Havenyt uge 40, 2010

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Vejret deler i denne uge landet i to: Jyderne skal have det lidt varmere med masser af regn, mens det fortrinsvis bliver tørvejr i resten af landet, men lidt køligere. Sidst på ugen lægger blæsten sig lidt, men som altid på denne årstid er det bedst at finde en plet i haven med læ. Desværre er det ofte ikke læ der, hvor man helst vil lave noget. Men der er masser af gøremål her i oktober, så vælg efter at der skal være læ og lækkert at opholde sig – vinden vender nok i næste uge.

Det er stadig høsttid i oktober for æbler, pærer, vindruer og brombær. Der skal samles valnødder op til tørring, og gerne hver dag for at få en god kvalitet. Hvis man undgik nattefrosten i sidste uge, så er der stadig tomater i drivhuset, og måske bønner på friland. Man skal til at overveje, om græskarrene er afmodnede nok til at høste, eller de skal have de sidste lune dage med. Det er en god ide at holde skarpt øje med kålbedene, hvor der stadig kan være kållarver og hovedkål med rådangreb.

Sorte søde brombær i oktober

Det milde vejr i oktober betyder, at vi lidt endnu kan plukke dejlige søde brombær til lækre desserter med friske brombær eller til syltetøj. Foto: Karna Maj

De sidste afgrøder, der skal i jorden i år, er hvidløg og efterårsstikløg, og det kan være en god ide at gøre jorden klar og overveje, hvornår de skal sættes i oktober. På de mere lerede jorde kan det være svært sidst i oktober at bearbejde jorden, hvis den er meget våd.

Efterårets blomsterhave kan være flot eller kedelig, alt efter hvor meget man har satset på efterårsstauder og sommerblomster, som blomstrer langt hen på efteråret. På staudesiden kan man rette op på kedelige efterårsbede ved at plante nyt nu. Også havens blomsterkrukker kan man give lidt nye planter, så de ser flotte ud de næste mange uger, eller i hvert fald til frosten slår til for alvor.

Tallerkensmækker dækker purløgsbedet.

Landløberne er på erobringstogter i efteråret. Her har en eksemplar med smukke orangerøde blomster indtaget purløgsrækkerne. Foto: Karna Maj

Dyrk dine egne hvidløg

Hvis man er vild med hvidløg, er det en god ide at dyrke dem selv. Det er let, og der er mange penge at spare. For at de kan få en ordentlig størrelse, skal hvidløg sættes her i oktober – så snart som muligt, så de kan nå at udvikle et godt rodsystem, inden vinteren sætter ind. Hvornår man skal sætte dem i efteråret er lidt en satsning. De skal helst sættes, så de udvikler et godt rodsystem, men først komme op med grøn top hen mod det helt tidlige forår. Men det er som bekendt meget svært at spå om fremtiden – ikke mindst om vejret i november og december. Jo mildere egne, man bor i, jo senere i oktober sætter man feddene.

Hvidløgsfed til sætning

Man skal bruge de største og fineste hvidløg til sætteløg, men de enkelte fed skal også være pæne og hele. Foto: Karna Maj

Hvis man har et stykke med nyplantede jordbær, kan man sætte mellemrækker med hvidløg og dermed udnytte pladsen mellem jordbærrækkerne. Det har dog den ulempe, at det er vanskeligere at overdække stykket i jordbærsæsonen, så fuglene ikke kan komme til bærrene. Slangehvidløg kan sætte op til 70 cm høj stiv stængel, derfor er det bedst at bruge den blødnakkede type mellem jordbær.

Hvis man sætter hvidløgsrækker med 40 cm mellemrum, kan man så nyhøstet persillefrø mellem rækkerne her i efteråret. Det vil normalt spire fint i det tidlige forår og give tidlig persille. Samtidig udnytter man pladsen optimalt. Et par andre gode kombination er at sætte tre rækker hvidløg på et 120 cm bredt bed, og til forår så pastinakker eller gulerødder i de to mellemrækker. Pastinak og gulerødder er lang tid om at vokse til, og inden den tid er hvidløgene ved at være færdigudviklede, og så giver det ekstra plads til rodfrugterne. Efter høst af hvidløgene kan man nå at give rodfrugterne lidt ekstra kompost eller lidt tørret gødning.

Vinterstikløg skal sættes snarest

Hvis man køber særlige stikløg beregnet til sætning september–oktober, kan man få nye zittauerløg 2–3 uger tidligere i forsommeren end med stikløg sat i april. Men overvintringen kan være usikker – man skal ikke regne med at alle overlever vinteren. Evt. huller i rækkerne kan man dog i april fylde ud med nye sætteløg, så pladsmæssigt sætter man ikke noget til – det er kun pengene, der er på højkant.

Tidlige hvidløg og stikløg i drivhus

Hvis man vil have ekstra tidlige hvidløg og stikløg, kan de sættes i drivhus. Men det er svært at kombinere det med udplantning i drivhuset fra start af maj, hvor løgene ikke er helt høstklare. Og som regel skal man allerede fra sidst i marts bruge al plads i drivhuset til at forkultivere planter.

En løsning på pladsproblemet er at sætte hvidløgsfed i en kasse med halvt havejord og halvt kompost inde i drivhuset og så flytte kassen med dem ud, når man skal bruge pladsen i drivhuset til forkultivering i marts/april. På samme måde kan man dyrke stikløg i en kasse til tidlig høst.

Sætteløg af hvidløg og kepaløg

Man kan sætte fed af de hvidløg, som man har høstet i år, hvis de var pæne, eller sætte fed af købte sættehvidløg. Man vil som regel også få et udmærket resultat med at sætte fed af de hvidløg, man køber til at spise, men det er altid forbundet med en vis usikkerhed, da de kan være inficeret med sygdomme uden at man kan se det. Det kan derfor tilrådes at købe kontrollerede sætteløg, som ikke koster meget mere. De fås i økologisk kvalitet hos Solsikken.

Stikløg af kepaløg tll sætning her i oktober kan man også købe hos Solsikken. Redaktionen har ikke kunnet finde andre leverandører med salg til private.

Kålen vokser stadigvæk

Antallet af kållarver er meget varierende fra sted til sted, men hold stadig øje med planter af kålfamilien, da erfaringerne fra milde efterår er, at der ofte kommer en del kållarver her i oktober. Det er især larver af diverse natsværmere, som går efter kålhoveder og topskud af rosenkål, men der kan også komme angreb på grønkålen, især hvor der ikke var andre kåltyper i haven. Kålrabi og majroer kan også blive angrebet.

Grønkålen vokser altid godt i oktober og sætter masser af nye blade, og det er tiltrængt, hvis bladene er ødelagte af larvegnav. Også rosenkål og hovedkål vokser her i oktober, så fortvivl ikke, selv om hovederne endnu er ret små. Der er mange forskellige sorter af rosenkål, og de har forskellig tidlighed. Efterårssorterne er ved at være store, men rosenkål får ikke den gode, lidt søde smag, inden de har fået frost. Efterårssorterne skal bruges, inden vinteren for alvor sætter ind, da de ikke tåler frost på samme måde som vintersorterne, der fint kan reserveres til vintermånederne.

En af de virkelig store delikatesser i kålbedet lige nu er efterårsspidskålen ‘Filderkraut’ fra Bingenheimer Saatgut. Et stort hoved vejer let 1–2 kg.

Hold øje med hovedkålene, som stadig kan blive angrebet af råd i de yderste blade – det ler meget ildelugtende. Det er vigtigt hurtigt at fjerne angrebne blade, da rådet hurtigt breder sig indad nu, hvor der er rigeligt med dug hver nat. Pas på ikke at overføre smitten til nabokål. Er det kun de yderste blade, som er angrebet, kan resten af hovedet godt bruges.

Hvis man dyrker kålsorter, hvor hovederne ikke er meget kompakte, kan der også stadig være kållarver, som gør stor skade ved at æde sig ind i kålhovedet. Et tilsyneladende fint efterårsspidskål eller savojkål kan være delvis ædt op inden i.

De orientalske bladgrønsager er nu så store, at de kan høstes. Hvis der stadig er kållarver i haven, er det en god ide fortsat at have fiberdug over.

Fjern udløbere i jordbærbedet

Jordbærrækkerne skal holdes rene for ukrudt her i efteråret, og i den forbindelse er det en god ide at få fjernet evt. nye udløbere, som er i gang med at etablere nye planter. Planterne bruger kræfter på udløbere med nye planter i stedet for at bruge dem på at sætte nye store blade.

Nye udløbere i oktober i jordbærrækker

Fjern alle nye udløbere, så jordbærplanterne i stedet for kan bruge sine ressourcer på at sætte nye blade. Foto: Karna Maj

Knald på farverne i blomsterhaven

Blomsterhaven ser meget forskellige ud her i oktober. Det afhænger helt af, hvor meget man har satset på efterårsstauder og blomstrende løgblomster i efteråret. Nogle haver ser kedelige ud, mens andre eksploderer i stærke farver, ikke mindst de blommefarvede nuancer. De mange astersarter og -sorter er primus motor og findes i stærke lilla og rødlilla farver.

Er man til mere dæmpede farver, fås der også mange asterssorter i hvid og lyslilla nuancer og med små og mere diskrete blomster. Også kæmpeverbena, Verbena bonariensis er på sit allerhøjeste med lette skyer i lyslilla. Den 2 m høje gule Helianthus atrorubens er utrolig flot lige nu. Sankthansurt og de hvide og lyserøde høstanemoner blomstrer stadig flittigt. Og så er der alle de remonterende roser, der lige nu giver et sidste flor, ikke mindst de smukke engelske roser.

Der findes også mere sarte vækster som efterårskrokus og vedbendbladet alpeviol, Cyclamen hederifolium. Efterårskrokus er meget smukke i plæner under store træer. Der er flere arter, både lyslilla og hvide.

Træer og buske står endnu med det efterårets kedelige mørkgrønne løv, og de flotte efterårsfarver kommer først efter en god gang nattefrost.

Høstanemone med svirreflue

Høstanemoner findes både i hvide, rødlige og lyserøde sorter, og de tiltrækker b.a. svirrefluer. Den visne frøstand af merian giver en fin kontrast til den hvide blomst. Foto: Karna Maj

Ny farveeksplosion til havens krukker

Efteråret får planterne til at gå i forfald, som kan være utroligt smukt. Især hvis det er ledsaget af smukke efterårsfarver eller flotte visne blomsterstande. Det kan også være meget lidt flatterende, og så er det især et problem, hvis det er krukker, som er placeret centralt ved huset indgang eller på terrasser, som man har udsigt til inde fra huset eller stadig nyder at bruge, når solen varmer midt på dagen.

Hjælpen er nær, for lige nu kan man købe masser af dejlige efterårsplanter til krukkerne. Der er flere slags asters i mange smukke farver, og er man til pink og lilla, så kan man købe farveeksplosioner i form af prydkål. Er man til mere afdæmpede nuancer, så er der lyng til salg i alle mulige støvede nuancer af rødt og lilla.

Man kan også vælge at pynte med et par store orange, gule eller grønne vintergræskar. De kan jo altid spises senere, hvis de placeres på et tørt underlag, så de ikke rådner, og man husker at tage dem ind, hvis der kommer nattefrost.

Plukketid for vinteræbler og -pærer

Æblehøsten er i mange haver lidt af en skuffelse. Der er i de fleste haver færre æbler, der er rigtig mange med orm, på træerne hænger der mange rådne – det skyldes gul monilia. De skal fjernes, da de smitter de andre – og de nye æbler næste år. Og desuden er der flere frugter med skurv.

Det gælder derfor om at får dem plukket ned i tide, dvs. så snart de er plukkemodne, og inden de blæser ned.

Æblerne er lidt senere plukkemodne i år end de foregående år. Lige nu er f.eks. Ingrid Marie og Spartan ved at være plukkemodne. Gemmeæbler som ‘Jonagold’, ‘Mutsu’, ‘Bramley’ og ‘Belle de Boskoop’ er ved at danne korklag der, hvor stilken sidder fast på grenen. Når korklaget er færdigdannet, løsner æblet sig gradvist og til sidst falder det ned. Hold øje med æblerne på sydsiden og i toppen af træerne, hvor de er længst fremme i udviklingen. De skal plukkes, så snart de begynder at slippe, når man løfter op i æblet og giver det et let drej. Der er også sene æblesorter, som først er plukkemoden sidst i oktober til først i november.

Hvis man har æbler og pærer, som er meget angrebne af skurv, så er det en god ide at fjerne angrebne æbler og fjerne bladene fra jorden efter løvfald. Se også kritisk på træet. Det vil hjælpe at tynde ud i grenene til næste år i juli, så der kommer mere luft ind i træet. Hvis man f.eks. udtynder ‘Golden Delicious’ træer rigtig godt, kan man få æbler næsten uden skurvangreb. Normalt frarådes det overhovedet at plante netop denne sort på grund af en helt ekstrem modtagelighed for skurv.

Pærer er der ikke så mange af i år, og nu er der kun få pæretræer med frugter tilbage. ‘Conference’ og ‘Fondante de Charneu’ er ved at være plukkemodne, mens vores fineste pære, ‘Doyenné du Comice’, endnu ikke er plukkemoden. Disse tre sorter kan nedplukket holde sig til december, ‘Conference’ endda lidt ind i det ny år. Der findes også en række gamle sorter, som stadig er helt grønne og stenhårde, men som kommer til at smage udmærket, når de modner efter nedplukning. Nogle af disse gamle pæresorter skal først plukkes ind i november og kan holde sig helt ind i det nye år.

Kun 50% af havens æbler spises

Her på Havenyt.dk har der den sidste uges tid været en afstemning om, hvordan vi bruger de mange æbler ude i haven. Afstemningen viser, at halvdelen af havens æbler ender i kompostbunken eller efterlades i haven til fuglene.

Der er store forskelle på, hvor stor en del af æblerne, der bliver udnyttet. I 10% af haverne bruges alle æbler, i 30% af haverne bruges mange af æblerne, mens der er 18%, som kun bruger en lille del af æbleudbyttet. 11% af haveejeren fjerner æblerne og kommer dem i komposten, mens 30% efterlader dem til fuglene.

Admiral finder føde i nedfaldsæble

Nedfaldsæbler er ikke kun spild – de giver føde til både fugle, snegle, bænkebidere og de smukke admiralsommerfugle, som endnu er i haverne. Foto: Karna Maj

Hvordan kan vi udnytte havens overskudsæbler?

Hvordan udnytter vi bedst overfloden af frugt ude i haven? Vi kan presse most, lave æbemos til fryseren, forærer dem væk. Ofte er det vores sparsomme tid, som bestemmer, om vi når at udnytte dem. Men det kan være et godt weekendprojekt for børnefamilierne at samle æbler op og anvende dem.

Hvis man har mange æbler og ikke selv har en æblepresse til at presse most af nedfaldsæblerne, så er der en del muligheder for at leje en æblepresse eller aflevere æblerne og få æblemost med hjem i stedet for. Se mere i artiklen Pres most af nedfaldsæblerne. Hvis man har en mostpresse, som man lejer eller låner ud, kan man komme med på udlejerlisten i artiklen ved at henvende sig til redaktionen på redaktionen@havenyt.dk. I et nabolag, hvor der er mange store æbletræer kunne man gå sammen og købe en mostpresse til fælles brug og måske holde en hyggelig æblepressedag hvert år.

Ryd op med måde og tænk på vinterhaven

Når det er godt vejr her i oktober, kan man komme i oprydningshumør og kan glemme, at der er noget, som hedder en smuk vinterhave med rimdækkede planter. Mange planter er smukke vinteren igennem. Ja man kan ligefrem plante de sorter, som har flotte frøstande, der bliver stående vinteren igennem. Det er oftest græsser og planter med forveddede stængler. Men også visse sorter af sankthansurt er flotte vinteren igennem.

I køkkenhaven vil frøstande af f.eks. dild, persille, kinesisk purløg være flotte rimplanter. I øvrigt har stauder bedst af at få lov til at stå ubeskåret vinteren igennem.

Mange af de visne frøstande indeholder også masser af frø, som er fin føde til fuglene i løbet af vinteren.

Planlægning af haven

Lige nu er det en god ide at bruge lidt tid på at overveje havens udseende og planlægge. Træerne lader om ganske kort tid bladene dale, og dermed er det sidste chance for at vurdere, om der er træer eller buske, der skal fældes for at give lys og luft, eller det er læ og hyggekroge, der er brug for, så der skal plantes buske og hække.

Måske er der også noget, som skal holde flyttedag. Men vent med at flytte og plante barrodede træer og buske til sidst i oktober, når bladene er lige ved eller er faldet af. Se artikler om flytning af træer og buske

Grønne bede med efterafgrøde

Køkkenhavens bede med efterafgrøde står grønne og fine – eller måske gør de ikke. Det var næsten umuligt at etablere grøngødning i våde eftersommer. Og netop i år med en meget våd sensommer har regnen udvasket kvælstoffet, hvis jorden har ligget bar.

Det er ellers en sand fryd at se på de fine grønne bede i stedet for bede fyldt med ukrudt her i efteråret. Men det gode resultat forudsætter, at efterafgrøden er spiret så godt, at den har overvokset og kvalt det fremspirende ukrudt. Hvis der er ukrudtsarter, som kan nå at blomstre og sætte frø i vinterhalvåret, er det en god ide at luge dem væk. Hvis de er højere end efterafgrøden, kan man evt. slå toppene med blomster af med en le eller klippe med en hækkesaks.

Indtil den første rigtige frost kommer og ødelægger planterne, vil planterne vokse og optage al den kvælstof, som ellers ville blive udvasket fra vores dyrkningsjord. På den måde kan vi gemme den til næste afgrøde. Lidt af et columbusæg. Hvis der er kvælstofsamlende planter imellem efterafgrøden, får vi af den vej også gødet jorden til den ny afgrøde i foråret.

Her er du: Forsiden > 2010 > Havenyt uge 40, 2010

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider