Havenyt uge 38, 2011

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Gratis og usprøjtet frugt fra egen have

Æbletræer i haven er noget af det bedste, man kan plante. De er flotte, når de blomstrer. Planter man æbler podet på vildstamme, kan man få høje gamle træer. De er ikke så plukkevenlige og giver senere frugt, men de er meget flotte i haven, hvis man har plads. Æbletræer kræver minimal pasning, og så giver de masser af frugter, når de har fået nogle år på bagen.

Æbler er en af de ting, som det kan betale sig at dyrke. Hvert æble, man høster, ville have kostet 2–3 kroner i supermarkedet, så prøv at regne på det. Over 20 år vil man kunne plukke flere tusinde æbler på et træ, som kan købes for 200 kr. Desuden har man mulighed for at dyrke netop de sorter, som man kan lide, og der er mange flere og mere velsmagende sorter at vælge i mellem end de få sorter, der kan købes i supermarkedet.

Det kan godt knibe med at nå det hele i øjeblikket ude i haven. Der er æbler, som er ved at være plukkemodne og skal plukkes, inden det igen bliver blæsevejr, der skal høstes frø, plantes stauder om, lægges forårsløg, høstes chilier til tørring eller frysning og meget mere. Det er jævndøgn i denne uger, så der er nu kun få timer, hvor man kan nå noget i haven efter en normal arbejdsdag, og så i weekenden, hvis vejret ellers tillader det. Heldigvis ser det ud til, at vi får i hvert fald en række dage i sidst i ugen uden regn og alt for megen blæst.

Aftenerne kan vi bruge til at sætte os ned med en stak havebøger eller gå på nettet og finde inspiration til nyanlæg i haven og overveje, om der er spændende nye træer, buske, stauder og forårsløg, som vil passe ind i haven.

Halvdårligt vejr kan også fint bruges til en tur på planteskole eller havecenter, så de nye planter er i hus, til en af de kommende weekender, eller når man har fri om dagen. Man kan også bestille planterne på nettet til levering lige til døren. Lige nu kan man plante alle de planter, som købes i potte. De barrodede skal ikke plantes før omkring løvfald. Jo tidligere man får lagt de nye forårsløg, jo bedre rodnet kan de nå at danne.

Solsikkefrø – mejserne har fundet dem.

De store solsikkehoveder står nu med veludviklede frø – og hvis man selv vil høste frøene, så skal man være om sig. Mejserne har allerede været her. Hvis man har mange solsikker, kan man høste hele hoveder til at tørre og gemme til fuglefrø i vinternånederne. Foto: Karna Maj

Efteråret er over os

Når solen ikke skinner, mærker vi tydligt efterårets komme, og vi kan også iagttage, at tomaterne er længere om at modne, de små agurker vokser langsomt, basilikum ser lidt træt ud, mens chilierne modner med stor hast til ildrøde eller skinnende gule frugter.

Til gengæld står kål, porrer, knoldfennikel, bladselleri og rodfrugter struttende og signalerer, at nu er det deres tur til at komme i gryderne. De mange nedfaldsæbler fortæller også, at det er efterår. Men indtil nu et mildt efterår, hvor især nattemperaturen stadig holder sig omkring de 10° C.

En noget slidt admiral sommerfugl i september

De flotte dagsommerfugle er også ved at slutte sæsonen. De ser falmede og lidt slidte ud – eller som denne admiral meget slidt. Men trods manglende vingeareal, så kan den stadig flyve. Foto: Karna Maj

Udnyt æblerne

Der er i de fleste haver mange æbler på æbletræerne, og de danske æbler er nogle af de mest velsmagende i verden, da vi har et noget nært ideelt klima for at få aromaen i top. Derfor er det en god ide at udnytte de fantastisk velsmagende frugter i vore haver i stedet for at lade dem ligge og rådne.

Første skridt er at få plukket æblerne ned, så de kan holde sig, andet skridt er at spise dem. Men selv de nedfaldne æbler kan man udnytte til æblemos til fryseren eller til at presse æblemost af, men det skal gøres ret hurtigt efter nedfald, da frugt med råd og mug kan indeholde svampegiften patulin.

Der er stadig landet over muligt for at få presset æblemost af sine æbler på nogle få tilbageværende mosterier. Man skal dog lige være opmærksom på, at når man afleverer sine æbler på mosterier, så får man ikke most af egne æbler – i princippet kan det være æbler, som er sprøjtet. Hvis man vil have most af sine egne æbler, skal man selv i gang med at presse mosten. Med eget eller lejet mosteri. Se mere herom i artiklen Pres most af nedfaldsæblerne.

Summerred æbler

En dejlig kurvfuld fine Summerred æbler. Foto: Karna Maj

Men det drejer sig ikke kun om økonomi. Friskhøstede æbler smager bedre end de, der har været dage til uger undervejs til vores indkøbskurv. Og havens æbler kan man dyrke, så man er sikker på, at de er usprøjtede. De konventionelle æbler i supermarkedet er garanteret sprøjtede (10–20 gang på en sæson), så det er mest spørgsmålet om, hvor meget eller lidt sprøjtemiddelrester, der er tilbage. Der er mindst på de danske æbler. Miljøet har i hvert fald fået en god dosis sprøjtegift, for at konventionelle æbler kan dyrkes til salg. Økologisk dyrkede æbler er selvfølgelig ikke sprøjtet med gift, så de er det bedste valg, hvis man ikke har egne æbler, og ikke ønsker giftrester i den frugt, man spiser. Hvis man dyrker sentmodnende sorter og plukker dem ned med omhu, kan man være selvforsynende til langt hen på vinteren.

Endelig har man mulighed for at dyrke sorter, som man ikke kan købe i supermarkedet. Det gælder både de gamle sorter, som vækker barndomsminder, og mange nyere sorter. Se fotos af æblesorter.

Høst frø på tørre septemberdage

På tørre septemberdage – dem har vi ikke haft mange af i år endnu – er det godt vejr til at høste frø af mange af havens planter. Der er mange sommerblomster, hvor man kan hente næsten tørt frø, som bare skal ligge nogle dage på en tallerken, inden det er klar til at komme i en lille papirspose. Så det er bare med at gå på frøjagt efter nogle tørre dage og efter at evt. nattedug er helt væk. Husk at frø høstet på F1 sorter ikke giver planter, som har moderplantens gode egenskaber. Det er vigtigt, at man gemmer de høstede frø tørt og køligt – læs artiklen Frø og opbevaring.

Gem chili til resten af året

Chili skal man ikke have ret mange planter af for at være selvforsynende året rundt, medmindre man er storforbruger. Heldigvis er chili lette at gemme til senere brug. De små kan tørres og gemmes i et glas efter tørring, mens de større renses, halveres og lægges i fryseren. Frosne chili kan snittes fint lige fra fryseren og kommes både i varme retter og i en salatdressing. Husk at skrive sort på, så man kender styrken, når de skal anvendes. Læs mere i artiklen Høst og opbevaring af chili

Chili mellem morgenfruer

Store flotte chili, som er ved at modne mellem morgenfruerne. Måske morgenfruerne skal plukkes, så chilierne kan få mere lys, luft og sol. Foto: Karna Maj

Nyt hold bønner i september

Det er ved at være slut med at høste bønnner i år. Hvis man såede et nyt hold bønner først til midt i juli, så er der lige nu masser af bønner på disse planter. Så helt slut er det heldigvis ikke. Og mange stangbønner giver stadig bønner. Prøv også at se lidt nærmere på de tidligste bønnerækker – nogle sorter kan have et nyt lille hold bønner på vej, hvis man er heldig.

Høst frø af bønner til at så næste år

Hvis man ser nærmere på de næsten færdighøstede bønneplanter, så har der næsten altid gemt sig nogle bønner under bladdækket, som ikke er blevet plukket i tide. De sidder måske nu og er ved at være næsten tørre og med fine bønnefrø i. De kan med en beskeden indsats høstes til frø. De umodne frø kan også spises i grønsagsretter, men husk at de skal koges gennemmøre først, da bønner ellers er giftige og kan give maveproblemer.

Hvis man vil gemme dem til frø, kan man høste de tørre bælge og eftertørre dem f.eks. ovenpå et oliefyr. Hvis de endnu ikke er tørre nok, kan man, når de er udviklede nok, hive planterne op og hænge dem op under et tagudhæng eller i en carport og lade dem få tørre bælge her, inden de tages ind til eftertørring.

Der er ikke i noget i vejen for at høste frø på denne måde, når man af og til køber nyt frø. Hvis man vil avle frø år efter år og bevare en sort, skal man udvælge de allerbedste planter og dyrke dem til frø, og så skal man holde sorterne adskilt med så stor afstand som muligt i haven. Der kan ske en krydsbestøvning, men det sker sjældent, hvis havens bier tilbydes mere attraktive blomster. Netop bønnesorter har forskellige farver frø. Nogle er hvide, andre brune, sorte, blålige, plettede osv. Hvis en sort pludselig ændrer frøfarve, så kan man være sikker på, at den har krydset med en anden.

Høst de lækre umodne frø af Borlottobønner

Man kan bælge umodne frø på alle havebønnerne og spise dem kogte i supper, salater, chili con carne m.m. Hvis man er vild med tørrede bønner, så vil man helt sikkert også være vild med at høste friske bønnefrø i haven. Borlotto er en sort, som når at give mange og store bønner, som kan bælges til frisk brug, eller de kan tørres.

Dertil kommer, at Borlotto er en meget smuk sort med rødspættede bælge og frø. På bælgens farve kan man aflæse, hvornår den skal høstes til hvad. De unge bælge er grønne med lidt rødfarvning, og inden de begynder at svulme, kan de bruges som snitbønner. Senere bliver de mere røde, når frøene udvikles. De er klar til plukning og brug, når bælgene i stedet for grøn bliver hvidlig og med kraftig rødfarvning. Bælgen skal have mistet sprødheden, og når man trykker på bælgen, kan man mærke, at frøene løsnes. På det tidspunkt er de lette at bælge og har den rette modenhed til brug i mad. Lige inden frøene modner helt, aftager den røde farve til en mere lilla. Det er sidste stadie, inden de tørrer ind og kan gemmes som tørrede bønner eller til frø. En meget regnvåd periode kan få dem til at rådne i de sidste modenhedsstadier.

Det er plantetid

På dage med solskin er det dejligt at ligge på knæ derude og plante nye bedkombinationer. Skal staudebedet lægges om, så er det nu, da efteråret kan komme meget pludseligt. Alle planter i potter kan plantes nu, mens de barrodede træer og buske ikke skal plantes førend omkring 1. november, når bladene begynder at falde.

I år er jorden dejlig fugtig, og det er nok at vande i forbindelse med plantningen. I hvert fald som det ser ud lige nu, men hold øje med udviklingen, der kan komme en tør periode selv her i efterårsmånederne.

Desværre bliver aftenerne hurtigt kortere, og dermed er det også begrænset, hvad der kan nås efter arbejdstid. Snart er havearbejdet en weekendfornøjelse. Men der kan stadig nås lidt, hvis man tager skumringen til hjælp. Og der er faktisk meget stemningsfuldt i haven i skumringen, når pindsvinet pusler, klokken otte-blomsten åbner nattens store, lysegule blomster, de hvide cosmos lyser op, og den søde duft fra tobaksblomsterne breder sig mildt ud over omgivelserne.

Klokken otte blomst

Natlys springer ud hver aften med nye store lysegule blomster, og her i efteråret er dagen så kort, at de gamle blomster fra dagen før knap når at visne i løbet af dagen. Foto: Karna Maj

Køb naturligt dyrkede planter

I supermarkederne kan man købe billige planter, og de ser ofte spændende ud med masser af fine blomster. Men de er dyrket for at kunne lokke os til at købe dem for deres blomsterpragt og grønne frodighed.

Det er bedre at købe i planteskoler og plantecentre, hvor man kan se, at her er planten i sin naturlige tilstand efter årstiden. For mange stauder, træer og buske er det her i efteråret ensbetydende med, at bladene begynder at se lidt efterårsagtige ud, planterne er ved at gøre sig klar til vinteren. Hvis man har brug for at se de forårs- og sommerblomstrende planter i blomst, så må man i stedet for ty til billeder. Når man skal planlægge nyanlæg og finde nye planter hertil, er det en god ide med et par bøger med stauder, træer og buske, så man kan se blomsterfarve, blomstringstidspunkt, højde, vækst, sortsbeskrivelser osv. Heri kan man også finde nye arter og sorter, som måske slet ikke er på planteskolen, men som man kan få bestilt hjem.

Høstasters og floks får ofte meldug

Der er mange af havens planter, som får meldug her sidst i september. Meldug er en af undtagelserne, den kan etablere sig selv i tørt vejr. Det ser ikke så pænt ud, men der sker i de fleste tilfælde ikke den store skade, da vækstsæsonen er ved at være ovre. Undtagelserne er de planter, som gerne skulle se flotte ud lige nu, heriblandt ikke mindst floks og de flotte høstasters, der populært kaldes strandasters.

Det er næsten ikke til at stå for potterne med asters i supermarkederne lige nu. Høstasters er en staude, så de kan plantes i krukker og bagefter ud i haven. Men spørgsmålet er, om de ikke sortsnavngivne planter får meldug, når de kommer ud i haven. Meldug ødelægger ofte udseendet og hele fornøjelsen ved at have høstasters i haven. I planteskolerne kan man spørge efter sorter, som er mest mulig modstandsdygtige over for meldug. Eller man kan holde øje med høstasters i andre haver og se om der er nogen, som ikke får meldug, så man kan tigge et lille stykke til forår. Og så er der lige højden – dem i potterne i supermarkedet er måske holdt kunstigt lave ved sprøjtning, så de kan sælges som potteplanter. Men man kan selvfølgelig altid tage chancen for en god tiers penge, hvis der nu er en nuance, som er helt forførende.

Høsttidløs er smuk, men giftig

Høsttidløs, Cochium automnale, står der lige pludselig i al sine lyslilla pragt på høje tynde stilke, som ofte knækker, så blomsterne lægger sig hen ad jorden, hvis de ikke har støtte fra naboplanter eller et bladdække. Det lidt underlige ved høsttidløs er netop, at blomsterne kommer op af jorden uden at være i følgeskab med blade. Bladene dukker først op igen til foråret og visner derefter ned i løbet af sommeren.

Høsttidløs kan fint vokse i udkanten af arealer med træer og buske, og de er smukkest flere sammen, plantet enkeltvis med lille afstand. De kan let forveksles med efterårskrokus, men høsttidløs har 6 støvdragere, mens efterårskrokus kun har 3. De skal nydes, men kun med øjet, for alle dele af planten er giftig.

Høsttidløs blomstrer i september

Høsttidløs og efterårskrokus ligner hinanden meget, men her kan man tydeligt se at det er høsttidløs med de 6 støvdragere. Foto: Karna Maj

Sørg for lys og luft til vindrueklaserne

Når vindruerne begynder at tage farve (de grønne bliver lysere) er det tiden for at fjerne nogle af bladene, så der kommer god luftcirkulation, og vindruerne ikke så let angribes af råd. Fjern lange ranker og de blade, som sidder inde ved klaserne – disse blade er som regel allerede ved at blive gule og fotosyntesen er minimal. Men inden man klipper løs, så husk at der skal efterlades erstatningsskud, som skal bindes til espalieret og give vindruer næste år.

De helt små vindruer, som ofte er uden sten, er iøvrigt modne lidt før de store i samme klase, så de kan spises under beskæringen, og det giver samtidig lidt luft i klaserne.

Beskyt druer på friland mod fugle

I mange drivhuse er der knap nok plads til en vinstok, da det frodige bladhang skygger meget. Men med nyere sorter og nogle nye kerneløse sorter, kan man helt problemfrit dyrke druer på friland. Det gælder både sorter til vinfremstilling og spisedruer.

Desværre kan både solsorte og gedehamse (hvepse) lide de søde druer, og det giver store problemer at skulle beskytte druerne på et stort udendørs vinespalier. Fiberdug dur ikke, da det er for tæt og giver et så fugtigt miljø, at druerne let begynder af mugne og rådne, så snart det er fugtigt vejr. Derimod ser det ud til at insektnettet »Bionet« er rigtigt godt, da det effektivt holder ikke kun fuglene, men også evt. hvepse ude, samtidig med at der er nok luftcirkulation.

Net til overdækning skal være lidt bredere end espalieret er højt, og det skal være langt nok til, at det kan nå hele vejen rundt om espalieret. Det samles let med dobbelt ombuk i toppen samt enderne med en række tøjklemmer.

Vinavlerne bruger skyggenet i lange baner til at montere på begge sider af rækkerne med vinplanter mod fugle. Ved de sent modnende druer er gedehamsene ofte forsvundet.

Mange kållarver og snegle æder løs af kålene

Har man ikke insektnet over kålene, er man nødt til med få dages mellemrum at fiske larver ud af kålhoveder og fjerne dem fra bladene. Der er mange i år, og forhåbentlig aftager mængden snart, da mange kål ser ret hærgede ud.

Nu er kållarverne ikke ene om at æde af kålene. Den våde sommer har givet alle slags snegle alt for gode formerings- og levevilkår, og det resulterer i, at der er snegle overalt, og de æder helst alle nyspirede planter og de små nye blade. Kålplanter er også snegleguf, og selv de små snegle med hus kan være et problem, hvis de i stort tal har slået sig ned på havens kålplanter.

En håndfuld kållarver

Det tager ikke lang tid at indsamle en håndfuld kållarver. Børn plejer at være rigtig gode til at indsamle larver i en bøtte. I hvert fald indtil nogen har fortalt dem, at larver er ulækre. Foto: Karna Maj

Afpuds løgene inden vinteropbevaring

Det er meget vigtigt, at spiseløgene er godt tørre, inden de gemmes væk til vinterforbrug. De fleste år kan de nå at tørre udenfor et overdækket sted, når august og starten af september er solrig og varm. Det er altid en god ide at sortere løgene og tjekke, at de er ordentlig tørre. Det kan knibe især for de såede løg, hvis de er høstet sent. Og meget store løg er også sene til at tørre.

Løg skal være tørre

Det er vigtigt, at løgene er godt tørre, inden de afpudses sidste gang og sættes væk til vinteropbevaring. Foto: Karna Maj

Løgtoppen skal visne ned af sig selv under tørringen, så den bliver helt tør og det øverste kan hives af. Man må aldrig klippe toppen af lige over løget, da det giver risiko for rådangreb. Er løgene ikke tørre, må de eftertørres ved kunstig varme, da vi på den her tid af året ikke kan forvente at få dem tørret godt nok udenfor, når først efteråret sætter ind med regn. Man kan f.eks. placere dem ved fyret i et fyrrum – her vil de kunne bliver godt tørre på nogle få døgn.

Efter tørring anbringes de ophængt i mindre netsække eller i åbne kasser i et tyndt lag et tørt og køligt sted. Den ideelle opbevaringstemperatur er 0–2° C, men de holder sig fint anbragt i et køligt udhus.

Åbent hus i Pometet på søndag

Pometet – Danmarks Nationale Genbank for Frugt og Bær – er søndag den 25. september 2009 kl. 10–16 åbent for for alle interesserede. Der er arrangerede guidede rundture i de omfattende samlinger af både frugt, bær og vindruer. Her kan man se de gamle frugtsorter. Desuden kan man få sortsbestemt sine æbler. I en cafe kan man i dagens anledning købe Pometets æblekage og kaffe, samt æblemost. Se mere om Åbent hus-arrangementet.

Æblemarked og æblemuseum i Kivik

Hvis man har mod på en tur til Skåne, kan man i den kommende weekend opleve Æblemarkedet i Kivik, som skulle være en stor oplevelse. Kivik er et æbleområde med 800 hektar æbleplantager. Her finder man også et rigtigt æblemuseum Æblets hus i Kivik, som er en del af Kivik Mosteri. Her er cafe og salg af cider- og saftprodukter. På markedet er der masser af musikalsk underholdning, men også en entre på 80 kr for voksne.

Her er du: Forsiden > 2011 > Havenyt uge 38, 2011

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider