Havenyt uge 30, 2010

Sommeren fortsætter med sol og varme – en varm juli måned er lige noget, der passer tomater, chili, bønner og basilikum. Hvis man sørger for at havens planter ikke mangler vand, er frodigheden stor – modsat vokser planterne ikke særligt godt, hvis de har det for tørt. Det er dejligt med en frodig have, og hvis man bruger sin have meget, er det værd at ofre lidt vand for at se blomsterne trives og køkkenhavens bede bugne af lækre grønsager. Altenativet til vanding er jorddække, der nedsætter fordampningen.

Der er knald på farverne lige nu – både i blomsterbede og køkkenhavens bede. Mens blomsterhaven bliver stadig mere frodig og tæt, så er vi nu nået det punkt, hvor der i køkkenhaven bliver ledig jord efter tidlige kartofler, høst af løg, ærter, spidskål, salat, dild, persille og rydning af gamle jordbærarealer.

Jorden er godr tør – og tørkeindekset bliver stadig mere orange i hele landet, hvilket betyder stor risiko for tørke. Der er ikke udsigt til den store mængde nedbør, kun lidt byger spredt ud over mange af alle ugens dage. Det betyder at jorden skal grundvandes, hvis man vil så nyt på de tomme bede, og de skal holdes fugtige, til frøene er spiret frem. Man kan endnu nå at så anden afgrøde i form af salat, majroer, dild, koriander, bladbede, orientalske bladgrønsager. Man kan også lige nå at så et sidste hold bønner. Eller man kan så honningurt, boghvede, vikke og kløverarter, som kan dække arealet og nå og blomstre i sensommeren.

I denne uge er løgene i mange haver ved at være visnet så meget ned, at de skal tages op snarest mulig og hænges til tørre. Det gælder både skalotteløg, kepaløg og hvidløg.

Hele farvepaletten er i brug i blomsterbedet

Blomsterne i juli fylder hele farvepaletten ud: Gule prikbladet fredløs, lilla kattehale, blå riddersporer, gul pragtrøllike, brændende kærlighed, hvide madonnaliljer, lathyrus og stokroser i mange farver, sommersolhat med kæmpestore gule blomster, georginer i mange spraglede farver, meterhøje cosmos i hvid og rødlige nuancer, meterhøje prangende palmeliljer og nattens flotteste den meterhøje natlys med store lysgule blomster. Og så er der selvfølgelig alle de mange pragtfulde roser og hortensiaer, for slet ikke at snakke om alle de spraglede sommerblomster.

Havens mange flotte blomster og planter nærmest inviterer til at blive plukket og forvandlet til nogle flotte buketter og dekorationer. Man kan finde inspiration i de mange bøger om blomsterbinding, buketter og dekorationer.

En farverig køkkenhave

I køkkenhaven er der også masser af farver her sidst i juli, især hvis man har udvalgt sorter ud fra dette kriterie. På bærfronten er der farveorgie med sorte solbær og solstikbær og skinnende røde og hvide ribs. Nogle æblesorter er ved at begynde at få lidt rød kind, og de modne kirsebær er fra gule til røde. Hvis man har plantet tomater med forskellige farver, så er der nu både røde, gule, brunlige og grønlige modne tomater. I krydderurtebedet er det især den røde basilikum, som gør opmærksom på sig selv – på friland får den en dybere rød farve end i drivhuset. Op fra jorden kan man trække de flotteste orange gulerødder. Og rødløg er yderst dekorative, når de er hængt til tørre i bundter under tagudhænget. Sommerhvidkålen står lysgrøn med store kuglerunde hoveder, som skal spises her og nu – inden de sprækker med voldsom kraft.

Alt godt fra køkkenhave og drivhus

Heldigvis er der også planter, som klarer, at de har fået for lidt vand. Solbær, stikkelsbær og ribs smager fantastisk sødt og dejligt i år, hvor de har fået masser af sol. Smagen er også fin hos hindbær, men de bliver kun til store flotte bær med masser af vand – og i hedebølge er det ikke engang helt nok, bærrene bliver mindre, de tvangsmodner.

Tomaterne er i de fleste haver ved at være røde, og de er rigtig søde og gode, både i drivhuset og på friland, og indtil nu er man de fleste steder sluppet for angreb af kartoffelskimmel. Lige nu er der kun høj risiko for skimmelangreb i en del af landet – følg risikovurderingen. Der er kun høj risiko for angreb, når den relative luftfugtighed er større end 88%. Hvis man er sikker på, at det er kartoffelskimmel, fjerner man øjeblikkelig toppen på kartoffelplanterne, inden smitten breder sig, og tomatplanterne angribes. Kartoffelplanterne er alligevel for de tidligste sorters vedkommende ved at visne ned – det er tomatplanternes videre skæbne, der er på spil.

Agurkerne i drivhuset giver masser af agurker, men der er god grund til at holde øje med evt. angreb af spindemider på agurkerne, så man kan sætte ind med rovmider på et tidligt tidspunkt af et angreb. Hold også øje med angreb af bladlus på chiliplanter. Heldigvis er der nu masser af nyttedyr – svirrefluernes antal stiger eksplosivt i øjeblikket.

Der er nu masser af muligheder for at variere salatskålen med salat af forskellig slags, tomater er ved at være modne, der er masser af agurker og squash, måske de første nye bønner, små gulerødder, nye løg, forårsløg, basilikum, dild, persille og mange andre ting. De første spidskål er også lækre i salatskålen.

Grønne valske bønner er en delikatesse

De valske bønner er ved at have de første bælge med store grønne bønner. Bønnerne tages ud af bælgene og blancheres nogle minutter, til man kan smutte den grønne bønne ud af den hvidlige yderste lag. Valske bønner er en stor delikatesse kogte og bare serveret med lidt god olivenolie og drysset med salt, som man gør sydpå. De blancherede og smuttede bønner kan fryses ned.

Kirsebær og udstening

Syltekirsebærrene er ved at være modne, og det gælder om at få dem plukket, inden der kommer en stæreflok forbi. I år er der færre kirsebær end normalt, antagelig på grund af frost i blomstringstiden. Sp det er i år større konkurrence om de kirsebær, der er. Og den vinder stærene, hvis vi ikke dækker med net eller plukker et splitsekund før de er så modne, at stærene slår ned og æder rub og stub.

Hvis vil sylte kirsebær skal man have fjernet stenene. Hertil kan man bruge forskellige typer kirsebærudstenere. Den billigste betjener man helt manuelt ved at lægge hvert kirsebær op og trykke en pal ned, som trykker stenen ud. Men der er kommet mere avancerede udstenere på markedet, hvor man ikke skal lægge bærrene op enkeltvis, men i en lille skål. Man trykker her et stempel ned, som udstener en eller to kirsebær, afhængig af modellen. Der findes også en udstener, som kan udstene både kirsebær og blommer. Måske kan en udstener til oliven bruges, hvis man har en sådan. Den helt manuelle udstener kan man sikkert få i en velassorteret isenkrambutik. De mere avancerede kan købes hos Dansk Hjemmeproduktion.

En længere sæson for jordbær og hindbær

Hvis man er væk fra haven i sommerferien er det næsten uundgåeligt, at man tager væk, mens der er enten jordbær eller hindbær at høste. Det er derfor en god ide at plante flere sorter, så sæsonen bliver længere. Der findes jordbærsorter, som modner fra midt i juni til omkring 1. august. Desuden er der remonterende sorter af jordbær, som giver en lille høst samtidig med de almindelige sorter og derpå den egentlige hovedafgrøde i august og september.

Der findes også en række efterårssorter af hindbær, de fås sorter med gule og røde hindbær. Se mere om hindbærsorter i artiklen Hindbær

Beskæring af solbær og ribs

Solbær kan man beskære samtidig med, at man plukker bærrene. På det tidspunkt kan man let se, hvilke af de ældste grene, der ikke længere giver mange og flotte bær og derfor bør fjernes. Det kan desuden være praktisk at nappe disse grene af helt nede ved jorden, så man kan plukke dem siddende i en stol ude på græsplænen. Det gør det også nemmere at komme til at plukke de øvrige grene. Det er en god ide hvert år enten ved plukningen eller om vinteren at fjerne op til 1/3 af de ældste grene, så der sker en stadig foryngelse af buskene.

De solbærgrene, som man fjerner ved beskæringen, kan man tage de pæne blade fra og tørre dem til te.

Ribs skal ikke beskæres nær så hårdt. Her fjerner man kun gamle grene, når de ikke længere giver et godt udbytte.

Er der for mange frugter på grenene?

Udtynding af blommer, æbler og pærer burde være gjort for flere uger siden. Måske har man ikke fået det gjort – eller været tilstrækkelig hård. Det er derfor en god ide lige at se frugttræerne efter og vurdere, om grenene kan holde til vægten fra de blommer, æbler og pærer, som vil vokse kraftigt i vægt den næste måneds tid.

Det er ærgerligt at få ødelagt en pænt træ ved at en gren knækker under vægten. Et sådant stort sår vil også give adgang for angreb af diverse plantesygdomme. I værste fald flækker grenen helt ind i stammen. En tommelfingerregel er, at der skal være 1–2 håndsbredder mellem æbler og pærer – to håndsbredder giver store flotte frugter.

Skaf lys og luft til frugterne

Ofte er frugttræerne alt for tætte, så frugten ikke kan modne i solen og dermed få den bedste smag. For tæt et bladhæng giver også problemer med skurv. Det er derfor en god ide at gå havens lidt større og ældre frugttræer efter med en beskærersaks og tynde lidt ud i grenene, så der kan komme luft og sol ned til frugterne. Mindre grene kan også saves af i juli og august, hvis det er nødvendigt, men det er bedst at beskære i tide, så man kan nøjes med at fjerne tyndere grene med beskærersaksen. Og som altid gælder det, at man kun skal beskære, når det er nødvendigt.

Jo mindre og færre sår, man tilføjer træerne, jo bedre. Ethvert sår er en potentielt indgang for svampe, men sår tilføjet her i sommermånederne har træet meget lettere ved at lukke hurtigt og effektivt end i året andre måneder. Læs mere i artiklen Beskæring af træer om sommeren.

Jordforbedringskur

Hvis jorden ikke er særlig god, er det en god ide at give den en jordforbedringskur. En jordforbedringskur virker dels ved den direkte jordbearbejdning, dels ved at rødderne gennemvæver jorden og endelig ved, at jorden tilføres en mængde organisk stof, når den store grønmasse indmuldes sent efterår eller formulder efter nedfrysning.

Hvis jorden er god nok, er der ikke behov jordbearbejdningen, og man kan nøjes med at så grøngødning eller en efterafgrødeblanding, som kan tilføre jorden organisk materiale, når den muldes ned i jorden i efterår eller tidlig forår.

Sæt en kompostbunke

Ligger der en stor bunke af haveaffald i et hjørne i haven, så er det en god ide at varmkompostere det, da det dræber eventuelle ukrudtsfrø og sygdomskim, hvis man kan få temperaturen op omkring de 60° C. Det kræver en vis mængde haveaffald, for at det lykkes – minimum en kubikmeter. Desuden skal materialet være tilpas fugtigt og trådt sammen, så der ikke er store luftlommer. Når kompostbunken er sat, overdækkes den, så varme og fugtighed tilbageholdes.

Hvis varmkomposten lykkes helt perfekt, så kan man allerede efter nogle måneder bruge den til jorddække. Eller man kan lade den kompostere helt færdig og bruge den næste forår til fremstilling af pottemuld. Læs mere i artiklen Varmkompostering i praksis.