Når vi siger gulerod, tænker vi nok mest på den cylindriske, ensartede orange gulerod, vi kender fra grønthandleren og supermarkedet. Men denne form for gulerod er meget langt fra de oprindelige former af gulerod, der kan spores tilbage i historien, og fra den vilde gulerod, der ses blandt andet i grøftekanter i det meste af Danmark.
Guleroden har været kendt i tusindvis af år. Den har været dyrket i hvert fald siden år 3000 før vor tidsregning i det område, vi i dag kender som Afghanistan, og omkring år 2000 før vor tidsregning er den afbilledet i ægyptiske templer, ligesom der er fundet gulerodsfrø i faraoernes gravkamre. Dengang kendte man til violette, hvide, gule og røde gulerødder, men orange gulerødder var helt ukendte. De blev først udviklet i Holland i det 16. århundrede.
I det tolvte århundrede gjorde guleroden så småt sit indtog i det sydlige Europa, og i det trettende århundrede blev den mere udbredt i resten af Europa.
I Danmark er den første gang nævnt i litteraturen omkring år 1300 af Harpestreng, men først senere blev guleroden almindelig. Under Christian II blev hollandske bønder inviteret til Danmark, hvor de blev tildelt hele Amager, undtagen Dragør. Bønderne indvandrede i perioden 1515 til 1521 og blev meget respekterede for at levere grønsager til såvel kongehuset som Københavns torve. Det er nok også disse hollandske indvandrere, vi skal takke for at have introduceret guleroden som almindelig føde i Danmark. En overgang kaldtes guleroden oven i købet for amagerrod.
Et lille udpluk af de mange forskellige gulerødder, der findes. Alle er dyrket i forfatterens have i 2003. Med start kl. 12: St. Valery, Rotin, Regulus II, Kämpe, Pariser Torve, Amsterdammer 3, Rote Riesen 2, White Belgium, Juwarot, Nutri Red, Gonsenheimer Treib, Jaune de Doubs, Rothild, Nantes 2, Flakeer 2, Géante Rouge, Imperator, Chantenay Red Cored, Rodelika. Foto: Brian Krause
Lubiana, en gul gulerod, kan let blive 10 cm i diameter. Foto: Brian Krause
Som antydet er den cylindriske orange gulerod kun én af mange former for gulerod, der findes. Der er en rigdom og variation, man kan have svært ved at forestille sig. Nogle er tykke, andre er tynde. Nogle er cylindriske, nogle er koniske, og andre er runde. Nogle er korte, andre er lange.
Nogle smager sødt, andre smager vandet, og andre igen smager skarpt. Nogle er saftige, og andre er tørre. Nogle er orange, nogle er violette, nogle er røde, nogle er gule, og nogle er hvide. Nogle har samme farve hele vejen igennem, mens andre har én farve udenpå og en anden i kernen.
Nogle giver et kæmpe udbytte, og andre giver et meget beskedent udbytte. Nogle har pæne glatte rødder, mens andre er mere ru og knudrede. Nogle er ensartede, og andre har meget stor variation i størrelse og form.
Nogle er gode til tidlig høst, andre er gode til sen høst og lagring. Nogle er gode rå, mens andre er bedre kogt eller stegt. Nogle indeholder meget karotin, nogle mindre, og andre slet intet. Nogle er gamle traditionsrige sorter fra 1800-tallet, andre er nyudviklede F1-hybrider.
Men alle er de gulerødder. Der findes tusindvis af forskellige sorter.
Når du skal vælge, hvilken slags gulerødder du vil dyrke, gælder det om at finde de sorter, du synes bedst om. Der er nok at vælge imellem. Hvis du bare ser på udbuddet i de netbutikker, som nævnes sidst i artikelen, finder du let 50 forskellige sorter.
Guerande, en dejlig gulerod af samme type som London Torve og Chantenay Red Cored. Foto: Brian Krause
Når man taler om gulerødder, kan det være en fordel at inddele dem i forskellige typer. Det kan gøres på mange måder, men jeg foretrækker denne opdeling:
Herfra skal ikke anbefales én bestemt sort frem for andre, for det er helt sikkert: Der er næsten lige så mange meninger om, hvad en god gulerod er, som der er forskellige gulerødder.
På ét af foreningen Frøsamlernes møder havde vi en gulerodssmagning. Vi skulle alle vurdere et par håndfulde gulerødder ud fra forskellige kriterier. Resultatet var overordentligt forvirrende. En gulerod, nogen opfattede som kedelig, syntes andre smagte rigtig godt. Nogle vurderede én gulerod sød, mens andre syntes, at samme gulerod smagte for stærkt, og sådan fortsatte det.
Rådet er derfor: Prøv nogle forskellige typer og find ud af, hvilke tidlige og sene rødder du bedst kan lide til forskellige formål; at gnave rå, til råkost, i suppe, i gryderetter og så videre.
Amfine
Amsterdam Forcing
Atomic Red
Belgian White
Berlikum 2
Chantenay Red Cored
Colmar
Early Nantes Shorthorn
Fanal:
Flyaway F1
Fynn
Flakker 2
James Scarlet Intermediate
Jaune du Doubs
Jeanette F1
Kämpe
Kundulus
Küttiger Rüebli
London Torve
Milan
Nantaise 2
Nantes 2
Purple Dragon
Regulus II
Resistafly F1
Robila
Rodelika
Rothild
Rotin
St Valery
Starca F1
Mange af sorterne kan fås i økologisk kvalitet og de fleste kan findes hos de mange frøfirmaer, som er med i forhandlerguiden på Havenyt.dk under Frø og løg.
Videnskabeligt navn: Daucus carota spp. sativus
Familie: Umbelliferae, skærmplantefamilien
Svensk: Morot
Norsk: Gulrot
Engelsk: Carrot
Fransk: Carotte,
Tysk: Möhre, Mohrrübe og Karotte
Der findes mange forskellige sorter af gulerødder. Foto: Brian Krause
Der er også gule og røde gulerodssorter, men endnu flest af de orange. Foto: Brian Krause
Lilla gulerødder af ukendt sort fra Spanien. Roden til højre er forgrenet. Den smager lige så godt, men er sværere at gøre ren. Foto: Brian Krause
Lilla gulerødder har som regel gul eller orange kerne. Foto: Brian Krause
Imperator er en af de sorter, der giver de længste rødder Foto: Brian Krause
Pariserkarotter giver tidlige, næsten kuglerunde rødder. Foto: Brian Krause
Søg i forhandlerguiden:
Øko planter til den spiselige have
Øko sættehvidløg, 5 efterårssorter
Alt til den økologiske have
Flerårige spiselige planter til haven
Frø til de mest smagfulde grøntsager
Frø og udplantningsplanter, samt have
Alt fra hele verden
Kæmpe udvalg af græskar- og bønnefrø.
Her er du: Forsiden > Køkkenhaven > Grønsager > Rodfrugter > Gulerødder – typer og sorter
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…