frø af disse korsblomstrende arter burde også holde spireevnen i flere år, men som reglerne er, så kan man på poserne ikke se, hvor gamle frøene er, men kun, hvornår de er kommet i posen eller er blevet spiretestet.

Klip buksbom i overskyet vejr

Man skal ikke bruge det dejlig sommervejr til lige at nå at klippe de buksbomhække eller -planter, som man ikke nåede i løbet af juni.

Buksbom ser så robust ud, når den står grøn og med stor nyvækst og venter på at blive klippet. Men faktisk er den lidt sart, netop når den bliver klippet. Den kan blive solskoldet, så bladene bliver helt svedne. Det er derfor en god ide at klippe buskbom, når vejret er overskyet, og jorden er godt fugtig, da der er mange sårede blade, der skal heles.

Det sidste gælder også for de løvfældende hække: De har bedst af at blive klippet, når de ikke mangler vand.