Havenyt uge 45, 2010

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Træerne er tynde tynde i toppen, og mange træer står nu helt uden blade. Når bladene falder, falder vores interesse for havearbejde også lidt. Til gengæld vokser vores glæde over nåletræerne i haven, de kan give haven karakter, ikke mindst i vintertiden.

Dejlige varme efterårsfarver – men det er ikke sådan, at jordbær skal se ud i november. De skal have sunde grønne blade. Det her skyldes et massivt angreb af jordbærøjeplet. De gamle angrebne blade burde have været fjernet efter bærhøst for at begrænse angrebet. Foto: Karna Maj

Det er ikke kun bladene på træerne, der bliver mindre af, dagene bliver også hastigt kortere, og for mange betyder det, at man næsten kun lige kan nå hjem og at hente grønsager ind til aftensmaden, inden det bliver helt mørkt. I denne uge bliver der også en del regn og blæst – og lidt hvidt er der også mulighed for først på ugen. Måske er der stadig noget ude i haven, som lige skal dækkes mod nattefrosten her først på ugen, f.eks. bladselleri som man få glæde af mange uger endnu, hvis de beskyttes mod frost.

Mange haveejere har på denne årstid kun mulighed for at komme i haven i weekenden eller på andre fridage nu. Til gengæld er efterårets havearbejde ikke så vejrafhængigt som ved såning og plantning i foråret. Man kan plante barrodede træer, buske og roser næsten uanset vejet – hvis man er indstillet på det. Man kan også overveje at plante lidt nyt i potterne på terrassen eller ved indgangen, hvis man vil ofre det, inden der skal julepyntes om få uger.

I denne uge er mange af grønsagsbillederne fra Herrregårdshaven ved Rønnebæksholm. Haven er bygget op af atten felter i varierende størrelse og med et samlet areal på ca. 6000 m². Det er et uddannelses- og beskæftigelsesfremmende projekt i Næstved kommune.

Rønnebæksholm Herregårdshave

Herregårdshaven på Rønnebæksholm er anlagt i kvadrater og her er et kvadrat med porrer, selleri og kål. Afgrøderne er plantet på skrå i kvadratet. Foto: Karna Maj

Sommerens siger farvel i små glimt

I alle haver er der en hel del ting, som skal gøres inden vinter, men ind imellem alle de mere eller mindre sure efterårspligter i haven, får man også en masse små dejlige oplevelser. Solen står stadigt lavere på himlen, og det giver nogle fantastiske oplevelser af lys og farver, og det er med at nyde solskinnet og disse farveglimt.

Der er også alle de små oplevelser, hvor sommeren siger farvel: Når de sidste roser blomstrer, man plukker de sidste modne chili og tomater i drivhuset, finder det allersidste efterårshindbær, der lyser rødt i solen, plukker små fine broccolibuketter til salaten. Eller man opdager, at der står små fine selvsåede korianderplanter nu, hvor man troede det var slut med den luksus fra haven.

Nogle steder har nattefrosten for længst taget pynten af sommerblomsterne, mens man i mere milde egne og beskyttede steder stadig kan nyde tallerkensmækker, hjulkrone og morgenfruer i blomst, og måske endda plukke en sidste forkølet buket lathyrus.

Egen køkkenhave minimerer CO2-udslip

Der er fokus på at vi skal mindske CO2-udledningen, og her er dyrkning af egne grønsager det helt rigtige. I vore haver kan vi fremavle grønsager, bær og frugt uden at belaste CO2-regnskabet ret meget. Eller måske slet ikke, da vi ofte kan dyrke helt uden brug af transport og med egen kompost.

Der er således al mulig grund til at dyrke egne grønsager og frugt i haven. Der forskes i sundhed og økologi, og der er stadig er tvivlere, for resultaterne er ikke altid entydige. Men hvordan kan man tvivle på, at det er en fordel at spise mad uden sprøjterester?

Køkkenhaven bugner af suppegrønsager

Ude i en velassorteret køkkenhave med masser af rodfrugter, porre og kål kan der her i november hentes råvarer til hele middage – og det er rigtig miljømad, når grønsagerne er dyrket på stedet, ingen transport, indpakning eller kølediske.

Grønsagssupper kan varieres næsten i det uendelige med mange forskellige slags kål og rodfrugter og suppleret med løg, vintergræskar og kartofler. Rodfrugter skåret i store firkanter og vendt i citron, olie og måske lidt honning får en helt utrolig god smag og konsistens, når de bages i ovnen i et fad til de bliver gyldne. Hertil kan man bruge et udvalg af gulerødder, pastinakker, persillerod, skorzonerrod, knudekål, kålroer og majroer, og der kan suppleres med kartofler og kvarte løg.

Selleri

Selleri af en pæn størrelse lige til at høste. Har man mange bør man dække dem med blade, halm eller lignende som beskyttelse mod frost. Foto: Karna Maj

Hvis man har sået orientalske vintergrønsager, så er der lige nu masser af råvarer til wokretter.

Hvis man mangler inspiration til at bruge de mange gode, danske rodfrugter i køkkenet, så er der efterhånden kommet mange nye kogebøger med gode retter med rodfrugter. Hvis man mangler inspiration her og nu, så er det bare at gå på nettet og søge efter nogle gode opskrifter.

Masser af dejlige æbler – også i mad

Lige nu er det også højsæson for alle sorter af efterårsæbler, og der er også utrolig mange gode måder at tilberede æbler på. Æblekage, bagte æbler, æbletærter, æbleflæsk osv. Hvis man har flere æbler end man kan nå at bruge, kan man overveje at gemme dem som tørrede æbleringe – men det kan være svært det med at gemme, for det er ikke let at holde sig fra dette sunde slik. Har man plads i fryseren, er portioner med æblemos gode at gemme – i forårsmånederne er æblekage også en velkommen delikatesse.

Men et sprødt og modent æble smager dog allerbedst, som det er. Det mest velsmagende æble plukkes modent direkte fra træet, selv midt i november. Hvis man har ladet nogle af æblerne hænge på de nederste grene, så sidder der sikkert nogle få endnu. Deres sprødhed er fantastisk, når de plukkes våde og kolde en novemberdag – eller samles op på jorden.

Køb grønsager og frugt lokalt

Skal man købe frugt og grønt med fokus på både CO2 og sundhed, så skal man virkelig se på, hvor og hvordan de er produceret. Ved at vælge f.eks. danske æbler frem for argentinske, sparer man transporten med fly. De økologiske er man sikre på ikke indeholder sprøjtemidler, og køber man konventionelle produkter, er der al mulig grund til at købe dansk, da de gennemsnitlig indeholder færre og mindre mængder af sprøjtemidler, selv om indholdet beklageligvis er steget de senere år.

Hvis man ikke har en køkkenhave med vintergrønsager, er grønsagerne ved at slippe op, eller har man slet ikke køkkenhave, så er det en god ide at se sig om efter en god lokal leverandør. Det kan være svært at finde en, som lever op til den kvalitet på grønsager, som man er vant til fra sin egen have. De friske sprøde grønsager skal man stort set ud og købe direkte hos avlere med egen gårdbutik, eller finde en grønthandler eller grøntafdeling med kvalitetsgrønsager og fokus på friskhed. Men ofte er det svært at få lige så mange slags grønsager, som man selv kan dyrke. Hvor tit er der mulighed for at købe gule rødbeder, store sprøde efterårsspidskål eller skorzonerrødder? En anden mulighed er at tilmelde sig en af de mange abonnementsordninger, der findes med bestilling på nettet og levering til køkkendøren.

Frugt fra egen frugthave

Hvis man gerne vil være mere selvforsynende og ikke har så meget tid, som det kræver at dyrke køkkenhave, så er det frugt og bær fra egen have, man skal satse på. Det kræver få timers arbejdsindsats på årsbasis og giver efter nogle år et meget stort udbytte uden ret stor arbejdsindsats. Måske bliver udbyttet endda så stort, at der også bliver til at lave frisk presset frugtsaft og sundt slik i form af tørrede æbleringe.

Det er en ikke kun en god investering at plante frugttræer for at få egne naturlig dyrkede frugter, men også en god investering økonomisk set. Et træ til et par hundrede kroner vil over en periode på 20 år give tusinder af stykker frugt, f.eks. æbler som typisk koster 3 kr. pr. stk i økologisk kvalitet og 2,50 kr. ellers. Og ud over sund frisk frugt får man smukke blomstrende frugttræer i maj. Prøv også at tænke på, hvad en bakke med 250 g ikke specielt friske hindbær, solbær eller ribs koster i butikkerne.

Hindbær høstet 1. november

Efterårshindbær har normalt plukkesæson frem til midt i oktober, så det er lidt usædvanligt at kunne plukke hindbær den 1. november, selv på det milde Vestlolland. Foto: Karna Maj

Planlæg frugt- og bærhaven

Det er nu, man kan plante frugttræer og bbærbuske. Inden man tager i planteskolen for at købe nye frugttræer og -buske, er det en god ide at gøre sig klart, hvad det er, man vil have. Skal det f.eks. være æbler, pærer, blommer eller kirsebær? Hvilke sorter kan man lide, og hvordan passer de ind til de sorter, man allerede har i haven, så man får fordelt modningstidspunktet for frugterne ud over sæsonen. Også når det gælder bærbuske, kan man strække sæsonen ved at vælge flere sorter.

Desuden skal man være sikker på, at der er bestøversort til de frugtsorter, man vælger. Så det er en god ide at snakke med ejerne af tilstødende nabohaver om, hvad de har af sorter. Endelig skal man gøre sig klart, hvor stort et æbletræ, man vil have på det pågældende sted. Ved at vælge æbletræet på den rigtige grundstamme, kan man få et træ i den rigtige størrelse. Det er en meget bedre løsning end at skulle beskære, da man ved beskæring sårer træet og åbner indfaldsveje for sygdomme. Der skal vælges svagere grundstamme på gode jorder, og kraftigere grundstamme på sandjord for at få et træ af samme størrelse på de to jordtyper.

Gode opbevaringsforhold

Hvis man vil satse på selvforsyning, har man brug for gode opbevaringsforhold til rodfrugter, kartofler, løg og frugt. Det er vanskeligt at opnå i et almindeligt beboelseshus, hvor alle rum er opvarmede. Hvis man er heldig har man et udhus eller garage, hvor man kan indrette et lille rum til formålet. Men det skal kunne holdes frostfrit, dvs. at det skal isoleres. Desværre bliver luften let for tør, så frugterne ikke bliver ved med at være helt saftspændte, og derfor skal de først flyttes ind, når det bliver for koldt udenfor.

En god løsning er en jordkælder, men det er et lidt større anlægsarbejde, og der er mange hensyn at tage. Bl.a. skal man være sikkker på, at grundvandsspejlet om vinteren er lavere end niveauet i jordkælderen. Læs mere i artiklerne Byg en jordkælder og Opbevaring af grønsager i en jordkælder.

En del af grønsagerne kan man dog også opbevare ude i haven ved at lægge et tykt lag dække over. Det gælder alle rodfrugter, undtagen kartofler. Desuden kan klarer jordskokker, pastinakker, skorzonerrrod, grønkål og vintersorter af rosenkål og porer sig uden dække gennem vinteren.

Palmekål

Palmekål i novembersol. Palmekål tåler fint den første frost, men er ikke så vinterhårdfør over for barfrost som almindelig grønkål. Foto: Karna Maj

Rødbede, spinatbede og bladbede

Rødbederne er nu store og flotte, og hvis man vil sylte rødbeder, er det på tide, da de ikke tåler frost for alvor. Hvis man gerne vil have friske rødbeder et stykke tid endnu, er det en god ide at lægge et tykt lag blade eller halm ned mellem rødbederækkerne. Har man rødbeder til hele vinteren, skal de, der ikke bruges inden, vi får frost for alvor, tages op og opbevares frostfrit i sand. Eller de skal slås ned i jorden og dækkes godt.

Bladbede, også kaldet sølvbede, dyrker man normalt for stilkenes skyld til høst i sommerhalvåret. Hvis man sår bladbeder midt på sommeren som 2. afgrøde får man nogle små fine planter med smukke grønne blade, som man kan høste blade af til langt hen på efteråret. Er man heldig, overvintrer planterne og sætter lidt nye blade igen i det tidlige forår, hvorefter de går i blomst. Overdækker man dem med vækstbuer og fiberdug kan man høste bladbeder længe endnu.

Spinatbede er ligesom bladbeden en bede uden en opsvulmet rodknold, som f.eks. rødbeden har. Den kaldes også evighedsspinat, og englænderne kalder den »Perpetual Spinach«. I modsætning til bladbeden danner den ikke brede bladstikle, men fine, friskgrønne blade, som kan bruges i stedet for spinat. Både bladbede og spinatbede indholder oxalsyre.

Spinatbede er lige så let at dyrke som bladbede, og især såning efter sankthans giver en god efterårsafgrøde, og planterne vil de fleste år overleve vinteren, hvorefter de går i blomst og man kan høste egne frø sidst på sommeren. De frø, som man spilder ved frøhøsten, spirer af sig selv i september og giver »baby-leaves« til salatskålen her i efteråret. Den kan også sås i sensommeren i drivhuset til dette formål.

Vinterklargøring af drivhuset

Det er nu næsten definitivt slut med alle sommerplanterne i drivhuset – måske er der stadig lidt tomater, som dog ikke længere kan modne helt. Det er derfor ved at være tid for at rydde drivhuset for disse planter og blade, så evt. sygdomskim og skadedyr ikke overvintrer i drivhuset.

Hvis man skal overvintre grønne planter i drivhuset, er det også vigtigt, at de får alt det lys, som de overhovedet kan få. Det er derfor en god ide at vaske drivhuset af for alger, inden vinteren sætter ind. Bor man ude på landet nær store produktionsanlæg med svin, kan drivhuset være helt grønt af alger efter kun et halvt år. Det er ammoniakken i luften fra gyllen, der er grundlaget for den enorme algevækst. Der er ikke andet at gøre end at gå i krig med vand og børste både ind og udvendig.

Hvis man har planter i drivhuset, skal de tages udenfor, inden man kan gå i gang med sæbevand og børste, eller de skal dækkes af. Skal de udenfor, er man nødt til at vælge en stille og mild efterårsdag.

Frostmålerne flyver

De voksne frostmålerne lægger vi ikke så meget mærke til, men derimod deres gul- og brunstribede larver, som i juni kan afløve hele træer og områder. De voksne insekter er aktive lige nu og efter parring lægger hunnen æg på grenene, hvorfra larverne klækkes i foråret.

Hannen ligner meget de andre natsværmere, som også flyver her i det sene efterår. Hunnen er derimod vingeløs og kravler rundt på træer og buske og udskiller feromoner, hvis duft tiltrækker hannerne.

Se mere og se fotos heraf på Michael Stoltzes Dansknatur’s Blog under frostmålere

Fra høj hat til gummistøvler

Bogens titel Fra høj hat til gumistøvler siger ikke meget om bogens indhold. Det gør derimod bogens undertitel: Fortællinger fra Landbohøjskolen og Det Biovidenskabelige Fakultet. Bogens forfatter er Kim Greiner, som er seniorgartner i det, som indtil for få år siden hed Landbohøjskolens Have, men som nu hedder Den romantiske Have. I bogen fortæller han dels Landbohøjskolens historie fra 1773 til idag, dels fortæller han om havens anlæg og historien om mange af de mere markante og også eksotiske planter i haven. En hyggelig bog til en kold novemberdag med fødderne oppe i sofaen. I bogen gøres der meget ud af, at store dele af området på Frederiksberg er åben for publikum. Også i Det Biovidenskabelige Forskningsbibliotek med 17 km hylder med faglitteratur er man velkommen.

Tak for de mange gavebidrag til Havenyt.dk

Tak for de mange gavebidrag, der er kommet i ugens løb – og tak til de mange, som har ønsket at støtte os. Vi tager de mange gavebidrag som udtryk for, at man er glade for Havenyt.dk og gerne vil støtte os i vores bestræbelser for at fortsætte og gøre Havenyt.dk til et endnu bedre sted.

Vi har i den forgangne uge modtaget lige godt hundrede bidrag og omkring 10.000 kr. Vi mangler dog stadig et halvt hundrede bidrag for at være berettiget til at søge driftstilskud fra tips- og lottomidlerne. Dette tilskud betyder virkelig meget for foreningens økonomi, da det drejer sig om ca. 90.000 kr på næste års budget. Så vi håber, at flere har lyst til at støtte os med et gavebidrag på minimum 50 kr.

Man kan fortsat indbetale gavebidrag til Havenyt.dk via Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmeside. Pengene går til udvikling og opdatering af Havenyt.dk.

Radiser i november

Det er faktisk muligt at dyrke fine radiser til høst i november. De skal sås i august eller senest omkring 1. september for at kunne nå at udvikles. Foto: Karna Maj

Her er du: Forsiden > 2010 > Havenyt uge 45, 2010

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider