Havenyt uge 20, 2012

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Blomstrende æbletræer kan gøre selv den mest forsømte have eventyrlig, og er haven også fyldt med sentblomstrende tulipaner og spanske skillaer, med sirlige rækker med kartofler, ærter, spinat, valsk bønne og løg og næsten usynlige rækker af spirende gulerødder, persille og pastinakker, så kan haven næsten ikke blive smukkere. Og i stille solskinsvejr, kan man høre bierne summe og se dem flyve fra æbleblomst til æbleblomst og glæde sig over, at der vil blive masser af dejlige æbler igen i år.

De stille solskinstimer er der ikke så mange af, men heldigvis er naturen så vis indrettet, at æbleblomsterne springer ud løbende over en uges tid, så der når altid at komme masser af insekter på besøg, selv om antallet af bestøvere er faldende.

Æbleblomster er smukke

Æbleblomsterne er også smukke i sig selv og ikke kun i store mængder. De forskellige æblesorter har også forskelligt udseende blomster. Foto: Karna Maj

Maj har været kold i første halvdel, og nætterne har været ret kolde ind i mellem. Men nu ser det ud til, at der kommer lunere tider efter weekenden – også højere nattemperaturer. Holder den forudsigelse, kan man overveje at begynde at plante tomatplanter ud i weekenden – på et tidspunkt skal man vælge strategi for sine tomatplanter og alt det andet, som skal plantes ud.

Men endnu er det ikke varmt nok til hverken at så eller plante de mere varmekrævende afgrøder ud på friland. Derimod er det plantetid for kål, porre, løg og salat og sommerblomster af den mere hårdføre slags. Og her er overskyet vejr med regnbyger det helt rigtige. På en lidt kedelig dag er det også dejligt at stå i drivhuset og potte de planter om, som står i for små potter, indtil de kan plantes endeligt ud. Eller så næste hold salat og kål til udplantning efter de tidlige kartofler.

Skalotteløg

Sirlig række af skalotteløg – og holdt godt rene for fremspirende ukrudt. Foto: Karna Maj

Drivhuset – plante ud eller vente

Tomatplanterne vokser godt, og de er ved at sætte knopper, hvis de ikke har været i vækststandsning på grund af kulde. Hvis man har sået allerede i februar, er de allerede i gang med blomstringen. Mange har måske satset og plantet dem ud i drivhusjorden, og de har det måske lidt til den kolde side om natten, men det hjælper at overdække med et par lag fiberdug om natten, så varmen holdes tilbage og ikke stråler ud i verdensrummet.

Hovedreglen er, at jorden skal føles lun – minimum 14° C, inden man planter tomaterne, og at nattemperaturen ser ud til at kunne holdes over 8° C i drivhuset. Om man skal plante i drivhuset eller vente, må komme an på en helt konkret vurdering i forhold til de lovede nattemperaturer, muligheden for at dække planterne eller give varme ved enkelte kølige nætter. Også i sidste halvdel af maj kan der forekomme nattefrost de fleste steder i landet.

Så længe planterne stadig er i potter, kan de tages ind ved udsigt til for kolde nætter. Det kan derfor fortsat være en god ide at vente med at plante ud og nøjes med at forberede jorden og i stedet sikre, at planterne får en god stor potte med masser af jord og en god støttepind. De må ikke stå i en for lille potte og vente på udplantning, så går de i vækststandsning. Hvis man har mange planter og ingen mulighed for at tage dem ind ved udsigt til kolde nætter, må man lave en isolerende overdækning eller varme op.

Vælger man at plante ud, skal man have en nødplan, for at holde temperaturen oppe rundt om planterne. Man kan etablere et dække, så man udnytter at varmen i jorden kommer op omkring planten, men ikke stråler videre ud i verdensrummet. Er planten ikke så stor, kan en omvendt spand bruges. Ellers må man etablere et dække med f.eks. to lag fiberdug. En elradiator eller varmeblæser med termostat er også en udmærket løsning for et par enkelte nætter, selvom den er dyr i brug. Dog ikke så dyr som at købe nye planter – det argument holder i en diskussion om brug af elvarme i drivhuset.

Spansk peber og chili bør man indtil videre kun plante i store potter i drivhuset, så de kan flyttes ind, hvis nætterne er for kølige. De er lidt sartere end tomater. Man kan senere plante dem ud eller beholde dem i store potter, så de er lette at flytte ud, hvis de får bladlus. Eller hvis de sidste i juni skal plantes ud på friland.

Agurker og meloner er det stadig for koldt til at udplante i drivhuset. De trives ikke, hvis jordtemperaturen er under 18° C og tåler ikke lave nattemperaturer. De skal stadig tages ind for natten.

Majs, græskar, agurker og squash

Hvis man har valgt at forkultivere majs, græskar, squash og agurker til udplantning på friland, så er det en god ide at få dem sået nu, da majs og græskar oftest ikke kan nå at modne ved senere såning.

Mange har sikkert allerede sået i sidste uge og har nu fremspirende planter. De kan godt stå i drivhuset døgnet rundt, men tåler ikke frost, og de vokser minimalt, hvis vi får kølige dage og kolde nætter. Det er planter, som trives i sol og varme. Dæk dem om natten med fiberdug, eller flyt dem inden for den første tid. Majs kan man dog godt lade stå i drivhuset, når bare planterne ikke udsættes for frost.

Alle disse planter har store frø, og især majsfrøene er museguf. Musene kan rydde potte efter potte og æde majsfrøet, både under spiringen, og efter at planten er kommet op. Anbring derfor den første tid potter med majs et sted, hvor musene ikke kan komme til. Mus kan i øvrigt også æde sig gennem ærterækker på friland.

Majsplanter i rodtrænerpotter

Majsplanterne vokser hurtigt til og kan om 1–2 uger udplantes på friland, når vejret tillader det. Foto: Karna Maj

En ny timianrække

I mange haver er timianrækken måske helt gået ud, eller der gamle planter er blevet for gamle og træede og uden god nyvækst. Timianrækken kan fornys med købte eller egne forkultiverede planter, stiklinger eller såning. Husk at plante et nyt sted.

Her i maj kan man stiklingeformere timian. Du kan læse mere om metoden i Stiklingeformering af lavendel. Så snart de små nye skud på timian er store og afmodeede nok, kan de knibes af og stikkes på lignende måde. Timianstiklingerne skal være stive forneden, er de for urteagtige, visner de. Efter få uger har de rod, og man kan plante en række ny timianplanter ud. På den måde kan man forny en ældre række timian, hvor de nedre dele er ved at være bare og træede og vanskelige at skære tilbage.

Hvis man køber en potte timian, kan man lige knibe de bedste skud til formering, inden man bruger resten i køkkenet. Måske kan den også deles i flere planter og plantes ud.

Man kan også så timian direkte på friland her i maj, men frøene er meget små og skal næsten ikke dækkes, og derfor skal der sås i en fugtig periode. Man kan selvfølgelig også så i potter til senere udplantning.

Plante ud på friland – nu eller vente?

Hvis man har kål-, salat- og løgplanter, som er klar til at blive plantet ud, så skal man udse sig et par dage med godt plantevejr, især hvis de skal plantes ud fra bakker eller kasser, så deres rodsystem lider skade. Planter i potter tåler bedre udplantning under mindre ideelle forhold, hvis de passes med vand efter udplantningen.

Det ideelle plantevejr er overskyet og stille vejr og gerne også med regn. Det er sjældent at man får det helt ideelle plantevejr, men i år er vejret så vekslende i maj, at det er muligt at finde gode dage. Evt. blæst skal også tages med ind i overvejelserne, da hård blæst ikke duer til små nyudplantede og sarte planter. Jo bedre afhærdede planterne er, jo bedre klarer de udplantningen. Hvis man kun har nogle få rækker med kål, kan man vælge at plante ud under vækstbuer med fiberdug over for at give læ. Man kan også give skygge, men her skal der to lag fiberdug over de første dage. Eller man kan plante etablere skygge under et »tag« af hvid plast.

Det er vigtigt at plante op til en periode med regn og overskyet vejr. Hvis jorden er tør, må man vande i plantehullet. Mange venter med at plante til efter regnvejret, når jorden er blevet våd. Det er ok, hvis man også efter plantningen har overskyet vejr, men ofte dukker solen hurtigt op igen, og så når planterne ikke at få et par tiltrængte dage med minimal fordampning til at komme i gang med etablering af nye rødder.

Se mere om afhærdning og plantetips i Ugens Havenyt uge 19.

Det er stadig alt for koldt til at plante tomater, majs, bønner, selleri, squash, græskar og agurker ud på friland. De må foreløbig blive i drivhusets lune klima lidt endnu. Forhåbentlig får vi snart lunere vejr og lidt højere jordtemperatur.

Afhærdning af kålplanter

Kålplanterne er ved at vænne sig til livet på friland. De første dage har der været fiberdug over. Foto: Karna Maj

Såning af grønsager i maj

I maj kan man så alle ikke varmekrævende grønsager direkte på friland. Jorden er nu omkring 10° varm og det giver god og nogenlunde hurtig spiring af alle rodfrugter, også rødbeder. Vintergulerødder skal sås inden for de næste 2–3 uger, og det gælder om at finde en lidt fugtig periode til formålet. Der findes i øvrigt mange spændende sorter af gulerødder i anderledes farver som gule, hvide og rødlige farver.

Midt i maj er det også fint at så bladbeder, knudekål og kålroer, mens det er for sent at så flere majroer og radiser, da de i sommervarmen hurtigt bliver træeede og går i stok. De må vente til en sensommersåning. De orientalske grønsager går også i stok ved såning nu – de skal vente til efter midten af juli. Spinat er det også for sent at så nu, og den går ligeledes hurtig i stok.

Det er en god ide at så nye hold af ærter i maj måned. Husk at beskytte ærtebedet mod duer og fasaner. Duer er eksperter i at finde spirende ærtefrø i jorden, og fasaner æder gerne de små lækre ærteskud.

Allerede inden man har plantet hovedafgrøden af kål ud, er det en god ide at så et nyt hold af hurtigudviklende hovedkål eller grønkål, så der er planter klar til udplantning, når der senere bliver ledig jord efter opgravning af kartofler, høst af løg osv. Så evt. også et nyt hold porrer til sen udplantning på fri jord i juli.

Krydderurter som dild og koriander samt salat skal der løbende sås nye hold af med 2–3 ugers mellemrum.

I køkkenhaven er det også fint at så rækker med sommerblomster til fryd eller buketter. De fleste sommerblomster tiltrækker mange nyttige insekter, som kan æde f.eks. bladlus.

Derimod er jorden stadig for kold til direkte såning af bønner, majs, græskar, agurker.

Kartoflerne er godt på vej

Kartoflerne står allerede højt i nogle haver – nattefrost har vi heldigvis ikke haft så meget af i maj måned. Nye kartofler til pinse og grundlovsdag i år er bestemt ikke urealistisk i de haver, hvor man har sat kartoflerne tidligt. Husk at ikke alle sorter sætter blomster, så mærk efter under jorden, når tiden nærmer isg.

Netop størrelsen er som hasselnødder fortæller, at det er nu, at kartoflerne har brug for vand, hvis de skal udvikles maksimalt og hurtigt vokse til. Hold øje med fugtighedsniveauet – men lige nu ser det ud til, at der jævnligt kommer vand fra oven. Det gælder også jordbærbedet, hvis jorden er tør. Kartofler og jordbær må ikke mangle vand i maj.

Der er dog en ting, som hurtigt kan sætte en stopper for drømme om tidlige nye kartofler, og det er nattefrost. Lige nu er der ikke varslet nattefrost, men enkelte nætter ned til 2°. Så hold øje med vejrudsigten, især hvis du bor på udsatte steder.

Lad os håbe, at det bliver ved teorien – nye kartofler er noget af det, vi glæder os allermest til…

Kartoffelukrudt skal fjernes

På de bede, hvor der var kartofler sidste år, er der altid nogle få kartofler – eller mange, alt efter opgraverens omhyggelighed, som kommer op som ukrudt i bedene. Det er rigtig irriterende, hvis de kommer op midt i såede rækker. Det kan man evt. tage højde for i planlægningen af sit sædskifte. Det er en dårlig ide at så rodfrugter på de bede, hvor der var kartofler sidste år.

Man håber altid på, at vinteren havde ødelagt kartoflerne i jorden. Det viser sig ofte, at det var et naivt håb, men netop i år ser det ud til, at der er færre spirende kartofler end normalt. Det varierer sikkert fra sted til sted, afhængig af om der har været hård frost uden snedække.

Under alle omstændigheder er det meget vigtigt at få fjernet al kartoffeludkrudt, da det kan give et meget tidligt udbrud af kartoffelskimmel i haven. Er de overvintrede kartofler i jorden inficeret med smitstof af kartoffelskimmel fra angreb sidste år, vil planten udvikle kartoffelskimmel meget tidligere end i juli. Det er også vigtigt, at der ikke kommer kartoffelukrudt op inde i drivhuset, da et udbrud her kan inficere alle tomatplanterne.

Ukrudtet vrimler op

Når jorden er fugtig, kan man rigtig se alle de fremspirende kimplanter, som vil konkurrere med de såede og udplantede blomster og grønsager. Mængden af ukrudt, der spirer frem her i løbet af maj, er enorm. Naturen forsøger desperat at få dækket al den uorden, vi har skabt i haverne med bar jord.

Ukrudtet ses tydeligst mod en våd jord, og det kan opleves som om det eksploderer i mængde efter en gang regn. Det er derfor vigtigt at gøre en indsats for at fjerne ukrudtet i de næste uger. Det er lettest at gøre i kimplantestadiet, og når jorden er tør, og det visner væk efter hakning.

De kommende 14 dage skal der hakkes flittigt i køkkenhaven, for jorden er endnu ikke helt varm nok til, at der kan jorddækkes effektivt mod ukrudtet. Kartoffelbedene bør hyppes et par gange med en uges mellemrum, og det er samtidig en meget effektiv ukrudtsbekæmpelse.

Nye haveejere bør allerede nu trøstes med, at mængden af fremspirende ukrudt og den eksplosive vækst ikke er lige så voldsom hele sommeren. Hold ud med kultivator, skuffe- og hakkejernet, det tager stille og roligt af hen mod sankthans, så man igen føler, man har kontrol over situationen.

Ukrudtet eksploderer i vækst i maj

Hvis man ikke får hakket ukrudtet om i kimplantestadiet, ser løgrækkerne i løbet af en uge sådan her ud. Bliver det ikke fjernet, går det ud over løgvæksten. Foto: Karna Maj

Gulerodsfluen er på færde

Gulerodsfluen flyver i sidste halvdel af maj og lægger første hold æg i jordrevner ved gulerødderne. Larverne er de irriterende orm i gulerødderne. Der er 2–3 generationer om året. Det er normalt de senere generationer, som for alvor gør skade på de gulerødder, som vi har planlagt at nyde i eftersommeren og vinteren igennem.

Det er derfor en god ide at dække de vintergulerødder, som skal sås i sidste halvdel i maj til allerførst i juni med fiberdug eller bionet. Bionet er en nyere type insektnet, som skulle have 8 års holdbarhed ved almindelig brug, og det holder ikke på varme og fugt på samme måde som fiberdug. Det er derfor betydeligt bedre til overdækning i sommerperioden. Det er især velegnet til kål mod kålsommerfugle og kålfluer, da kål ikke tåler varmen og fugtigheden under fiberdug.

Hvis man vil være sikker på gulerødder uden larver og larvegange, så bør man også overdække sommergulerødderne nu – ellers er det måske for sent.

Forårsløgblomsterne skal nå at samle energi

Forårsløgblomsterne er næsten alle færdige med at blomstre, bortset fra de seneste tulipaner og klokkescillla. Det er fristende allerede nu at fjerne alle bladene fra de afblomstrede løgblomster for at få plads til sommerblomster. Hvis man fjerner bladene, berøver man imidlertid planten en mængde energi, som ikke når ned i løget. Og dermed bliver løget mindre, og måske sætter det ikke blomst til næste år.

Som hovedregel skal løgblomsternes blade samle energi, indtil de naturligt begynde at visne ned. Det gælder også løgblomster i græs, hvor man må vente med at slå plænen så længe som muligt. Hvis bladene generer meget, er det bedre at lægge den ned i bunden af bedet, når de begynder at blive blege og bløde end at klippe dem af. Vintergækker og erantis visner snart væk, mens påskeliljerne endnu er grønne et par uger. Erantis er ved at få modne frø, og ønsker man ikke selvsåning, kan toppen fjernes nu.

Tulipaner bør man aldrig klippe bladene af – derimod er det en god ide at fjerne frøstanden, så snart tulipanen er afblomstret, så den ikke bruger energi på at udvikle frø. Det er let lige at brække selve frøstanden af med fingrene – eller man kan klippe hele blomsterstænglen af, hvis man synes det ser pænere ud.

Hvide klokkeskilla

Hvide klokkeskilla i et hav af lysblå forglemmigej. Foto: Karna Maj

Kristtorn blomstrer lige nu

Kristtorn er ikke særlig interessant i maj, faktisk er den lidt irriterende med visne stikkende blade på jorden. Hvis man ikke får røde bær på sin kristtorn, er det nu, man kan finde ud af hvorfor. Det afhænger nemlig helt af, om det er en hun- eller hanplante. Og selv om det er en hunplante, man har, skal der også inden for en tilpas afstand være en hanplante til bestøvning. Der findes dog sorter, som sætter bær uden bestøvning.

Kristtorn blomstrer lige nu, og man har dermed mulighed for at afgøre, om den kristtorn, som ikke sætter bær, er en hun- eller hanplante – se foto. I planteskolen kan man købe hanplanter og hunplanter af kristtorn. Og lige nu kan man ved selvsyn sikre sig, om det er en hun- eller hanplante, man køber.

Hunblomst på kristtorn

Det er let at kende forskel på hun- og hanblomster på kristtorn. Hunblomsten har en lille grøn knude inde i den hvide blomst, som man kan se på billedet. De nye skud er på vej, samtidig med at mange ældre blade faldet til jorden. Foto: Karna Maj

Ny havebog: Bliv ven med din have. En manual til dit uderum

Bliv ven med din have er skrevet af Dorthe Kvist, som har haft en meget haveaktiv barndom i sin famile, er designuddannet og meget glad for at dyrke sin egen have. I bogen videregiver hun sine erfaringer, både med at dyrke, men især med at designe haven, så den både er nem, virker og ser drøngodt ud. Bogen er målrettet unge familier, som gerne vil have en dejlig have, der kan passes samtidig med børn og karriere. Der er masser af inspiration at hente i bogen, som er inddelt i seks kapitler: Den spiselige have, Den blomstrende have, Den sjove have, Slapperhaven, Den lille have, Design din egen have. De mange flotte havefotos har Dorte Kvist selv fotograferet.

Bestil Ugens Havenyt som nyhedsbrev

Du kan bestille et nyhedsbrev med en kort oversigt over emnerne i Ugens Havenyt og en oversigt over nye artikler, svar og arrangementer. Det er gratis at modtage det. Hvis du kender nye haveejere, så send dem en mail og fortæl om muligheden. I øverste højre hjørne er det også logo, så du kan dele nyhedsbrevet på Facebook og Twitter.

Æbleblomster

Og så lige ét billede mere af de smukke æbleblomster. Foto: Karna Maj

Her er du: Forsiden > 2012 > Havenyt uge 20, 2012

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider