August måned er høstmåned – ikke kun på marken, men også i køkkenhaven, og har man en bugnede køkkenhave lige nu, så kan det mærkes i husholdningsbudgettet, når man kan hente de fleste grønsager i haven. Og hvis der er overflod, kan der syltes, fryses og tørres af overfloden til senere brug.
Nu er der alle de søde og gode tomater, man drømte om i vinter. Her en gul, næsten orange cherrytomat. Foto: Karna Maj
I vore nyttehaverne bugner det lige nu af høstklare afgrøder. I drivhuset er der sprøde salatagurker, søde fuldmodne tomater og de første modne pebre og chili. Ude i køkkenhaven er der nu masser af bønner, sylteagurker, sommerkål, gulerødder, squash, tomater, salat og forårsløg. De første remonterende jordbær og efterårshindbær og opalblommer er allerede modne. Generelt har bær og frugt de senere år været modne 1–2 uger førend det »normale« tidspunkt for de enkelte sorter.
Men det er ikke kun grønsagerne, som er vokset godt til, også ukrudtet er kommet godt i gang med de mange spredte regnbyger og fugtige vejrlig i den senere tid. Det er nu, man skal i gang med hakkejernet, hvis ikke efterårshaven skal være en ukrudtshave. Der er titusinder af små grønne kimplanter fordelt ud over haven, og i en lun og fugtig august måned vil de vokse både eksplosivt og frodigt.
Ferien er ved at slutte for rigtig mange haveejere, og har man været væk hjemmefra i flere uger, så kan haven godt se lidt uoverskuelig ud med ukrudt, højt græs og bærbuske, som ikke er blevet plukket til tiden.
Men selv i en forsømt feriehave er der masser af fine blomster og dejlige grønsager. Man skal bare lige overvinde choket, og komme i gang med at plukke bær og blommer, og få gang i hakkejernet.
Heldigvis vokser ukrudtet ikke så hæmningsløst som før sankthans. Men det sætter frø på den her årstid, og frø skal helst ikke med i kompostbunken, med mindre man er sikker på at man kan få den op på en temperatur på 60° C i en lille uges tid, så varmen kan gøre det af med frøenes spireevne. Har man plads, kan man lave en bunke speciel til ukrudt med frø – den skal selvfølgelig ikke spredes ud i haven. Ellers må frøstandene hives af og i en sæk til aflevering på kommunens genbrugsplads, hvor der komposteres ved høj temperatur.
Hvis man har den besværlige snerle som ukrudt i haven, så skal man man vide, hvor smuk en pragtsnerle er, før man går i gang med at så den. Foto: Karna Maj
Fra midt i august er der stort set ikke flere grønsager, man kan nå at så, så det er en god ide at få sået evt. ledige arealer til nu.
Den tilbageværende vækstsæson er efterhånden begrænset – og der bliver gradvis færre lyse timer i døgnet. Man kan dog stadig så japanradis og ræddiker. Spinat kan sås den næste måneds tid. Prøv også at så et par rækker dild til efterårsbrug – et evt. overskud kan fryses ned til vinterbrug.
Der er også en række afgrøder, man kan så til høst i småbladsstadiet, bl.a. orientalske bladgrøntsager og forskellige salattyper. Lige nu er det også tid for såning af almindelig rucola, vårsalat og vinterportulak til høst næste forår. Spinat til overvintring sås først sidst i august til først i september.
Majs kan godt lide varme somre, og selv om maj og juni var til den kølige side, så bliver der flotte majskolber i år som resultat af en rekordvarm juli måned. Vel at mærke, hvis de er blevet bestøvet tilfredsstillende.
Hver majsplante har både hun- og hanblomster. Hanblomsterne sidder i toppen af planten – som stjernen på juletræet – og støvet herfra fordeles med vinden til blomsternes støvfang, som er den silke, som hænger ud af toppen på majskolberne. Bestøvningen sørger vinden for, og for at få en god bestøvning er det bedst, at majsplanterne står i en firkant. De kolbeformede hunblomster har hvert sit støvfang, og hver eneste kerne i kolben har således sit eget støvfang og skal bestøves særskilt. Har man plantet en lang række majs, risikerer man, at hunblomsterne ikke bestøves ordentlig, og man får da kolber, som ikke er fuldt besat med majskorn.
De første kolber er ved at være store nok til at spise, hvis man har udplantet forkultiverede tidlige sorter. Det kan være vanskeligt uden på dækbladene af majskolben at bestemme, om majskolben er spiseklar. Trådene, der hænger ovenud, skal være visne. Sålænge majskolben føles spids, er de yderste kerner endnu ikke helt udviklede. For de fleste sorters vedkommende skal koblen være let afrundet foroven. Hvis man er i tvivl, så luk forsigtigt dækbladene lidt op og se, hvordan kolben ser ud. Hvis kolben ikke er spiseklar endnu, så luk dækbladene til igen – sæt evt. en elastik om.
Spisekvaliteten på majs afprøver man med neglprøven, hvor man presser en fingernegl ind i en af kolbens kerner. Der skal være hvidlig mælkesaft i kernen. Kommer der ingen saft, er kolben overmoden og smager ikke helt så godt. Høster man for tidligt, er kernerne små og smager ikke af så meget. Majskolber skal høstes, lige inden de skal i gryden. Så snart de plukkes, begynder en omdannelse af sukker til stivelse, og de smager mindre sødt og dejligt.
Når man har levet af frosne bønner i trekvart år, har man helt glemt, hvor godt friske bønner smager. Især er de uovertrufne, når man er påpasselige og lige får dem taget fra kogningen, når der stadig er lidt bid i bønnen. Men det er vigtigt, at bønnerne altid gennemkoges, da de indeholder giftstoffer, som kan give madforgiftninger. Disse stoffer nedbrydes af varme. Det gælder for alle bønner af Phaseolus-familien, hvortil de almindelige havebønner hører.
Hvis man har sået sorter med forskellig udvendig farve, så er der lige nu en hel farvesymfoni at hente med grønne, gule, lilla og grønne bælge med rødlige striber. Har man ydermere sået både de flade og brede snitbønner, de små fine haricot vert, almindelige grønne bønner og de gule voksbønner, så har man et udvalg, som selv specialbutikker ikke kan tilbyde.
Bønnesæsonen starter sent i år – jorden blev sent varm nok til at så bønner i. Foto: Karna Maj
Samtidig kan man jo så glæde sig over, at bønner høstet i egen have er både friskere og billigere. Faktisk koster 500 g bønner ca. 20 kroner. Og bare et par meter bønner giver mange portioner bønner fordelt over flere uger. Bønner er en afgrøde, som betaler godt tilbage for en minimal arbejdsindsats.
Det er vigtigt at høste alle bønner, inden de udvikler frø, da planterne ellers holder op med at blomstre og sætte nye bønner.
Vil man selv høste frø af bønner skal man i stedet for udvælge en enkelt eller flere planter til frøhøst.
Det er også en god ide at lade nogle planter af valske bønner stå og udvikle modne frø, da disse frø er ret dyre i indkøb.
Vi har i år fået mange og gode hindbær. De sidste hindbær er desværre ved at være spist, og det er tid til at fjerne alle de gamle skud af sommerhindbær, så de unge skud fra foråret kan få lys og plads til at udvikle sig på. Det er dem, der skal give bær næste år.
De nye skud udtyndes til 10–15 pr. løbende meter række. Det er vigtigt at fjerne de gamle skud med det samme og helt nede ved jorden, da det forebygger hindbærstængelsyge. Det er lige nu let st se forskel på de nye og gamle skud. De gamle er helt brune, mens de unge endnu er grønlige. På de gamle skud kan man desuden se, hvor bærrene har siddet, og de begynder at få gullige blade.
Hindbær skal kun gødes ganske lidt, og da hindbær er en skovplante, er det bedst at bruge kompost, og 2–3 l pr. m² pr. år er tilstrækkeligt.
Det er blommetid, bl.a. den dejlige søde spiseblomme ‘Opal’ er tidligt moden i år. Blommer er dejlige søde og lige til at spise sig en mavepine til i. Men de først modnende blommer er næsten altid med en ekstra krydring: den yndigste lille lyserøde larve. De falder som regel hurtigt ned på jorden. Larven skal nemlig ned i jorden, hvor den forpupper sig og overvintrer indtil næste forår, hvor det voksne insekt, blommebladhvepsen, kommer frem og lægger 20–25 æg. Hver larve kan nå at ødelægge 5 blommer, inden den havner på jorden i en moden blomme. Det er derfor en god ide at få samlet alle de tidligt nedfaldne blommer op. Komposter dem ved høj varme, eller skaf dem helt væk fra haven.
Når de første blommer falder ned, kan man være næsten sikker på, at der sidder en lille larve inde i blommerne. De skal samles op og fjernes, da larverne ellers forpupper sig i jorden under træet, og det giver endnu flere blommer med larver i næste år. Foto: Karna Maj
Når man plukker dejlige modne blommer, støder man måske på nogle ulækre blommer med en grim hvid belægning. De er angrebet af gul monilia, og de skal plukkes af hurtigst muligt, da de smitter de blommer, som de har kontakt med. Hvis de tørrer ind og bliver siddende til næste år, smitter de næste års blommer.
Hvis man ikke kan overkomme at spise alle blommerne, kan de fryses, syltes eller tørres.
Gul monilia er tidlig på færde i år på grund af det fugtige vejr med høj luftfugtighed. Selv helt grønne æbler på træerne kan man se blive angrebet. Gå en haverunde med jævne mellemrum og kig op efter angrebne frugter. Der er angrebne frugter både i æble-, pære- og blommetræer. Fjern de angrebne og evt. nabofrugter, som de har siddet fast op imod. De er smittet og kan lige så godt fjernes med det samme.
Det er ikke særligt spændende at være nødt til at plukke store mængder rådnende blommer af. Årsagen er svampeangreb med gul monilia. Foto: Karna Maj
Har du masser af mynte i haven, og mere end du kan overkomme at bruge, så er det en god ide at tørre noget af det til at bruge til te i vinterhalvåret. Det kan hænges op til tørre et luftigt sted i skygge, men hvor effektiv tørringen er, afhænger af vejret. Lige nu står sommervejret på ustadigt vejr og med regn og byger nogle dage. Ikke det bedste vejr til udendørs tørring af urter.
Den bedste metode er at bruge et tørreapperat, da urter skal tørres ved en ret lav varme, som kan være svær at få i køkkenets bageovn, som oftest ikan den ikke stilles lavere end 50° C. Læs mere om tørring af urter og frugter i artiklen Gem havens afgrøder ved at tørre dem.
Citronverbena er en anden krydderurt, som kan tørres og giver en fantastisk velsmagende urtete.
Allerede i foråret var der mange nyttedyr, og hen over sommeren er der foregået en god opformering af nyttedyrene. Og det er heldigt, for der er også masser af skadelige insekter såsom bladlus, kållarver, larver, som æder huller i rosenbladene, osv. Der er et leben af insekter i haven, og det er svært at have et overblik over, hvad der er nyttige, og hvad der er skadelige insekter for vore planter.
Mariehøns er vi normalt rigtig glade for i haverne, men hvis de bliver mange, kan de blive en plage. Det er i hvert således, de opleves, når de når de sætter sig på vore bare arme og ben. Mariehøns kan faktisk bide en lille smule. Men grundlæggende er det yderst nyttige insekter, hvis larver æder bladlus i hobetal.
Der er også masser af snyltehvepse og svirrefluer, hvis afkom kan gøre det af med bl.a. bladlus. De letter næsten i sværme, når man nærmer sig de planter, som de er særligt glade for. Det er en god ide at bide mærke i, hvilke planter i haven, de søger føde i. Ved at plante disse insektplanter, kan man få flere af disse nyttige insekter i haven, som kan være med til at holde antallet af skadedyr nede på et minimum.
Nogle af de sikre insektplanter er vild merian, græsk oregano, koriander, anisisop, persille, dild, mynte, løgblomster og honningurt. Hvis man studerer de enkelte arter kan man se, at nogle insekter foretrækker bestemte plantearter i højere grad end andre. F.eks. ser det ud til at snyltehvepse tiltrækkes ekstra af bla. mynte, kinesisk purløg og karryplantens blomster – de besøges dog også af svirrefluer.
De hvide kålsommerfugle flagrer lystig rundt mellem havens blomster og forsyner sig med nektar. Smukke er de hvide fugle, så længe de bliver i blomsterbedet. Ser man dem derimod i gang med at undersøge kålplanterne for et godt blad til at lægge æg på, er det en anden sag.
Har man ikke net over sine kål, er det en god ide de næste mange uger at gå en tur rundt og se efter larver på kålplanterne næsten dagligt. Får man øje på friske ekskrementer, kan man være sikker på. at der er en stor larve et sted. Med mindre den er blevet til fugls føde eller ædt af en hveps. Det er en god ide at kigge på kålbladenes underside, da det er her, at kålsommerfuglene lægger deres æg. Her kan man hurtigt aflive et halvt hundrede æg eller små larver, som endnu ikke har spredt sig ud på hele planten.
Hvis man er heldig, har man i haven den art snyltehvepse, som placerer ders afkom i kållarver, så de bliver til madpakke for snyltehvepsens larver. Kållarver kan også angribes af bakterier, så de dør. Men desværre er det mere reglen, at kållarverne gnasker løs, og nyttedyrene ikke dukker op. En forudsætning for at tiltrække snyltehvepse er, at haven har blomstrende gode insektplanter, især skærmplanter. Det er derfor en god ide at lade dild og persille blomstre i køkkenhaven.
I havens træer og buske er der et sandt lebend af musvit- og blåmejseunger fra nye kuld, som kalder på forældrenes opmærksomhed. Man kan hele tiden høre, hvor de nu er i haven, og glæde sig over, at de voksne fugle støvsuger omgivelserne for larver og insekter, som proppes i den sultne ungers åbne næb. Man siger, at et musvitpar på en sæson spiser og fodrer med 15 kg larver.
Så det er en god ide at have et antal musvit- og blåmejsekasser i haven, så en eller to af dem finder nåde som yngleplads. De to arter har territorier, så der er i en almindelig parcelhushave kun plads til 1–2 ynglende par. Har man ingen fuglekasser i haven, så sæt dem op alllerede nue nu, så fuglene har vænnet sig til at de er der, inden de skal bygge rede igen i foråret.
Økolariet i Vejle er et videns- og oplevelsescenter, og på deres tagterrasse kan man her i sommer se en udstilling om bønner i forbindelse med temaet kost og klima. Læs mere på www.okolariet.dk. Foto: Bente Hansen/Økolariet
Ikke alle bønner har hvide blomster, de lilla bønner har oftest rødlilla blomster, her er de næsten pink. Foto: Karna Maj
Der er næsten uafbrudt bier eller sommerfugle i purpursolhattens store blomster. Foto: Karna Maj
Start med at linde på majskolbens dækblade i toppen for at se, om kernerne er udviklede, inden majskolben høstes. Her er sort med flerfarvede kerner. Foto: Karna Maj
Denne majskolbe er blevet bestøvet helt perfekt – den er fyldt helt ud med lækre søde kerner. Foto: Karna Maj
Honningurt bruges som grøngødningsplante, men den tiltrækker også mange insekter. Bl.a. snyltehvepse trækker efter honningurt, så det kan være en god ide at så et par planter tæt ved kålbedet. Foto: Karna Maj
Stangbønner har en nærmest eksplosiv vækst, når de klatrer til vejrs,og samtidig sætter blomster undervejs. Foto: Karna Maj
Det passer næsten perfekt med at de første efterårshindbær modner, når sommerhindbærrene er helt færdige. Foto: Karna Maj
Citrontagetes har små yndige blomster, som er spiselige, og den har et fint løv. Foto: Karna Maj
Hvis æbletræerne skal holdes nede i højden, er august et godt tidspunkt for at fjerne de himmelstræbende nye grene. Foto: Karna Maj
Pebermynten er ved at gå i blomst, så det haster med at få plukket og tørret de aromatiske blade til urtete til en lang vinter. Er man ikke til urtete, så nyd i stedet for de mange insekter, som vil besøge blomsterne i de kommende uger. Foto: Karna Maj
Mens larverne af stor kålsommerfugl er helt små sidder de samlet og er lette at fjerne eller mase, alt efter temperatment. Foto: Karna Maj
Det her er stor kålsommerfugls æg – den lægger dem i stort antal i en æghob, så de er lette at fjerne, hvis man se dem. Lille kålsommerfugl lægger sine æg enkeltvis på bladundersiden. Foto: Karna Maj