Akelejer, knopurt, hvid okseøje, skovvalmue, geranium og iris blomstrer omkap lige nu og giver nogle flotte og frodige staudebede, hvor alle de nye grønne blade giver et frodigt indtryk. De stedsegrønne hække sætter nye skud, og buksbomhække er allerflottest lige nu med nye lysegrønne skud.mTil gengæld ser løgblomsternes halvvisne blade mindre spændende ud, og de skal væk nu, fjernes helt eller lægges ned i bunden af bedet.
Akelejer kan man næsten ikke få for mange af – især ikke de selvsåede på ydmyge steder, som de selv finder. Foto: Karna Maj
Grundlovsdag er et vigtigt tidspunkt i haveårets tidslinje. Her skal der helst være nye kartofler på menuen, hvis man går op i den slags. Det er også her man skal være færdig med at plante ud, for at det hele kan nå at udvikles godt inden efterår og vinter. Det gælder især vintersorter af kål og porre, men også majs og græskar skal helst være plantet ud nu. Og i år har maj vist sig fra sin generøse side med pænt lunt vejr og masser af væde. Forhåbentlig er det meste plantet ud nu og ved at være i god vækst, for nu kommer der 14 dage med sol, sommer og næsten ingen regn.
Det er lykken at grave de første nye kartofler op. Foto: Karna Maj
Hvis meterologerne får ret, skal vi de næste 14 dage nyde livet ude i haven med masser af sol og godt vejr. Planterne vil næppe nyde det lige så meget som vi andre, da det uværgeligt vil give planter, der kommer til at mangle vand.
Lige nu er det meget forskelligt, hvor fugtig jorden er i de forskellige egne af landet. DMI’s Tørkeindeks går lige fra helt mørkegrønt, hvor der ingen risiko er for tørke til orange, der viser at der er forøget risiko for tørke. Det er især i Vestjylland, at der er tør jord allerede nu.
Etablerede træer, buske og stauder vil klare sig fint et godt stykke tid, men alt nyplantet skal tilses jævnligt og vandes, inden det tager skade af vandmangel.
De nyudplantede planter i køkkenhaven og sommerblomsterne har måske ikke helt nået at få rødderne med ned i dybden, hvor jorden stadig er fugtig, og nogle planter som løg, jordbær og salat har kun rødder 15–25 cm ned. Her kan det blive nødvendigt at vande ret hurtigt, når solen bager.
Især løg, jordbær og kartofler må ikke mangle vand de kommende uger, da det vil give mindre udbytte.
Når man har vandet, er det en god ide at jorddække med noget organisk materiale, der kan forhindre at vandet fordamper igen. Alternativt kan man løsne jorden med kultivatoren, så det øverste jordlag isolerer og nedsætter fordampningen.
Der er al mulig grund til at gøre mest muligt for at holde på den vandreserve, som er i jorden her først på sommeren, så det kommer planterne til gavn. De fleste steder i landet er det meget dyrt at vande. Sommeren igennem gælder det derfor om at forhindre, at nedbøren fordamper alt for hurtigt.
I et bed, hvor planterne dækker jorden, skulle man tro, at planterne hurtigere kommer til at mangle vand end i et bed med få planter og bar jord. Men det er ikke tilfældet, da et bladdække effektivt forhindrer, at fugtigheden forsvinder lige op i den blå luft. Det er bl.a. derfor at man kan tillade sig at underså f.eks. kål og majs med jordkløver eller sneglebælg, når planterne er kommet i god vækst.
Et kultiveret bed med løs jord isolerer også noget mod fordampning, så det gælder om at kultivere øverligt, så snart jorden efter en gang regn eller vanding tillader det.
Det, der holder bedst på vandet, er dog et mindst 4–5 cm tykt lag jorddække. Skal det også hindre fremspiring af ukrudt, skal det være 10–15 cm tykt. Snart er planterne i køkkenhaven ved at være så store, at jorden kan dækkes med et mere eller mindre tykt lag, uden at man risikerer, at solsorte og duer ødelægger planterne ved at søge efter insekter og frø. Men endnu er f.eks. rodfrugterne for små til, at man kan dække her.
I artiklen Jorddække og jorddækkematerialer kan du se forslag til dækkematerialer. Jorddækket modvirker ikke kun vandfordampningen – det formulder langsomt og tilfører derfor nye plantenæringstoffer til planterne på stedet, og desuden giver det nyttedyrene bedre livsbetingelser. Desværre også sneglene, så i meget snegleplagede haver, kan det være nødvendigt at undlade at dække.
Her er brugt planteaffald til at lægge ind under et tidligt hold blomkål. Foto: Karna Maj’
Krukker vander man dagligt, og her sker der også en fordampning fra overfalden, specielt ved nytilplantede krukker. Det kan man forhindre med et passende jorddække. Til krukker skal der ikke bruges så mange liter jorddække, så her kan det være en god ide at bruge den lidt dyre løsning kakaoflis, som har den gode egenskab, at skallerne nærmest klistrer sig sammen, når de blive våde, så de bliver liggende. En anden mulighed er bunddækkemateriale af kokosmateriale.
Man kan også fint bruge bark- eller træflis. Det isolerer lige så godt mod fordampning, og når man bruger dækmaterialer, undgår man, at jorden slemmes sammen ved den daglige vanding og dermed bliver for kompakt.
Der er måske allerede nye kartofler på bordet i de familier, hvor man har gjort en særlig indsats for at kunne grave nye kartofler op allerede fra sidst i maj.
Men måske kan du servere nye kartofler til Grundlovsdag på onsdag. Et sikkert tegn på, at der kan være kartofler under, er at man kan se store blomsterknopper i kartoflerne – hvis altså det er en sort, der sætter blomster. Ellers kan man forsigtigt mærke efter med en finger, om der er kartofler under. Eller man kan prøve at lirke en plante op i den ene side og se om der er noget under. Der er forskel på sorterne, nogle sætter knolde få cm under jorden, mens andre er mere tilbøjelige til at have kartoflerne dybere. Er kartoflerne for små, kan man plante den igen og give den en kande vand til at komme sig på.
Det er lige nu, at der dannes kartofler under planterne, og i det stadie er det meget vigtigt, at de ikke mangler vand. De må ikke mangle vand fra det tidspunkt, hvor de er hasselnøddestore, ellers går det ud over udbyttet.
Fordelen ved at fremdrive tidlige kartofler er ikke kun de lækre nye kartofler, men også at man kan nå to fulde afgrøder på et stykke jord. Man kan nå at plante f.eks. majs, kål, porrer, knoldfennikel eller så bønner efter kartoflerne. Så det er bare med at spise løs.
Squash, græskar og sylteagurker er også en mulighed. Til udplantning af græskar og squash høster man som start bare 1–2 toppe, så kan man plante ud i et hul med læ. Derefter graver man op, så græskarplanterne gradvis får mere plads. Drueagurker kan man plante ud i læ i midterrækken i et bed, efterhånden som man graver kartoffelrækken op. Inden de når at danne lange sideskud, har man spist de andre to rækker. Med det varme vejr, som der loves den næste uges tid, kan man også så drueagurker og squash direkte.
Men netop som det ser allerbedst ud i kartoffelrækkerne, er der pludselig planter, som ser syge ud, bladene bliver gullige, de krøller og vokser ikke mere, og der kommer kun få og små kartofler. Graver man dem op, kan man se, at stænglerne er helt sortbrune fra jordoverfladen og ned mod rødderne. Det er sortbenssyge – sygdommen stammer fra inficerede læggekartofler. Selv certificerede læggekartofler kan være inficerede, men det drejer sig normalt kun om enkelte planter. Planter med sortbenssyge fjernes helt fra haven.
Fjern også alle fremspirende kartoffelskud fra de kartofler, som man ikke fik med op sidste år. Hvis de er inficeret med kartoffelskimmel fra sidste sommer, kan de starte et tidligt og helt lokalt udbrud af kartoffelkimmel.
Jordbærsæsonen står for døren, men udbyttet og bærstørrelsen afhænger helt af, om de i den kommende tid har adgang til nok vand. Kommer der ikke vand fra oven, skal jordbærbede grundvandes 1–2 gange om ugen, afhængig af vejret. Og vent ikke på evt. regn om nogle dage. Er jorden tør, skal der vandes fra de grønne jordbær begynder at vokse. Jordbærrødder når kun ca. 25 cm ned.
Jordtemperaturen er lige omkring de 14° C, så hvis man ikke allerede har sået bønner, så kan man gøre det nu med udsigt til lune dage med sol. Læg evt. bønnerne til forspiring i et fugtigt klæde i en plastpose – de tager ca. 3 døgn om at spire, og klædet skal vædes undervejs. Det giver færre spring i rækkerne med bønner, som ikke spirer. Ulempen er, at de skal sås på dagen, hvor spirerne titter frem.
Det er en god ide at så bønner i flere omgange, så man får friske bønner helt frem til oktober. Så en tredjedel nu, en tredjedel omkring sankthans og den sidste tredjedel lige først i juli. Det er normalt kun den første såning, der giver problemer med fremspiring. Senere er jorden gennemvarm, og bønnerne spirer langt bedre.
Det er uhyre sjældent, at de såede grønsager ikke skal tyndes for at give nogle pæne grønsager. Ja, det sker stort set aldrig. Står planter for tæt, hæmmes de i udviklingen, og rigtig mange, især rodfrugter, bliver aldrig rigtigt til noget, fordi de står for tæt.
Det er især galt i gulerodsrækkerne. Ofte lader man dem stå lidt tæt med den tanke, at man kan trække hveranden som helt små lækre gulerødder og på den måde udnytte dem bedre. Men som regel får man det ikke gjort i tide og ender med en masse små ubrugelige gulerødder, som ingen gider skrælle.
Der findes anbefalede planteafstande bagpå frøposerne. Overholder man dem, får man store flotte afgrøder. Hvis man hellere vil have lidt mindre grønsager, f.eks. tyndere porrer og mindre kålhoveder, kan sætte afstanden lidt ned. Man kan også se anbefalede række- og planteafstande i artiklen Planteafstand og rækkeafstand for grønsager.
Udtynding giver selvfølgelig færre planter om at dele det vand, som er til rådighed. Men når man tynder planter, som står meget tæt, beskadiger man let rodsystemet hos de planter, som skal blive stående. Derfor er det altid en god ide at vande rækkerne efter udtynding – eller tynde ud, lige inden et areal skal vandes, eller der loves rigeligt med regn.
Kålplanter hænger altid med bladene de første dage efter udplantningen, medmindre det er regnvejr. Men bliver de ved, selv om man vander, og er bladene også slappe om morgenen, så er der helt sikkert andre årsager til mistrivslen. Og de skal findes i rodsystemet.
Kålrødder er åbenbart en dejlig spise, og flere forskellige syndere kan findes, men oftest er det larver af kålfluen, der er på spil eller et svampeangreb. Grav derfor en plante op med godt med jord ved. Læg det ned i et fad og undersøg roden. Slå alle larver og andre skadegørere ihjel, så de ikke opformeres. Grav et stort hul og fjern jorden og erstat med ny, inden man planter en ny plante.
Det er en god ide at så et hold grønkål til sen udplantning, f.eks. efter ærter og tidlige kartofler. Inden kålplanterne bliver store nok til udplantning, er der måske også et 2. eller 3. års jordbærbed eller løgbed, der skal ryddes. Man kan også godt nå at så spidskål med kort udviklingtid.
Hvis man har flere rækker med løg, kan man i mellem løgrækkerne så grønkål eller knudekål, som kan overtage stykket, når løgene høstes. Så tre frø hvert sted. Grønkål sås med 30 cm afstand, knudekål med 20 cm afstand. Senere udtyndes til en plante hvert sted.
Man kan også prøve at forkultivere knudekål i potter, de kan sagtens udplantes med en god rodklump – på trods af, at der i nogle bøger står, at det ikke er muligt.
I det hele taget er det meget vigtigt ved udplantningsplanter til højsommerbrug, at de har en god rodklump. Tynd planterne ud, så der er god afstand eller prikl dem ud i potter, som dog er sværere at holde vandet i sommervarmen end en kasse eller et såbed.
Drivhuset er nu endelig ved at være ryddet for andet end de planter, som skal fylde det resten af sommeren og give masser af tomater, agurker, chili og måske endda meloner. Tomaterne er udplantet – og måske også agurk, melon og chili. Ellers er det nu, det skal gøres.
Det er meget vigtigt, at der ikke er stående fugtighed inde omkring agurkplantens stængel, da den så lettere angribes af svampesygdomme. Løsningen er at sætte potteklumpen ovenpå den løsnede jord og så hyppe jord, gerne iblandet en masse god kompost og lidt sand/grus, op om potteklumpens sider, men ikke ovenpå. Hvis planten efter udplantningen begynder at få lidt slappe blade, kan det være vandmangel de første dage, hvor rodsystemet endnu er begrænset. Men ellers det oftest ikke vandmangel, men et dårligt rodsystem. Øget vanding forværrer oftest problemet, det er bedre at etablere lidt afskærmning for direkte sol på planten midt på dagen. Brug f.eks. et enkelt lag fiberdug.
Det er vigtigt at styre agurkplanternes vækst, da de ellers overtager hele drivhuset, og man vil ikke få en jævn forsyning af agurker sommeren igennem. Traditionelt beskærer man, så agurkerne dannes på sideskud, men der er alternative metoder – se artiklen Agurker kan beskæres på flere måder.
Normalt fjerner man de agurkblomster, som kommer i bladhjørnerne, men man kan godt vælge at dyrke en plante, som får lov til at sætte stammeagurker i starten for at få tidligere agurker. Foto: Karna Maj
Spansk peber, chili, meloner og auberginer kan udplantes samtidig med agurk. På spansk peber og chili kniber man de første 5–7 blomster af, så planten når at blive så stor, at den har blade nok til at starte frugtproduktion, dvs. at planten skal være begyndt at sætte nogle gode sideskud.
Hvis man ønsker at dyrke chili og peber hele sæsonen i potter, skal man være opmærksom på, at deres størrelse afhænger af pottens størrelse – store potter giver større planter og dermed flere frugter.
Spansk peber og chili sætter man normalt først ud på terrasser eller udplantes på friland omkring sankthans, når der er blevet sommer for alvor. På det tidspunkt er der måske også for lidt lys i bunden af drivhuset til, at de udvikles optimalt.
Chili kan fint trives og modnes på friland – her i september. Men de skal først plantes ud fra drivhuset omkring sankthans, når er store og det for alvor er sommer. De kan plantes i bed, hvor der er høstet tidlige kartofler. Foto: Karna Maj
Nu gælder det om at gøde og vande, så de vokser godt og hurtigt og sætter så mange frugter som muligt – men ikke flere end de kan udvikle. Knibning af sideskud er en måde at regulere væksten på både hos agurk og tomat. Husk at busktomater ikke skal knibes – det skal derimod de højtvoksende snoretomater i drivhuset.
Du kan læse mere i artikelen: Knibning af tomatplanter. Du kan finde vejledning i opbinding og beskæring af agurker i disse to artikler: Beskæring af agurk i drivhus og Agurk kan beskæres på flere måder.
Lige nu kan man høste den første salat og meget mere er på vej. Vi får som regel sået og plantet meget mere end salatskålen kan aftage. Først i juli begynder salaten at gå i stok, og pludselig står vi uden salat. Medmindre vi altså sørger for at så et ny hold nu og derefter lidt hver 14. dag frem til 1. august. Ved at vælge salat med forskellig udviklingstid, er man helt sikker på, at der altid er salat i bedste størrelse.
Prøv at vurdere, hvor mange salatplanter, man kan nå at spise inden for 2–3 uger, og så lidt tyndt i rækken. Det er bedre at give god plads på et såbed til de planter, man virkelig skal bruge end lave 100 salatplanter eller mere.
Man kan så salat direkte på voksestedet, eller så salatplanterne i potter eller træningspotter, så er de lette at få i gang ved udplantningen, når der bliver ledig jord til dem. Jorden er endnu ikke varmere, end frøene vil spire, men kommer temperaturen op over 21°C, spirer salatfrø ikke. Man kan her være nødt til at så i potter eller kasser i skyggen.
Hvis man har snegleproblemer, kan det være en god ide at så rigeligt, eller i kasser og potter til udplantning, og stille disse et sted, hvor sneglene ikke kan æde småplanterne.
Koriander både spirer og vokser hurtigt, hvis det passes med vand. Koriander udtyndes, efterhånden som det bruges, til 10 cm, og til sidst kan man lade den gå i blomst, når næste såning er klar til høst. Korianderfrø gemmes til næste års såning eller bruges i madlavningen. Samme fremgangsmåde gælder for dild. Begge sås mindst hver 3. uge hele sommeren, hvis frisk dild og koriander er et must.
Det er en god gammel regel, at efter grundlovsdag kan man godt fjerne forårsløgblomsternes blade. Det er selvfølgelig allerbedst, hvis de får lov til at visne naturligt ned, og hvis det er muligt, kan man lægge dem ned i bunden af bedet under staudernes blade.
Men engang imellem er det rart at få ryddet op i bund, så man kan komme til at luge og fjerne ukrudt. Måske skal der plantes sommerblomster, og så er det en fordel at fjerne toppen på løgblomsterne først.
Det er også tid at slå blomsterløgplænerne nu, inden græsset når at blomstre og sætte frø. Høstes det inden, kan det bruges til at jorddække med i køkkenhaven, og det er der god brug for lige nu, ikke mindst mellem jordbær, tomater og nyudplantede planter, hvor jorden skal holdes fugtig den første tid.
Tulipaner skal dog altid have lov til at visne naturligt ned. Hvis man vil være sikker på at bevare sine tulipaner bedst muligt, så er det en god ide at tage løgene op og lade dem visne ned. Og så sætte dem til efteråret igen i jord, hvor der ikke har stået tulipaner de sidste par år. De botaniske tulipaner og en række gamle sorter, som regel ukendte sorter, som er overtaget med haven, klarer dog at stå mange år samme sted.
I staudebede kan det være en god ide at jorddække med f.eks. dækbark. Hvis det også skal forhindre at ukrudt kan spire, er det nødvendigt med et lag på 15 cm. Et så tykt lag kan dog give problemer, hvis der er små forårsløg som vintergækker, der skal op igennem til forår.
Det er heller ikke uden problemer at jorddække mellem nyudplantede sommerblomster, da solsorte kan gå helt besærk, når de kommer på den ide, at der er lækre smådyr og orme nede under et lag jorddække, uanset jorddækkets art. Resultatet kan blive knækkede og ødelagte planter. Her kan det være nødvendigt at vente til sommerblomsterne er blevet lidt større og mere robuste.
Men inden man går i gang med at jorddække, skal man give planterne lidt kompost eller gødning. Stauder behøver i modsætning til sommerblomsterne ikke den store mængde gødning, og her er det nok at give et tyndt lag kompost eller et let drys gødning. Ofte kan man læse, at roserne skal gødes godt, men det er ikke uden problemer, da de bliver mere modtagelig for sygdomme og skadedyr, hvis de har fået for megen gødning. Så gød moderat og vær tilfreds med en lidt mere moderat størrelse på roserne.
Roserne må ikke mangle vand, og her er det vigtigt at holde øje med roser, som står i regnlæ af udhæng, mure og plankeværk. Et lag jorddække mindsker fordampningen fra jordoverfladen. Er der meget tørt, kan det være en god investering at lægge en siveslange permanent ud langs en række roser, der står tæt på en mur. Dæk den evt. med et lag dækbark, hvis der ikke er grønne planter, som kan skjule den.
Roser skal have vand og lidt gødning, hvis de skal blive rigtig flotte, og der er nu kun få uger, til de springer ud. Foto: Karna Maj
Det minder mest om indisk smykkekunst, men det er såmænd bare et udsnit af en rabarber frøstand. Foto: Karna Maj
Porrene skal passes med vand i den først tid, indtil de har fået dannet nye rødder efter udplantningen. Foto: Karna Maj
Velduftende aftenstjerne er det helt rigtige navn til den smukke to- til flerårige blomst, som dufter dejligt. Ofte kaldes den natviol, men det er en helt anden plante. Foto: Karna Maj
Det er tid til at plante frilandstomater ud. Husk at vande i starten, indtil planten får sendt nye rødder ud i den omgivende jord. Det er en god ide at jorddække for at holde på vandet. Her er jorden kultiveret for at minimere vandtabet. Foto: Karna Maj
Det bedste til jorddække i jordbærbedet er halm, da det holder jordbærrene pænt rene. Har man ikke halm, kan man evt. bruge visne blade. Foto: Karna Maj
Busktomat plantet i krukke. Her vil det være en god ide med et lag jorddække. Foto: Karna Maj
Hvis man forkultiverer knoldfennikel til udplantning omkring 1. maj, kan man nå en at få fine knolde, inden dagene bliver for lange til knolddannelse. De næste hold kan sås direkte i perioden fra først i juni til midt i juli – spirer først ved 15°C. Foto: Karna Maj
Jordbærrene har mange grønne jordbær på vej, og i perioden med bærudvikling må de ikke mangle vand. Foto: Karna Maj
Man kan snyde sig til en gang tidlige bønner ved at forkultivere og plante ud. Jorden er nu varm nok til at man kan så det første hold bønner på friland. Foto: Karna Maj
Der findes flere arter og sorter af prydløg, som blomstrer her i forsommeren Foto: Karna Maj
Det er nu, man skal plante krukkerne til med sommerblomster. Petunia blomstrer hele sommeren – men kun hvis de visne blomster konstant fjernes.
Hvis man vælger at lade et par stammeagurker vokse sig store, forsinker det udviklingen af sidskuddet i bladhjørnet. Det er disse skud, vi normalt dyrker agurkerne på. Foto: Karna Maj
Havrerod er en rodfrugt, men andet år sætter den her først i juni de flotteste rødlilla blomster. Foto: Karna Maj
Store flotte salathoveder, som nu står i vejen for udplantning af majsplanter. Der er 5 rækker salat, og i de tre rækker skal der plantes majs. Her må hveranden salathoved høstes nu for at give plads til majsplanterne. Foto: Karna Maj
Løgplæner er smukke, så længe de blomstrer, men nu skal de tilbage til normal plænestandard, og det kræver slåning af græs og resterne af løgenes blade. Foto: Karna Maj
Salvie er en krydderurt, men får den lov til at blomstre med sine smukke lyslilla blomster, kan den hurtigt blive noget af det fineste i et staudebed her først i juni. Foto: Karna Maj
En fin mørk akeleje af de dobbelte. Foto: Karna Maj