Havenyt uge 19, 2013

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Først på ugen skal vi virkelig nyde havelivet med næsten sommertemperaturer og tørt vejr. Haverne bliver nu hurtigt grønne, birke- og bøgetræer står helt lysegrønne, mirabelletræerne er hvide af blomster, bærbuskene er grønne, stikkelsbærrene blomstrer og mange hække er også ved at være grønne og give læa og privatliv.

Mirabelle

Det er fantastisk at stå og se op i et mirabelletræ helt fyldt med hvide blomster mod en blå himmel og høre bierne summe. Foto: Karna Maj

Vibeæg, hundetand, pinseliljer og fuglemælk er sprunget ud, de første tulipaner står i fuldt flor sammen med den blå kærmindesøster og forglemmigej og skovbunden er hvid af anemoner. Det er virkelig forår nu – måske nyder vi det ekstra i år efter den lange, kolde vinter

I denne uge er der fire fridage, som passer perfekt til havearbejde, og der er rigtig mange ting, vi kan få i gang med nu, hvor det bliver lidt varmere om natten. Og udsigten til regn giver mulighed for at komme i gang med at så og plante.

Vibeæg er utrolig fine, men de ternede blomster kræver en rolig baggrund for at komme til sin ret. Som buket er det finest kun med 3 eller 5 blomster, Foto: Karna Maj

Regn giver mulighed for at så og plante

Fra midt på ugen skulle vi få regn, og det glæder i hvert fald haveejerne sig rigtig meget til, for jorden er tør – selv om det er ærgerligt, at der lige er i Kristi Himmelsfarts-ferien, at regnen kommer. Regnmængderne er dog noget usikre.

Tør jord gør det svært at planlægge såning af de grønsager og blomster, som spirer så langsomt, at den vandede sårille ikke er nok fugtighed, men kræver lidt regn ovenfra. Eller vanding i spireperioden, men det er svært at vande på en lerjord, uden at jorden bliver kompakt og pakker for meget omkring det fremspirende. Derfor er det ofte en god ide at så i en god vandet rille nogle dage inden regn, så regnen kan være med tll at forlænge den fugtige periode. Eller så med udsigt til flere byger fremadrettet. Vi trænger til nogle gedigne regnvejrsdage, men af hensyn til fremspiring, er en periode med jævnlige regnbyger perfekt. Jo mere skyet, jo længere tid er der fugtighed i sårillen. Husk at rive lidt løs jord hen over sårillen, så vandet ikke så let fordamper.

Selvfølgelig er det ærgerligt, at der i fridagene bliver mindre sol og varme, men det er bedre plantevejr end i højt solskinsvejr. Det giver mulighed for at få plantet nye stauder, men med rigelig vanding i plantehullerne, for jorden vil selv efter regnen være til den tørre side. Har man kålplanter, der er store nok, kan de også udplantes.

Aspargesskud på vej op

Regnen og varmen vil også sætte virkelig skub i udviklingen af aspargesskuddene. Her holder et jorddække af ålegræs på vandet i jorden. Foto: Karna Maj

Jordtemperaturen er nu omkring 10° C

Jordtemperaturen stiger kraftigt lige nu, hvor nattemperaturen kommer til at ligge på 5° C eller derover. I de kommende dage er den omkring de 10° C – man kan finde sin lokale jordtemperatur på –Landbrugsinfo.dk. Jordtemperaturen i din egen have kan du måle med et jordtermometer.

En jordtemperatur på 10°C giver mulighed for at så bladbeder, gulerødder og andre rodfrugter samt ærter ud over alt det ikke så varmekrævende som spinat, persille, radiser, salat, dild. Man kan også så kål og porrer direkte, men det giver senere afgrøde end ved at plante ud i de kommende uger. Det er fint at så grønkål direkte nu.

Det man ikke kan så på friland endnu er de varmekrævende som bønner, majs, basiiikum, græskar og squash. Bønner og basilikum spirer først godt, når jordtemperaturen er over 14° C og de andre skal have mindst 12° C. Man kan enten vente eller vælge det mere sikre med at forkultivere i hvert fald en del af planterne, hvis man har den mulighed. Vi er stadig i første halvdel af maj, og nattefrost kan ikke udelukkes, selv om det ikke ser sådan ud på prognoserne for de næste par uger.

Så sommerblomster direkte på friland

Der findes en lang række af smukke sommerblomster, som kan sås direkte i blomsterbedene her først i maj. Det er arter som brudeslør, Gypsophila elegans, mamelukærme, frøkenhat, Zinnia elegans, blomsterkarse, hyacintridderspore, kinesisk nellike, Dianthus chinensis, guldvalmue, jomfruen i det grønne, kornblomst, morgenfrue, øjeblomst, Nemophila insignis, stolt kavaler som fås både i den meterhøje med lyserøde/hvide blomster og en lidt lavere med orangeblomster, Cosmos sulphurcus ‘Sunset’.

De skal sås i en periode, hvor der er godt med fugtighed i jorden. Så det er en god ide at så i den her uge, hvor der kommer regn.

Det ser mest naturligt ud, hvis frøene bredsås, men det er meget lettere at luge/hakke, hvis de sås i rækker. Hvis man gerne vil have flere arter i en blandet bestand, kan man blande frøene med 2–3 arter i hver række og så tynde ud senere og vælge den nøjagtige sammensætning på det tidspunkt. Så bliver der heller ikke huller i blomsterbedet, hvis der er en enkelt art, der ikke spirer.

Mange af disse arter er gode til afskæring til vaser. Hvis man bruger mange blomster til buketter, kan det være en god ide at så nogle rækker i lille skærehave, hvor man desuden kan plante rækker med de stauder, som er gode til at plukke ind af.

Pinseliljer

Pinseliljerne er utroligt smukke, og så har de en meget fin duft. Foto: Karna Maj

Skal – skal ikke plante sommerblomster ud

Der er kun meget få steder i landet, hvor vi er ude over faren for nattefrost, så man satser lidt, hvis man udplanter sommerblomster, som ikke tåler frost.

Krukker og kasser kan måske flyttes indenfor, hvis det skulle komme frostnætter senere, eller de kan beskyttes. Det er sværere med sommerblomster plantet spredt ud i bede i hele haven. Hvis man laver egne udplantningsplanter kan man vælge at forkultivere dem, så det passer med udplantning først i juni, når løgblomsternes blade fjernes.

Men skal man købe planter, så er det de næste 14 dage, at udbudet er størst af pæne planter. Det er noget af et dilemma. Man må gøre op med sig selv ud fra lokalklimaet, om man vil satse og plante sommerblomster nu – og få glæden ved tidligt at have krukker med sommerblomster i haven. Eller man venter. Har man stedmoder eller hornvioler i krukkerne er de stadig alt for flotte til at skifte ud.

Man kan også købe sommerblomster og egnede stauder til krukker og kasser i netbutikkerne. Du finder dem her i forhandlerguiden under Udplantningsplanter og Planteskoler og havecentre

Sæt georginer på friland

Først i maj er det tid at sætte lægge de tørre georgineknolde i jorden på friland. De skal lægges så alle knoldene er i jorden og kun den tørre pind fra sidste års stængel stikker op. De tørre knolde har brug for masser af vand, så vand plantehullet grundigt inden plantning. Læs mere i artiklen Farvestrålende georginer.

Georginer kan ikke tåle frost, og hvis man bor er sted, hvor sen nattefrost er almindelig, bør man måske vente lidt med at sætte dem, eller dække med fiberdug. Hvis man kun har få og er indstillet på at dække mod nattefrost, kan man godt sætte dem nu. En omvendt urtepotte er nok beskyttelse ved let nattefrost i maj.

Hvis man har forspirede georginer, som har lange spirer, kan man blive nødt til at sætte dem nu og så være klar til at dække ved evt. frostnætter. Georginer trives også fint i krukker, og de kan flyttes ind ved risiko for sen frost.

dahliaknolde drivhusovervintring

Georgineknolde kan også overvintres nedgravet i en forholdsvis tør drivhusjord, der vinterdækkes. Her er knoldene ikke indtørrede, når de graves op. Afprøv metoden med få knolde til start og få erfaring med den. Foto: Karna Maj

Såning af rodfrugter er bedst i de næste 14 dage

Der er stadig fugtighed nedad, så det drejer sig kun om at få etableret en fugtig såjord i det øverste jordlag. Sårillen skal vandes rigtig godt, hvis jorden er tør.

Det er en god ide at så persillerod, pastinak, skorzonerrod, havrerod, bladbede, julesalat og første hold rødbeder inden for de næste to uger, gerne på et tidspunkt med udsigt til nogen regn – eller efter regn. Sommergulerødder kan man også fortsat så. Man kan i princippet også så vintergulerødderne nu, men de holder sig kvalitetsmæssigt bedre til vinteropbevaring, hvis de først sås sidst i maj.

Spiringstiden er lang for især gulerod, persillerod og pastinak, og her er der en risiko for, at sårillerne tørrer ud, inden at frøene når at spire og får sendt kimroden nedad, hvor der er vand nok. Det er derfor vigtig at sørge for, at jorden i sårillen er godt fugtig, men også at der øverst er et tyndt lag revet jord, som kan mindske fordampningen. Man kan vælge at grundvande stykket dagen før såning, hvis jorden er tør mange cm ned – eller vente til det har regnet. Det er altid en ekstra sikkerhed for god spring, hvis der er udsigt til regn i løbet af spiringsperioden.

Jorden til rodfrugter skal være løsnet i dybden

Når man skal så rodfrugter er der nogle forhold, som er vigtige. Jorden skal være meget fintsmuldrende. Man skal kunne tage gravegreben og vippe jorden op, og så skal den smuldre fint i hele dybden. Det er bedre at vente nogle dage med at så, end at så i en knoldet jord. Er jorden de rene tørre jordbrokker, så vand jorden med 10 l vand pr. m² og dæk arealet i et døgn med plast. Derefter er jorden let at gøre såklar.

Der skal vandes grundigt i sårillen, da rodfrugter er længe om at spire (flere uger), og man kan aldrig være sikker på, hvornår der kommer regn igen. Det er vigtigt at lade vandet trække godt ned, især i lerjord – så aldrig i smattet jord, vent hellere et halvt døgn efter vandingen. Frøene må ikke sås dybere, end der står på frøposerne. Små frø skal ikke begraves under 2 cm jord. Læs artiklen: Så med omhu – det betaler sig.

Rodfrugter har dybe rødder og derfor skal jorden være løsnet godt i dybden, ikke mindst til pastinak og skorzonnerrod. Sidstnævnte kan have rødder i en halv meters dybde, vel at mærke rødder, som vi også gerne vil have hele op og spise til vinter eller næste forår.

Ærter skal beskyttes mod duer

Jorden er varm nok til at så ærter, som er en af de afgrøder, hvor man får noget helt ekstra. Købte ærter smager simpelthen ikke så godt som nyhøstede i egen have. Det er en fordel at strække sæsonen over en længere periode ved at så både tidige, middelsene og sene sorter, eller ved at så i f.eks. 3 omgange med en uges mellemrum.

Hvis det er høje eller mellemhøje ærter, som kræver espalier, kan det være en god ide at sætte det op, inden såning. Hvis det er et trådhegn, der skal sættes op mellem to rækker sarte ærteplanter, er det næsten ikke til at undgå at beskadige de små planter.

Duer elsker fremspirende ærter – de æder lynhurtigt en hel række. Hvis der er duer i nabolaget, så dæk dem med fiberdug, til de er 5–8 cm cm høje – det er lettest, hvis ærtehegnet ikke er sat op. Lidt grene på kryds og tværs over de såede rækker kan også forhindre, at duerne går på ærterov. Fasaner æder også af de friske små skud. Mus kan også finde ærterækken og æde sig hen gennem rækken.

Løg og kartofler på rad og række

Lange rækker med små grønne løg på vej op er et opløftende syn, men de trænger virkelig til den regn, vi gerne skulle få sidst i ugen. Løgrødder går ikke så langt ned, og de tåler ikke at mangle vand. Løg er en af de afgrøder, som man kan blive nødt til at vande i en tør maj måned.

Det med vanding gælder i øvrigt også store kartoffelplanter, som er plantet ud som forkultiverede. De mangler også vand i en så tør periode. I løbet af de næste dage vil kartofler sat for nogle uger siden begynde at dukke frem og så er det jo heldigt, at nattefrosten ikke umiddelbart ser ud til at komme tilbage. De kartofler, som allerede var oppe, mens der var nattefrost, har måske fået nogle svedne bladkanter, men de vokser videre.

Kartofler på vej op

Kartoflerne er nu så småt på vej op. Her er det en kartoffelsort med blå knolde – og det afspejler sig også i bladenes farve, som dog bliver mere grønlig senere. Foto: Karna Maj

Plantetid for kål, porrer, løg og salat

Alle skulle få en hel del regn i løbet af ugen, og med overskyet vejr en hel del dage. Med andre ord ideelt vejr til at plante de første kål- og salatplanter ud. Men måske er de ikke helt store nok endnu, hvis man selv har forkultiveret og kom lidt sent i gang på grund af det kolde vejr. Hvis man skal købe sine planter, er man afhængig af, at der er planter til salg.

Porrer og løg kan man sagtens vente 2 uger med at plante ud, og hvis man bor på særligt frostudsatte steder, bør man vente, da nattefrost kan fremme stokløbning. især hos porrer.

Hvis man vil plante nu, er det en god ide at dække de forkultiverede løg med fiberdug, da de har behov for et beskyttet klima de første uger efter udplantning på friland. Der skal to lag over, hvis det skal have en skyggeeffekt mod solen de første dage efter udplantning.

Vi er endnu først i maj, og når det gælder vintergrønsager, så kan man fint vente et par uger med at plante ud – tommelfingerreglen er, at alt skal være plantet ud inden grundlovsdag.

Plantevejr

Det er altid vigtigt at tage bestik af den lokale vejrudsigt, så man får plantet ud op til et par dage med minimum overskyet vejr og uden for megen blæst. Det hænger selvfølgelig også sammen med, om man planter ud i en have med rigtig god læ, eller på et åbent og forblæst sted.

Udplantningsplanter kan ikke tåle at blive plantet direkte ud på friland fra drivhus eller mistbænk. De skal enten først afhærdes i nogle dage, eller de skal den første tid beskyttes med fiberdug. Har man store udplantningsplanter kan man sætte dem ud til afhærdning et sted med læ og håbe på godt plantevejr senere.

Ligesom med såning, er det et spørgsmål om at vurdere forholdene og træffe et valg. Ved udplantning kan man dog bedre vande sig ud af problemerne, men plant aldrig ud med udsigt til en periode med sol, når det gælder planter fra bakker og kasser, hvor rodnettet beskadiges ved plantningen.

Hvis man har plantet og planterne hænger i solen midt på dagen, kan man vande planterne og sætte en stor omvendt urtepotte hen over hver plante. Det giver skygge og fugtighed – en slags timeout for planterne. Da de kun får ganske lidt lys, skal man kun gøre det i 1–2 døgn, men det er nok, til at de kommer i gang. En anden mulighed er at etablere et »skyggetag« med hvid plast hen over de udplantede planter.

Kålplanter afhærdning

Kålplanter skal afhærdes først, hvis de skal udplantes direkte på friland. Foto: Karna Maj

Gode tips om at plante

Der er mange planter i bakker med f.eks. kål- og porreplanter. Det betyder, at man beskadiger rødderne, når de skilles ad og plantes ud. Indtil de får dannet nye rødder, har de svært ved at optage vand nok – de hænger med bladene. Jo mere man beskadiger rødderne, jo vigtigere er det at plante ud, når der er udsigt til nogle dage med overskyet vejr og gerne regn.

Sørg altid for, at planterne bliver vandet omhyggeligt ved plantningen. Med mindre jorden er rigtig gennemvåd efter 20–30 mm regn, skal der vandes i plantehullerne inden plantning. Og der skal altid vandes efter plantning – det er meget vigtigt, at jorden ved vandingen slemmes godt sammen omkring rødderne, så der opnås god jordkontakt med det samme.

Vigtigt ved køb af udplantningsplanter

Når man køber udplantningsplanter skal man sikre sig, at man køber bakker med planter, som ser fine og velpassede ud. Køb aldrig et sted, hvor planterne står på et forblæst hjørne, og man kan se, at planterne ikke bliver passet med vand. Hold udkig efter, hvornår der kommer friske planter hjem, hvis du vælger at købe i supermarkeder, og køb med det samme. De har det bedre hjemme hos dig end i et stativ på gaden. Desuden skal du overveje, hvad det er for en sort, du køber. Hvornår kan den kan høstes, og hvor vinterhårdfør er den?

Når man vil dyrke kål i sin have, er det vigtigt at vide, hvornår de kan høstes, så man evt. kan plante både sommer- og efterårssorter. Spidskål er normalt sommerkål, som man kan høste i juli. Det er næppe muligt at finde udplantningsplanter af den lækre efterårsspidskål ‘Filderkraut’, som man kan dyrke fra frø. Der findes sommerhvidkål, som kan høstes fra sidst i juli eller i august, og vinterhvidkål som først er færdigudviklede i efteråret, og som kan gemmes til brug gennem vinteren. Også savoykål kan have forskellig udviklingstid.

Hvis man vil kunne hente friske porrer fra haven helt frem til foråret er det altafgørende, at man får fat i planter af en vinterhårdfør sort. Sommer- og efterårsporrer giver større udbytte, så det er valget, hvis de alligevel er spist inden vinter. De giver gode og lækre porrer tidligt på efteråret og frem til frosten for alvor kommer i december.

Hvor kan man finde gode og anderledes udplantningsplanter?

Stativerne foran supermarkederne er ikke det bedste sted at hente sine udplantningsplanter. Og økologiske er de i hvert fald ikke, og der er heller ikke det store udvalg i sorter. Det samme kan være tilfældet i planteskoler, men her afhænger det helt af ejeren, hvor godt og stort sortimentet er. Her er passes planterne normalt godt.

Hvis man leder efter økologiske planter, går man oftest forgæves de to steder. Her er der ikke mange muligheder, men hvis man ikke bor for langt væk fra Nordsjælland, så kan man besøge Camilla Plums planteskole på Fuglebjerggaard, hvor man kan købe alle slags udplantningsplanter, krydderurter, stauder, sommerblomster, frugttræer m.m. i økologisk kvalitet. Grennesmnde økologiske gartneri i Tåstrup har også et stort udvalg i udplantningsplanter.

Men der er også mulighed for at købe i netbutikker og få sendt planterne ud, og disse netbutikker har erfaring med at pakke og sende planter. Her er der mulighed for at vælge i et meget større udvalg end i en normal planteskole. Gartneri Toftegaard har mange slags udplantningsplanter, men er mest kendt for sit meget store udvalg af tomat- og chilisorter. Solsikken har økologiske udplantningsplanter af snart sagt alle arter til drivhus og køkkenhave. Urtegartneriet har som navnet antyder et meget stort udvalg i krydderurter og lægeplanter. Krydderurter kan man også bestille fra Krydderurtehaven ved Plougstrup Gl. Skole, fra Nielsen og Nielsen og fra Vitskøl Kloster.

Du kan finde link til de fleste af de omtalte firmaer i forhandlerguiden under Udplantningsplanter

Udplantning i drivhuset – nu eller senere?

Indtil nu har der ikke været mange nætter, hvor temperaturen i drivhuset har været oppe de 8° C om natten, så tomatplanterne har kunnet blive stående ude i drivhuset med overdækning. Lige nu ser det ud til, at nattemperaturen den kommende tid er så høj, at man kan lade tomat- og chiliplanter stå ude i drivhuset. Agurkplanterne vil have bedst af at komme med ind natten over.

Risiko for helt lave nattemperaturer og frost kan ikke udelukkes et godt stykke ind i maj – nogle steder helt til slut maj. Det er en risiko, man tager, hvis man vælger at plante tomatplanter ud i drivhuset nu – og det er jo fristende. Det sikre er at vente og se tiden an og imens sørge for, at planterne vokser i tilstrækkelig store potter i endnu en uge. Derefter kan man se endnu en uge frem og tage bestik af situationen.

Hvis man dyrker i drivhusjord, skal man desuden tage højde for at jordtemperaturen skal være min. 14–15° inden udplantning, da rødderne først tager fat ved den temperatur. Og selv i plantesække er jordtemperaturen for lav, hvis lufttemperaturen om natten er under de 8°C, som der mindst skal være, for at tomaterne ikke skades på deres vækstkraft.

Under alle omstændigheder er det for tidligt at plante agurker og meloner ud i drivhuset – de er stadig kun på dagophold for at blive kraftige og gode planter i store potter. Og tomater til friland skal også vente med at blive plantet ud til engang efter midten af maj, når jorden er varm nok, og risikoen for lave nattemperaturer er minimal.

Tomatplanterne kan godt vente lidt med at blive plantet ud, hvis de står i store potter og får gødning nok. Her er sat buer op, så fiberdugen let kan trække op over om natten. Foto: Karna Maj

Sådan hæver man nattemperaturen i drivhuset

Hvis temperaturen ser ud til at komme under de 8° C om natten i drivhuset, kan man selvfølgelig varme drivhuset op natten over – det er effektivt og nemt og giver lidt tidligere tomater, chili og agurk, men det er energimæssigt dyrt.

Her i maj er det ofte kun nogle få grader, der mangler for at kunne plante ud eller lade planterne stå ude i drivhuset om natten. Og ofte kan man vælge nogle andre metoder til at beskytte planterne mod nattekulden ved at udnytte den oplagrede solvarme.

Man kan overdække planterne ved hjælp at vækstbuer med bobleplast eller anden isolerende dække over. Det er også muligt at købe store tynde plader af styropor, som kan genbruges år efter år. Men det kræver et system til at lægge pladerne ud på. Men uanset valg af dækkemateriale, kræver det, at der om dagen har været solskin, så jord eller fliser i drivhuset er varmet op. Flere dage med køligt og overskyet vejr giver hurtigt et koldere drivhus. Der skal helst være et varmelager til at lagre solvarmen og holde nattemperaturen oppe. Man kan lave et større varmelager med fliser, sortmalede plastdunke med vand eller sten, som solen kan varme op.

En anden mulighed for tilførsel af varme om natten er at udnytte varmen fra plantemateriale, som er i gang med en kraftig varmeudvikling. Her ovenpå kan man placere kasser og potter. Det kan være den gamle afprøvede metode med halm, som gennnemvandes med en kvælstofholdig væske, f.eks. flydende drivhusgødning, udtræk af husdyrgødning, ajle, human urin osv. Man kan også bruge friske planterester som f.eks. det grønne køkkenaffald, som fyldes ned i en kasse, hvor man ovenpå stiller potterne på riste, så varmen kommer op omkring potterne. Et eller to lag fiberdug vil holde varmen lidt tilbage om natten. Man skal dog her være på vagt med hensyn til en pludselig varmeudvikling, hvis det bruges i forbindelse med komposterende materiale, da det kan blive for varmt for planterne. Ikke mindst, hvis man kombinerer med isolerende og tæt dække om natten.

Fjern de første syv blomster på chili

Det er en god ide at fjerne de første blomster på chili. Især for de storfrugtede chili er det vigtigt, at man fjerner de første blomster, så de kan få en god bladmasse, inden de får lov til at sætte frugter. Mange frugter på en lille plante kan få planten til at gå i vækststandsning. Som minimum anbefaler Lene Tvedeggaard fra Gartneri Toftegaard i sin bog om chili, at man fjerner de første syv blomster. Så det er bare med at tage sig sammen til kunne nænne det. Du kan læse mere om chilidyrkning i Camilla Plums artikel Besat af chili.

Gødningsvand til udplantningsplanterne

Det er vigtigt, at udplantningsplanter ikke mangler næring, mens de vokser og venter på at blive plantet ud. Det gælder ikke mindst tomaterne.

Man kan bruge den type gødning, som man bruger i vandingsanlæg – det fås også i økologisk udgave. Der kan købes flydende koncentreret gødning lavet af tang eller lupin.

En anden god og gratis mulighed er at vande med udtræk af brændenælder og evt. kulsukker. Brændenælder indeholder meget kvælstof, kulsukker en hel del kalium. Plantedelene lægges i vand i en plastspand eller kar, og man lader dem trække nogle dage, helst en uge. Udtrækket fortyndes i forholdet 1 liter udtræk til 10 liter vand. Man kan begynde at bruge brændenældevandet til at vande med allerede efter 2–3 dage, men da fortynder man det mindre og fylder nyt vand på karret med brændenælderne.

En anden mulighed er at bruge human urin fortyndet 1:10 til at gøde udplantningsplanterne med, dog ikke f.eks. salat, som snart skal spises. Om man ønsker at bruge det, er et holdningsspørgsmål, men det er både nemt at bruge og gratis.

Gødningsvand bør ikke vandes på bladene, da det kan svide bladene. Brus evt. over med rent vand til sidst, hvis det ikke er muligt at undgå at ramme bladene.

Ny græsplæne

Det er dejligt endelig at få slået græsset, efter at det i en periode har fået lov til at have en lidt lang pels, for at rodsystemet kunne komme godt i gang. En grøn græsplæne binder havens bede sammen, danner en flot bund i haven og er et dejligt sted til ophold, boldspil og leg. Der er med god grund, at der er græsplæner i de fleste haver.

Hvis man skal have en ny græsplæne, så er det optimalt i de kommende par uger at så græsfrø. Gør jorden klar, og så dagen før der ventes regn – og gerne med et par overskyede dage i udsigt. Med ande ord, kan man så nu, hvor jordtemperaturen stiger, og vi endelig får regn.

Græsfrø er kun få dage om at spire, så snart jorden bliver lun, men det kræver kombinationen vand og varme, da græsfrø skal sås ovenpå jorden. Ved en temperatur på 8° C vil græsarterne være 10–22 dage om at spire med en spiringsprocent på 50%. Ved en temperatur på 24° C spirer de på kun 2–5 dage. En del af havens fugle, bl.a. grå- og skovspurve, spiser græsfrø, så ved for lang en spireperiode, kan det hule slemt i antallet af frø.

Hvis man vælger at købe rullegræs i stedet for, kan man også anlægge plænen på andre tidspunkter, men det er nu, at der er fugtighed i jorden nedad. Hvis vi får en tør sommer, så er etableringen mere besværlig og kræver ekstra pasning med vand. Men under alle omstændigheder kræver etablering af rullegræs, at man vander i de første uger, mens græsset gror fast. På leverandørernes hjemmesider kan man læse mere herom.

Græsplæne med blomster

Holdningen til græsplæner er meget forskellig. Nogle ønsker den perfekte helt grønne plæne uden andet end græs – det er svært. Andre elsker plæner med bellis og helt blå af ærenpris netop nu. Det første kan man købe sig til – det sidste er en gave, hvis man lader sin plæne udvikle sig til den vilde side. Foto: Karna Maj

Du kan finde forhandlere af både græsfrø og rullegræs og andre produkter til græsplænen i vores forhandlerguide under Græsplænen.

De frodige, gule mælkebøtter

Modsat alt det andet ukrudt, som vælter op af jorden lige nu, så kan kan blive i godt humør af at se på de mange gule, livsbekræftende mælkebøtteblomster. Især hvis det er en græsmark, som er helt gul af mælkebøtter, og ikke ens egen græsplæne. Hvis man vil have dem fjernet – så er den eneste miljørigtige måde at slippe af med dem på, at stikke dem. De gule blomster er lette at finde – de »rækker selv hånden op« og afslører, hvor de er.

Et mælkebøttejern er det mest effektive og koster ca. 40 kr pr. stk og holder et helt liv. Men en almindelig kniv kan også med lidt øvelse bruges. Det er vigtigt, at man får skåret roden over minimum 1/3 nede, da den ellers vil gro igen. Mælkebøttejernet skal stikkes ganske lidt skråt i forhold til mælkebøtten, så man først skærer roden over langt nede. Man kan også stikke skråt ned 5–6 cm udefra i en vinkel på 45°, vippe jernet lidt op og så hive det meste af roden med op. Eller man kan finde sin egen metode. Hvis hele familien sættes i sving, kan man i løbet af en formiddag rense en almindelig parcelhusplæne nogenlunde. Derefter går man ud med mælkebøtttejernet hver gang, der er igen er blomsterende mælkebøtter at se i plænen.

Der findes også en hel del sindrige mælkebøttefjernere, som man kan forsøge sig med – de er meget effektive i fugtig og bar jord i f.eks. køkkenhavens bede. Og man kan gå oprejst til arbejdet. I græsplænen efterlader de dog et ret stort hul – det undgår man med et mælkebøttejern.

Det er vigtigt at slå plænen så tit, at der ikke kommer blomster, der når at sætte frø. Stik også mælkebøtterne alle andre steder i haven, så de ikke smider frø. I en fugtig periode kan man løsne lidt med gravegreben, tage fat om roden og med et langsomt og sejt træk hive mælkebøtten op med hele roden.

Mælkebøtter kan komposteres, men det er kun en god ide, hvis de ikke har knopper. På kompostbunken kan mælkebøtter sagtens udvikle modne frø fra knopper, selv knopper fra græsslåningen kan nå at udvikles til frø. Hvis man vil være helt sikker på at de ikke når at sætte frø, kommes knopperne i skraldesækken. Man kan dog også komme mælkebøtter i knop og blomst ned i den sorte plastsæk med det flerårige ukrudt, så de hurtigt rådner. Frøene vil blive ødelagt, hvis man kan få sin kompostbunke op på 60–70° C ved at varmkompostere.

Hvis man har en lidt mere vild afdeling i sin have, så kan det faktisk være meget stemningsfuld med mælkebøtter i græsset.

Mælkebøtter og forglemmigej

Det er ukrudt, men gule mælkebøtteblomster kan man godt blive i godt humør af, ikke mindst sammen med lyseblå forglemmigej. Foto: Karna Maj

Hak ukrudtet i kimplantestadiet

Når jorden er knastør, går man og tror, at haven er ukrudtsfri. Så snart jorden bliver mørk af væde, afsløres sandheden – der er tusinder af små kimplanter. Det er naturens svar på, at her er spild af god solenergi, når der ikke er planter.

Det er helt klart en fordel i køkkenhave, blomsterbede og på gangarealer at være på forkant med ukrudtet, og er man ude med kultivator og hakke i kimplantestadiet, er det en leg at vælte dem omkuld.

Mos og dræbersnegle

Det ville være dejligt, hvis pressen var lige så vild med at skrive om at dyrke sine egne økologiske grønsager, som de er med at skrive om dræbersnegle og mosbekæmpelse. Og nu har de endda fået kombineret mos og dræbersnegle.

De fleste har nok læst nyheden om, at mosdække kan holde dræbersnegle ude af et bed. Historien er gået rundt i alle medier. Havemanden, der har udbredt historien, har dog brugt mos, som er blevet bekæmpet med jernvitriol, og ved ikke, om ubehandlet mos virker på samme måde. Det er det, der hedder at løbe med en halv vind. Hvis man er seriøs, så undersøger man den slags, inden man kaster det ud i æteren. Mit gæt er, at der kemikaliet, som afskrækket sneglene. Både jernvitiriol og Ferramol indeholder jernforbindelser. Det burde have været undersøgt, inden historien blev bragt og endnu flere begynder at drysse jernvitriol ud i haverne. Vi har ikke brug for mere kemi i haven.

Det er netop nu tørt og tid for at rive mos af græsplænen med en almindelig håndrive. Så har man lyst, kan man selv afprøve rådet uden kemi. Der skal rives meget af, da hans erfaringer siger, at der skal 15 cm på i frisk form, for at få et tyndt lag, når mosset er visnet ned. Sneglene kan sikkert ikke lide at kravle hen over det i tør tilstand, men i regnvejrsperioder, er det i hvert fald ikke stikkende og ubehageligt for sneglene at glide hen over.

Hvis mos uden kemi virker i regnvejrsperioder, så er det interessant at undersøge nærmere. Men hvor i himlens navn skulle vi få fat i alt det mos fra, som der så ville være brug for?

Noget helt andet, som man skal overveje, inden man spreder mos i alle staudebede er, at mos kan begynde af vokse igen, hvis voksestedet er fugtigt og skygget, eller vi får en meget fugtig sommer. Og hvad sker der, når det bliver efterår og vinter, som er det mossets vækstsæson.

Ænder, høns, fugle og dræbersnegle

Indsamling og aflivning af dræbersnegle er stadig den mest sikre metode, men den skal være vedvarende. Nogle vælger at gå en aflivningsrunde med en spade eller en skarp spartel og hugge dem midt over. Andre bruger en griltang eller en klørfem med engangshandske og afliver dem i kogende vand. Andre igen bruger sneglefælder og ølfælder.

Men den letteste måde er at alliere sig med nogle tobenede i haven. Det har længe været kendt, at moskusænder æder sneglene, nogle haveejere fortæller, at de ligefrem patruljerer langs hegnet ud mod marken, hvor sneglene kommer ind fra. Med moskusænder får man omdannet snegle til andesteg.

Indiske løbeænder skulle også være meget effektive, og de er mere letbende og elegante end moskusænder, og de skulle kunne blive 12 år gamle. En fordel, hvis man ikke ønsker at slagte sine venner. De finder også frem til de små snegle og sneglekolonier i vinterhalvåret.

Hvis man har høns i haven, kan man overveje at slippe dem fri i haven i vinterhalvårets milde perioder, så de kan gennemsøge den for små snegle og snegleæg, inden det bliver så- og plantesæson. Ikke alle racer er lige velegnede. Dansk Landrace har en god søgeadfærd og er en lille høne.

Havens solsorte, padder og pindsvin tager også små snegle. Solsortene ruller dem dog først i sand/grus, inden de spiser dem. Måske vi skal til at have gammeldags revne grusgange igen i stedet for betonfliser.

Og så er der selvfølgelig Ferramol, hvis det kommer helt ude af kontrol. Men selv om det er et naturligt forekommende kemisk stof i naturen, så må man som haveejer overveje, om man har lyst til år efter år at tilføre sin dyrkningsjord i et bestemt kemisk stof i større mængder.

indiske løbeænder

Indiske løbeænder er livlige dyr i haven og på stadig udkig efter snegle og snegleæg. Foto: Anke Christiansen

Indhegning af køkkenhaven

Lige nu er der en debat i gang om, at dræbersneglene er farlige, da man i et område i Norge har fundet snegle med listeriabakterier. Det er dog ikke fundet i Danmark. Men alle ved, at man bør vaske alle afgrøder fra haven, inden man spiser dem – fuglene klatter jo også overalt.

Det problematiske i forhold til snegleslim er, at den er svær at vaske af, og derfor er det er problem i afgrøder som skal spises rå, f.eks jordbær og salatafgrøder, hvor det er blade, der spises. Salathoveder kan man fjerne de yderste blade af. Det har altid været agersnegle i jordbærrækkerne, uden at det får os til at undlade at spise jordbær. Men slimen fra dræbersnegle er mere markant og synlig.

Dette problem kan man løse ved at dyrke disse afgrøder i bede indhegnet med sneglehegn. Dyrker man i højbede, kan man sætte en kant på med den rette vinkel, som dræbersneglene ikke kan forcere. Efter etablering skal man selvfølgelig have udryddet sneglene indenfor indhegningen.

Her er blevet påmonteret sneglehindrende kanter på eksisterende højbede, men et sneglehegn er kun effektivt, hvis der ikke er små steder, hvor sneglene kan smutte igennem. Foto: Karna Maj

Ferromonfælder kan reducere antallet af larver i æbler og blommer

Frugttræerne vil i den kommende tid sætte masser af små frugter, som kan angribes af både skadedyr og sygdomme. Et par af dem kan du forebygge nu.

Gul monilia er en svampesygdom, som giver rådnende frugter i sensommeren. Den overvintrer i indtørrede frugter fra sidste år, såkaldte mumier. Hænger der stadig frugtmumier på træerne, så fjern dem snarest.

Æble- og blommeviklernes larve finder vi inde i æbler og blommer, og opsætning af feromonfælder kan være med til at reducere antallet af viklerhanner. Men det haster med at få dem sat op, da de voksne viklere flyver fra midt i maj eller fra træerne begynder at blomstre og hen over sommeren.

Man kan nu også købe ferromonfælder til ærter, så man får færre larver i ærterne. Her starter hannerne flyvningen fra først i juni.

Ferromonfælde

Det giver færre larver i blommerne, hvis man hænger en ferrromonfælde op nu, hvor hannerne kan fanges, inden de når at parre sig med hunnerne. Hannen tiltrækkes af feromonet i den lille røde kapsel og hænger fast i den klistrede bund. Foto: Karna Maj

Underskriftindsamling mod ny frølovning, som kan resultere i færre ældre sorter

Der er ny EU lovgivning på vej på frøområdet. Den rammer ikke private havedyrkere direkte i vores dyrkning og interne frøudveksling. Men rammer os alligevel, da den rammer små frøfirmaer og vil på sigt resultere i, at endnu flere ældre og bevarings værdier sorter af frugter, grønsager og korn forsvinder fra markedet. Sorter tilpasset økologisk landbrug, vil blive hæmmet af bureaukratiske love, mens magten hos den industrialiserede landbrugssektor styrkes yderligere som resultat af lobbyarbejde

I Landsforeningen Praktisk Økologi er vi ikke gået selvstændigt ind i denne sag, men har allieret os med Frøsamlerne, som har arbejdet energisk på at følge med i og forsøge at påvirke den ny lovgivning, bl.a. gennem fælleseuropæisk samarbejde.

Du kan læse mere om den ny frølovgivning på Frøsamlernes hjemmeside

Hvis du vil protestere mod denne udvikling, kan du kan deltage i en underskriftindsamling og opfordre EU til ikke at vedtage og ændre frøløvgivning til gavn for industrien –

Stem her

Fortæl andre med havedrømme om Del Jorden

Grønne hække, forårsblomster i glade farver, blomstrende bærbuske og frugttræer i knop giver lyst til at dyrke have – også selv om man ingen jord har. Mange steder i landet er det muligt at få fat i en nyttehave eller en kolonihave, og nogle steder kan man få en aftale med en nabo eller en landmand om at låne et stykke jord. Man kan også finde sammen med andre om at dele et stykke jord. Mulighederne er mange – det gælder bare om at finde havejord at dyrke.

På vores ny hjemmeside Del Jorden kan man dele mange ting til haven – og her kan man også være heldig at finde jord til en have, eller en have, man kan være med i. Har du gode venner, som drømmer om have, men ingen har, så fortæl dem om Del Jorden.

Guldøje

Man ser dem næsten ikke de små fine guldøjer, som er en af de allermest nyttige insekter i haven, når det gælder om at få minimeret antallet af bladlus. De har overvintret inde i vore huse og udhuse, men dukker nu frem. Her sidder den på en vissen hortensiablomst. Foto: Karna Maj

Her er du: Forsiden > 2013 > Havenyt uge 19, 2013

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider