Havenyt uge 31, 2012

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Fugtig jord og hyppige regnbyger giver alle de gode danske grønsager som kål, porrer og rodfrugter god tilvækst. Nu håber vi bare, at solen og varmen kommer forbi i eftersommeren, så vi også kan få masser af dejlige søde tomater, sprøde agurker, majs og lækre bønner. August er overflodens tid i køkkenhaven, det er bare at gå ud og vælge.

Flotte grønsager fra egen have

Det er en fryd at kunne hente maden i egen have, og kartofler, gulerødder og bønner er gode basisgrønsager. Foto: Karna Maj

Krukkeplanterne er forslugne, og der er nok at gøre med vandkanden, selv om der ofte kommer regn fra oven. Krukkerne er ved at være fyldt til bristepunktet med velvoksne planter, og det betyder hyppig vanding, når solen bager dagen lang. Sommerblomsterne har stadig nogle måneder foran sig, så det er en god ide at overveje, om de skal gødskes, enten topdresses eller vandes med gødningsvand.

Havens blomsterflor er på sit højeste lige nu – især sommerblomsterne står allerflottest i de kommende uger. Ofte køber man nye stauder med øjnene, og så bliver det let købt flest af dem, som blomstrer i de gode plantemåneder i april/maj og september. Hvis man mangler blomster i staudebedet her efter ferien, så se på mulighederne, skriv ned og køb om en måned, når det er plantesæson igen. Hvis man ikke kan vente, så køb bare nu, men husk at holde de nyplantede i fugtig jord den næste gode måneds tid, så de kommer godt i gang.

Juli har været ret våd og kølig det meste af tiden, og det har givet langsommere vækst og plantesygdomme, og regnen tager let pynten af haven blomster. Men fortvivl ikke, der springer nye blomster ud, og går der f.eks. skimmel i tomaterne, så kan man stadig nå at så f.eks. en række salat, lidt spinat, dild, pak choi eller rucola i stedet for. Eller man kan så en grønafgrøde for at gøre jorden bedre eller binde næringsstofferne.

Klematis

Klematis findes i et væld af sorter og farver og er en klatreplante, som kan være med til at give haven et frodigt udseende. Foto: Karna Maj

Rådproblemer i fugtig vejr

Fugtigt vejr giver uværgeligt småproblemer med råd- og skimmelangreb på både knopper, blomster, blade og frugter, især hvis de allerede er beskadigede.

I drivhuset giver høj luftfugtighed let problemer med skimmel på blade og rådpletter på store peberfrugter, og det er derfor vigtigt at have fuld udluftning. Tomater og agurker kan fint klare åbne vinduer her i august. Døren kan også stå åben, hvis det ikke blæser direkte ind. Luft er vigtigere end et par graders varme mere, når vi er sidst på sommeren.

Høj risiko for kartoffelskimmel

Stort set i hele landet er der høj risiko for kartoffelskimmel lige nu – der har været et meget højt infektionstryk i den sidste uges tid, og en afstemning på forsiden af Havenyt viser, at over en tredjedel af haverne har skimmelangreb på kartofler og/eller tomater. Så hold godt øje med kartoffelbedene, hvis de ikke allerede er ramt, og du har måttet toppe kartoflerne af.

Kartoflerne er så langt i deres udvikling nu, at de er store og flotte, så man kan vælge af toppe kartoflerne af forebyggende, så man er sikker på, at knoldene ikke udsættes for skimmelangreb. Kartoflerne skal blive liggende i jorden i ca. 3 uger, inden de tages op. De skal nå at afmodne og danne en god overflade, inden optagning, tørring og opbevaring.

Bekymringen for kartoffelskimmel på det her sene tidspunkt er især, om den angriber de store flotte tomatplanter, som netop er ved at få modne tomater på friland. Her er der god grund til at være på vagt og fjerne alle angrebne blade. I drivhuset kan der også forekomme angreb – her gælder det om at have maksimal udluftning og tørre blade. Vand så vidt muligt kun på solrige dage.

Hvis frilandstomaterne angribes på mange blade, så er det ofte det mest fornuftige at fjerne alle blade og håbe, at frugterne ikke er nået at blive smittet. Er stænglen angrebet, så fjernes hele planten øjeblikkelig, og evt. store grønne og farvede frugter plukkes af og lægges i en kasse til eftermodning.

Skimmel på tomater

Tomatplanter udsat for et massivt angreb af kartoffelskimmel. Bemærk de plettede stængler, som viser at hele planten er angrebet og ikke står til at redde. De modne tomater skal bruges med det samme, da de sikkert også er smittede. Foto: Karna Maj

Selleribladplet

Selleribladplet kan nærmest eksplodere i et vejr med hyppige regnbyger, da smitten spredes med vandstænk. Der er kun et at gøre: Fjerne angrebne blade effektivt og væk fra køkkenhaven. Gør man det effektivt hver eller hveranden dag, kan man stoppe angrebet.

Persillebladplet

Persillebladplet ligner selleribladplet i miniudgave. Her er det nærmest små prikker, og det er som ved selleribladplet de ældre blade, der angribes. Fjerne angrebne blade. Bredbladet persille angribes ofte mere end kruspersille.

Løgskimmel

Er løgene angrebet af løgskimmel, er det vigtigt at sørge for en ekstra omhyggelig tørring. Og alt plantemateriale skal væk fra haven, da det ellers kan smitte næste års løgafgrøde. Løgskimmel går også på pibeløg og forårsløg, og det kan derfor være en god ide at fjerne denne smittevej ved ikke at dyrke overvintrende løg i et eller flere år.

Rødløg med løgskimmel

Hvis løgene er angrebet af løgskimmel skal løgene tørres ekstra omhyggeligt. Det er en god ide at holde toppen lidt væk fra løget under tørringen. Foto: Karna Maj

Skurv på æbler og pærer

Den fugtige sommer har givet gode udviklingsmuligheder for svampen, som forårsager skurv, og derfor ser vi allerede nu meget angrebne æbler og pærer. Æbleskurv angriber kun æbletræer, men der findes en tilsvarende som angriber pære. Hvis frugterne allerede nu er meget angrebne, er det en god ide at fjerne dem, så træet kan bruge energien til at andre ikke angrebe eller mindre angrebne æbler kan blive større. Tynd evt. ud i grenene, så der kommer mere luft ind i træets krone. Når man skal plante nye træer, er det en god ide at fravælge sorter, som er kendt for at få skurv.

Gitterrust på pæretræernes blade

Gitterrust er en svamp, der lever skiftevis på bladene af pære og enebær. De orange pletter er ikke til at tage fejl af. Du kan læse mere i artiklen Gitterrust/pæregitterrust.

Gul monilia på blommer og æbler

Det fugtigvarme vejr får antallet af rådne frugter på frugttræerne til at eksplodere. Især blommerne bliver hårdt angrebet af gul monilia, når de begynder at modne. Sørg for at fjerne angrebne frugter, så de ikke tørrer ind til mumier og smitter næste års blommer.

Visnende agurkblade

Begynder agurkplantens blade at blive lyse og gule, så er der stor sandsynlighed for, at der er et spindemideangreb i hastig udvikling. Spindemider er så små, at de nærmest ligner små sandkorn, og en lup er nødvendig for at kunne se dem. Det er muligt at købe rovmider og sætte dem ud på agurkbladene, men det skal ske hurtigt, inden der bliver for mange spindemider. Er angrebet allerede godt i gang, skal man overveje, om det kan betale sig at forsøge med rovmider. Her er det nødvendigt først at reducere angrebet ved at bruge insektsæbe, hvis man vælger at sætte rovmider ud, da de ellers ikke vil kunne overkomme antallet af spindemider.

Spindemideangreb

Gule blade på grund af et fremskredent angreb af spindemider. Foto: Karna Maj

En anden årsag til visne blade på agurkplanter er agurkskimmel. Sygdommen angriber planter indenfor græskarfamilien (også kaldet agurkfamilien), dvs. arter af agurk, melon, squash og græskar, men går især ud over agurk, som i løbet af en uge eller to kan visne fuldstændig. På agurk viser sygdommen sig hurtigt som gule, i starten klart afgrænsede og kantede, pletter på bladenes overside, som efterhånden flyder sammen og bliver brunlige.

Snegle giver problemer

To våde somre i træk, giver mange snegle, både agersnegle og dræbersnegle, og selv havesnegle med hus kan der blive så mange af, at de giver problemer. Men det er ikke i alle haver, at der meldes om flere dræbersnegle. I nogle haver er der færre end sidste år, og når der gættes om årsagerne, kommer hønseejerne med en teori om, at fritgående høns i foråret æder de helt små dræbersnegle. Man har allerede i snart mange år vidst, at ænder gerne tager de små snegle.

Men indsamling og aflivning er fortsat nødvendigt for at nedbringe antallet, og det er meget vigtigt, at hele nabolaget går i samlet flok i gang med indsamlingen, for at det hjælper afgørende. Om få uger begynder de store dræbersnegle at lægge æghobe, som bliver til næste års snegle, inden de selv dør i efteråret. Det gælder derfor om at få dem uskadeliggjort nu.

Fremspirende ukrudt

Det har bare været enormt svært i juli i år at finde et par tørre dage til at få taget ukrudtet i opløbet. Og har man været på ferie, kan det være lidt af et chok at vende tilbage til haven, som man måske efterlod i fin stand. Resultatet af manglende hakning og lugning er bede med masser af ukrudt, som nu skal håndluges og fjernes fra bedet, da det ellers gror igen i den fugtige jord. Og der er udsigt til nye dage med regn i løbet af ugen.

Fremspirende ukrudt er kun et problem, hvis det får lov til at blive stort. Det ødelægges let ved hakning og kultivering, hvis det sker i kimbladestadiet. I rækker med grønsager kan man kvæle kimplanter ved hypning, og det kan bruges ved langt de fleste afgrøder i køkkenhaven. Dog ikke knoldselleri, agurker, græskar og jordbær.

Lige nu er det en god ide at hyppe jord op omkring gulerødderne, da der forhindrer grønnakkede gulerødder og gør det sværere for gulerodsfluen at lægge æg i bede, som ikke er dækket med net. Også i porrerækkerne er det en god ide at hyppe, da det giver længere hvidt skaft, men ikke væsentlig længere skaft. Vil man have porrer med langt skaft, skal man købe sorter med denne egenskab. De langskaftede sorter er som regel sommerporrer.

Grønne valnødder til snaps

Man får en udsøgt snaps ved at lade grønne valnødder trække i neutral snaps i min. 3 måneder. Det er lige nu, at det er tid at høste et par grønne valnødder hertil. De skal være på størrelse med en stor hasselnød, når de høstes, og de skal høstes senest 15. august. I år er de ved at være store nok allerede.

Hvis man ikke selv har valnødder i haven, kan man sikkert få lov til at høste et par på et træ i nabolaget, hvis man spørger pænt. Bor man i de dele af landet, hvor valnøddetræer ikke trives, er det straks sværere. Måske har man forbindelser i de sydlige og østlige egne, så man kan få sendt nogle stykker. Der er mange opskrifter at finde på nettet – f.eks. hos Forenede Dram Bryggere.

Der er mange andre spændende urter og bær at lave snaps på, som man givet kan finde i egen have eller den stedlige natur – se årstidsartikler om snaps og bjesk.

Stiklingeformering af buksbom

Mange drømmer om lave buksbomhække rundt om blomsterbede og urtebede, og så kan det godt betale sig selv at lave planterne. Buksbom stikkes i august–september i sandblandet jord med sand øverst, enten i kasser eller direkte på bede.

Stiklingerne klippes 8–12 cm lange, og bladene fjernes på den nederste tredjedel af stiklingen. Dæk med hvid plast eller et par lag fiberdug. Stiklingerne skal stå et skygget sted. Til forår begynder planterne at slå rod og kan plantes ud i rækker eller i potter til næste efterår eller næste forår igen.

Der findes flere arter af buksbom. Det er en rigtig god ide at tage alle stiklingerne fra en busk, hvis man skal lave en hæk af dem, da man så er sikker på, at hækken bliver ensartet at se på.

Stiklingeformering af salvie

Stiklingeformering er den letteste måde af formere en lang række arter. Det kræver bare, at man gør det på det rette tidspunkt. Lige nu kan man f.eks. stiklingeformere salvie. Riv et skud af med hæl – det er det udtryk, man bruger for, at man river skuddet af en mere forveddet gren og får en lille stykke med af grenen. Skuddet sættes i en sandblandet jord og med 1 cm sand øverst. Sæt en hvid plastpose over og sæt potten eller kassen med stiklingerne et sted i skyggen. Man kan let se, om det lykkes, da de sætter nye skud, når stiklingen har dannet rod.

Plante jordbær nu eller senere

Vejret er perfekt til at plante nye jordbærplanter ud i med lidt regn hen over ugen. Men det kan knibe med, at de har slået rod endnu, hvis man satser på egne planter. Husk kun at bruge egne planter, hvis de er sygdomsfrie. Tidligere havde planteskolerne altid jordbærplanter til salg i august, men der er en tendens til, at de hellere vil sælge dem i det tidlige forår. Det er dog bedre, at plante nu, så planterne har fået godt fat inden vinter.

Når man har taget de jordbærplanter, som man skal bruge, renses bedet for ukrudt og udløbere og gødskes, så planterne kommer i god vækst igen. Jordbær skal ikke gødskes for kraftigt, da kan give for frodig vækst og for få bær.

Jordbær plantes normalt med minimum 50–60 cm afstand mellem rækkerne. Det giver både god luftcirkulation i år med fugtigt vejr og nok lidt færre skimlede bær, og god plads til at gå og plukke bær. Man kan dog vælge at tættere planteafstand, f.eks. 3 rækker på et 120 cm bed, men så skal den miderste række evt. ryddes efter 1. år og senest efter 2. år. Bedet skal forberedes grundigt, og gerne tllføres kompost, da planterne skal vokse her i 2–3 år. Efter plantning holdes bedet fugtigt, indtil planterne er kommet i god vækst.

Mellem 1. års jordbær er der god plads til at dyrke en række hvidløg. Hvidløg sættes fra sidst i september og senest midt i oktober. Minusset er, at det er sværere at dække jordbærbedet med net mod fugle – i hvert fald bør man vælge blødnakkede hvidløgssorter og ikke hårdnakkede med stive meterhøje stængler. Man kan også vælge at så en 20 cm bred række med sneglebælg eller jordkløver mellem jordbærrene. Det holder på jordstrukturen vinteren igennem og giver en god jord, når det hakkes om i foråret.

Så grøngødning på de afhøstede arealer

Allerede nu er der efterhånden høstet en del afgrøder. Det giver mulighed for at så grøngødning i haven. Og netop nu er vejret med til at bredså grøngødning på fugtig jord og med regnbyger i de kommende dage. Eller måske så rækker med f.eks. moderatvoksende kløverarter, f.eks. jordkløver, eller sneglebælg ind mellem rækker med grønsager.

Græskar hokkaido

Græskar skal have god plads, og en af måderne at skaffe plads til de lange ranker er at planlægge et nabobed, som de må invadere fra sidst i juli. Her er det et bed med hestebønner, som er klar til høst. Der er i øvrigt nye skud på hestebønnerne, som sætte nye skud med blomster. Med græskar på bedet behøver man ikke at tænke på anden jorddække. Foto: Karna Maj

Hvis man har bygget nyt hus, kan det også være en god start at så jorden midlertidig til med grøngødning, som bare kan fjernes, når man har fået lavet en plan for haven og skal til at plante.

Hvis jorden ikke er særlig god, er det en god ide at give den en jordforbedringskur. En jordforbedringskur virker dels ved den direkte løsnende jordbearbejdning, dels ved at rødderne gennemvæver jorden og endelig ved, at jorden tilføres en mængde organisk stof, når den store grønmasse indmuldes sent efterår eller formulder efter nedfrysning.

På en almindelig god havejord er der ikke brug for at give en jordforbedringskur. Men jorden indeholder stadig mange næringssalte, som udvaskes med regnen, hvis der ikke er planter til at optage dem. De udvaskede næringsstoffer går haven glip af. Og når de udvaskes til havmiljøet, er de med til at skabe efterårets iltsvind. Det er derfor en særdeles god ide at så en efterafgrøde, som kan optage og oplagre plantenæringsstofferne vinteren over. En mindre del af grøngødningen kan være kvælstofsamlende planter, så man ikke kun opsamler næringstoffer, men også tilfører haven ny ressourcer af kvælstof.

Efterafgrøde i bønnebed

I det tidligere løgbed er der udplantet stangbønner og bedet er blevet undersået med kløver, boghvede, honningurt og blå hør. Efterafgrøden skal begrænses, så den ikke generer bønnerne. Foto: Karna Maj

Klip hækken anden gang i august

Hvis man har klippet sine løvfældende hække tidligt i juni, så trænger de måske til at blive klippet igen. Nogle klipper altid hækken to gange. Andre gør det efter behov. Se på hækken – det afhænger meget af, hvilken slags hæk, man har i haven. Det er vigtigt at klippe anden gang så tidligt, at nye skud når at afmodne inden vinter.

Hvis man endnu ikke har fået klippet hækken, så er det bare med at komme i gang snarest. Man vil opdage, at det har været en dårlig ide at vente så længe, da skuddene er ved at blive stive og meget sværere at klippe over, især hvis man klipper med hækkesaks.

Syltning og frysning af overskuddet fra haven

Lige nu er der nok selv i den mindste have af og til flere afgrøder, end man kan følge med til at spise. Hvis man har en fryser, kan det meste gemmes her til senere brug, men det er vigtigt, at man har styr på, om grønsager skal blancheres før nedfrysning, da det er afgørende for, om de er brugbare. Bønner og ærter skal f.eks. blancheres. Bær kan nedfryses uden blanchering, men drys gerne med lidt sukker, så er det lettere at tage lidt bær fra en pose.

Men det er sjovere at sylte et par glas marmelade, lave et par flasker saft eller kaste sig ud i eddikesyltning af drueagurker eller asier. Man kan også sylte surt med en blanding af løg, agurker, bønner, blomkål, rød peber og gulerødder i en krydret sauce – det kaldes pickles. Pickles er i øvrigt fin at bruge til hjemmelavet remoulade. En anden mulighed er at lave pesto af havens krydderurter.

Hjemmegjort er velgjort og velsmagende og noget helt andet end at købe sig til tingene. Især hvis man tør eksperimentere med at bruge havens krydderrurter og mange grønsager i nye kombinationer. Og man kan næsten ikke få for meget af havens overflod på glas – det er altid gode værtindegaver, eller de kan gemmes til jule- eller fødselsdagsgaver til familie og gode venner. Forsyn glassene med fine etiketter, hvor modtageren kan læse, at indholdet er hjemmeavlet i din have. Man skal være stolt af sine gode produkter.

Regnskab for indsamlingen af gavebidrag til Havenyt.dk i 2011

I 2011 modtog vi 40.605 kr. i gavebidrag fra brugere her på Havenyt og medlemmer af Landsforeningen Praktisk Økologi, som driver Havenyt.dk. Disse penge bliver brugt til drift af Havenyt.dk her i 2012, herunder til at skrive og redigere Ugens Havenyt og lave opdateringer og forbedringer.

Hvis du vil se regnskabet og revisorerklæringen for indsamlingen i 2011, kan du se den under Gavebidrag.

Du er som altid velkommen til at sende os et gavebidrag.

Svirrefluer på persilleblomster

Der er nu mange svirrefluer i haverne, og det betyder hjælp til at få bekæmpet bladlus. Men inden æglægningen, skal de kunne finde føde. Favoritblomsterne er persilleblomster og kinesisk purløgsblomster. Foto: Karna Maj

Her er du: Forsiden > 2012 > Havenyt uge 31, 2012

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider