Havenyt uge 15, 2013

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Selv om vi har haft nattefrost de sidste uger, er der masser af forårsløgblomster i blomsterbedene og under træer og buske. Lige nu er der næsten dagligt nye blomster, som springer ud. Erantis og vintergækker er ved at være færdige, og de kan nu deles og flyttes til nye voksesteder. Imens lyser hvide, gule og blå krokus op, dværgiris og russisk skilla sørger for de blå nuancer, der er juleroser i hvide og rødlige nuancer og stinkende nyserod brillerer med store gulgrønne blomster med en diskret rødlig kant.

Stinkende nyserod lyder ikke som navnet på en smuk forårsblomst, men den er smuk med grønne blomster med rødlig kant. Foto: Karna Maj

Nu kan vi omsider se enden på nattefrosten. Vi får omslag til mildere vejr, og det starter med regn. Nogle steder er regnen velkommen, fordi jorden er tør, andre steder, hvor sneen netop er smeltet, er den mindre velkommen, her er jorden smattet. Men faktisk er det rigtig lang tid siden, at vi har haft regnvejr, og det er sikkert godt at få en god gang regn, inden vi skal i gang med at sætte løg, kartofler og så de første grønsager på friland. Hvis havens jord er meget våd, kan man overdække de bede, hvor der først skal noget i jorden. Men inden det varme vejr for alvor kommer, er jorden antagelig nået at blive bekvem igen.

Mens vi venter, er det en god ide at få bede til kartofler og stikløg gjort klar, så jorden her er fint kultiveret, gødet og revet. Når det er i orden, kan man hurtigt lægge kartoflerne og sætte løgene, når det lune forår kommer efter weekenden.

Skalotteløg

Brug ventetiden til at få sorteret sætteløg. Her er det skalotteløg, som er udvalgt til sætteløg. Foto: Karna Maj

Jordtemperaturen er lav

Når solen skinner dejligt om eftermiddagen, er det svært at modstå trangen til at så, sætte kartofler og stikløg. Men hen under aften kommer kulden tilbage. Og om morgenen har jorden været frosset igen. Jordtemperaturen er lige nu mellem 1,5–2° C i den vestlige del af landet og 3–4° C i den østlige del af landet.

Det er bedst at vente med at så og sætte til varmen kommer i næste uge. Vil man så, skal der dækkes med et par lag fiberdug, og man bør kun komme de frø i jorden, der kan spire ved lave temperaturer. Man kan så persille, dild, spinat, majroe, salat – så lidt og så resten senere. Bortset fra persillen, som skal sås snarest muligt.

Nattefrosten hører op, og det bliver en anelse varmere, men de fleste dage i denne uge bliver overskyet og med regn, og derfor sker der ikke noget afgørende med jordtemperaturen før efter weekenden, hvor nattemperaturen ikke kommer under 5° C, og dagtemperaturen skulle kunne nå over de 10° C. Det giver en helt ny situation og mulighed for at komme i gang med det normale forårsarbejde i april.

Kartofler skal indtil videre kun sættes i opvarmet jord under klar plast. Og har man forkultiverede kartofler skal de blive indenfor et par dage endnu. Ellers skal de sættes i drivhus og mistbænk og dækkes omhyggeligt mod nattekulden. Afhærd dem i et køligt rum, inden de sættes ud. I næste uge kan de plantes ud i forvarmet jord under fiberdug på friland. Men det vil først være sidst i næste uge, at jordtemperaturen på friland nærmer sig de 8° C, som er grænsen for, at det er en god ide at sætte kartofler.

Men inden man kan få noget i jorden, skal den klargøres og gødskes.

Hvornår skal køkkenhaven gødes?

Groft sagt skal jorden gødes inden sætning af løg, kartofler og udplantning af kål, porrer osv. Derimod skal den ikke gødes inden såning, da højt indhold af især kvælstof kan svide de små fine rødder. Det er sikrest først at tilføre kompost eller tørret gødning, når de såede planter er kommet i god vækst. Stikløg kan man også vente med at gøde, til de har sat grøn top, hvis man hurtigt skal have dem i jorden og ikke har tid til at gøde først – men det er lettere at gøde, inden man sætter løgene.

Husk også, at bedene med hvidløg og purløg samt rabarber skal gødes her i det tidlige forår.

Lupingødning lugter ikke som tørret hønsemøg, og det indholder den samme mængde plantenæringsstoffer. Foto: Karna Maj

Gødning til køkkenhaven

Det er helt nødvendigt at gøde sin køkkenhave, for her frafører vi jorden rigtig meget organisk stof, og det, vi selv spiser, kommer ikke tilbage. Det grønne affald kommer selvfølgelig tilbage, hvis vi er gode til at kompostere, men selv i en effektiv kompostering og brug af den, går der især kvælstof tabt. Hvis man kun har en lille køkkenhave og masser af kompostmateriale fra resten af haven og genanvender alt grønt affald, kan man godt producere nok kompost til køkkenhaven, men der vil være for lidt kvælstof i komposten. Man er derfor nødt til at tilføre en større eller mindre mængde kvælstof.

Den grønne løsning er at dyrke en kvælstofsamlende grønafgrøde på en fjerdedel af køkkenhaven hvert år. Det giver også en god jordstruktur. Men de færreste har så stort et jordareal til rådighed, at det er en reel mulighed.

Den anden løsning er at tilføre kvælstofrig husdyrgødning til komposten. Det kan være købt tørret gødning med et højt indhold af kvælstof eller frisk hønse- eller kaninmøg, som har så højt et kvælstofindhold, at det ikke bør bruges direkte på jorden, men skal igennem komposten først.

Hvis man har mulighed for det, kan man også tilføre husdyrgødning direkte, men kun få afgrøder tåler frisk husdyrgødning. Kartofler er en af dem. Ellers skal man bruge det i en komposteret form. Halm skal ikke arbejdes ned i jorden, da det forbruger den kvælstof, som man ellers har tilført til jorden, til at omdanne strukturstofferne i halmen med, og så kan planterne komme til at lide af kvælstofmangel i en periode.

Hvis man hverken har nok kompost eller nogle af de andre muligheder, så kan man bruge tørret gødning, f.eks. Øko-Farmergødning af hønsegødning eller Økogødning af lupiner fra Farmergødning. Produkterne kan købes mange steder og er økologisk produceret, og de typer fås i to udgaver med henholdvis højt og lavt N-indhold. Der er mange andre mærker med organisk gødning på markedet. Mange bruger også stadig kunstgødning, som er en uorganisk gødning – man kan læse om forskellene på at bruge organisk og uorganisk gødning i svaret på dette spørgsmål: Er kunstgødning bandlyst?:

Men det er også vigtigt at undgå at overgøde, da det kan give problemer med skadedyr og sygdomme.

Gule krokus

Orange krokus i sollyset – blomsterne nærmest gløder i solen. Kan man undgå at blive i godt humør af sådan en »buket«? Foto: Karna Maj

Aspargesbedet skal luges og dækkes

Køkkenhavens bede skal man ikke bearbejde, førend jorden falder virkelig godt for kultivatoren. Der er dog et bed, som skal luges, så snart jorden er til at arbejde i, og det er aspargesbedet.

Der er måske kun 3 uger til de første aspargesskud dukker op af jorden. Af samme grund er man nødt til at håndluge aspargesbedet. Hvis man vælger at bruge hakke til at fjerne helt småt ukrudt med, så skal man nærmest skrabe hen over jordoverfladen, hvis man ikke vil risikere at ødelægge de allerførste skud nede i jorden. Hvis aspargesbedet ikke har fået gødning i efteråret, kan man tilføre en gang grov kompost som jorddække nu, eller når man holder inde med stikningen i juni.

Tang fra stranden til aspargesbedet

Hvis man skal en tur til stranden, er det en god ide at hjemføre et par sække tang eller ålegræs til at dække jorden med i aspargesbedet, da det forhindrer at ukrudtsfrø spirer. Når tangen formulder, frigives der næringsstoffer, bla. en hel del mikronæringsstoffer. Tang omsættes dog langsomt – det er derfor det er så godt til jorddække, så det er ikke en hurtigvirkende gødskning, der er tale om. Men med et konstant jorddække over år, får man en stabil tilførsel. Asparges kommer ikke senere, fordi jorden dækkes med et lag tang nu – antagelig fordi aspargesplanten er en strandplante, som vokser vildt netop på steder med opskyllede tanglag.

Samme gode virkning både på afgrøden og ukrudtstrykket får man ved at dække jorden omkring planter af vild rucola, der forhåbentlig har overlevet vinteren.

De tidlige rabarbersorter rør på sig

Der er stor forskel på, hvor tidlig de forskellige rabarbersorter sætter nye skud. De tidlige sorter har været synlige længe, men bladene er delvis rødfarvede af frosten. Har de været dækket med et par lag fiberdug, er de pænere og længere fremme.

Rabarber skal gødes nu – de skal de kommende måneder sætte mange store blade og lækre saftige stilke.

Man kan endnu nå at dele rabarber, hvis knopperne kun lige er synlige. Det gælder alle de sene sorter.

En tidlig rabarbersort på friland. Foto: Karna Maj

Samme sort som oven for, men der har været to lag fiberdug over som kuppel hen over planterne den sidste måned. Foto: Karna Maj

Tid at sætte jordskokker

Jordskokker skal sættes snarest, og det kan man godt gøre i kold jord, hvis den er god at bearbejde. Vælge de pæneste og mindst knudrede til at sætte. Jordskokker kan fint gro på samme bed i mange år, men det er en god ide at fjerne så mange som muligt og sætte nye med 30 cm afstand. Man kan fint bruge egne jordskokker som sættemateriale, hvis de er sygdomsfri, og man er tilfreds med sorten.

Det er ofte let at få fat i jordskokker til at sætte, da mange haveejere har overskud her i foråret. Sæt evt. et opslag op på Del Jorden og spørg, om der er nogen i dit lokalområde, der kan undvære lidt jordskokker. Eller sæt et opslag op med et tilbud med jordskokker til afhentning.

Krydderurter på vej

Purløgene er nu nogle cm store, og det bliver herligt igen snart at kunne få et drys purløg på æggemaden. Ramsløgbladene er store nu til at plukke, og de kan ikke kun bruges i varme retter, men også fintklippet til grønt drys.

Timian har overvinteret bedst under sneen, og har den været udsat for barfrost i lang tid, er den måske frosset ihjel. Måske skal der sås en ny gang timian indenfor nu. Én timianart er dog meget vinterhårdfør, og det er rosmarintimian – det eksotiske navn til trods.

Der er også nye små skud at se på citronmelisse og merian, mens det endnu er for tidligt at afgøre, om der er liv i fransk esdragon.

Merian

Der kan snart høstes de første små merianskud. Foto: Karna Maj

Forkultivering i drivhuset – gør klar til at så

Først i april er det optimale tidspunkt til at gå i gang med i drivhuset at så en masse forskellige grønsager i potter og kasser til senere udplantning i køkkenhaven – i år bliver det lidt senere, men det er ikke noget problem, hvis der sås inden for den næste uge. Det gælder først og fremmest de mange slags kål, porrer, løg og salat.

Den største fordel ved at lave sine egne udplantningsplanter er, at man selv kan bestemme sorten. Det giver sikkerhed for, om det er efterårs- eller vintersorter af porre og rosenkål, og desuden er der mange flere spændende kålsorter til rådighed fra frø, end man kan købe som udplantningsplanter. I drivhuset kan man også forkultivere mange sommerblomster og krydderurter i april til udplantning, når frostrisikoen i maj er ovre.

Men indtil nu har det været for koldt at så i et koldt drivhus, og derfor har mange sået indenfor og vil prikle dem ud senere i drivhuset. Det giver ekstra arbejde i forhold til at så i kasser, hvor planterne kan stå indtil udplantning. Men det giver udplantningsplanter til først i maj. Sået direkte i drivhuset her midt i april vil først give planter fra midten af maj, men det er tidsnok til at få gode afgrøder.

Det en god ide at gøre det hele klart til såning, så man er klar til at så, så snart vi får bare lidt lunere vejr. Dage med sol er med til at få temperaturen op i drivhuset. Og det gælder om at så, så snart det er muligt.

Man kan løbende prøve at vurdere, hvor koldt der er i såjorden om natten, hvis man dækker med f.eks. to lag fiberdug eller bobleplast om natten. Måske kan man holde temperaturen oppe på 8° C, som der helst skal være for at spiringen sker bare nogenlunde hurtigt. Kål kan spire ved 6°, porrer ved 5°, salat ved 4°, men det er absolut minimumstemperaturer. For at de spirer optimalt og hurtigt, skal temperaturen helt op på 15–20° C, afhængig af grønsagsart. Se mere om spiretemperaturer i artiklen Spiretemperatur og spiretid. Her kan man se, at man ikke vinder alverden ved at så i for kold jord. Hvis man har mulighed for det, kan man overveje etablere et bed med undervarme i drivhuset. Men normalt er det ikke nødvendigt til forkultivering i drivhuset i april.

Man kan opvarme jorden i såkasser og bakker ved at overdække med klar plast, men efter såning skal der dækkes med hvid plast, da jordtemperaturen kan blive for høj under klar plast.

De sidste vintergrønsager i haven

Inden varmen kommer er det en god ide at få høstet de sidste porrer. De kan opbevares en uges tid i køleskabet eller fryses ned uden blanchering. De er gode at have til de kommende mange uger, hvor der næsten intet er at hente i haven.

Vinterrosenkål har klaret vinteren fint, og der har været god tilvækst hele vinteren. Når varmen kommer, folder de små rosenkål sig ud og der kommer en stængel med gule blomster. Det er derfor en god ide at spise de små rosenkål nu. De kan holde sig flere uger i køleskabet og kanfryses ned efter blanchering.

Gulerødder opbevaret inde er en lidt trist spise her i foråret, især spist rå. Gulerødder ude fra havens bede er derimod friske, sprøde og knasende og faktisk bedre end fra supermarkedet. Hvis man har mange gulerødder endnu, så kom masser af isolerende materiale ovenpå bedet, så jorden holdes kølig længst muligt. Ofte kan man høste gulerødder af god kvalitet ind i maj.

Pastinakker og jordskokker har det været lidt svært at op i en tilfrossen havejord. De skal anvendes nu, inden de begynder at gro. Pastinakkerne skyder de flotteste grønne blade op, når varmen kommer, men de bør ikke spises.

Her er du: Forsiden > 2013 > Havenyt uge 15, 2013

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider