Havenyt uge 6, 2013

Vinteren begynder igen at tage livtag med os og vore fornemmelser for forår –vinteren er tilbage med frost hele døgnet fra sidst på ugen og mange dage frem. Foråret har vi lige nået at fornemme med plusgrader og regn – og det har de seneste dage fået vintergækkerne til at begynde at vise hvide knopper, og på lune steder står der gule erantis. De tidligste primula forsøger at blomstre, men det er et lidt forkølet tiltag, mens andre primula bare står med fine grønne blade. Har man troldnød i haven, så er de underlige frynsede blomster ved at springe ud – på lune steder er de tidligste arter allerede sprunget ud.

Men inden frosten igen binder jorden, er det en god ide lige at få hentet rodfrugter, porrer og måske en portion rosenkål ind fra haven, hvis man er så heldig at have flere forsyninger derude. Når man er ude i haven, så prøv også lige at kigge til hvidløgene. De har åbenbart også fornemmet, at foråret er ikke alt for langt væk, de er på vej op med små grønrøde spidser.

Blomsterløgene kan mærke foråret

Nogle få dage med lunt forårsvejr var lige nok til at sætte gang i vintergækker og erantis. For en uge siden var der ikke en eneste gul erantis at få øje på. Nu vrimler de op. Og er man hurtig, inden frosten igen binder jorden, kan man nå at grave lidt knolde op til et par potter forår.

Vintergækker er også vokset flere cm i løbet af den sidste uge, og de står nu med hvide spidse blomsterknopper. Her kan man også grave op til at tage ind. Men løgene er langt nede i jorden og må derfor plantes i dybe potter. Erantis er meget velegnede, da de ikke bliver så ranglede inde i en lun stue, som vintergækker gør.

Hvidløg på vej op

Hvis man satte sine hvidløg sidst i oktober eller senere, nåede kulden at sætte ind tidligt nok til, at hvidløgene kun dannede gode rødder i jorden, men ikke sendte top op. Det gør de nu, og selv om vi får frost igen, skal de nok klare kulden

Grønne spirer fra løg

Grønne spirer kan man få inde i vindueskarmen ved at drive løgtop frem. Ude i haven har purløg måske allerede afsløret, hvor de står, så her kan man grave en lille pottefuld op til drivning nu, inden jorden fryser. Purløg har løg nede i jorden fyldt med oplagret energi, som giver masser af purløg, når de kommer ind i varmen.

En anden mulighed er at plante nogle hvidløg, zittauer- eller kepaløg i en potte jord og drive dem. Den grønne top kan klippes og bruges som purløg. Mange af vore opbevarede løg er allerede begyndt at spire inde i løget. Har man høstet topløg fra slangehvidløg, kan de også bruges til at drive grønne blade frem fra.

Man kan også prøve at plante en eller flere rødbeder i en potte. De vil hurtigt sætte små nye blade, som kan bruges i salatskålen. Men det kræver, at man har vredet bladene af, så man ikke har ødelagt den zone, hvor bladene vokser frem, ved at skære toppen af for langt nede.

Podekurser i februar og marts

Har du lyst til at lære at pode egne frugttræer, så er det nu du skal på udkig efter et kursus, hvor du kan lære at lave det gode snit, lære at binde og vokse podningen. Du kan finde en lang række podekursus i vores arrangementskalender i månederne februar og marts.

Blomster der kræver lang forkultivering

Der er også en række blomsterarter, som skal sås nu, da de har så lang en spire- eller udviklingstid, at man ellers ikke får fuldt udbytte af dem. Det gælder sommerblomster som petunia, pelargonier, flittiglise og verbena. Verbena bonariensis kan være vanskelig at få til at spire. For at bringe den ud af spiredvalen, kan det være nødvendigt, nogle dage efter såning, at anbringe de såede frø en måneds tid ved 5° C – dvs. i køleskabet. Der er flere andre arter, som er det, man kalder kuldekimer, som har brug for samme behandling, og for disse arters vedkommende er det vigtigt at få sået i tide. Mange stauder er også kuldekimere, og også her er det på høje tid at så nu.

Hvis man kun skal bruge nogle få planter af hver art, er det næsten lige så billigt at købe planterne i maj i det lokale havecenter eller som postordre. Men her er der ikke helt de samme muligheder for at vælge sorter som fra frø. Skal man bruge mange, så er det en god ide at så selv. Og får man overskud, så er det altid en velkommen gave, især hvis det en ny sort eller en anderledes farve. Måske har man gode havevenner, som man kan aftale med, at man deles om frø, eller man bytter planter senere.

Drivning af rabarber

Rabarber findes i flere sorter, og med forskellig tidlighed. Den eftertragtede vinrabarber er f.eks. meget sen. Hold øje med gode venners haver og find et sted, hvor rabarberne allerede er på vej op af jorden med de røde knopper. Det er nu, man kan finde de tidligste sorter ude i haverne – eller man kan købe dem på planteskolen til forår. Rabarber kan først deles og flyttes i det tidlige forår, ikke i vintermånederne.

Hvis man har tidlige rabarbersorter, kan man med en minimal indsats drive nogle blokke rabarber frem, så man kan trække nye stilke nogle uger førend normalt i det tidlige forår. Indsatsen består i, at man i en tøvejrsperiode dækker nogle blokke tidlige rabarber med en bunke isolerende hestemøg, evt. kun halm. Drivningen lykkes kun, hvis de har fået tilstrækkelig med kulde først. Det har de i år allerede fået.

Hvis man kan se, hvor rabarberplanterne er, kan man sætte en omvendt spand eller meget stor urtepotte over et par blokke. Når planterne ikke får lys, bliver stænglerne lidt mere røde, men udbyttet bliver ikke større. Med en spand over er det dog lettere at følge med i udviklingen, når man lige kan løfte den og kigge.

Derefter skal der bruges mindst en trillebørfuld halmrig hestemøg, som lægges hen over de udvalgte rabarberplanter (og spande/potter). Det lægges i en høj bunke, så bunken bliver minimum 60–70 cm høj og lige så bred. Halmen vil isolere, så jorden ikke afkøles, og gødningen vil under omsætningen afgive lidt varme.

I starten af marts kan man begynde at kigge under spandene og se, hvor store rabarberne er blevet. Når de er høstklare, fjernes hestemøget og spredes ud som jorddække i hele rabarberbedet.

På udkig efter vintergrønne stauder

Når man ser på sin have her i februar, så kunne man godt ønske sig, at blomsterbedene var lidt mere grønne. Og der findes en hel del stauder, som har grønne blade hen over vinteren. De fleste af dem har bladskifte i det tidlige forår, men først på det tidspunkt, hvor bedet er indtaget af alle forårsblomsterne.

Hvis man vil have flere vintergrønne stauder, så er det nu ved at være sidste chance for at finde nye arter og sorter. Selvom man ikke skal købe dem nu, så kan det være en god ide at defillere forbi bedene i planteskolen, eller tage en tur i botaniske haver eller private haver. I øvrigt er der god udsigt ind i mange haver her i den bladløse tid – og vokser der interessante planter i lokalområdet, så er der større sandsynlighed for, at de også vil trives i din have.

Når man får øje på nye arter og sorter i en have, så læg altid godt mærke til jordbundsforhold, sol/skygge samt læ- og drænforhold på stedet. Det er også altid en god ide at skaffe sig tilpas med informationer om en ny planteart eller sort, inden man køber den. Planter skal plantes på det rigtige sted og under de rigtige forhold for at trives. Og ofte er det bedre at tage udgangspunkt i den ledige plads og vælge planten ud fra de forhold, der er på stedet.

Hent grønsager ind inden frosten sætter ind

Jorden vil i løbet af ugen igen fryse til, så derfor er det en god ide at tage en portion rodfrugter op inden, især hvis de er i kule, som helst ikke skal åbnes i frostvejr. Står de i jorden under dække ude i haven, vil man godt kunne hente i frostvejr. Men lige nu er det ikke så koldt for fingrene at grave op.

Hvis der stadig er fine porrer, så kan det også være en ide at tage en portion op – en ny frostperiode vil skade dem yderligere, og de vil være frosset fast. De kan sættes i en spand med rod og top et frostfrit sted, og kan så holde sig fint friske i flere uger. Man kan også vælge at ordne en stor portion og lægge dem i køleskabet til at bruge af de næste par uger. Har man mange tilbage, kan man overveje at fryse nogle portioner ned.

Rosenkålen er stadig ret gode, hvis det er vinterhårdføre sorter. Og man kan staidg hente friske rosenkål i god kvalitet ude i haven.

Når nu man skal ud i køkkenhaven, kan det være en god ide at gå forbi timianplanterne og give dem lidt dække mod frost og forårssol, f.eks. med lidt stedsegrønne grene. Det er oftest i det tidlige forår, at de mest sarte timianarter og sorter går helt eller delvis ud.

Regler for import og handel med frø til udsåning

NaturErhvervstyrelsen har oprettet en ny side om regler for import og handel med frø til udsåning.

Frø, der importeres til og omsættes i EU, skal overholde EU’s regler på området. Det kan være vanskeligt at overskue hvilke plantearter, der er regler for, og hvilke krav der stilles til frøet. NaturErhvervstyrelsen har derfor udarbejdet en side, som samler informationer og regler.

Og det er al ære værd, men for helt almindelige haveejere, er det svært at få et overblik over, hvad det er tilladt, og hvad der ikke er tilladt, når man køber frø fra udlandet og især frø, som kommer fra et land uden for EU. Hvis det er et troværdigt frøfirma, vil de normalt ikke sælge frø, hvis det ikke er tilladt at importere frøene til Danmarkt eller der skal plantepas til. Men man kan ikke være sikker på, at man ikke kommer til at overtræde reglerne, medmindre man bruger tid på at sætte sig ind i de mange regler.

Regler for import og handel med frø til udsåning