Havenyt uge 1, 2012

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Juleroserne står med store knopper, vintergækkernes spidse knopper har brudt jorden, purløg er på vej op af jorden med nye skud. Der er nyvækst i mange af de overvintrende grønsager: Persillen sætter nye blade, bladbeden står ikke kun med farverige stængler, men der er også nye blade på vej, og de salatplanter, som ser noget afdankede ud, sætter små nye blade. Og er ikke også ved at ske noget med knopperne på både blåbær og solbær?

Rød nyserod

En tidlig Helleborus orientalis står med store knopper mellem bladdækket af store brune kastanjeblade. Foto: Karna Maj

Vinteren har indtil videre været mild og grøn, og på dage med solskin føler man det næsten, som var vi først i marts. Det giver i hvert fald forårsfornemmelser og lyst til at putte små frø i jorden.

Spørgsmålet er, om vi skal gå i gang med at forberede foråret nu, eller skal vi forberede haven på en kommende vinter med sne og frost?

Vejret i den kommende uge byder både på en gang kuling og risiko for lidt nattefrost, men ellers med temperaturer op til 5–7° varme. Og umiddelbart er der ingen hvid vinter i sigte.

Gør dine egne erfaringer med mildt vintervejr

Ingen kender de kommende måneder, men det vil være næsten usandsynligt, at vi ikke får en eller flere perioder med sne og frost. Men vi har oplevet grønne vintre næsten uden sne og frost flere gange inden for de sidste 20 år.

Den erfarne haveejer har antagelig gjort, som han plejer. Taget de frostfølsomme planter ind, dækket de sarte planter, lagt gulerødderne i sand eller dækket dem effektivt på friland, høstet hovedkålene osv. Men om det er den bedste løsning i år, kan kun klimaet i de kommende måneder vise.

Den milde vinter giver i øvrigt et endnu tydeligere billede af, at Danmark har forskellige klimazoner. På de udsatte steder i Danmark har der været nattefrost en hel del gange, mens der i milde områder, især ude ved kysterne, kun har været lidt frost, som ikke har gjort ret megen skade. Her kan man stadig hentes bl.a. sprøde bladselleri og saftspændte spidskål og hvidkål. Man må derfor gøre sine egne iagttagelser af, hvordan havens planter reagerer – og gemme dem i sin erfaringsbank.

Orientalske bladgrønsager i januar

I en mild vinter kan man have orientalske bladgrønsager langt hen på vinteren. Disse har den sidste måned været dækket med fiberdug. Foto: Karna Maj

Høje temperaturer nedsætter holdbarhed

Hvis man bor et sted, hvor der har været meget lidt nattefrost, så har de haveejere, som har gjort mindst muligt for at sikre afgrøderne, trukket det længste strå – indtil nu. Man har fået friskere afgrøder fra køkkenhaven ved at lade mest muligt blive stående på roden. Det gælder alle rodfrugter, bladselleri, rødkål, hvidkål, spidskål, knoldfennikel, m.m. Mange steder er der stadig grønt at plukke som spinat, spinatbede, pak choi og andre orientalske bladgrønsager, new zealandsk spinat, rucola og måske endda salat.

De høje temperaturer nedsætter desværre holdbarheden på det, vi har høstet. Normalt plejer vi at have problemer med, hvor vi kan opbevare rodfrugter og æbler, så de ikke fryser i vintermånederne. Nu er problemet, at vi har dagtemperaturer på 5–10°, som betyder, at man allerede nu kan finde ellers holdbare vinteræbler, som rådner i kernehuset, og kartoflerne spirer i kasserne. Dette er en helt ny situation, som vi må overveje, hvis det milde vejr forsætter. Det kan være en god ide at flytte æblekasserne udenfor igen, hvis de er nået i hus. Udenfor er det køligere og navnlig en højere luftfugtighed. Jordtemperaturen er så høj, at selv en jordkælder, ikke har ideel opbevaringstemperatur i denne vinter.

Normalt er det en fordel af dække rodfrugterne ude i haven mod frost med et tykt lag blade, halm, ålegræs eller en vintermåtte. I år har et tyndt lag fint kunnet klare de få nætter med nattefrost. Men det er godt at have nogle sække med blade stående klar til at supplere med, hvis det bliver nødvendigt.

Rød bladbede i januar

Bladbederne står stadig med lækre stængler og venter på at blive spist. I mellemtiden er denne plante begyndt at sætte nye små lysgrønne blade. Foto: Karna Maj

Kribler det i fingrene?

Det milde vejr giver lyst til at så, og her er det bedste valg at så en række radiser i drivhuset. Jorden er så varm, at radiser fint kan spire. Hvis det milde vejr fortsætter, kan det give lidt tidligere radiser. Og så er det livsbekræftende at se noget spire frem her midt på vinteren.

Hvis man overvejer at begynde at så indendøre, skal man gøre sig klart, at det kræver vækstlys, for at man får gode planter ud af det. Planterne vil desuden nå at blive så store, at de kræver omplantning og dermed også et større areal med vækstlys, inden de kan flyttes ud i drivhuset, hvor der måske skal etableres opvarmning. Det kræver en vis investering, hvis man vil starte med at så nu, i forhold til sidst i februar, hvor man kan kan så chili uden ekstra lys. Nogle chilisorter er dog så længe om at udvikle sig, at de bør sås først i februar.

I forum under drivhus kan du finde mange erfaringer med at så tidligt og bruge plantelys.

Vinterkål i haven

Hvis man har grønkål, purpurkål, palmekål og rosenkål i køkkenhaven, så er det næsten det flotteste syn her midt på vinteren, når solen skinner og får planterne til at se grønne og indbydende ud.

Men det bedste er, at man lige kan liste ud i skumringen og hente et par grønkålsblade til salaten og en hel favnfuld til grønlangkål eller suppe. Eller en skålfuld friske rosenkål. Har man grønkål og rosenkål med lilla blade, så giver det ekstra farvevariation til salatskålen. Kogte bevarer de ikke den flotte lilla farve.

Det tager ikke lang tid at skylle og koge grønkålsbladene og hakke dem med en kniv. En ekstra gevinst er muligheden for at spise friskkogt grønkål i en lidt grovere udgave end den købte frosne, som altid er meget finthakket.

Hvilke slags grønkål dyrker du i haven – eller dyrker du slet ikke grønkål eller palmekål – deltag i afstemningen i denne uge

Grønkål i januarsol

Grønkålen vokser stadig – så pluk bare løs, men der skal være en del blade tilbage, som kan skaffe energi til nyvæksten. Foto: Karna Maj

Løg med grøn toppe

Efteråret og december har været milde, og derfor står der i nogle haver hvidløg og efterårssatte zittauerløg med grøn top, også selv om de blev sat ret sent i efteråret. Erfaringerne viser, at selv om de har grøn top allerede i efteråret, så klarer de sig normalt godt gennem vinteren. Sidste år klarede de det fint under sneen, men barfrost kan give skader.

Hvis hvidløgene først er sat omkring 1. november, vil de fleste næppe komme op førend til forår. Men det varierer meget, alt efter hvilken hvidløgssort, man dyrker.

Hvis man ikke har fået sat hvidløg, så kan man gøre det sent på vinteren eller tidligt i foråret på et tidspunkt, hvor jorden er til at bearbejde. Jo tidligere, man sætter i foråret, jo større bliver hvidløgene. Normalt er det sidst i februar, at man sætter hvidløg, hvis man ikke har fået det gjort i efteråret.

Normalt begynder purløg først at skyde op i løbet af marts, men allerede nu er der små grønne skud på vej op i purløgsrækkerne. Har man mange planter, kan man overveje at grave en eller flere op til drivning inde eller i drivhuset.

Purløgsplanten er begyndt at skyde frem med små nye blade. Det er meget tidligt – normalt sker det først i marts. Foto: Karna Maj

Dæk med juletræets grene

Hvis man følger den gamle tradition med, at juletræet skal stå til efter Hellig Tre Kongers aften den 6. januar, så er juletræet lige ved at være ikke klar til at vinterdække med. Måske har det allerede forladt en lune stue.

Selv om vinteren lige nu er mild og grøn, er det alligevel en god ide at dække de sartere planter mod frost. Som regel er det først i det tidlige forår, hvor frost veksler med klart solskin, at grangrene yder deres største beskyttelse og gør mest gavn. Derfor er det under alle omstændigheder en god ide at lægge grenene hen over de mere sarte af havens planter. Lange grangrene kan let stikkes ned i jorden nu, hvor den ikke er frossen, så de kan arrangeres eller bindes rundt om sarte buske.

Hvis man ikke har nok fra juletræet, kan man ofte få lov til at hente nogle af de grene, som ligger i områderne i skovene, hvor der er klippet pyntegrønt inden jul. Måske ligger der stadig en stak usolgte juletræer nogle steder – de må være billige her efter nytår. Eller måske kan man nå at redde sig nogle af naboernes juletræer.

Man kan dog også drapere fiberdug rundt om sarte planter for at beskytte mod vinterklima og forårssolen, men det skæmmer havens udseende mere end grangrene.

Frugtmumierne skal pilles af frugttræerne

Hvis der sidste år var æbler, pærer eller blommer, som hang på træerne og i løbet af få dage rådnede med karakteristiske hvide cirkler på det rådne område, så var det forårsaget af svampen gul monilia.

Hvis ikke du omhyggeligt fjernede alle rådne frugter efterhånden, så sidder der helt sikkert et større eller mindre antal meget små indskrumpede frugter ude på træet. Nogle er måske stadig nogle centimeter i diameter, andre er helt sorte og tørre og kun en halv til nogle få centimeter store. Det er en rigtig god ide at fjerne alle, som man kan få fat i uden at knække grene og sporepartier af, da svampen overvintrer i mumierne som mycelium. Hermed kan man begrænse smitten, så der bliver færre rådne æbler, pærer og blommer næste år.

Hvis ikke fuglene har spist nedfaldsæblerne på jorden, så kan der ligge æbler inficeret med gul monilia, bl.a. de helt sorte, rådne æbler. Læs mere i artiklen Gul monilia

Løgblomster efter drivning

Måske har man allerede haft en del løgblomster i blomst hen over julen. Det kan være hyacinter, juletulipaner, tarzetter og amaryllis. Hvis de nu er afblomstrede og kun står tilbage med bladene, skal man træffe valget mellem at smide dem i skraldespanden eller forsøge at genbruge dem. Mange af dem kan genbruges ude i haven, og for amaryllis vedkommende kan man dyrke løgene frem til ny blomstring næste år. Læs mere i artiklen Løgblomster efter drivning.

Fældning af træer

Det er ikke let at fælde træer i en have uden at lave skader på jord, græsplæne og planter. Hvis træet skal bruges til brænde, skal træet fældes her i vinterperioden, hvor vandindholdet i træet er lavt. Det kan være en god ide at få ordnet fældningen og fjernelsen af stamme og grene i en periode, hvor jorden er frossen. Derved undgår man at ødelægge jordstrukturen. Hvis jorden er dækket af sne, skal man dog være så godt hjemme i sin haves plantevækst, at man ved, hvor man kan færdes uden at beskadige planter under sneen. Men i år kan det godt være, at vi kommer til at fælde evt. træer i tøvejr, og det har selvfølgelig den fordel, at man fryser mindre under arbejdet.

Inden stamme og grene saves til brænde, skal man måske lige overveje, om de kan bruges praktisk eller dekorativt i haven. Stykker af stammen eller tykke grene kan f.eks. bruges som siddepladser rundt omkring en bålplads eller ved børnenes legeareal. Er der hule træstammer, kan de tilplantes med blomster.

Beskær ikke i hård frostvejr

Der skal være en helt klar og vigtig grund til at beskære træer og buske, for når man beskærer, fjerner man dele af plantens produktionsapparat. Der bliver færre blade til at forsyne træet med energi, og man skaber mulige indfaldsveje for svampeangreb.

Frugttræer kan beskæres her i vintermånederne, men den bedste sårheling får man ved sommerbeskæring.

Man kan godt beskære i frostvejr, men ikke når det fryser meget. Kraftig frost kan betyde, at grene på flere træer bliver som glas og springer, det gælder f.eks. ask. Kraftig frost kan også betyde, at der kan komme efterfølgende frostsprængninger ved de friske beskæringssår. Så hvis man vælger at beskære blivende træer ved vintertide, så er det en god ide at gøre det, mens vinteren er frostfri.

Også styning af træer bør udføres i en mild periode. Styning af træer skal foregå i januar, da man har brug for, at træet sætter vanris.

Hvis man vil skære egne podekviste til at pode med i det tidlige forår, skal man ligeledes gøre det i en frostfri periode. Se mere i artiklerne Podekviste fra frugttræer og Opbevaring af podekviste.

Beskæring af birk, ahorn og vin

Hvis man har et birketræ eller en ahorn, som man har planer om at beskære her i vinter, så er det ved at være allersidste chance, da de har tidlig saftstigning og vil bløde ved såring (miste masser af saft og dermed energi). Valnød har saftstigning allerede fra december.

Selve blødningen er dog ikke så alvorlig for træet, det er det derimod, at træer i vinterperioden i dvale ikke har mulighed for at »reparere« på den skade, vi påfører dem ved at beskære. Deres sårhedling fungerer bedst i vækstsæsonen, så det er bedst at vente med beskæringen til juli–august. Om sommeren er der desuden bedre mulighed for at vurdere virkningen, når man kan se træet med løv på.

I stort set alle havebøger står der, at vin skal beskæres inden starten af det ny år. Men det kan ifølge vores vinekspert Michael Gundersen gøres helt hen i starten af marts, når vinterens frost er ovre. Det skulle være af mindre betydning, at vinplanten kommer til at bløde lidt. Til gengæld kan man bedre vurdere evt. skader fra vinteren, inden man beskærer. Og selv om vinteren lige nu ser mild ud, så kan det jo ikke udelukkes, at der kommer en periode med hård frost senere.

Frøkataloger på nettet – og kun få i trykt udgave

De fleste frøfirmaer er ved at have deres frøsortiment på plads, så vi kan begynde at overveje – og måske endda bestille – frø til den ny sæson. Find frøfirmaerne i Forhandlerguiden.

Frøkataloger i papirudgave er der snart ikke flere af. Men har man sidste år bestilt frø fra et firma med frøkatalog, så dumper der sikkert et ind derfra igen i år. Og det er en fornøjelse at bladre i et papirkatalog – men lidt besværligt senere at bestille online ud fra krydser i et papirkatalog. På frøfirmaernes hjemmesider kan du se udvalget online – og nogle steder bestille et papirfrøkatalog.

Selv om det er spændende at se alle de nye arter og sorter, så er det ofte næsten nervepirrende at se efter, om de gode gamle sorter stadig er der. Hvis man har gode erfaringer gennem flere år med en bestemt sort, er det næsten ikke til at bære, hvis man pludselig ikke længere kan købe den. Derfor er det mindst lige så stor en kvalitet, at et frøfirma har et stabilt udvalg af de samme gode sorter år efter år, som at de kommer med nye mange spændende sorter.

Her er du: Forsiden > 2012 > Havenyt uge 1, 2012

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider