Havenyt uge 7, 2013

Vintervejret fortsætter langt ind i februar, og der er ikke ret meget, man kan lave ude i haven, hvis man er så heldig at have vinterferie i denne uge. Men man kan beundre vintergækker og erantis, som står med knopper midt i sneen. Vintergækkernes knopper vokser endda midt i kulde og sne. Er det ikke fantastisk, at de kan klare så lave temperaturer og så endda vokse?

Hvis man har vinterferie og er hjemme, kan man bruge en del af den inde i varmen til at få planlagt haven, lavet lister over det, som skal købes, få bestilt frø og måske endda så de første potter med chili og andre frø med lang udviklingstid.

I køkkenhaven har vinterporrer og vinterrosenkål har indtil nu klaret kulden pænt. Palmekål og grønkål hænger noget med bladene i kulden. Persillen ser også noget slatten ud. Det mest spændende er dog, om rodfrugter i jorden og med isolerende vinterdække klarer endnu en frostperiode. Men det var koldere sidste vinter, og da frøs de ikke, hvis de var dækket godt. Et snelag hjælper også på isoleringen.

Forår i vindueskarmen

Ude i haven står erantis og vintergækker i sneen, og jorden er ved at være så frossen, at man ikke kan få dem op foreløbig. Måske har man udvist rettidig omhu og sat nogle i potter, inden jorden frøs til. Dem kan man så fryde sig over indenfor nu. Hvis vintergækker, erantis eller juleroserne har nået at få lidt stilk, kan man plukke nogle stilke til et lille glas eller vase. Bare et par forårsblomster til at glæde sig over midt i kulden.

Har man ingen forårsblomster selv, er det næsten uundgåeligt ikke at falde for et par potter med yndige forårsblomster, når man er ude og handle – de står overalt. Husk, at hvis de købes fra et stativ udenfor, så skal de vænnes gradvis til indeklimaet, nøjagtig som potter med forårsblomster fra egen have.

Hvis man virkelig trænger til et ordentligt forårsfarveknald i vindueskarmen, så er det på stativet med primula, man skal finde et par potter. De tidlige iris findes i både lys- og mørkeblå og gul, men er lidt mere afdæmpede i farverne. Er man heldig, kan man også købe krokus, men de har en kort holdbarhed inde i en varm stue. Perlehyacinter fås både i hvid og blå nuancer. Og de kan alle plantes ud i haven efter afblomstring – altså når vi igen får plusgrader og lidt forår.

Har man amaryllis i vindueskarmen i flot blomstring eller afblomstret, så vær opmærksom på, at de kan give nye blomsteroplevelser næste år i det tidlige forår.

Grene med grønne blade og blomster

Når man ikke kan komme i jorden og hente forårsløgblomster, så kan man i stedet for gå efter et par bundter grene til drivning. Gule forsythiablomster giver glæde og optimisme til stuen, kejserbuskens sarte lyserøde blomster er diskrete og smukke, dunede knopper på pil er fine, og børnene elsker at ae dem. Kornelgrene har alt efter art og sort flotte røde og grønlige grene og kan tages ind kun for grenfarven, eller til at binde i en kreativ buket med et bundt købte blomster. Troldnød står måske allerede med sine trevlede gule eller rødlige blomster, der ligner konfetti. Vinterjasmin står med gule blomster. Men frosten har taget pynten noget af de vinterblomstrende buske, men så snart det igen bliver tøvejr, eller grenene kommer ind i varmen, springer der nye blomster ud.

Når blomsterne er ved at være visne på grenene inde i stuen, så tøv med at smide dem ud, da der udvikles små fine grønne blade. Og de er da værd at tage med.

Hvornår skal man starte med at så

Kulden til trods er de mest ivrige plantedyrkere sikkert allerede begyndt at spekulere både i såjord og køb af frø og er begyndt at så. Mange af de haveejere, som dyrker chili, har sikkert allerede sået chili, de fleste andre vil så i løbet af de næste 14 dage, mens resten sår først i marts eller køber planterne. Jo tidligere, man får sået, jo hurtigere får man modne chili, og flere kan nå at udvikles og modnes, inden frosten sætter ind i efteråret.

Her efter midten af februar er det en god ide at så chili, løg, måske de første drivhustomater og en lang række af de sommerblomster, som har lang udviklingstid – hvis man vil have mest mulig ud af disse planter. Men det kræver plantelys frem til midten af marts, hvis man vil have fine kompakte planter. Chili bliver dog ikke så ranglede ved lysmangel som tomat, så de kan godt forkultiveres uden plantelys fra sidst i februar. Tidlig såning kræver dog masser af plads i vindueskarme, en lun havestue eller lignende sted, da planterne allerede sidst i marts/først i april når en god størrelse og ikke længere kan nøjes med et par vindueskarme.

Hvis man ikke har alle disse muligheder, men kun et par vindueskarme til rådighed, så vent med at så chili til sidst i februar eller først i marts. Tomaterne kan man fint vente med til midt i marts, til friland endda først i april. Selleri kan også fint vente med midt i marts, da de først skal plantes ud omkring 1. juni. Og blomsterne kan også sås senere, men vil så først komme i blomst hen i juni.

I frostperioder er det svært at få fat i såjord. Den købte står sikkert allerede til salg i planteskoler og havecentre, men står sækkene udendørs, er de sikkert frosset sammen. Det var i hvert fald et problem sidste år. Måske kan man finde et sted i egen have eller drivhus under et lag vinterdække, hvor jorden endnu ikke er frossen. Måske er bunden af en åben kompostbunke heller ikke frossen. Ellers må man ty til såbrikker, som er helt tørre og bare skal vandes op inden såning.

Kartofler til forspiring

Hvis man skal være danmarksmester i tidlige kartofler på friland – eller bare vil dupere naboen, er det heller ikke for tidligt at komme op af starthullerne og få sat kartofler til spiring. Men om jorden kan opvarmes til at sætte kartofler i sidst i marts, kan man jo aldrig være sikker på. Måske skal man bare sætte en del af de tidlige kartofler til spiring nu.

Der er efterhånden en hel del haveejere, der forsøger sig med at dyrke meget tidlige kartofler, og de bruger forskellige metoder. Nogle sætter i potter, særlige spireposer eller potter beregnet til kartoffeldyrkning, mælkekartoner eller lignende indenfor og planter ud i drivhuset, mens andre satser på metoden med at varme jorden op med plast fra først i marts.

Uanset metoden, så er det nu, man skal i gang med at finde læggekartofler af en tidlig sort som f.eks. Sofia, Hamlet, Hela, Revelino, Marabel eller Primula. Det er ikke altid lige let at få fat i læggekartofler førend i marts, så ofte er det lettest at gemme egne læggekartofler til den tidlige sætning. De sene kartofler er det en fordel først at købe i marts, når de skal sættes til spiring.

Podekviste og podning

Æbletræer kan man næsten ikke få nok af. Hvis man har planer om at pode nye frugttræer med egne podekviste, f.eks. fra en ældre sort i egen have eller måske fra barndommens æbletræer, så kan man skære podekvistene, mens træerne er i absolut dvale. De skal skæres, inden at foråret sætter ind, men ikke i frostvejr. Måske kommer der en mildning i weekenden. Ved selv at pode, har man mulighed for at få nye træer af nogle af de gamle sorter, som er udgået af planteskolernes sortiment.

Selve podningen skal foregå i februar/marts. Man kan faktisk vente med at skære til podetidspunktet. Hermed undgår man opbevaringsproblemer. Normalt vil man grave podekvistene ned i jorden på et sted uden sol, men det er ikke muligt lige nu. En kortvarig opbevaring kan foregå i køleskabet og helst under 5° C. Læs mere i artiklerne Opbevaring af podekviste og Podning af frugttræer.

Hvis man gerne vil lære at pode, er det rundt om i landet altid en række podekurser. Der plejer at at komme omtale af ret mange podekurser her på Havenyt.dk i foråret. På nogle kurser kan man også medbringe egne podekviste. Kig efter podekurser under arrangementer i de kommende uger.

Kompostbeholderen i sne og frost

Det er besværligt at komme af med sit grønne affald her om vinteren, hvis kompostbunken er langt væk i en tilsneet have. Det er derfor en god ide at have en lukket kompostbeholder tæt på køkkendøren til vinterbrug. Hvis låget på en plastbeholder vil fryse fast, kan man lægge et stykke plast under låget, så kan den altid åbnes.

Har man kompostorm i sin lukkede kompostbeholder, er det lidt spændende at se, om der stadig er levende orm efter en periode med lave temperaturer og uden beskyttende snedriver op omkring kompostbeholderen. Men normalt overlever de, hvis de er mange og der er godt med affald i beholderen.

Beskæring af løvfældende hække i vintertiden

Har man en hæk, som er alt for bred eller høj, er det her i vintertiden, den skal skæres tilbage, da man herved tvinger planterne til at danne flest mulige vanris (stammeskud), så den bliver tæt. Men det er lidt svært at komme til at vinterbeskære sin hæk i øjeblikket, da det er for koldt. Så længe vi har ned omkring -5° C om natten, skal man helt undlade at beskære træer og buske.

Hvis hækken skal beskæres i år, kan man beskære hækken helt frem til knopperne er lige ved at bryde, selv om det er mindre optimalt for planterne. Så det er med at være parat, når natefrosten forsvinder. Det er altid en god ide kun at skære en af siderne eller toppen tilbage ad gangen og så tage en ny side, når den første efter et par år er vokset godt til og er blevet tæt. Man skal selvfølgelig ved samme lejlighed fjerne døde grene i hækken.