Rødbede

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Rødbeder har i generationer været lig med sildesalat og syltede røde rødbeder serveret til kødretter og ovenpå leverpostejmadder. Begrebet rødbedebøf har sikkert også afholdt mange fra at forsøge sig med retter med rødbeder.

Men efterhånden dyrkes rødbederne ikke kun til at sylte, men i lige så høj grad til at bruge i maden på linje med de andre gode danske rodfrugter. Den er fin at bruge i et fad bagte rodfrugter, den kan koges og marineres til salater, og så er der den legendariske rødbedesuppe Borscht.

Det er ikke kun roden af rødbeden, vi spiser, de spæde blade af rødbeder er fine i salatskålen, og de er under betegnelsen babyleaves blevet så populære, at de kan købes i de fleste supermarkeder, evt. i blanding med babyleaves af andre arter som rucola og tat soi.

Rødbeder

Rødbeder kan man spise allerede fra midt på sommeren som små lækre kogte rødbeder, men rødbeder kan man have langt hen på efteråret ude i haven og de kan opbevares til vinterbrug. Foto: Karna Maj

Rødbedens historie

Rødbede, Beta vulgaris var. vulgaris, stammer fra den vilde strandbede, Beta vulgaris var. maritima, som vokser vildt på strande i Europa. Den er langt tilbage i tiden blevet brugt som lægeurt. I Danmark findes den langs en del kyster, bl.a. ved Storebælt. Strandbeden udvikler ikke en opsvulmet rod som rødbeden.

Romerne var de første til at forædle strandbeden for rodens skyld, og allerede dengang fandtes der planter med både gule, lysrøde, hvide, grønne og sorte rødder. I første omgang var det dog til medicinsk brug. De første beretninger om rødbede kommer i 1500 tallet, hvor planten romerbede, Beta romana, bliver beskrevet af J. Daleschamp i 1586 i bogen Historia Generalis Plantarum. Arten blev hurtigt spredt til England, Skandinavien, Rusland og Østeuropa. Især i Østeuropa blev rødbeden en vigtig grønsag.

Læs mere om bedeslægtens historie i Sturtevant’s Notes on Edible Plants By Sturtevant E. Lewis side 89–90.

Rødbede er en toårig plante

Rødbede tilhører bedeslægten sammen med bladbede, spinatbede, sukkerroe, runkelroe og strandbede. Bedeslægten er en del af amarantfamilien, som også omfatter spinat.

Rødbede er som så mange andre af vore grønsager toårig. Første år danner den en opsvulmet rod, hvor der oplagres energi til brug for blomstring og frøsætning i den følgende sommer.

Jord og gødning til rødbede

Rødbede kan man dyrke i al havejord, men let sandjord og stiv lerjord er mindre velegnede. Jorden skal være velbearbejdet, men jorden behøver ikke at løsnes så dybt som til f.eks. gulerødder. Roden finder åbenbart udmærket vej nedad, for rødbeders roddyde er 150–200 cm.

Hvis man normalt kan dyrke rødbeder uden problemer, behøver man ikke at bekymre sig om reaktionstallet (jordens pH-værdi). Reaktionstallet bør være 6–6,5 på lettere jorde og op til 7 på lerjord. Er reaktionstallet for lavt, kan det give problemer med rodbrandsvampe, mens et for højt reaktionstal på især let jord kan give bormangel, som kan forårsage angreb af tørforrådnelse.

Bedeslægten og amarantfamilien har kun få grønsagsarter, som de fleste kun dyrker en beskeden mængde af i haven, så det giver normalt ingen problemer at overholde et godt sædskifte for denne familie.

Rødbeder har brug for følgende mængde plantenæringsstoffer pr. 10 m²: 140–165 g N, 30–40 g P, 150–200 g K, 20 g S og 30 g Mg. Ofte vil der være nok næringsstoffer i jorden til den første tid, eller man kan mulde ganske lidt kompost ned i foråret. Den nødvendige mængde gødning eller kompost tilføres, når planterne har sat det første hold rigtige blade og for alvor begynder at vokse. Rodbedens dybtgående rodsystem er god til at hente næringsstoffer selv i stor dybde, og den er således god efter afgrøder, som har efterladt mange næringsstoffer i jorden.

Såning

Rødbeder kan spire i kun 6° varm jord, men det er vigtigt at bemærke, at det er minimum temperatur for spiring, og at spiringstiden er 14 dage ved den temperatur, mens den kun er 6–7 dage ved den ideelle springstemperatur, der ligger på 20–30° C. Man kan godt så det første hold rødbeder i april i en lun periode og med fiberdug over. Men rødbeder venter man normalt med at så til først i maj. Rødbeder kan sås i maj og helt frem til først i juli. Rødbeder sået først i maj er til sommerbrug. Rødbeder til opbevaring og syltning sås først i juni, da de ellers bliver for store og grove. Hvis man sår sidst i juni til først i juli vil man kun kunne nå at få små rødbeder til frisk brug, og man bør udtynde godt, så de får maksimale vækstforhold.

Der sidder samlet flere frø i de små nøgler, som man kan tro er et stort frø, og derfor kommer der flere planter for hvert frø, man sår, og udtynding er nødvendig. Det har man selvfølgelig forsøgt at lave om på, da det er generende i professionel avl, hvor man ligesom med sukkerroer gerne vil spare mest muligt udtynding. En af løsningerne er polerede frø, som giver færre planter, en anden er F1 sorter, som er monogerme og kun indholder et frø og dermed kun giver en plante. Til de få meter rødbeder, vi dyrker i haven, er det slet ikke vigtigt, her er det mere de spiselige egenskaber, man skal vælge efter ved sortsvalg.

Frøene sås forholdsvis dybt i 2,5 cm dybde, og med 25–30 cm rækkeafstand. Rødbeder spirer dårligt, hvis ikke jorden er fugtig nok under spiringen.

Rødbede kimplanter

Rødbede kimplanter af en rød rødbedesort Foto: Karna Maj

Udtynding er nødvendig

Det er nødvendigt at udtynde. Gør man det ikke, og står planterne tæt, bliver de fleste alt for små, og nogle få bliver måske store.

Afstanden i rækken afhænger helt af, hvor store rødbederne skal være ved høst. Man kan have så tæt en planteafstand som 25–30 planter pr. meter, hvis man dyrker til små rødbeder med en diameter på ca. 4 cm. Til store rødbeder er en planteafstand på 8 cm passende. Men ofte vælger man at tynde løbende og spise f.eks. hveranden rødbede tidligt som små rødbeder. Ofte vil man dog ikke kunne følge med – her skal man måske være lidt gavmild og give et par bundter små rødbeder væk i tide. Ellers bliver der mange og små rødbeder, som dog er dog udmærkede til at sylte, men det giver mindre i udbytte. I øvrigt giver aflange rødbeder et større udbytte end de runde sorter.

Rødbeder udtynding

Rødbederne er blevet tyndet ud i en passende afstand til en størrelse til syltning. Foto: Karna Maj

Babyleaves

I butikkerne kan man købe bakker med små fine rødbedeblade, men det er også nemt nok at dyrke dem ude i haven. Helt afgørende for at få de spæde, sprøde babyleaves er, at de vokser hurtigt og ikke mangler vand. Det er bedst at så lidt, men tit. Man kan høste flere gange på en række, når man skærer bladene lidt over hjerteskuddet. Når man kun dyrker til babyleaves, kan man så rækkerne så tæt som 15 cm, og man behøver ikke at tynde ud i rækkerne, hvis man ikke sår alt for tæt.

Men man kan også høste babyleaves fra rækker af rødbeder, hvor man dyrker til rødder. Her kan man bruge udtyndingsplanterne, når de har en passende størrelse, og inden at de planter, som skal blive stående, tager skade af konkurrencen.

Der er stor forskel på smag og struktur i rødbedeblade. Farvemæssigt er der også forskel – lige fra hvide og gule sorter med helt grønne blade, til en sort som Bull’s Blood med mørkrøde blade, som forøvrigt hører til nogle af de bedste blade til salat. Andre har grønne blade med røde bladnerver.

babyleaves

Små lækre blade fra fire forskellige rødbedesorter. Foto: Karna Maj

Blade fra rødbede

En håndfuld små rødbedeblade fra sorten Bull’s Blood – de er har en varierende rødfarvning. Foto: Karna Maj

Mange sorter med forskellig farve og facon

Rødbedernes rødder kan alt efter sort variere både i facon og farve. De kan være aflange og cylindriske eller mere eller mindre runde. Rødbeder bliver flottest i facon i en dybmuldet og ikke for tung jord. Rødbeder vokser med en del af roden over jorden, det gælder i særlig grad de aflange. Der skulle være et lidt højrere nitratindhold i de aflange end i de runde, og det kan være en grund til at vælge de runde. Til syltning får man dog flest pæne og lige store skiver ved at dyrke de aflange, som også giver et større udbytte.

Rødbeder kan have den traditionelle mørkrøde farve, de kan være gule eller hvide, og der findes endda en meget smuk stribet udgave i rød og hvid. Den stribede sort hedder ‘Chioggia’.

