Havenyt uge 3, 2010

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Selv når vinteren viser sig fra sin pæne side med dalende hvide snefnug og yndige snelandskaber, drømmer mange haveejere om milde vintre og tidligt forår. Om små gule erantisknoppe, som bryder op gennem den brune jord, om julerosernes tykke spændstige knopper, om spidse vintergækknopper og gule hasselrakler.

Sne og træstub

Når sneen lægger sig over hele haven, får man somme tider helt nye oplevelser som denne gamle stub og nogle visne græsstrå. Foto: Karna Maj

Men virkeligheden her i januar en helt anden end de foregående år. Den er barsk med masser af sne og frost. Som hus- og haveejer skal man rydde sne og sikre at fortov og indgang ikke er en glidebane, man skal fjerne sne fra træer og buske og drivhus for at undgå skader fra vægten af tung sne, og man skal holde øje med at æbler og rodfrugter ikke får frost, og der skal være foder og vand til havens fugle.

Heldigvis bliver der også tid til at drømme om forår, læse bøger, surfe på nettet, få nye kreatve ideer til at ændre haven, og begynde at bestille frø og andet grej til den kommende havesæson.

Er jorden frossen – eller kan man grave rodfrugter op?

Hvis man har sine rodfrugter stående ude i haven, så er beholdningen nok ved at svinde ind inde i køkkenet. De færreste af os var så pesimistiske, at vi gravede rodfrugter op til mange ugers forbrug. Hvis man ikke skal ud og købe, så skal man måske ud og grave op – og kan man overhovedet det?

Når man ser det hvide snelandskab, så tænker man umiddelbart, at alle rodfrugter for længst er frosne og ødelagte, og jorden er stivfrossen. I følge Planteinfo.dk, så er jordtemperaturen lige nu fra 1,9° til – 0,4° C. Men som ugen går, og temperaturen falder, kommer jordtemperaturen under 0° C over hele landet og helt ned til omkring 2° frost. Så det kan være en god ide at hente rodfrugter her først på ugen, hvis jorden ikke er frosset. Man skal dog ikke helt fortvivle, selv om der loves ned til -2° C i jordtemperatur, da rodfrugter er sukkerholdige og tåler lidt frost. I øvrigt så kan både jordskokker og pastinak tåle frost.

Hvordan det ser ud i den enkelte have afhænger helt af, hvor koldt det har været, og hvor tykt et lag sne, man har. Jo mere sne, jo større sandsynlighed er der for, at jorden slet ikke er frossen og rodfrugterne er lige til at hente – efter lidt snerydning.

Jordskokker

Jorden var ikke frosset under 20 cm sne og der kunne graves en blok jordskokker op. Foto: Karna Maj

Sundhed fra haven

Mens vi venter på foråret, så gælder det om at holde lægen fra døren nu, hvor det er højsæson for forkølelse, ondt i halsen og influenza.

Hvis man vil have et godt immunforsvar, er det en god ide at spise masser af grønsager, bær og frugt. Et æble om dagen er ikke nok. Lige nu er det højsæson for at spise grønkål og rosenkål, som både er meget vitaminrige og har et højt indhold af antioxidanter.

Men det er ikke nok at undgå at blive syg. Når man har have, er man vant til at være fysisk aktiv stort set hele året. Lige nu er snerydning af fortov, indkørsel og gårdarealer den eneste motion, der er at få derude. Og det kan derfor være nødvendigt at finde nye steder at få den daglige motion, så man holder sin fysiske form vedlige – foråret kommer altid pludselig, og så er der ikke tid til genoptræning, vi skal være fit for fight fra dag 1.

Æbler af cement

Æbler for sundhedens skyld skal nok være lidt mere spiselige end disse af cement. Men man kan blive i godt humør af at se dem stå derude i al slags vejr. Foto: Karna Maj

Højsæson for at spise rosenkål og grønkål

Grønkålen står strunk, grøn og meterhøj og venter bare på at blive plukket og spist. Hvis man har palmekål er det en god ide at spise den først, da den tåler en evt. frostperiode dårligere end den almindelige danske grønkål. Palmekål smager godt bare kogt og lagt på et stykke ristet franskbrød. Det ristede franskbrød gnides dog først med hvidløg, dyppes i kålkogevandet og stænkes med olie. Ovenpå palmekålen lægges kogte hvide bønner og til slut endnu mere olivenolie (helst af den ny høst).

Rosenkål enten elsker eller hader man – sikkert fordi man kun har prøvet at spise kogte rosenkål. Rosenkål kan tilberedes på mange måder, f.eks. let kogte marineret i en olieeddikedressing med skalotteløg og kapers. Selv om man føler sig overbevist om, at man ikke kan lide rosenkål, så er den så sund og god vintermad, at man bør give den en chance i en ny forklædning. Man kan tage bladene af hoveder og bruge dem friske i salater.

Succes med rosenkål her i januar og februar er helt afhængig af valg af sort. Efterårssorter skal spises i efteråret som navnet siger, da de ikke tåler vinter med frost ret godt. Men har man sat vintersorter, så kan man helt frem til sidst i marts plukke rosenkål. En god sort giver meterhøje planter tæt besat med pænt store hoveder. Man plukker rosenkål fra roden og op til, hvor bladene stadig sidder. Inde mellem bladene sidder de oftest lidt mindre rosenkål godt beskyttet, og de vokser sig større endnu. Derfor skal vinterrosenkål heller ikke aftoppes, som man gør ved efterårsrosenkål, hvor de øverste skal udvikles til høst, inden vinteren sætter ind.

Friske krydderurter mod øm hals

Almindelig timian står med aromatiske grønne små blade på rødbrune stilke, og salvien står smuk med sine lysegrå blade. De klarer en hel del frost og sne.

De er ikke kun til pynt, man kan hente dem både til mad og medicin vinteren igennem – hvis man ellers kan finde dem for sne. Urtete af friske urter kan lindre selv den mest angrebne hals. Lige nu kan man hente salvie og timian. Vild merian og citronmelisse er også godt, men i år har frost og sne taget pynten af dem. Måske er det en god ide til sommer at tørre en portion til vinterbrug i øm hals-te.

En blanding af urter er bedst til give en god urtete, som kan gøres endnu mere virksom med en skefuld god dansk honning. Drik teen ved at tage små slurke med jævne mellemrum; det giver den bedste virkning.

Nyt fra havebranchen

I sidste uge holdt Danske Havecentre deres årlige fagmesse, hvor grossisterne og producenterne præsenterede udvalg og nyheder. Selv om der er krise, så mærker man det ikke meget i havebranchen, vi har stadig råd til at nyde vores haver.

Vi har dog omlagt vores forbrug lidt – de større og dyre indkøb gør vi færre af, men køber så flere og mindre ting til haven. I 2009 købte vi som i den øvrige vestlige verden 35–40% flere haveprodukter til den spiselige have og gør det selv produkter – Bonderøven har ikke optrådt forgæves på TV. Med andre ord er vi begyndt at dyrke haven mere aktivt, vi køber ikke bare ting til haven, men vil også gerne kunne hente grønsager, bær og frugt derude. Man forventer, at udviklingen fortsætter i de kommende år, og at det ikke kun er et krisetegn.

I denne uges havenyt er der en del billeder fra Fagmessen af nogle af de nyhder, som man kan finde i havecentrene i den kommende sæson.

Saltskader fra saltning af gader, veje og fortove

Vi vil allesammen gerne have rene veje, cykelstier og fortove at køre og gå på, og det betyder at der nu i snart en måned er blevet brugt endog meget store mængder salt til at leve op til vores forventninger om farbare offentlige veje m.m. Som haveejer ud til offentlige veje, cykelstier og fortove, kan man godt begynde at få det lidt dårligt. Man skønner, at hele 15–20% af det kloridholdige vejsalt ender i grøfter og rabatter – herunder i vores hække og forhaver, hvor vejsaltet desuden påvirker jorden, så den pakker og giver en iltfattig jord, som skader plantevæksten.

Når vejene ryddes kastes den saltholdige sne ind i haver

Når vejene ryddes kastes den saltholdige sne ind mod havernes træer og buske, og det kan give skader på havens planter. Foto: Karna Maj

Miljøvenlig glatførebekæmpelse

På sit eget fortov, i indkørsler og på havegange kan man imidlertid vælge at bruge mere miljøvenlige løsninger.

Det er mindre end 50 år siden, at der blev brugt grus mod glatte veje, og lastbilerne kom op ad bakkerne alligevel. Grus er et godt valg i vore egne indkørsler og gange, da man her har et helt forureningsfrit produkt, som det ovenikøbet vil være fint bare at feje ind i blomsterbede og busketter m.m., når sneen forsvinder – engang. Det skader heller ikke biler, hundepoter osv., som vejsaltet gør.

Der findes dog også mere miljørigtige produkter, som kan smelte det sidste lag sne efter en rydning og klare isslag. De er dog dyrere løsninger sammenlignet med vejsaltet, men de er mindre skadelige for miljøet, og de har ikke en negativ virkning på jordstrukturen.

Det ene er endda svanemærket – produktets navn er Ice & Dust-Away og det er baseret på Calcium Magnesium Acetat (CMA) – se faktaark. Det er et flydende produkt og indholder kalk tilsat magnesium og eddikesyre. Det skulle være mindre problematisk i forhold til træer og buske end det kloridholdige vejsalt

En anden mulighed er salt af typen kaliumformiat, som lige nu bliver afprøvet i Københavns Kommune for at se, om det er mere skånsomt mod vejtræerne, som ofte har en kort levetid, når de i byerne udsættes for almindeligt vejsalt. Kaliumformiat kan bruges ved lavere temperaturer end Calcium Magnesium Acetat.

Priserne for de forskellige løsninger kan man jo godt sammenligne prismæssigt, men det er jo egentlig ikke så interessant – det interessante er, at havens planter ikke får varige skader. Og her er valget af grus det sikre valg, mens de nye miljøvenlig salte endnu er i afprøvningsfasen i kommunernes grønne forvaltninger. Men rent praktisk er det ikke uden problemer at bruge grus, da den øverste skal af en grusbunke fryser, og gruset skal isoleres mod frosten, hvis der ikke er et godt snedække. Man kan evt. opbevare spande med grus i et frostfrit udhus, så det er klar til brug.

Advarsel mod sprøjteanbefalinger på nettet

Når man har et problem med skadedyr og sygdomme i haven, går man på nettet og leder efter mulige måder at begrænse og bekæmpe skadegøreren med. Hvis man intet ved om sprøjtemidler, kan det være en farlig vej at gå, da man så ikke er i stand til at vurdere de anbefalede midlers farlighed i en have, hvor børn leger og dyr færdes, og ikke mindst hvor man dagligt henter grønsager fra. De fleste kemikalier har en tilbageholdelsesfrist, hvor man i f.eks. 1–3 uger eller endnu længere ikke må spise afgrøder derfra.

Plantebeskyttelsesmidler

Der er stadig masser af plantebeskyttelsesmidler på hylderne, og de er fuldt lovlige at bruge. Men tænker man over sin families sundhed, er de ikke så harmløse i brug, som de kan se ud i deres smukke emballager. Hvis man vælger at bruge kemiske midler, bør man læse og omhyggeligt overholde anbefalingerne – godkendelsen er sket under forudsætning heraf. Foto: Karna Maj

Hvis man er uheldig, kan man støde ind i seriøst udseende hjemmesider, hvor der ikke kun anbefales de sprøjtemidler, som er godkendt af Miljøstyrelsen. Man kan finde hjemmesider, hvor der anbefales sprøjtemidler, som ikke er godkendt længere. Det er f.eks. tilfældet på hjemmesiden ABChave, hvor der anbefales midler, som nu er forbudt at bruge. Og hvor skulle man som almindelig haveejer vide det fra. Her er tre eksempler til skræk og advarsel fra den pågældende side:

  • I en artikel om roser kan man mod rosenstråleplet læse følgende: »Bekæmpelse af sygdommen kræver en ihærdig sprøjtning med f.eks. maneb eller thiram hver eller hver anden uge fra juli og resten af somme ren.« Maneb må ikke længere sælges, og thiram er det forbudt at sælge, opbevare og anvende.
  • I en artikel om bladselleri anbefales brug af Lindan, som er på forbudslisten over bekæmpelsesmidler, som ikke må bruges i Danmark.
  • I artiklen om bladselleri kan man mod selleribladplet læse følgende: »Selleri-bladpletsyge (Septoria apii) viser sig først som små gråbrune pletter, der senere flyder sammen, hvorefter bladene visner. For at modvirke sygdommen bør frøet af­svampes, og der sprøjtes i tide med bordeauxvæske.« Bordeuxvæske vil ingen i dag ved deres fulde fem give sig i kast med at blande efter en ældgammel opskrift, endsige bruge i en køkkenhave. Denne oplysning kan næsten kun stå der, fordi man kritikløst har taget oplysninger gamle havebøger. Man bringer endda opskriften på tilvirkning af bordeuxvæske. Det er ulovligt selv at blande væsker til bekæmpelse – og at bringe opfordringer til at bruge dem.

Redaktionen her på Havenyt.dk vil hermed gerne advare mod at bruge de mange sprøjteanbefalinger på ovennævnte hjemmeside, de kan være direkte farlige for din families sundhed. Vi har taget kontakt til Miljøstyrelsen for mange måneder siden om de mange miljøfarlige anbefalinger, og de svarede, at de ville tage affære, men sidens anbefalinger ligger stadig derude.

Miljøvenlige anbefalinger om skadedyr og sygdomme

Vi kan anbefale, at du i stedet for søger oplysninger i vores database om skadedyr og sygdomme, da der her kun anbefales metoder, som er forenelige med en miljøvenlig havedyrkning, hvor man ikke udsætter havens mennesker, dyr og miljø for miljøfarlige stoffer. Miljøstyrelsen har givet støtte til at udarbejde databasen.

Her kan du søge på plantenavnet, f.eks. kartoffel, og du får så en række artikler om de mest almindelige skadedyr og sygdomme, som angriber kartoffel. Du skal søge på plantenavnet i ubestemt form, altså tomat – og ikke tomater. Artiklerne giver dig forståelse for, hvordan sygdommen udvikles og spredes, og hvordan skadedyrenes livscyclus er. Sidst i alle artikler kan du læse, hvordan du bedst forebygger nye problemer med skadegøreren og evt. bekæmper den med miljøvenlig metoder.

Deltag i Den store Vinterfugletælling

OBSnatur og Dansk Ornitologisk Forening arrrangerer for fjerde gang Den store Vinterfugletælling. Den er startet den 16. januar og slutter søndag den 14. februar. Alle kan deltage, uanset om man har en stor have, eller fodrer fuglene på en altan. De tre første år af fugletællingen var med milde vintre, så eksperterne er spændte på, hvordan fugletællingen falder ud i en hård vinter, som vi har nu. Du kan læse mere og tilmelde sig fugletællingen på OBSnatur.

Rødhals

Rødhalsen er en af de fugle, som man ofte ser i danske haver. Foto: Jan Skriver

Når nu vi er ved fuglene, så er vintervejret hårdt for fuglene, og der er god grund til at fodre dem. Du kan læse mere om fuglefodring på Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside, hvor der er 13 gode råd om fuglefodring

Her er du: Forsiden > 2010 > Havenyt uge 3, 2010

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider