Påskeferie uden at kunne komme i haven, det er lidt af en skuffelse. Vi skulle have lagt de første kartofler i jorden nu, drivhuset skulle have været vasket af, der skulle have været sået kål, porer, løg og salat derinde, efterårshindbær og brombær skulle have været klippet tilbage, stauder skulle have været klippet ned, den første purløg, spæde spinatblade og små rabarberstilke kunne have været klar til høst, vi kunne have plukket de første påskeliljer til at sætte på påskebordet.
Påskeliljerne står med knopper, men de når ikke at springe ud til påske i år – vi må ud og støtte gartnerierhvervet, de har også hårdt brug for det til varmeregningen i den her kulde. Foto: Karna Maj
Men sådan skulle det ikke være – der er udsigt til den koldeste marts i 26 år. Haven har et større eller mindre snedække, som dog blive lidt mindre, når solen midt på dagen har magt. Men det er ikke overalt i haven, at solen når at smelte sneen, og der er udsigt til mere sne i løbet af påskedagene. Og måske skal vi glæde os over et lille snedække af haven planter, så længe vi har vekslende tø om dagen og hård nattefrost. Det er hårdt ved planterne – se bare forskellen i timianrækken, det som er oppe i sol og vind er helt tørt, mens bladene under sneen er fint grønne og friske. Forårsblomsterne lider under blæsten, solen og frosten, især de mere sarte som krokus og dværgiris
I stedet for må vi glæde og over alt det, som spirer og gror inde i vindueskarmen. Påsken kan bruges til at prikle, plante om eller så endnu flere blomster, grønsager og krydderurter – alt efter hvor langt dine planter er nået i udviklingen. Vi har ikke plads til alt det, som man normalt ville kunne så i drivhuset nu, men find ud af, hvad du synes er vigtigst at få en tidlig afgrøde af og så lidt af det inde i vindueskarmen. Det man sår inde i vindueskarmen nu, må vi regne med kan flyttes ud i drivhuset, inden det skal prikles eller plantes ud i større potter.
Det giver lidt tidlgere sommerporrer, hvis man starter et par potter op inde i vindueskarmen. Foto: Karna Maj
En lang række sommerblomster kan sås indenfor nu, så de når at blive store nok tll at prikle i kasser i drivhuset midt i april, når faren for nattefrost derude er minimal. Man kan i tilfælde af frost dække med fiberdug eller sætte varme på nogle enkelte nætter, hvis det skulle blive nødvendigt. Men den tid, den sorg – nu sår vi.
Mange sommerblomster vil først være store nok til udplantning sidst i maj eller først i juni, når de først sås nu, men det er også først på det tidspunkt, at man kan være helt sikker på, at der ikke kommer nætter med nattefrost på frilland. Hvis man planter blomsterkrukkerne til med stedmoder og forglemmigej i det tidlige forår, når vejret engang tillader det, så blomstrer de flot, indtil sommerblomsterne er klar til udplantning.
Hvis man går på jagt på frøfirmaernes hjemmesider, er det ikke svært at finde en håndfuld nye arter, som man har lyst til at prøve at dyrke i år i bede eller krukker.
Hvis man tidligt vil have blomster på sine lathyrus, skal de sås fra midt i marts i potter i drivhuset eller inde i vindueskarmen. Udblød evt. frøene i et halvt døgn inden såning. Det kan være en fordel at nippe topskuddet af, når planterne har nået en god størrelse, så der dannes sideskud og dermed en mere busket vækst. Lathyrus fås både i rene farver og i poser med blandede farver. Der findes gamle sorter med en mere udpræget duft. De har ofte mindre blomster. Der kan også fås lave lathyrussorter.
Drivhustomaterne står allerede med det første hold små grønne blade og lyser op inde i vindueskarmen, hvis de er sået i februar eller først i marts. Nu er det ved at være tid til at så tomater til udplantning på friland, og man kan også stadig nå at så tomater til udplantning i drivhus, de bliver bare lidt senere modne.
Tomater til friland kan plantes ud fra omkring 20. maj i de milde egne og først i juni i de mere udsatte egne. Bor man et sted med sen frost, kan man lade tomaterne stå i store potter i drivhuset eller en udestue, hvis man har disse muligheder. Ellers må man vente 1–2 uger mere, inden såning, da planterne ellers vil blive for store til at kunne stå i vindueskarmen, indtil udplantning er mulig.
Man kan også begynde at forkultivere krydderurter inde i vindueskarmen. Hvis man skal nå at få en lang brugssæson med havemerian, skal den sås nu. Første hold basilikum er det også en fordel at starte i vindueskarmen. Næste hold kan sås i drivhuset om 1–2 uger. Det kan også være en ide at så en bakke persille, så man hurtigt får ny persille.
Mange har sikkert allerede sået selleri og bladselleri indenfor sidst i februar eller først i marts måned, for de er længe om at blive til udplantningsklare planter. Man kan dog stadig nå at så dem her sidst i marts. De kan ikke plantes ud førend jorden er godt varm og al fare for nattefrost er overstået, med andre ord tidligst omkring 1. juni.
Frø af både bladselleri og knoldselleri skal have lyspåvirkning for at spire. De skal derfor sås ovenpå jorden, pres dem let til mod jorden, spray med lidt vand, sæt dem i sluttet luft, f.eks. en plastpose, et lyst sted uden direkte sol ved 18–20° varme. Selleri skal helst holdes på denne temperatur under hele forkultivering, da det ellers kan resultere i stokløbning på et senere tidspunkt, hvis de får for megen kuldepåvirkning.
Hvis man har sået udplantningsplanter indenfor allerede i februar, er det sikkert en hel del, som skal prikles enkeltvis ud i potter eller i kasser. Ikke mindst hvis man har sået en masse af de blomster, som kræver lang forkultivering. Det kan godt give trængsel i husets vindueskarme det næste stykke tid, for med det vejr, vi har lige nu, kan vi ikke regne med at få gang i drivhuset foreløbig.
Meget tidligt såede tomater, chili, spansk peber m.m., er også ved at være så store, at de skal have en større potte. Især tomater har behov for en større potte, så snart rødderne har gennemvævet jorden. Det er vigtigt at plante om i tide, ellers vokser planterne ikke optimalt.
Når man prikler ud og potter om, er det vigtigt at beskytte planterne mod solen i de første par dage – det er især vigtigt i store sydvendte vinduer. Sæt dem gerne et par dage i nord-, øst- eller vestvendt vindue. Husk i øvrigt altid at håndtere planterne ved at holde i kimbladene ved priklingen og ikke i de blivende blade eller stænglen.
Har man ikke plads inde i vindueskarmen, kan man selvfølgelig overveje at indrette drivbænke med varme ude i drivhuset. Men det er en dyr løsning. En anden løsning kan være, at man tager en alvorlig snak med sig selv om, hvor mange planter man egentlig skal bruge af de forskellige arter og sorter. Det kan være svært at smide små planter ud, men ofte er det en god ide at begrænse sig til et fornuftigt antal. Man behøver jo ikke forsyne hele nabolaget med sommerblomster og tomatplanter. Heller ikke selvom vi i år kan dele udplantningsplanter via vores nye hjemmeside Del Jorden. Det bliver der sikkert nok til alligevel – man skal jo altid beregne lidt ekstra planter – katten (eller en selv) kan jo komme til vælte et par potter.
Et væld af små tomatplanter – det er da lige til at blive i godt humør af. De har brug for at blive plantet om, når de har første hold rigtige blade. Foto: Karna Maj
Solen har nu så megen magt, at der er ganske dejlig i drivhuset, når solen skinner. Og man kan rigtig nyde det, hvis man lige nåede at få drivhuset gjort rent først i marts, da vejret var dejligt lunt.
Med frost og sne er det stort set umuligt at gøre det lige nu – mest fordi den udendørs vandhane sikkert er frosset, eller vandet i slangen vil fryse, når den ligger i sneen. Kan man få vandet til at flyde, kan man godt vaske drivhus, hvis der bliver en dag med sol og ikke alt for megen vind. Det er koldt at have våde hænder og tøj, hvis det også blæser.
Kasser og potter kan man godt gøre klar til forkultivering af porrer, kål, forårsløg, salat, tagetes m.m., og det er en god ide at få gjort det nu, så der kan sås, så snart vejret bliver lunere. Da der skal bruges megen såjord til dette formål, kan man vælge at bruge jorden fra drivhuset suppleret med kompost. Det har dog den ulempe, at der kommer ukrudt op, så man skal luge. Hvis man er en helt grøn haveejer, er det en fordel at købe såjord, da der så kun kommer de planter op, som man har sået. Man kan også kombinere, putte egen jord i bunden og såjord uden ukrudtsfrø i øverste halvdel.
Lige nu står vi med det problem, at kompostbunken er frosset, men vælger man solsiden, kan man sikkert komme ind og få fat i kompost et stykke inde i bunken nede i jordniveau. Det er en god ide at tage en god portion med ind i drivhuset, da jorden her ikke længere fryser, hvis man lige dækker den lidt.
I bunden af såkasser med løg, porrer og kål, som skal blive stående i samme beholder indtil udplantning i maj, er det en god ide at lægge et lag ikke helt omsat kompost i bunden, da planterne har brug for ekstra næring, når de bliver store. Øverst lægges en såjord, som har et lavt indhold af plantenæringsstoffer. Læs mere om forkultivering i artiklen Lenes såtips til forkultivering.
De klargjorte kasser og potter dækkes med plastic, men med nattefrost og lave dagtemperaturer, vil det vare et stykke tid, inden jorden bliver lun. Man skal vente med at så til risikoen for nattefrost er ovre, og der er udsigt til lidt mere lunt vejr. Får vi overskyede dage, falder temperaturen hurtigt inde i et drivhus, og vi er kun ved indgangen til april. Det, som haster mest at så, er løg og sommerporre, spids- og sommerkål, men her kan man starte et mindre hold inde i vindueskarmen, og så prikle dem ud senere.
Men det er en fordel at have gjort såkasserne klar her i påsken, da der bliver rigeligt at gøre ude i haven, når først der kommer en lun periode.
Husk også at vande de overvintrende planter ude i drivhuset – de tørrer hurtigt ud i solen.
Hvis man insisterer på, at man vil have kartofler til Grundlovsdag eller tidligere, så er man nødt til at sætte kartoflerne i jord indenfor, så de kan komme i gang med at udvikle rødder. Og kartoflerne er så rigeligt forspirede og trænger til at komme i jord.
Kartoflerne har nu ligget til spiring i snart en måned. Spirerne er store og flotte, men kartoflerne begynder at rynke lidt. Det betyder ikke noget, de skal bare i jorden inden alt for længe. Foto: Karna Maj
Man kan plante i spande, kartoffelpotter, almindelige potter, spireposer og alle mulige andre beholdere. Hvis man planter i mindre potter skal de plantes ud, og det kan være lidt vanskeligt uden at beskadige dem. Alternativet kan være spireposer, som der kan stå mange af i en kasse, men de skal plantes ret hurtigt ud efter fremspiringen, da jordmængden er begrænset. Har man god plads, kan man bruge Potatopot, som er stor nok til, at planten kan dyrkes heri til høst, og den særlige konstruktion gør, at man kan pille kartoflerne ud efterhånden, som de bliver store nok.
Lige nu loves der plusgrader hele døgnet efter påske. Hvis man lægger klar plast ud over stykket til de tidlige kartofler, bør jorden kunne nå at blive varm nok til midt i april, så de forkutiverede kartoffelplanter kan plantes ud på det tidspunkt og dækkes med fiberdug. Hvis det holder stik, kan vi redde de tidlige kartofler til i hvert fald Grundlovsdag.
Spireposer fungerer godt til forkultivering af kartoffelplanter. Kartoflen anbringes ca. midt i posen i en god kompostblandet jord eller en købt jordblanding. Foto: Karna Maj
April kan godt blive hekstisk i år. Derfor er det en god ide at lave en prioriteret rækkefølge på de vigtigste ting, der skal laves de næste uger. Planen kan se således ud, men afhænger selvfølgelig helt af, hvad du dyrker i din have.
Det som vokser bedst i øjeblikket er istapperne! Foto: Karna Maj
Hvis det havde været en normal marts, ville vi have haft i hvert fald minipåskeliljer i blomst nu. Billedet er fra 16. marts 2007. Foto: Karna Maj
Der er grøde i vindueskarmen. Salatplanterne er ved at have behov for at blive plantet ud enkeltvis. Foto: Karna Maj
Husk at det nu er hurtigt at drive blomstrende grene frem. Grene tll hænge påskeæg på kan f.eks. være grene af japansk kvæde, som efter påske vil stå med smukke svagt rosa blomster og grønne blade. Foto: Karna Maj
Chiliplanter sået først i marts er ved at få første hold rigtige blade, og selv om de står tæt i potten, kan de godt vente 1–2 uger med at blive priklet ud, rodsystemet er ikke så stort endnu. Foto: Karna Maj
Det første hold salat er nu blevet delt og plantet ud enkeltvis. Salat skal helst forkultiveres i et køligt vindue, da planterne ellers bliver lange og ranglede. Foto: Karna Maj
Der er dejligt i drivhuset, når solen skinner, selv om haven er dækket af sne. Foto: Karna Maj
Det kan godt være lidt svært at få fat i kompost, når det hele er frosset, men midten af kompostbunken er normalt ikke frossen. Så med lidt stædighed er det muligt at hente kompost. Foto: Karna Maj
Der er stadig lidt porrer, og de har det bedre under sne end ovenfor i sol og blæst. Det kolde forår betyder, at de ikke er på vej til at løbe i stok, så der kan hentes porrer igen, når det bliver tøvejr. Foto: Karna Maj
Timian holder sig bedst under sneen, da sol og blæst udtørrer bladene. Det kan være en god ide at kaste lidt løs sne hen over planterne. Foto: Karna Maj
Dværgiris lader sig ikke kue af kulden, de første blomster er sprunget ud, men de knækker let i blæst og snestorm. Her en nyudsprungen, som endnu står flot – og en ny er på vej. Pluk dem ind og nyd dem. Foto: Karna Maj