Se mere om rødbedesorter på Gourmethaven.dk, hvor der er en særskilt omtale af ca. 20 sorter med fotos af hver sort.

rødbede sorter

Rødbeder kan fås både runde og aflange og med forskellig farve. Den udvendige farve snyder nogle gange – den lys røde er stribet indvendig, se nedenfor. Foto: Karna Maj

Rødbeder med striber

Den rød-hvide stribede rødbedesort er næsten ikke til at stå for. Foto: Karna Maj

Sygdomme og skadedyr

Rødbeder angribes af få skadedyr og sygdomme, og normalt er der ingen problemer af betydning i et par rækker rødbeder i en privathave. Uregelmæssigheder på rødbedeknoldene er oftest resultatet af en knoldet, stenet eller stiv jord.

Det skadedyr, som gør mest skade på rødbeder er knoporme. De gnaver i rødderne. Hvis man dyrker rødbeder, hvor der for nylig har været græsplæne, kan gnav i rødderne også stamme fra smælderlarver.

Bedefluens hvide larver gnaver gange under bladenes overhud, men angrebet er uden betydning i rødbeder, hvor man ikke skal bruge bladene.

Rådyr kan godt lide toppen af rødbeder og de andre arter af havens beder. De foretrækker normalt bladbeder frem for rødbeder.

Virusgulsot kan angribe rødbeder og viser sig på ældre blade, som bliver gulspættede med stærk rødfarvning. Bladene bliver tykke og stive og smuldrer, hvis man krammer dem sammen.

Rødbeder kan angribes af rodbrand, der skyldes angreb fra svampe i jorden. Rodbrand viser sig ved angreb på rodhals og rødder, som efterhånden tørrer ind til en tråd, hvilket bevirker at vandtransporten bliver så nedsat, at planten hurtigt visner og dør.

Hjerte- og tørforrådnelse viser sig ved, at vækstpunkterne ikke udvikles normalt, og det kan give hulheder og tørforrådnelse i rødbederne. Årsagen kan være mangel på bor.

Mangler rødbeder mangan, viser det sig som mørke bladpletter mellem bladenes ribber og i øvrigt usædvanligt lyse blade.

Læs mere om flere skadedyr og sygdomme på rødbeder.

Høst og opbevaring

Rødbeder kan høstes i mange størrelser: helt små og nye til kogte rødbeder om sommeren eller lidt større og færdigudviklede til bagte rodfrugter og syltning i efteråret.

Rødbeder kan man godt lade stå på friland til frisk forbrug helt frem til første periode med dagsfrost. Men det kræver, at de dækkes med et lag blade, halm eller tang som værn mod nattefrost. Hvis man vil forsøge sig med overvintring under dække på friland, skal man vælge sorter, som danner rod mest muligt nede i jorden. Mange af de aflange sorter danner rod med op til halvdelen over jorden. De kan evt. sættes ned i en rende med sand ude i haven og dækkes godt.

Den traditionelle opbevaring er i kule med halmdække eller i spande med sand et frostfrit sted. Det er vigtigt, at de ikke tørrer ud under opbevaringen, som ideelt set bør ske ved en temperatur på 1–4° C.

Guldbeder

Gule rødbeder kaldes også for guldbeder. Foto: Karna Maj

Vask af rødbeder

Rødbeder skal først vaskes, når de skal bruges. Foto: Karna Maj

Gule rødbeder

Kogte gule rødbeder. Foto: Karna Maj

Syltede gule rødbeder

Syltede gule rødbeder er flotte, men de mister den flotte farve efter kortere tid. Foto: Karna Maj

Frøavl af rødbede

Hvis der er rødbeder, som har overlevet vinteren ude i jorden, vokser de videre, går i stok og blomst og sætter frø. Ellers kan man udplante rødbeder, hvor hjerteskuddet er intakt, i foråret, og det giver mulighed for at udvælge gode rødder til frøformeringen. Rødbeder til frø skal bindes op, da de bliver meterhøje og med en tung top.

Men rødbeder vindbestøves og vil krydse med andre bedeslægtninge i nærheden, da der kan ske krydsbestøvning med vind på en afstand af op til 1 km. Til bedeslægten hører foruden rødbede, spinatbede og bladbede også foderroe, sukkerroe og strandbede. Man kan derfor ikke være helt sikker på resultatet, hvis naboer også lader beder gå i frø, eller hvis man bor op til roemarker, hvor stokløbere ikke fjernes.

Læs mere om frøavl af rødbede og bladbede på Gourmethaven.dk

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Gartneri Toftegaard

Øko planter til den spiselige have

Frøsnapperen

Frø til de mest smagfulde grøntsager

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Hvidløg og Vin

Øko sættehvidløg, 5 efterårssorter

Bjarne’s frø og planter

Alt fra hele verden

The Plant Explorer

Kæmpe udvalg af græskar- og bønnefrø.

Solsikken

Alt til den økologiske have

Økologiens Have

Frø og udplantningsplanter, samt have

Her er du: Forsiden > Køkkenhaven > Grønsager > Rodfrugter > Rødbede

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider