Havenyt uge 22, 2013

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

I denne uge forlader vi et noget koldt forår, og det ser ud til, at vi med sommerens komme også får sommervejr, ikke mindst med lidt lune nætter. Det vil sammen med den dejligt fugtige jord få alle planterne til at vokse næsten eksplosivt, og haverne vil blive endnu grønnere og mere frodige.

I staudebedet er foråsløgblomster og tulipaner ved at takke af og visne ned, og forsommerens stauder overtager med pomp og pragt. Der er store knopper i bonderosen, fuldt udsprungne blå iris, blodrød storkenæb, hvide okseøjer og gule skovvalmuer. Og så er det akelejetid med et væld af akelejer i alle farvenuancer, hvis man har turdet lade dem selvså. De selvsåede akelejer dukker ofte op på mange sjove steder, hvor man ikke selv havde tænkt på at placere blomster.

Blå akeleje

Akelejer er fantastiske til at få give haven et lidt vildt udseende, hvis de får lov til at så sig selv, f.eks. under frugttræer. Foto: Karna Maj

I drivhuset er det tid at plante tomatplanter og agurker ud, hvis det ikke allerede er gjort, og med lune nætter og en lun jord, kan vi gå i gang med at udplante det meste på friland i løbet af weeknden – lige fra majs og selleri til sommerblomster og georginer.

I køkkenhaven kan vi allerede hente dejlige ting lige fra asparges, rabarber, purløg, persille, dild og salat -og måske de første små nye kartofler.

Sommergrønsager på vej

Det er dejligt igen at kunne hente nye friske grønsager i sin egen køkkenhave: Radiser og salat er der allerede rigeligt af, og kartofler er også på vej i bedet med de forkultiverede. Foto: Karna Maj

Jordtemperaturen er 13–14° C

Med sommerlige temperaturer og også høje nattemperaturer, kan vi begynde at sætte de varmekrævende ud til afhærdning nogle dage, inden de plantes ud. Jordtemperaturen når de fleste steder op på 14° C hen mod weekenden, og med en nattemperatur over 10° C er det muligt at udplante varmekrævende arter som selleri, majs, græskar, tomater og bønne.

Inden man beslutter sig for at plante disse varmekrævende planter ud, er det en god ide at tjekke vejrudsigten, da vejret også fremad skal være lunt, især om natten, og det må ikke blæse for meget de første døgn på udplantningsstedet.

Hvis vejret driller ved udplantningen

Lad det være sagt med det samme, at det kan være svært at vælge det rigtige tidspunkt at plante ud på, ikke mindst i en maj måned, hvor vejrudsigten sjældent holder fra dag til dag, og slet ikke en uge frem. På det seneste har vi været begunstiget af masser af regn og overskyet vejr, som er perfekt til udplantning, selv om jorden også kan blive for våd til at plante i. Der er dog stadig små områder, hvor man er blevet »snydt« for regn, og hvor jorden er til den tørre side. Se tørkeindeks

Hvis vejret efter plantningen pludselig slår om, er der en lille genvej til at redde udplantningsplanter fra at lide alt for meget i varmt vejr med sol fra en skyfri himmel. De skal ganske enkelt have skygge. Det er især kål, salat og porreplanter, som plantes ud med beskadiget rodnet.

Til formålet kan man bruge de elrør, som man normalt bruger til vækstbuer. Hen over rækken af buer spænder man to lag fiberdug eller skyggenet lagt i 3 lag. Det kan holdes fast med tøjklemmer og evt. enderne holdt nede med mursten. Godt brugt fiberdug er udmærket til det her formål. Man kan også bruge andet, bare det giver skygge. Det skal ikke gå helt ned til jorden, luften skal cirkulere frit, så det ikke bliver alt for varmt.

Bladselleribed

Der er ikke de store problemer med udplantning lige nu, hvor jorden er dejlig våd, og der af og til kommer et par dage med overskyet vejr og regn. Her nyudplantede bladselleriplanter med nyspiret dild i mellemrække. Foto: Karna Maj

Tomater i drivhuset

Tomatplanterne til drivhuset er så store, at det er nødvendigt at udplante dem, hvis man ikke allerede har gjort det. De skal nå at have etableret et godt rodsystem, inden de skal til at sætte frugter. Heldigvis ser det ud til at nattemperaturerne de fleste steder bliver over 10° fremadrettet. Man skal dog stadig vurdere, om der lokalt stadig er risiko for meget kolde nætter, og herudfra tage stilling til, om det er nu, man vover det. Står planterne og har det godt i store potter, kan man godt vente lidt endnu. Men umiddelbart ser vejret ud til at det er nu, man skal plante dem ud.

Hvis tomatplanterne er ranglede, og der er langt op til de første ordentligt store blade, kan man plante dem et godt stykke dybere, end de har stået i potterne. De vil så udvikle nye rødder fra det stykke stængel, som »begraves«, og samtidig kommer første klase tættere til jorden, og der bliver på den måde plads til flere klaser, inden planten når op til glasset. De nye rødder giver planten ekstra vækstkraft.

Hvis man dyrker direkte i drivhusjorden eller i højbede, er det vigtigt, at tomatplanterne plantes i en god, velgødet jord ved plantningen. 5–10 l kompost pr. plante er tilpas, alt efter hvor meget kvælstof komposten indeholder. Komposten skal helst ikke være helt omsat, så næringsstofferne frigives løbende i løbet af de næste par måneder, når komposten nedbrydes. Man kan evt. tilføre ekstra gødning som jorddække senere. Har man ingen kompost, kan man gøde med lupingødning eller kyllingegødning, sidstnævnte lugter dog ret meget i et drivhus.

Planter man i plantesække skal man være forberedt på, at der kun er næring nok til 2–3 uger (læs på sækken), så skal der vandes med drivhusgødning resten af sommmeren.

Ved udplantningen etableres opbinding, enten lodrette snore, hvorom planterne kan snos, eller stokke, som planterne kan bindes op til. Man kan også investere i spiralsnoede plantestokke, som planterne kan snos rundt om uden opbinding.

Sideskud på snoretomater skal knibes – men ikke på busktomater

Det er vigtigt at kende sine tomatplanters måde at vokse på, da det er afgørende for, om de skal have knebet sideskud af eller ej. Kniber man sideskud af busktomater, får man næsten ingen tomater. Derimod skal de sorter, som er snoretomater, have knebet sideskud af. Ofte vil man på cherrytomater får et væsentlig større udbytte, hvis man lader 1–2 sideskud vokse med op, så man får flerstammede tomatplanter.

Udplantning af agurker og meloner

Agurker og meloner skal have en jordtemperatur på 18° C for at trives ordentligt. Udplantes de i for kold jord, øges risikoen for svampeangreb på rødderne og hensygnende planter.

Hvis jorden ikke er varm nok i drivhuet, er det bedre at lade dem stå i store potter i drivhuset eller plante dem ud i plantesække – dæk evt. med fiberdug om natten. De kan godt tåle at stå i drivhuset om natten, hvis lufttemperaturen er minimum 10°, og i denne uge loves der 10–15° om natten, og det giver mulighed for at få dem plantet ud.

Agurker er sarte og begynder let at hænge med bladene, når de plantes ud. Det kan man læse mere om i artiklen Agurker til drivhus. Hvis man har ekstra planter, kan man plante de resterende i større potter med god jord som backup planter, hvis de udplantede ikke klarer forholdene. Eller man kan så et par potter med et nyt hold.

Tomater til friland

Jorden er ved at være varm nok til at plante frilandstomaterne ud på voksestedet, når de er afhærdet. På den anden side kan det være en god ide at vente lidt endnu, hvis de ikke har udvokset de potter, hvor de senest er plantet ud. De kan så blive stående i det beskyttede klima i drivhuset lidt endnu – hvis der er plads. Men på den anden side er det ikke altid en fordel i meget varmt vejr, når potterne let tørrer ud.

Mange frilandstomater er busktomater, som ikke skal have knebet sideskud af. Sideskuddene er med til at producere mange tomater i sommermånederne.

Har man et overskud af tomatplanter beregnet til drivhuset, vil de fleste sorter kunne klare sig på friland, men som altid er der risiko for, at de bliver ødelagt af kartoffelskimmel. Har du flere, end du selv kan bruge, kan du sætte et opslag på Del Jorden – der er sikkert nogle i nærheden, som gerne vil give dem et godt liv.

Majs kan både sås og plantes nu

Jorden er varm nok til at så majs direkte, men kun de allertidligste sorter er der en chance for at nå at få modne kolber på. Majs er på sin nordgrænse i DK, og derfor giver det en ekstra sikkerhed for et godt udbytte at forkultivere majs allerede ca. 1. maj.

Det er vigtigt, at jorden er godt gødet til majs, da de ellers ikke bliver store og flotte planter med flere kolber pr. plante. Husk at majs skal vindbestøves og derfor skal plantes i en firkant. Planter man i en lang række, bliver bestøvning dårlig og majskolberne vil ikke være helt fyldte.

Afhærdning og udplantning af de varmekrævende

De varmekrævende har haft det lunt og dejligt inde i et varmt drivhus eller drivbænk, helt uden vind. Derfor er det vigtigt at afhærde dem gradvis. De første dage tages de evt. ind om natten, inden de får et par dage med udeliv døgnet rundt. Brug et lidt beskyttet sted til afhærdningen.

Regnvejr i en god og lun periode er en fordel, men de fleste af de varmekrævende udplantningsplanter står typisk i potter, hvor rødderne er intakte efter plantningen, og så behøver vi ikke at tænke så meget i overskyet vejr og regn som til planter, hvor rødderne beskadiges ved udplantningen. Vanding er selvfølgelig nødvendig, men en lun og ikke for blæsende periode er det vigtigste for de varmekrævende, når de skal plantes ud. Undtagelsen er knold- og bladselleri, som vil foretrække en fugtig start – de tåler heller ikke senere i deres vækstperiode at mangle vand.

Græskar udplantet

Det er vigtigt at afhærde græskar inden udplantning. Læg evt. lidt halm eller lignende rundt om planten, så vinden ikke kan blæse planten rundt. Foto: Karna Maj

Græskar, squash, asier og drueagurker

Det er endnu lige koldt nok at udplante disse arter på friland, men forhåbentlig bliver jorden hurtigt lidt lunere.

Satser man på at så agurker og squash direkte, bør man vente lidt endnu for at få en så god spiring som muligt. De kan dog spire ved 12° varme, så man kan tage chancen. Græskar er det bedst at udplante som forkultiverede planter, da de ved direkte såning her omkring 1. juni har svært ved at nå at afmodne godt nok inden nattefrost.

Udplant bønner

Hvis man har forkultiveret bønner, er det en god ide at få dem plantet ud nu, mens vejret er godt. Bønner vokser så hurtigt, at de ikke kan blive stående i mindre potter ret længe.

Grønsagsbede sidst i maj

Køkkenhavens bede er ved at være fyldt op med grønne planter i lange rækker. Her er der plantet et bed til med forkultiverede bønneplanter. De første dage var der overdækket med fiberdug. Foto: Karna Maj

Så et hold bønner

Jordtemperaturen ligger imellem 12 og 14° C i ugen løb, afhængig af, hvor man bor. Det giver mulighed for at så et hold bønner i weekenden, hvis jorden er 14° varm. Hvis man gerne vil have friske bønner hele sommeren, så er det en god ide at så mindre hold bønner og flere gange, f.eks. hver 14. dag ligesom med salat og dild.

Det er en god ide at forkorte spiringsperioden på friland, hvis jorden er tør eller til den kolde side. Forspir frøene 1–2 døgn i et gammelt, vådt viskestykke i en plastpose til spirerne lige netop viser sig. De forspirede frø sås derefter i fugtig jord i en 6–8 cm dyb sårille. Man kan også lave en spirekasse til forspiring af større frø. Med forspirede bønner undgår man også at der er alt for mange spring i bønnerækkerne.

Hvis man bor et sted, hvor jordtemperaturen er lige lav nok, så dæk bedet med fiberdug, det øger jordtemperaturen med de nødvendige 1–2°.

Sommerblomster kan plantes nu

Nu er risikoen for nattefrost ikke ret stor de fleste steder i landet. Men udelukkes kan det ikke helt. Der er med års mellemrum nattefrost helt ind i juni, men normalt kun på det, man kalder de mere udsatte steder. Her kender man god risikoen, venter med udplantning af de blomster og grønsager, som ikke tåler nattefrost.

Bor man ikke på sådanne udsatte lokaliteter, er det nu ved at være tiden, hvor man beslutter sig for at plante sommerblomster, trods den minimale risiko, som man må leve med.

Det bliver dejligt at få plantet krukker og beholdere til med flotte sommerblomster. Måske ser de ikke ud af så meget, lige når de plantes, men de vokser hurtigt til, og vi kan glæde os til sommerblomsternes lange og overdådige blomstring.

Hvis der skal plantes sommerblomster ud i bede og rabatter, hvor der har været forårsløgblomster, så er de fleste ved at være nedvisnede nok til, at de kan fjernes. Alle tulipaner skal dog have lov til at stå og visne godt ned. Det plejer at passe med omkring Grundlovsdag. Man kan evt. tvinge løgblomsternes blade ned og plante ud imellem planterne. Men det er bedst at få fjernet bladene først, kultiveret jorden og evt. få tilført lidt ny kompost, inden sommerblomster plantes ud. Hvis jorden er tør, kan man vælge at vande før udplantningen, men det er næppe mange steder, at det er nødvendigt lige nu.

Hvis sommmerblomsterne kommer fra potter med et intakt godt rodsystem, er der ikke problemer med at plante ud, hvis man sørger for vanding. Er sommerblomsterne så små endnu, at de står i bakker, er der størst chance for succes, når man planter op til nogle skyede dage med regn elller regbyger. Bager solen fra en skyfri himmel, bør man i stedet for overveje en tur over en gang potter, indtil de har et godt rodsystem.

Cosmos orange

Svovlgul kosmos kan man stadig nå at så, da den først spirer nu, hvor det bliver lunt i vejret. Sorten her er Bright Light. Foto: Karna Maj

Georginer på friland og i krukker

Ligesom med sommerblomster, så er det nu, at vi må vove at plante georginerne ud. Har man sat knoldene direkte i jorden først i maj, er de allerede på vej, og de vokser hurtigt i den fugtige jord, især når vi nu får mere varmt vejr.

Har man glemt at sætte knoldene, så kan det fint nås endnu – læg dem gerne i vand et par timer først, hvis de er meget indtørrede.

Gang i beskærersaksen

Forsytia og fjeldribs er afblomstrede, og netop de to buske bliver flottere, mere buskede og med flere blomster næste år, hvis man beskærer dem. Skær de grene tilbage, som har blomstret i år. De nye skud vil blomstre næster forår.

Hak og kultiver flittigt

Når jorden er fugtig, kan vi se alt ukrudtet meget tydeligt, og det konkurrerer med blomster og grønsager om vand og plantenæringsstoffer. Derfor gælder det om at få det uskadeliggjort, mens det endnu er småt. Og inden det når at sætte frø.

Når ukrudtet først er stort, må hakkejernet igang, men er man ude i tide, kan man vælte ukrudtet bare ved at kultivere jorden mellem planterne, så kimplanterne væltes omkuld. Ukrudtsbekæmpelse er altid mest effektiv på en dag med tørvejr – og helst med udsigt til nogle dages tørvejr.

I regnvejrsperioder skal alt ukrudt større end kimplantestadiet fjernes, da det ellers gror igen.

Med dejlig fugtig jord er der også mulighed for at få gennemgravet områder med flerårigt ukrudt som skvalderkål og få fjernet hovedparten af rødderne, inden man sår eller planter der. Skal et bed oprenses effektivt, kræver det en hel sæson, hvor man ikke dyrker der, men fjerner det flerårige ukrudt, når det sætter nye skud.

Vinterskader på træer og buske

Der er mange figenbuske og laurbærbuske, som ser døde ud her ved udgangen af maj. Men vær tålmodig, de er antagelig ikke helt døde, men vil skyde nye skud helt fra bunden i løbet af juni. Der kan også stadig nå at komme nye skud frem på grene og stamme af et figentræ eller -busk, så vent med at beskære det lidt endnu. Sidste år kom der først nye skud fra de frostskadede figentræer et stykke ind i juni. Så vær tålmodig, selv om det ser helt dødt ud og ikke pynter i haven.

I øvrigt kan man ved at klippe en gren over se, om den er død – vækstlaget er da helt brunt. Vækstlaget er det lag, der sidder lige under barken, og hvor vand- og næringsstoftransporten foregår. Er vækstlaget brunt, kan man forsøge at beskære grenen længere inde, indtil man finder levende vækstlag. Det gælder ikke kun figen og laurbær, men også andre buske og træer, som ikke sætter nye blade og skud til normal tid.

Figenskud

Sidste år var vi langt ind i juli, før der for alvor kom gang i skudvæksten på de tilbagefrosne figentræer. Foto: Karna Maj

Åbne Havelåger

I de kommende uger har du mulighed for at besøge en række økologiske haver. Det er medlemmer i Landsforeningen Praktisk Økologi, der lukker deres havelåger op for alle, som har lyst til at se en have, hvor der både er haveglæde og nogle tanker om, hvordan man kan dyrke haven med kompost, dyregødning og sædskifte i stedet for at tilføre kunstgødning og bruge kemi mod skadedyr og ukrudt. De økologiske haver er en mangfoldighed af planter, insekter, dyr og fugle. Det giver dejlige og frodige haver og masser af egne grønsager og blomster. Kom og se.

Se oversigt med Åbne Havelåger

Ærtebede

Det er inspirerende at besøge andres haver og få nye ideer – her er det meget intensiv dyrkning i højbede. Foto: Veronica Bay

Her er du: Forsiden > 2013 > Havenyt uge 22, 2013

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider