Havenyt uge 8, 2012

Her først på ugen er jorden stadig frossen, og den glemte havegreb står uhjælpelig fast. Men heldigvis går det mod lunere dage, så vi igen kan komme i jorden og hente jordskokker, pastinakker og porrer. Og få fundet såjord frem, til de første potter skal sås til inde i varmen. Hvis det er muligt, så undgå færdsel på græsplænen i de dage, hvor jorden tør op, da det skader græsset.

Men selv om jorden stadig er frossen, er foråret på vej – i hvert fald blomstermæssigt. Haverne er fulde af hvide vintergækker, gule erantis og endda de første orange krokus på lune steder. Juleroser og påskeklokker står med store knopper, nogle af dem er dog lidt frostskadede.

Persille og snitselleri står med grønne blade og er i gang med at sætte nye blade. Vårsalaten står grøn og fin. Og man kan finde de første grønne spirer af ramsløg – men vær sikker på, at det er ramsløg, inden de spises, for der er mange grønne spirer på vej op.

Men uanset om det er frost eller tø, så er det snart marts, og inden da skal de tidlige kartofler lægges til spiring, og det er en god ide at så bl.a. chili, løg, sommerporre, artiskok og de sommerblomster, som har lang udviklingstid.

Vi slutter ringen – sår nyt samtidig med, at vi stadig kan hente lidt spiseligt ude i haven her sidst i februar. Frosten har ikke ødelagt det hele.

Vårsalat til den store forårsmedalje

Vårsalat koster en formue at købe i butikkerne, og derfor er der god grund til at fryde sig, hvis man har masser af den stående i køkkenhaven klar til at høste af den næste måneds tid.

Vårsalat er ikke kun let at dyrker, man kan oven i købet dyrke den som bonusafgrøde på et bed, hvor der har været en anden afgrøde først, da den først skal sås i august.

Frisk grønt til maden

Hvis man er heldig, så er persilleplanterne ikke ødelagt af frosten, og de er allerede i gang med at sætte nye små blade. Bladselleri kan ikke tåle nattefrost, og her ligger planternes stængler hvide og helt livløse henad jorden. Hvorimod snitselleri har klaret frosten og står med friskgrønne blade og tilbyder sig med masser af sellerismag.

Purløgen titter op af jorden – som den gjorde inden frosten. Den venter på bare lidt varmere vejr, inden den begynder at vokse. Når jorden tør op, kan man grave en blok op og tage ind i en potte til drivning. Indtil vi får purløg, kan fintklippet porretop bruges til grønt drys på og i maden.

Rosenkål er der også flere af – hvis man har sat vintersorter, og piller man bladene enkeltvis af rosenkålene, får man frisk grønt til at komme i salatskålen.

Ramsløg titter lige nøjagtig op af jorden på lune steder, og så snart jorden er tøet op, kan man grave efter løgene, som giver en delikat hvidløgsagtig smag i maden. Men der er mange grønnne spirer på vej op, så vær sikker på, at det er ramsløg og ikke giftige planter som f.eks. dansk arum eller skovtulipaner.

Der kan igen hentes friske rødder i haven

Har rodfrugterne været godt dækket mod frosten, har de klaret skærene, og der kan igen hentes friske gulerødder, selleri, majroer osv. Har dækket ikke været tykt nok, kan rodfrugterne være frosne i toppen, mens den nederste del af roden fint kan spises.

Pastinakker, jordskokker og havrerod tåler frosten, så her er der ingen skade sket.

Tidlige kartoffelsorter

De tidlige kartofler skal sættes til spiring nu, hvis man satser på at sætte dem sidst i marts under plast. Forudsætningen for at kunne høste tidlige kartofler fra omkring 1. juni er, at man køber en tidlig kartoffelsort. Tidlige sorter sætter ikke så mange kartofler som de sene sorter i første hug, men udvikler hurtigt 7–10 gode store kartofler pr. top. Tidlige kartofler kan man sætte lidt tættere end sene kartofler, så der bliver alligevel et godt udbytte. Måske ikke i kg, hvis de høstes små, men i velsmag. Hvis man har plads til mere end et par rækker tidlige kartofler, er det en fordel at sætte dem i to hold. Det er jo de små, nye lækre, vi går efter.

Selvom man kun har en lille have, så er der mulighed for at få plads til et bed med tidlige kartofler. Når man dyrker de helt tidlige kartofler med opvarmning af jorden, plastoverdækning og senere fiberdug, så kan man nå at spise sig igennem et bed inden sankthans, og det betyder, at man kan nå at så bønner eller et nyt hold sommergulerødder, plante f.eks. porrer eller grønkål på bedet. Med andre ord bliver der hele to afgrøder på et bed.

Man kan også overveje at forkultivere kartoflerne i f.eks. spireposer fra Sungrow til senere udplantning eller sætte dem i spande og potter og dyrke dem heri. Sidste år blev der introduceret en ny kartoffelpotte, men den var kun til salg med kartoffelplanter. I år kan den købes seperat. Det smarte ved kartoffelpotten er, at man kan tage inderpotten op og pille kartoflerne ud, efterhånden som de bliver store, og resten kan vokse videre. Se mere om PotatoPot, som i år kan købes i bl.a. Bilka og direkte hos producenten CombiPot A/S.

Forspiring af kartofler med og uden lys

Normalt tilråder man forspiring af kartofler i lys for at få korte spirer, som er lettere at håndtere ved lægning. Spires kartofler i mørke, kan spirerne let blive 10 cm lange, hvide og tynde.

Tysk forskning ved Universitetet i Bonn har vist, at der for kartoffelavlerne ingen økonomi er i at give kartofler til forspiring ekstra lys. Der blev både afprøvet lamper med koldt og varmt lys, plantelys og speciallamper. Stærkere lys giver kortere spirer, men ikke større udbytte – selv forspiring i mørke gav lige så stort et udbytte. Hvis spiringen foregik i mørke var der dog mindre udbytte for sorten Nicola. Nicola, som er meget spirevilligt, gav hele 37,8 kg mindre i udbytte end den mindre spirevillige Belana, som gav ca. samme udbytte med omkring 280 hkg/ha uanset lyskilde eller mørke. Forskellen mellem de to sorter tilskrives brækkede spirer ved lægningen. (Kilde: Økologi og Erhverv 11. febr. 2011).

Såtid i vindueskarmen

Hvis man har den ideelle sydvendte vindueskarm med masser af lys, og der ikke er alt for varmt til planterne efter fremspiring, kan man godt begynde at så nu. De arter, der spirer langsomt, vil ikke nå at komme op, førend lidt ind i marts, hvor der er ved at være nok lys til, at de kan klare sig uden supplerende plantelys.

Får de små planter det for varmt i forhold til lysmængden, bliver de ranglede. Så det er med at vægte for og imod såtidspunkt og ekstra plantelys. Noget af det vigtigste for at undgå, at de bliver ranglede, er at fjerne den hvide plast, så snart kimplanterne er på vej op, og få afpasset temperaturen til lyset. Hvis der er radiator under vinduet, er det et problem, da det giver alt for megen varme i forhold til lys. Hvis det er muligt, så placer de fremspirede planter i et vindue uden undervarme eller med så lidt varme som muligt. En temperatur på 14–15° i vindueskarmen er fin til de fleste arter efter fremspiringen, så længe der er for i underkanten af lys.

Det rette såtidspunkt

De blomster, som kræver lang forkultivering, skal sås nu – se bag på poserne med blomsterfrø og inddel dem i bundter efter såtidspunkt, så man har styr på, hvornår de skal sås. Hvis man vil have sommerblomster i blomst til udplantning i maj, skal mange arter sås nu, men der er også mange sommerblomster, som kan i drivhus først i april eller sås direkte i bedet i april/maj. Hvis man bor steder med forventet nattefrost helt ind i juni, eller ikke har så meget plads til forkultivering, så vent til efter midten af marts med at så, det vil kun forsinke planternes udvikling 1–2 uger.

Arter, som har meget småt og fint frø, bla. petunia og løvemund, skal næsten ikke dækkes efter såning, men holdes i sluttet luft i plastpose eller lignende.

Der findes også arter, hvor frøene spirer bedst, hvis de får lyspåvirkning. To af disse er flittiiglise og selleri – både bladselleri og knoldselleri. Så dem ovenpå jorden, pres dem let til mod jorden, spray med lidt vand, sæt dem i sluttet luft, f.eks. en plastpose, et lyst sted uden direkte sol ved 18–20° varme. Selleri skal helst holdes på denne temperatur under hele forkultivering, da det ellers kan resultere i stokløbning. Selleri kan man godt vente til først i marts med at så, da de alligevel først skal plantes ud omkring 1. juni.

Hvis man vil så løg eller have ekstra tidlige sommerporrer, skal der sås nu. Det gælder også såning af chili, som for nogle sorters vedkommende har en ret lang udviklingstid. Også sød peber har en lang udviklingstid og bør sås nu. Det gælder også artiskok, specielt hvis man satser på at dyrke den som etårig afgrøde.

Derimod kan man lige så godt vente til først i marts med at så tomater til koldt drivhus, de kan alligevel ikke plantes ud i drivhuset før tidligst først i maj. Sår man tomaterne for tidligt, bliver der trængsel i vindueskarmene i april, hvor de endnu ikke kan komme ud i drivhuset andet end på dagophold i lunt vejr. Chili og sød peber bliver ikke så hurtigt store planter. Drivagurker skal ikke sås førend midt i april.

Til gengæld kan man så et par potter med salat, som med fordel kan plantes ud i drivhuset i marts. Husk at salat ikke spirer ved temperaturer over 20° C. Salat har ikke brug for så høje temperaturer under forkultiveringen, og den skal selvfølgelig afhærdes gradvist inden udplantning.

Tidlige spidskål er en anden mulighed, hvor man skal så nu og så plante ud under fiberdug i det tidlige forår. Men det kræver en lys og kølig vindueskarm.

Chili skal sås nu

Hvis man skal nå at få et godt udbytte af sine chiliplanter, skal de helst sås i denne uge. Jo senere, man sår, jo færre chilier kan der nå at udvikles og især modne. Og inden chiliplanterne kommer op, er der lys nok i et sydvendt vindue til planterne. Chili skal have en høj temperatur for at spire tilfredsstillende – den optimale spiretemperatur er 24–26° C. Chili kan spire på alt fra en til flere uger, afhængig af art og hvor spiredygtigt frøet er. Det er vigtigt at fjerne plastdækket over spirebakker eller potter, så snart kimplanterne titter frem.

Der er utrolig mange arter og sorter af chili på markedet. Chili inkluderer både de milde peber og de mere stærke chilier. På Scoville-skalaen kan man få et mål for, hvor stærk de forskellige chilisorter er i forhold til en almindelig grøn peber. Man kan læse mere om de forskellige chilliarter og sorter, om styrke, smag og anvendelse i en række artikler om chili.

Bestil nu og få frøene i tide

I marts kan frøbutikkerne have svært ved at følge med til at ekspedere ordrerne – der er simpelthen ikke hænder nok til at sende fra dag til dag. Derfor – hvis du vil undgå at gå og vente på frø, som allerede skulle have været sået, så bestil hurtigst muligt.

Du finder de fleste danske og nogle svenske netbutikker i forhandlerguiden. Her er også et par af de store firmaer, som leverer frø til havecentrene, så du kan se deres sortiment igennem på forhånd. Se frøfirmaer i forhandlerguiden