Havenyt uge 20, 2014

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Det har været et fantastisk plantevejr i den sidste uges tid – aldrig er det gået nemmere med at få plantet kål, løg, salat, porre, sommerblomster og alt det andet ud. Ikke noget med at grave huller og vande dem indtil flere gange, ikke noget med slatne planter, der hang i solen, ikke noget med at gå og sjatvande hver aften. Planterne skulle bare ned i hullet, dækkes til og have en sjat vand kun for hurtigt at få slemmet jord ind omkring rødderne.

De fleste steder er der faldet mere regn end der var behov for, og det skal blive dejligt, når vandet synker, man igen kan kultivere jorden, og det ikke siger svup under gummistøvlerne, når man går hen over græsplænen. Og ikke mindst vil vi nyde, at vi igen kan være ude i haven og komme i gang med alt det, der skal laves her i maj. Jorden har i mange dage været så vandmættet, at frø, man har sået, inden regnen satte ind, måske ikke kommer, da der har været iltmangel selv i jordoverfladen. Men foreløbig tror vi på, at de spirer, og ellers må vi så om. Det kan nås endnu for stort set alle arter.

Sofakultivering

Selv om det har regnet i en hel uge, så klarer de mange små planter sig fint i potterne – der er god afdræning. Måske det kan kaldes sofakultivering? Foto: Karna Maj

Mens regnen har holdt os indendøre, er alt det grønne vokset i regnen. Lige fra de titusinder af små spirende ukrudtsplanter ude i køkkenhavens bede og højbede og til staudebedet, hvor planterne er vokset enormt, og akelejerne nu står og blomstrer side om side med klokkeskillaer, tulipaner, skovvalmuer, pæoner, iris og en masse andre dejlige forårsstauder. Og netop nu blomstrer kastanjetræerne og blåregnen har de yndigste hængede blomsterklaser.

Pæon i regnvejr

Efter en hel uges regn, ser pæonerne lidt medtagne ud, men de er alligevel flotte med de meget store blomster. Her er det Paeonia suffruticosa var. roseosuperba i Botanisk Have. Foto: Karna Maj

I køkkenhaverne er der spinat, asparges, rabarber, dild, bronzefennikel, purløg, forårsløg, pibeløg og måske de første salatblade og radiser. Og har man gjort lidt ud af at dyrke tidlige kartofler, er der nu ved at være kartofler i de sorte potter, man har forkultiveret i i drivhuse og under plasttunneler. Og selv på friland under fiberdug er der ved at være små kartofler på størrelse med hasselnødder. Ikke alle kartoffelsorter blomstrer, så vent ikke altid på blomstring, men mærk efter med en finger i jorden. De nye kartofler smager lige så fantastisk i år som alle de foregående år – det er et af højdepunkterne af nydelse.

Nye kartofler 1. maj 2014

Dorthe E. Steffensen i Fredensborg har sendt os dette billede og fortæller om sine første kartoffelhøst: I lørdags høstede jeg de første kartofler, og de var pænt store. De har stået i potter med et lille plasttelt over ved husets sydmur. Desværre fik jeg ikke vejet kartoflerne, men det var et pænt udbytte af tre potter med een kartoffel plantet i hver spand. Der var rigeligt til 4 personer. Foto: Dorthe E. Steffensen

Og når solen kommer sidst på ugen, og det bliver lidt varmere, vil det hele eksplodere i vækst ude i vore haver.

Lave nattemperaturer igen

Vi får igen sol og lunere vejr om dagen, men det er på bekostning af nattemperaturerne, som lige nu står til at blive ned til 3°C på DMI fra midt på ugen. Det betyder, at vi skal holde øje med udviklingen – vi skulle nødig have nattefrost. 3°C i 2 m højde, giver risiko for lokalt rim i græsset.

Ude på friland kan det blive nødvendigt at dække forebyggende – så det er godt med et lager af gamle stykker fiberdug og lignende parat. Kartofler er det mest udsatte – og selvfølgelig alle de andre frostfølsomme afgrøder, nogle har måske vovet at plante bønner og squash ud allerede.

I drivhuset er man nødt tll at overdække tomater, chili, agurk og alle de andre frostfølsomme planter, eller sætte varme på. Hvis de stadig står i potter, er det en god ide at tage dem ind om natten, så er man sikker på, at de ikke får kuldeskader, som sætter dem tilbage i vækst.

Drivhuset – plante ud eller vente

Den sidste uge er tomatplanterne ikke vokset så meget, selv om de har kunnet stå døgnet rundt i drivhuset, når nattemperaturen har været over 8° C. Men de fleste kan nok finde blomsterklaser på tomatplanterne, måske blomstrer de allerede. Det afhænger af såtidspunkt og sort.

Husk at knibe sideskuddene af på tomatplanterne – lad evt. et eller to af de laveste siddende sideskud vokse med op på cherrytomater, så der kommer to/tre stammer. Det giver flere tomater. Busktomater skal ikke have fjernet sideskud.

tomatblomst

Har man sået tomater i marts, er de første blomster ved at vise sig nu. Det er dog også sortsafhængigt. Sideskuddene skal knibes af de højtvoksende tomater, men ikke af busktomater. Foto: Karna Maj

Mange har måske satset og allerede plantet dem ud i plantesække eller endda i drivhusjorden. Det kan blive lidt kritisk fra midt på ugen, hvor der er en risiko for kolde nætter.

Hovedreglen ved udplantning er, at jorden skal føles lun – minimum 14° C, inden man planter tomaterne, og at nattemperaturen ser ud til at kunne holdes over 8° C i drivhuset. Om man skal plante i drivhuset eller vente, må komme an på en helt konkret vurdering i forhold til de lovede nattemperaturer, muligheden for at dække planterne eller give varme ved enkelte kølige nætter. Så længe planterne stadig er i store potter, kan de tages ind ved udsigt til for kolde nætter.

Vælger man at plante ud, skal man have en nødplan, for at holde temperaturen oppe rundt om planterne, hvis der kommer en eller flere kølige nætter. En elradiator eller varmeblæser med termostat er en udmærket løsning for et par enkelte nætter, selvom den er dyr i brug. Dog ikke så dyr som at købe nye planter – det argument holder i en diskussion om brug af elvarme i drivhuset. Alternativt må man etablere et dække, så man udnytter, at varmen i jorden kommer op omkring planten, men ikke stråler videre ud i verdensrummet, f.eks. dække med to lag fiberdug.

Spansk peber og chili bør man indtil videre kun plante i store potter i drivhuset, så de kan flyttes ind, hvis nætterne er for kølige. De er lidt sartere end tomater. Man kan senere plante dem ud eller beholde dem i store potter, så de er lette at flytte ud, hvis de får bladlus. Eller hvis de sidst i juni skal plantes ud på friland.

Agurker og meloner er det stadig for koldt til at udplante i drivhuset. De trives ikke, hvis jordtemperaturen er under 18° C og tåler ikke lave nattemperaturer. De skal stadig tages ind for natten – hvis der er over 10° C om natten, kan de dog godt blive i drivhuset beskyttet med to lag fiberdug.

Majs, bønner, græskar, agurker og squash

Hvis man har valgt at forkultivere majs, græskar, squash og agurker til udplantning på friland, så er det en god ide at få dem sået nu, da majs og græskar oftest ikke kan nå at modne ved senere såning. Måske er der også forkultivering i gang til et hold tidlige bønner.

Mange har sikkert allerede sået disse planter først i maj og har allerede små planter. De kan godt stå i drivhuset døgnet rundt, men tåler ikke frost, og de trives bedst i sol og varme. Dæk dem om natten med fiberdug, eller flyt dem inden for den første tid. Majs kan man dog godt lade stå i drivhuset, når bare planterne ikke udsættes for frost.

Med det lune vejr, der loves i den kommende tid og med høje nattemperaturer, kan man overveje at så majs direkte, da jordtemperaturen er på vej mod 12° C. Man anbefaler at så ved en jordtemperatur på minimum 10–12° C med udsigt til godt og lunt vejr og uden alt for store nedbørsmængder i dagene lige efter såning. For våd jord kan få majsfrø til at rådne. De skal sås 5–6 cm dybt.

Alle disse planter har store frø, og især majsfrøene er museguf. Musene kan rydde potte efter potte og æde majsfrøet, både under spiringen, og efter at planten er kommet op. Anbring derfor den første tid potter med majs et sted, hvor musene ikke kan komme til. Mus kan i øvrigt også æde sig gennem ærterækker på friland.

Bønner forkultivering

Hvis man er vild med bønner og gerne vil have tidlige bønner, er det en god ide at forkultivere et hold. Her er der 4 forskellige sorter med 8 stk af hver – hvis de alle spirer. Foto: Karna Maj

Plante ud på friland

Hvis man har kål-, salat- og løgplanter, som er klar til at blive plantet ud, så gælder det om at få dem i jorden snarest, mens jorden stadig er dejlig fugtig, og inden solen igen bliver dominerende. Sidste halvdel af maj ser lige nu ud til at blive tør og mere solrig.

Det gælder om at udse sig et par dage med godt plantevejr, især hvis de skal plantes ud fra bakker eller kasser, så deres rodsystem lider skade. Planter i potter tåler bedre udplantning under mindre ideelle forhold, hvis de passes med vand efter udplantningen.

Det ideelle plantevejr er overskyet og stille vejr og gerne også med regn. Det er sjældent at man får det helt ideelle plantevejr, men i år har der her ved normal plantetid været gode forhold. Jo bedre afhærdede planterne er, jo bedre klarer de udplantningen. Hvis man kun har nogle få rækker med kål, kan man vælge at plante ud under vækstbuer med fiberdug eller skyggenet over for at give læ. Man kan også give skygge, men her skal der to lag fiberdug over de første dage. Eller man kan plante etablere skygge under et »tag« af hvid plast.

Se mere om afhærdning og plantetips i Ugens Havenyt uge 19.

Afhærdning af planter

Planterne skal helst afhærdes inden udplantning. Det betyder at man over en lille uges tid gradvis vænner planterne til udeklimaet. Her på den første dag efter flytning fra drivhus til tunnel med fiberdug, er fiberdugen skærm mod vinden og lægges over for natten. Senere skal de udsættes for gradvis mere vind og ikke tildækkes om natten. Foto: Karna Maj

Det er for tidligt at plante de frostfølsomme ud på friland

Når man ser på vejrprognoserne for den kommende uge, skal man ikke overveje at plante tomater, majs, bønner, selleri, squash, græskar og agurker ud på friland. Men det er for risikabelt, da de absolut ikke tåler nattefrost – og det kan forekomme de fleste steder i hele maj og nogle steder også ind i juni.

Planterne er antagelig ikke så store endnu, og så er det helt sikkert bedre at lade dem blive i drivhusets lune klima, til de når en god størrelse, og de skal altid afhærdes inden udplantning.

Er de allerede store, kan man begynde nænsomt at afhærde dem ved at stille dem ud et sted med læ i solrige og lune perioder. Senere kan man lade dem stå ude med fiberdug over om natten, inden de til sidst får et par døgn helt uden beskyttelse. I løbet af en uge er de afhærdet og kan plantes ud, hvis der loves lunt vejr fremadrettet.

Tomater bør dog først udplantes, når jordtemperaturen når op på 14° C. Og alle de varmekrævende afgrøder trives bedst, når jordtemperaturen er høj inden udplantning.

Såning af grønsager i maj

I maj kan man så alle ikke varmekrævende grønsager direkte på friland, og jorden er fin at så i, når vandet lige er trukket godt ned, og jorden igen er fint smuldrende.

Jorden er nu omkring 11–12° varm og det giver god og nogenlunde hurtig spiring af alle rodfrugter, også rødbeder. Vintergulerødder skal sås inden for de næste 2–3 uger, og det gælder om at finde en lidt fugtig periode til formålet. Der findes i øvrigt mange spændende sorter af gulerødder i anderledes farver som gule, hvide og rødlige farver.

Midt i maj er det også fint at så bladbeder, knudekål og kålroer, mens det er for sent at så flere majroer og radiser, da de i sommervarmen hurtigt bliver træeede og går i stok. De må vente til en sensommersåning. De orientalske grønsager går også i stok ved såning nu – de skal vente til efter midten af juli. Spinat er det også for sent at så nu, og den går ligeledes hurtig i stok.

Det er en god ide at så nye hold af ærter i maj måned. Husk at beskytte ærtebedet mod duer og fasaner. Duer er eksperter i at finde spirende ærtefrø i jorden, og fasaner æder gerne de små lækre ærteskud.

Allerede inden man har plantet hovedafgrøden af kål ud, er det en god ide at så et nyt hold af hurtigudviklende hovedkål eller grønkål, så der er planter klar til udplantning, når der senere bliver ledig jord efter opgravning af kartofler, høst af løg osv. Så evt. også et nyt hold porrer til sen udplantning på ledig jord i juli.

Krydderurter som dild og koriander samt salat skal der løbende sås nye hold af med 2–3 ugers mellemrum.

I køkkenhaven er det også fint at så rækker med sommerblomster til fryd eller buketter. De fleste sommerblomster tiltrækker mange nyttige insekter, som kan æde f.eks. bladlus.

Derimod er jorden stadig for kold til direkte såning af bønner, græskar, squash og agurker – den skal være minimum 14° C og helst højere. Som nævnt ovenfor er jordtemperaturen ved at være høj nok til såning af majs.

Kartoflerne er godt på vej

Kartoflerne står allerede højt – hvis man har forkultiveret de tidlige kartofler. Og i år vil mange kunne hente nye kartofler i egen have til pinsen. Den falder i år nogle dage efter Grundlovsdag.

Når de små kartofler er på størrelse med hasselnødder, har kartoflerne brug for vand, hvis de skal udvikles maksimalt og hurtigt vokse til. Det er så ikke noget problem lige nu og det første stykke tid.

Kartofler, løg og jordbær må ikke mangle vand i maj.

Jordbær dyrket i kasser i blomst

I den lille have er der måske ikke plads til et jordbærbed – og så kan det i stedet for blive til et par meget velpassede kasser med jordbærplanter. Det ser lovende ud med masser af blomster. Og smukt med en blomstrende klematis som baggrund Foto: Karna Maj

Kartoffelukrudt skal fjernes

På de bede, hvor der var kartofler sidste år, er der altid nogle få kartofler – eller mange, alt efter opgraverens omhyggelighed, som kommer op som ukrudt i bedene. Det er rigtig irriterende, hvis de kommer op midt i såede rækker. Det kan man evt. tage højde for i planlægningen af sit sædskifte. Det er en dårlig ide at så rodfrugter på de bede, hvor der var kartofler sidste år.

Man håber altid på, at vinteren havde ødelagt kartoflerne i jorden. Det viser sig ofte, at det var et naivt håb, men netop i år ser det ud til, at der er færre spirende kartofler end normalt. Det varierer sikkert fra sted til sted, afhængig af om der har været hård frost uden snedække.

Under alle omstændigheder er det meget vigtigt at få fjernet al kartoffeludkrudt, da det kan give et meget tidligt udbrud af kartoffelskimmel i haven. Er de overvintrede kartofler i jorden inficeret med smitstof af kartoffelskimmel fra angreb sidste år, vil planten udvikle kartoffelskimmel meget tidligere end i juli. Det er også vigtigt, at der ikke kommer kartoffelukrudt op inde i drivhuset, da et udbrud her kan inficere alle tomatplanterne.

Gulerodsfluen er på færde

Gulerodsfluen flyver i sidste halvdel af maj og lægger første hold æg i jordrevner ved gulerødderne. Larverne er de irriterende orm i gulerødderne. Der er 2–3 generationer om året. Det er normalt de senere generationer, som for alvor gør skade på de gulerødder, som vi har planlagt at nyde i eftersommeren og vinteren igennem.

Det er derfor en god ide at dække de vintergulerødder, som skal sås i sidste halvdel i maj til allerførst i juni med fiberdug eller bionet. Bionet er en type insektnet, som kom frem for en halv snes år siden, og det har vist sig at have i hvert fald mindst 8 års holdbarhed ved almindelig brug. Det holder ikke på varme og fugt på samme måde som fiberdug. Det er derfor betydeligt bedre til overdækning i sommerperioden. Det er især velegnet til kål mod kålsommerfugle og kålfluer, da kål ikke tåler varmen og fugtigheden under fiberdug.

Hvis man vil være sikker på gulerødder uden larver og larvegange, så bør man også overdække sommergulerødderne nu – ellers er det måske for sent.

En ny timianrække

I mange haver er timianrækken måske helt gået ud, eller de gamle planter er blevet for gamle og træede og uden god nyvækst. Timianrækken kan fornys med købte eller egne forkultiverede planter, stiklinger eller såning. Husk at plante et nyt sted.

Her i maj kan man stiklingeformere timian. Du kan læse mere om metoden i Stiklingeformering af lavendel. Så snart de små nye skud på timian er store og afmodnede nok, kan de knibes af og stikkes på lignende måde. Timianstiklingerne skal være stive forneden, er de for urteagtige, visner de. Efter få uger har de rod, og man kan plante en række ny timianplanter ud. På den måde kan man forny en ældre række timian, hvor de nedre dele er ved at være bare og træede og vanskelige at skære tilbage.

Hvis man køber en potte timian, kan man lige knibe de bedste skud til formering, inden man bruger resten i køkkenet. Måske kan den også deles i flere planter og plantes ud.

En anden brugbar metode er at nedkroge de yderste grene af timianen bed og lægge jord ind omkring. I løbet af sommeren vil de slå rod, og man kan flytte de små ny planter væk fra moderplanten, så de får mere lys og luft til væksten.

Man kan også så timian direkte på friland her i maj, men frøene er meget små og skal næsten ikke dækkes, og derfor skal der sås i en fugtig periode. Man kan selvfølgelig også så i potter til senere udplantning.

Lavendelstikling

Her er det stiklingeformering af lavendel, som der blevet vellykket. Der er altid stiklinger, som ikke slår rødder, men det er som regel et mindre antal. Her pottes om i en mere næringsrig jord. Jorden, der her været brugt til stikningen, er blandet godt op med grus. Foto: Karna Maj

Ukrudtet vrimler op

Når jorden bliver fugtig, kan man rigtig se alle de tusinder af fremspirende kimplanter, som vil konkurrere med de såede og udplantede blomster og grønsager. Mængden af ukrudt, der spirer frem her i løbet af maj, er enorm. Naturen forsøger desperat at få dækket al den uorden, vi har skabt i haverne med bar jord.

Ukrudtet ses tydeligst mod en våd jord, og det er nærmest som en eksplosion i mængde efter en gang regn. Det er derfor vigtigt at gøre en indsats for at fjerne ukrudtet i de næste uger. Det er lettest at gøre i kimplantestadiet, og når jorden er tør, og det visner væk efter hakning. Er det endnu kun i helt småt kan en hakning i fugtig jord minimere antallet betragteligt.

De kommende 14 dage skal der hakkes flittigt i køkkenhaven, for jorden er endnu ikke helt varm nok til, at der kan jorddækkes effektivt mod ukrudtet. Kartoffelbedene bør hyppes et par gange med en uges mellemrum, og det er samtidig en meget effektiv ukrudtsbekæmpelse.

Nye haveejere bør allerede nu trøstes med, at mængden af fremspirende ukrudt og den eksplosive vækst ikke er lige så voldsom hele sommeren. Hold ud med kultivator, skuffe- og hakkejernet, det tager stille og roligt af hen mod sankthans, så man igen føler, man har kontrol over situationen. På det tidspunkt dækker planterne også bedene, og der spirer kun lidt ukrudt frem.

Man kan godt dyrke grønsager i forhaven

I de mindre byhaver er der knap med plads, hvis man gerne vil dyrke sine egne grønsager og krydderurter. Bagved huset prioriterer man oftest plads til hygge og børneleg. Derfor kan det være en god ide at inddrage forhaven til at dyrke det spiselige. Det er jo normalt ikke her, man opholder sig. Og grønsagsbede kan være lige så fine – og ikke mindst nyttige. Man kan også indrette det med højbede.

Se stort på at de andre kun har fine blomsterbede, bare gå i gang. Det er en ny trend, og andre følger efter. Og det pynter med lidt blomster ind imellem, så er der også til insekterne.

Forhave med plantekasser

Her dyrkes der masser af grønsager og krydderurter i plantekasser i forhaven, og lige nu kan der plukkes små nye blade af den blomstrende kål til salaten. Foto: Karna Maj

Her er du: Forsiden > 2014 > Havenyt uge 20, 2014

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider