Dagene bliver igen mildere her ved indgangen til december, men der kan dog stadig komme lidt nattefrost. Det betyder, at man igen kan gå i haven uden at fryse på figrene, selv om man roder i jorden, river visne blade sammen eller har gang i spade og greb. I hvert fald hvis man finder et sted med læ og sol, da der kommer nogle ret blæsende dage.
Hvis man har mulighed for at komme ud midt på dagen, så er det om at benytte sig af det og nyde en solbeskinnet november- eller decemberhave. Der er stadig masser af små ting, som man kan glæde sig over, og der er stadig masser af små og store opgaver at gå i gang med. Dagene er så korte, at det kan være svært at nå ret meget derude, hvis man kun har dagene i weekenden til rådighed. På den her årstid er man nødt til at tage skumringen til hjælp.
Havernes træer er nu nøgne, og de er et smukt syn mod den røde solnedgangshimmel. Foto: Karna Maj
Trods det milde vejr er der nu mindre end en måned til juleaften, og på søndag skal vi have tændt både det første lys i adventskransen og kalenerlyset. Det er også nu, at der skal pyntes op med stedsegrønt i krukker og baljer ved husets dør. Og der skal lægges gran og kranse på familiens gravsted, hvis man har et sådant. Det er derfor dejligt, hvis man har så mange stedsegrønne træer og buske, at man kan hente det meste ude i haven.
Nattefrosten har været på besøg i langt de fleste haver – nedfaldsæblerne kan ikke længere bruges af os, men fuglene er allerede i gang. Foto: Karna Maj
Selv om Danmark ikke er et ret stort område geografisk set, så kan vi på den her årstid tydeligt se forskellene. I de indre dele af landet er nattefrosten hård, ude ved kysterne er der kun let nattefrost, eller man slipper helt. Derfor er der lige nu mange haver, hvor alt er lukket ned, alle de frostfølsomme planter er enten hentet ind, eller de er døde, mens der langs kysterne stadig står morgenfruer i blomst, og det stadig er muligt at overdække de frostfølsomme ved nattefrost, så man stadig har salathoveder, dild og kål rødbeder og selleri stående i jorden.
Men alt får en ende, og på et tidspunkt opgiver selv de mest energiske haveejere og erkender, at nu er nattefrosten så tit et problem, at man lige så godt kan gå i gang med de sidste vinterforberedelser. Men det kan være svært at lade dild, bladselleri og salat dø i en gang nattefrost. I stedet for at dække ved udsigt til nattefrost og dække af næste morgen, kan man dække permanent med to lag fiberdug og se, hvorlænge den overdækning kan holde frosten ude.
Hos den inkarnerede selvforsyner er der en drøm om at have salat, dild, radiser, bladselleri og knoldfennikel osv. i hvert fald helt til jul, så man kan sætte flest mulige af egne grønsager og frugter på bordet i julen. Men det er ikke så tit, at det lykkes. Men det sker faktisk med mange års mellemrum, at der først kommet egentlige frostdøgn omkring juletid.
På et tidspunkt må man kapitulere over for kulde, regn, blæst, frost og helt urimeligt korte dage. Og så er der alle juleforberedelserne, der tager over, og der bliver mindre tid til at nurse haven.
Når først gulerodsbedet er forsvarligt tildækket, kan man tage det roligt selv om det bliver frostvejr. Her er der lagt et tykt lag visne blade mellem gulerodsrækkerne. Fiberdugen beskytter og holder bladene på plads. Foto: Karna Maj
Jordtemperaturen er faldet til omkring 2° C, hvor nattefrosten har været udbredt, men den vil i løbet af ugen stige igen til omkring 4° C, når dagtemperaturerne måske når helt op i nærheden af 10° C. I kystområderne er jordtemperaturen ved ugens begyndelse stadig 4° C og vil stige til omkring 5° C, selv om der nogle steder er risiko for et par nætter med nattefrost.
Med andre ord jorden er stadig lun nok til at plante løvfældende træer, buske, hække og roser. Mens det, man måske har mest lyst til at plante i den bladløse tid, nemlig de stedsegrønne, må vente til april. December er faktisk bedste plantemåned for bøg, da planterne først her er så afmodnede, at de overlever vinteren bedst muligt.
På søndag er det 1. søndag i advent og mandag morgen tænder vi kalenderlyset, og så begynder en dejlig tid med flotte dekorationer og masser af lys i vinduer og stuer. Det er måske en god ide at få hentet pyntegrøntet i hus dagen før, så det er tørt, når man skal kreere nogle smukke adventsdekorationer eller kranse. Især hvis man skal i skoven og samle gran- og fyrkogler eller mos og lav. I år kan man rationalisere og lave dekoration til kalenderlys og 1. søndag i advent på en gang.
Hvis man i haven har stedsegrønne træer og buske, som er så store, at man nænner at klippe af dem, så har man mulighed for hente pyntegrønt fra egen have og at lave lidt anderledes dekorationer. I virkeligheden behøver man ikke mange og store grene, man kan lave fine dekorationer med små mængder pyntegrønt. Har man eget pyntegrønt, kan det være en god ide i løbet af december at lave en ny frisk adventsdekoration med friskklippet grønt, når den gamle begynder at se lidt kedelig ud. Det gran og pyntegrønt, man køber, er ofte klippet uger i forvejen, mens det nyklippede fra haven er både helt frisk og dufter af mere. Bruger man grene med røde bær fra haven, holder de ikke til 4 uger stueliv.
Hvis man har et bredt udvalg af forskellige slags stedsegrønt, kan man lave nogle virkelig flotte dekorationer, og samtidig er der mange penge at spare på pyntegrønt. Almindelig normannsgran og andre ædelgran er dog så billige at købe, at at man ikke skal bruge plads i en villahave på grantræer for at kunne binde f.eks. en adventskrans. Det er mere lønsomt at plante kristtorn, ene, ædelcypres, taks, buksbom og arboreaformer af vedbend (ikke klatende buske), da det er disse arter, som er dekorative og samtidig meget dyre at købe op mod jul. Den eneste grund til at have f.eks. en normannsgran til at klippe af er, at man efter behov let kan hente et par nye grene.
I mange haver er der også masser af bær, frøstande og visne blomster, som kan bruges i dekorationer. F.eks. de afblegede blomster på hortensia, som kan have alle nuancer fra rødligt til hvidgrøn, japanlygter og judaspenges pergamentagtige frøstande med sorte frø.
Det er en god ide at holde sig til det naturlige pynt og undgå de miljømæssigt problematiske guld- og sølvspray. Ønsker man at bruge dem, så spray udenfor – og uden børn i nærheden. Eller drys med lidtglimmer i stedet for.
Kristtorn med røde bær – kan det så blive mere julet. Som regel spiser fuglene ikke bærrene før senere, men man skal ikke føle sig for sikker. Heldigvis er kristtornbladene også smukke i sig selv. Foto: Karna Maj
Det er tid til at pynte op på familiens gravsted, hvis man har et sådant at tage vare på. Selvfølgelig kan man købe en færdig krans til gravstedet, men man kan også se sig om i haven og ved hjælp af fantasien skabe nogle meget flotte kranse, som ikke ligner alle dem, man kan købe for en halvtredser i supermarkedet.
Man kan købe halmkranse for det halve, og de kan bruges i flere år til at binde nye kranse på, hvis man napper bindetråden over og hiver gran m.m. af til foråret. Og der er masser af ting at finde i haverne: Bær, stedsegrønne blade, mos, lav, smukke grene og kogler. Det kræver selvfølgelig, at man har plantet mange forskellige slags buske i haven.
Selv om det er til et gravsted, kan man godt lade fantasien råde og binde alternative smukke dekorationer og måske kombinere med smukke figurer og lys.
Om sommeren er en snebærhæk ikke ligefrem en drømmehæk. Den sætter masser af irriterende rodskud og skal klippes flere gange i løbet af sommeren. Men her i november er det hele tilgivet, for da er den ganske flot, fyldt med hvide bær på lange tynde grene. Et par grene i en vase sammen med et par stedsegrønne grene ser flot ud nogle dage, indtil de flotte hvide bær begynder at blive mindre pæne at se på. Men så kan man jo hente et par nye – evt. kombineret med et par grene med røde hyben eller andre røde bær.
Hvis man har gamle træstammer eller træstubbe, dukker der her i det fugtige efterår masser af for svampe, lav og mosser op på disse steder. Og det er netop nu, at man kan nyde disse ude i haven. Men man skal have øje for dem, for nogle af dem er meget små. De er allerflottest i regnvejr og med rim på. Det giver lyst til at lade flere gamle træer ligge og formulde rundt om i haven over de næste årtier i stedet for bare at save det hele til brænde. Hvis man nænner det, kan nogle af svampene bruges i dekorationer.
Der er ikke frit slag med hensyn til at hente ting i skovene – reglerne herfor kan man finde i Naturbeskyttelsesloven og Råstofloven – men det er lettere at læse de praktiske vejledninger på Naturstyrelsens hjemmeside i artiklen Hvad må jeg samle i skoven. Der er forskel på, hvad man må indsamle i de private og offentlige skove.
I områder, hvor det skæres til pyntegrønt er det ikke tilladt at indsamle pyntegrønt. Til gengæld kan man være så heldig at bo i nærheden af et areal i en statsskov, hvor man gratis kan hente grene og kviste af gran her op under jul. Det annonceres ofte i de lokale aviser eller med skilte i skovene. Man kan også på Naturstyrelsens hjemmeside se en liste over arealer med gratis gran
Hvis man synes, at det er lidt for tidligt at starte julen, så kan man i stedet for drive løgblomster frem. Man kan købe potter med hyacinther og juletarzettet i knop, som springer ud på få dage, men man kan også selv sætte forårsløg til drivning. Det er også en gammel smuk tradition at sætte hyacinter til drivning på hyacintglas.
Netop nu er der mulighed for at købe billige forårsløg, da løgene for længst burde have været lagt ude i blomsterbedene. Hvis man ikke vil drive dem, kan man i stedet for plante dem i krukker i drivhuset, hvor de med det milde vejr, som loves i december i år, vil kunne nå at danne et godt rodnet. Selv om de sættes sent, vil de inde i drivhuset kunne komme med tidlige blomster i foråret.
Ude i haven kan man under de visne blade se spidserne af både vintergækker og narcisser stikke op af jorden. Perlehyacinterne står allerede med grønne blade, som overvintrer. Det er med andre ord ikke unormalt at hilse på foråret i november – dejligt at vide, at det allerede er på vej.
Lidt anderledes ser vi på det, hvis vi pludselig kan se hvidløg på vej op. For her er det bedre, at de venter med at dukke frem til sidst på vinteren. Men sker det, er det en trøst, at de normalt overlever fint alligevel.
Savoykål kan godt tåle lidt nattefrost. Foto: Karna Maj
Morgenfrue lader sig ikke aflive af den første frost, men kan klare en hel del. I kystegnene kan man finde morgenfruer i blomst midt om vinteren – hvis det er en mild vinter. Foto: Karna Maj
Ærter kan man først så sent på foråret, jorden skal være varm først. Men sent såede ærter modstår lidt nattefrost uden problemer, og selv ærterne i bælgene er fine, også selv om bælgene har fået lidt meldug. Foto: Karna Maj
Smukke frøstande i skumringen. Foto: Karna Maj
Den traditionelle grønne adventskrans med hvide lys og røde silkebånd, som var helt dominerende for 50 år siden, ses efterhånden sjældent. Foto: Karna Maj
Hvis liguster har fået lov til at blomstre, er der nu fine sorte bær, og de kan være fristende til dekorationer. Men de er giftige lige som alt andet på planten. Foto: Karna Maj
Snebær er flotte, men de holder forholdsvis kort tid indenfor. Foto: Karna Maj
Har man svampe i haven og nænner at tage dem, er de også flotte i dekorationer. Foto: Karna Maj
Hyacinter kan købes allerede i november i knop. Foto: Karna Maj
Juletarzetter er ikke så almindelige som juleblomster og kan derfor være lidt sværere at finde end hyacinter. Foto: Karna Maj
Forsiden på novembernummeret af Praktisk Økologi.